Markusevangeliet 1 1 I Begyndelsen til Evangeliet om Jesus Kristus, Guds Søn. 2 Således som der står hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel som bud i forvejen for dig, han skal bane din vej. 3 En råbendes røst i det øde: Ryd Herrens vej, ret hans stier ud 4 således fremstod Johannes Døber i ødemarken og prædikede omvendelsesdåb til syndsforladelse. 5 Og fra Judæas landsbyer og fra Jerusalem strømmede folk ud til ham og blev døbt af ham i Jordanfloden, imens de højlydt bekendte deres synder. 6 Johannes var klædt i kamelhår med læderrem om livet og levede af græshopper og vilde biers honning. 7 Han forkyndte: 'Efter mig kommer han, som er mægtigere end jeg, han, hvis sandalrem jeg ikke engang er værdig til at løse. 8 Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer i Hellig Ånd.' 9 I de dage var det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt i Jordan af Johannes. 10 Og straks han gik op af vandet, så han Himmelen flænges, og Ånden som en due dale ned over sig, 11 og der kom en røst fra Himmelen: 'Du er min Søn, den Elskede, min Udvalgte, min Betroede.' 12 Straks driver Ånden ham ud i ødemarken. 13 40 dage var han i ødemarken og blev fristet af Satan, og han var mellem dyrene; og englene tjente ham. 14 Efter at Johannes var sat i fængsel, tog Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium: 15 Tidens mål er løbet fuldt, og Guds Rige kommet nær; vend om og tro Evangeliet! 16 Jesus gik langs Galilæa-Søen, da han så Simon og Simons bror Andreas ligge og fiske ude på Søen - de var nemlig fiskere. 17 Han sagde til dem: 'Kom med mig! Så skal jeg sørge for, at I bliver menneskefiskere.' 18 Straks slap de garnene og slog følge med ham. 19 Lidt længere henne så Jesus Zebedæus' sønner Jakob og Johannes; de sad også i deres båd - de bødede garn. 20 Straks råbte han på dem, og de lod deres far Zebedæus sidde tilbage i båden sammen med daglejerne og gik bort i følge med Jesus. 21 Så kommer de til Kapernaum, og straks det blev sabbat, gik Jesus i synagogen og talte dér. 22 Folk blev ude af sig selv over hans prædiken, for han talte til dem som den, der har myndighed, og ikke som de skriftlærde. 23 Straks var der i deres synagoge en mand med en vanhellig ånd. Den gav sig til at skrige: 24 'Bliv os fra livet, Jesus Nazaræer! Du er kommet for at ødelægge os. Jeg ved nok, hvem du er, du Guds Hellige.' 25 Jesus besvor ånden og befalede den: 'Ti stille! Slip ham!' 26 Og den vanhellige ånd gennemrystede manden og udstødte et brøl og for ud af ham. 27 Alle blev forskrækkede og råbte i munden på hinanden: 'Hvad er dog dette her? En ny prædiken med myndighed! Endog vanhellige ånder giver han ordrer - og de gør, hvad han siger!' 28 Og hans ry var straks ude alle vegne i hele Galilæa. 29 Straks de kom ud af synagogen, gik de sammen med Jakob og Johannes hjem til Simon og Andreas. 30 Simons svigermor lå i sengen med feber; de fortalte straks Jesus om hende, 31 og han gik hen og tog hende i hånden og rejste hende overende; feberen var borte, og hun stod op og sørgede for dem. 32 Da det var blevet aften, og solen var gået ned, kom de til ham med alle dem, der var ramt af sygdom, og med de dæmonbesatte; 33 hele byen var stimlet sammen i husets indgang. 34 Han helbredte mange, som led af alle mulige sygdomme, og han drev mange dæmoner ud, og han gav ikke dæmonerne lov til at komme til orde - de vidste nemlig, hvem han var. 35 Tidligt om morgenen, længe før det blev lyst, stod han op og gik hjemmefra og ud til et øde sted, og der bad han. 36 Men Simon og de andre fulgte efter ham, 37 og de fandt ham og siger: 'De går allesammen og leder efter dig.' 38 Jesus siger: 'Lad os tage et andet sted hen, til småbyerne her omkring, så jeg også kan prædike der. Det er, hvad jeg er kommet for.' 39 Og Jesus kom rundt over hele Galilæa og prædikede i synagogerne og drev dæmoner ud. 40 Der kommer en mand til ham. Han led af spedalskhed, og han lagde sig på knæ for ham og sagde bønfaldende: 'Hvis du vil, kan du gøre mig rask.' 41 Jesus blev bevæget. Han rakte hånden ud og rørte ved manden og siger til ham: 'Jeg vil. Bliv rask!' 42 I det samme var spedalskheden borte, og manden var rask. 43 Jesus sendte ham straks væk 44 og sagde i en kort tone til ham: 'Lad nu være med at sige noget til nogen, se at komme af sted og lade dig syne af præsten og få bragt dit renselsesoffer til vitterlighed for dem, sådan som Moses har forordnet.' 45 Men manden gik derfra og begyndte at fortælle vidt og bredt og snakke til alle sider om Jesus, og det blev sådan, at han ikke længere kunne komme åbenlyst ind i byerne. Så holdt han i ødemarken, og folk kom ud til ham alle vegne fra. |