Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Markusevangeliet 10

1 Jesus brød op derfra, og han kommer til egnene i Judæa og Transjordanien, og atter skarede folk sig om ham og gik med, og atter talte han til dem, som han plejede. 2 Der kom nogle farisæere og spurgte ham, om det var lovligt, at en mand lader sig skille fra sin kone - de ville nemlig sætte ham i forlegenhed. 3 Men han svarede: 'Hvad har Moses forordnet?' 5 De sagde: 'Moses har tilladt, at man skriver et skilsmissebevis og sender hende tilbage med det.' 4 Jesus sagde til dem: 'Dette bud skrev Moses med henblik på jeres hårde hjerter, 6 men fra Skabelsens Begyndelse skabte Gud mennesket som mand og kvinde, og af den grund skal manden forlade sin hustru; 7 og sin mor og holde sig til sin hustru, og de to skal blive til ét kød. 8 Nu er de ikke mere to, men ét legeme. Derfor: Hvad Gud 9 har føjet sammen, skal et menneske ikke adskille.' 10 Da Jesus var kommet ind, forhørte disciplene sig videre om dette. 11 Jesus siger til dem: 'Den, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden begår ægteskabsbrud imod hende; 12 og hvis en kvinde har skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud. 13 De bar små børn til ham, for at han skulle røre ved dem. Disciplene skulle til at skræmme dem bort, 14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: 'I skal lade børnene komme til mig. I må ikke holde dem borte, for Gudsriget er for dem og deres lige. 15 Jeg siger jer, den, der ikke modtager Gudsriget som et barn, han kommer slet ikke ind i det.' 16 Og han tog dem i sine arme og velsignede dem ved at lægge hænderne på dem. 17 Jesus var ved at gå hjemmefra, da en mand kom løbende. Han faldt på knæ for ham og spurgte ham: 'Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve Evigt Liv?' 18 Jesus svarede ham: 'Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, undtagen én - Gud! 19 Budene kender du jo: "Du må ikke slå ihjel, du må ikke begå ægteskabsbrud, du må Ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke rane, ær din far og din mor". 20 Manden sagde til ham: 'Mester, alt det har jeg overholdt fra mine unge dage.' 21 Jesus så på ham og syntes om ham og sagde til ham: 'Et mangler du: Gå hjem og sælg alt, hvad du ejer, og giv det til de fattige, og du har en formue i Himmelen; og kom og følg mig.' 22 Mandens ansigt formørkedes ved denne tale, og han gik bedrøvet sin vej, for han havde store besiddelser. 23 Jesus så rundt på sine disciple og siger til dem: 'Hvor er det vanskeligt for velhavere at gå ind i Guds Rige!' 24 Disciplene blev rystede over disse ord. Men Jesus fortsætter: 'Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds Rige! Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds Rige.' 25 De var helt lamslåede og sagde til hinanden: 'Hvem kan så blive frelst?' 26 Jesus ser på dem og siger: 'For mennesker umuligt, men ikke for Gud. Alt er muligt for Gud.' 27 Peter tog ordet og siger til Jesus: 'Se, vi har forladt alting, vi har fulgt dig.' 28 Jesus sagde: 'Jeg siger jer, ingen skal have forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller jord for min eller for Evangeliets skyld, 29 uden at få det hundredefold igen - nu i tiden som hjem og brødre og søstre og mødre og børn og jord og forfølgelser oven i købet - og i den kommende verden Evigt Liv. 30 Mange, der var først, bliver de sidste, og mange, der var sidst, bliver de første.' 31 Det var på landevejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. 32 De var forfærdede, og de, der fulgte, var ængstede. Jesus tog atter de Tolv for sig, og han gav sig til at fortælle dem, hvile! der skulle overgå ham: 33 'Nu går vi op til Jerusalem, og menneskesønnen skal udleveres til ypperstepræsterne og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden og udlevere ham til hedningerne, 34 og de skal for håne ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham, og tre dage efter vil han opstå.' 35 Zebedæussønnerne Jakob og Johannes gik hen til Jesus og sagde: 'Mester, vi vil gerne, at du skal gøre det for os, som vi nu beder dig om.' 36 Jesus spurgte: 'Hvad vil I, jeg skal gøre for jer?' 37 De sagde til ham: 'Må vi .få lov at sidde ved siden af dig i din Herlighed, den ene til højre, den anden til venstre for dig?' 38 Jesus sagde til dem: 'I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme det bæger, jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, jeg skal døbes med?' 39 De sagde til ham: 'Det kan vi.' Jesus sagde til dem: 'Vist skal I tømme mit bæger og døbes med min dåb; 40 men at sidde på højre og venstre side af mig er det ikke min sag at love; det gives til dem, for hvem det er beredt.' 41 Da de ti hørte det, blev de opbragt på Jakob og Johannes. Da kalder Jesus dem til sig og siger: 42 'I ved, at de, der regnes for at herske over folkene, de regerer med dem, og deres stormægtige mænd misbruger deres magt over dem. 43 Sådan er det ikke mellem jer. Den, som hos jer vil være noget stort, skal være jeres tjener, 44 og den, som vil være i spidsen hos jer, skal være alles træl. 45 For Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig betjene, han er kommet for at tjene og give sit liv i løsepenge for utallige.' 46 De kommer til Jeriko. Da Jesus og hans disciple og mange mennesker var på vej ud af byen Jeriko, sad den blinde Bar-Timæus (Timæus' søn!) ved vejen og tiggede. 47 Han hørte, at det var Jesus Nazaræer, og han gav sig til at skrige: 'Jesus Davids Søn, forbarm dig over mig!' 48 Mange ville skræmme ham til at tie stille, men han skreg bare meget højere: 'Davids Søn, forbarm dig over mig!' 49 Jesus stod stille og sagde: 'Kald på ham.' De råbte til den blinde: 'Tag mod til dig, kom bare, han kalder på dig!' 50 Han smed sin kappe fra sig og sprang op og gik hen til Jesus. 51 Og Jesus sagde til ham: 'Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?' Den blinde svarede: 'Rabbuni, jeg ville gerne kunne se igen!' 52 Og Jesus sagde til ham: 'Gå hjem, din tro har frelst dig!' Straks kunne han se igen, og han fulgte Jesus på vejen.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV