Lukasevangeliet 8 1 I den følgende tid gik Jesus fra by til by og fra landsby til landsby og prædikede og forkyndte Guds Rige, og sammen med ham var de Tolv, 2 og nogle kvinder, som han havde helbredt fra onde ånder og sygdomme: Der var Maria, som kaldes Magdalene, som han havde befriet for syv dæmoner, 3 Johanne, gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna, og mange andre; de sørgede for dem af deres egne midler. 4 Engang havde en stor skare samlet sig; fra by efter by var mennesker kommet og havde sluttet sig til ham. Da talte han til dem i en lignelse: 5 'En bonde gik ud for at så sit korn. Som han nu såede, faldt noget i vejkanten, og folk trådte det ned, og fuglene kom og åd det. 6 Noget faldt på klippen, og da det var spiret frem, visnede det, fordi det manglede væde. 7 Noget faldt midt iblandt tidsler, og tidslerne voksede op sammen med kornet og kvalte det. 8 Men noget faldt i den gode jord, voksede op og gav hundrede fold.' Da han havde sagt dette, råbte han: 'Den der har øren at høre med, han høre!' 9 Men' hans disciple spurgte ham, hvad der var meningen med den lignelse? H 10 an svarede: 'I har fået den gave at kende Gudsrigets hemmeligheder, men de andre får det i lignelser, for at de skal se og dog ikke høre og dog ikke forstå. 11 Dette er meningen med lignelsen: Såkorn et er Guds Ord. 12 Kernerne i vejkanten er de mennesker, der hører Ordet; derefter kommer Djævelen og tager det ud af deres hjerte, for at de ikke skal komme til Troen og blive frelst. 13 Kernerne på klippen er de mennesker, der tager imod Ordet med glæde, når de hører det. Men de er rodløse, de tror en tid, og når den tid kommer, da de skal stå deres prøve, falder de fra. 14 Det, der faldt blandt tidsler, det er dem, der hører Ordet, men på vej gennem livet kvæles de af dagens bekymringer og rigdom og nydelser og når ikke frem til modenhed. 15 Men det i den gode jord, det er dem, der af et godt og smukt hjerte hører og bevarer Ordet og bærer frugt i udholdenhed. 16 Ingen, som tænder et lys, skjuler det med en spand eller stiller det ind under bænken. Han sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. 17 For der er ikke noget skjult, som ikke skal blive åbenlyst, og ikke noget hemmeligt, som ikke skal blive kendt og komme for dagen. 18 Hører I godt efter? For den, som har, han skal få mere og den, som ikke har, fra ham skal tages endog det, han synes at have.' 19 Jesu mor og brødre kom derhen, men kunne ikke træffe ham for de mange mennesker. 20 Der gik besked ind til Jesus: 'Din mor og dine brødre står derude og vil gerne hilse på dig!' 21 Men han svarede: 'Mor og brødre er for mig dem, som hører Guds Ord og efterlever det.' 22 Engang på den tid gik Jesus i en båd sammen med sine disciple og sagde til dem: 'Lad os tage over på den anden side af Søen.' De lagde fra land. 23 Jesus faldt i søvn, mens de sejlede; da fór en byge hen over Søen, båden tog vand ind, og de var i livsfare. 24 Disciplene gik da hen til Jesus og vækkede ham og sagde: 'Herre, Herre, vi går ned!' Jesus rejste sig og råbte til stormen og bølgerne. De lagde sig, og det blev blikstille. 25 Så sagde han til disciplene: 'Hvor er jeres tro?' Men de sagde i frygt og undren til hinanden: 'Hvem er dog han? Storm og Sø giver han ordrer, og de adlyder !' 26 De sejlede nu til Gerasenernes land, som ligger lige over fol Galilæa. 27 Da Jesus gik i land, mødte der ham en dæmonbesat mand fra byen. Han havde i lange tider ikke villet have tøj på, og hjemme kunne han ikke holde ud at være. Han boede i gravhulerne. 28 Han fik øje på Jesus og gav sig til at skrige, idet han kastede sig ned for ham: 'Du har ikke noget at sige over mig, Jesus den Højeste Guds Søn! Jeg beder dig bønligt, pin mig ikke!' 29 Jesus havde nemlig befalet den vanhellige ånd at forladt, manden. I lange tider havde den regeret med ham, og han havde været holdt under bevogtning, lænket og i fodjern; men han havde revet lænkerne over og var så blevet bortført til ødemarken af dæmonerne. 30 Jesus spurgte ham: 'Hvad er dit navn?' Han svarede: 'Legion'" for der var gået mange dæmoner i ham. 31 Nu bad disse Jesus, om han ville lade være med at beordre dem ned i afgrunden. 32 En temmelig stor flok svin gik og rodede efter føde på bjerget der. Dæmonerne bad Jesus tillade dem at gå i svinene. Det gav han dem lov til, 33 og dæmonerne for ud af manden og for ind i svinene, og flokken styrtede sig ud over skrænten ned i Søen og druknede. 34 Ved det syn flygtede svinepasserne og fortalte det i byen og omegnen. 35 Folk vandrede ud for at se, hvad der var sket, og da de kom til Jesus, fandt de manden, som dæmoneme havde forladt, sidde ved Jesu fødder, påklædt og ved sin forstand, og de blev uhyggeligt til mode. 36 Øjenvidnerne aflagde beretning til dem om, hvordan den besatte var blevet frelst, 37 og så bad alle i Gerasenernes land Jesus om at rejse fra dem, så rædselsslagne var de. Og Jesus gik i båden for at rejse tilbage. 38 Den mand, som dæmonerne havde forladt, bad Jesus, om han måtte blive hos ham. Men Jesus tog afsked med ham og sagde: 39 'Vend tilbage til dit hjem og fortæl, hvad Gud har gjort for dig.' Og manden gik hjem og forkyndte over hele byen, hvad Jesus havde gjort for ham. 40 Da Jesus kom tilbage, modtog en mængde mennesker ham, for alle havde ventet på ham. 41 Der var en forstander for synagogen, som hed Jairus; han kom og kastede sig for Jesu fødder og bønfaldt ham om at gå med til hans hjem, 42 for hans eneste datter, der var tolv år gammel, var ved at dø. Mens Jesus var på vej derhen, masede folk sammen om ham. 43 En kvinde, som gennem tolv år havde lidt af ustandselige blødninger (og havde brugt hele sin formue til læger) uden at kunne blive helbredt af nogen, 44 kom bagfra hen og rørte ved I' kvasten på hans kappe, og blødningen standsede med det samme. 45 Jesus spurgte: 'Hvem var det, som rørte ved mig?' Ingen meldte sig, og Peter sagde: 'Herre, det er mængden, der maser og skubber omkring dig.' 46 Jesus gentog: 'Nogen var der, som rørte ved mig - jeg mærkede nemlig en kraft gå ud fra mig.' 47 Da kvinden indså, at hun var opdaget, kom hun skælvende I frem, og hun kastede sig ned for Jesus og berettede for hele folket, af hvilken grund hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun med det samme var bleven helbredt. 48 Men Jesus sagde til hende: 'Datter, din tro har frelst dig, gå med fred!' 49 Endnu mens han talte, kommer der en fra synagogeforstanderens hus og siger: 'Din datter er død, der er ingen grund til at opholde Mesteren længere.' 50 Jesus hørte det og sagde: 'Du skal ikke frygte, du skal tro! Hun bliver frelst.' 51 Da han kom til huset, ville han ikke have andre med sig ind end Peter, Johannes og Jakob og barnets far og mor. 52 Alle græd og jamrede over pigen. Men Jesus sagde: 'Græd ikke, hun er ikke død, hun sover.' 53 De lo ham ud - de vidste jo, hun var død. 54 Jesus tog hendes, hånd fast i sin og råbte: 'Barn, rejs dig!' 55 Pigens ånd vendte tilbage til hende, og hun stod op med det samme. Og Jesus gav besked om, at de skulle give hende noget at spise. 56 Forældrene var helt ude af sig selv, men Jesus pålagde dem, at de ikke måtte fortælle til nogen, hvad der var sket. |