Markusevangeliet 7 1 Der kom farisæere og nogle skriftlærde fra Jerusalem, og de samler sig om Jesus. 2 Da de så nogle disciple holde måltid med vanhellige, det vil sige utvættede hænder 3 (farisæere, og Jøder i det hele taget, spiser ikke uden først at have hældt en håndfuld vand over hver hånd, ifølge en overlevering fra forfædrene, 4 og når de kommer ind fra gaden, spiser de ikke uden først at have bestænket sig med vand, og sådan er der mange ting, som de ifølge overleveringen skal overholde, skylninger af bægre og krus og kobbertøj), 5 Så spurgte farisæerne og de skriftkloge: ’Hvor kan det være, at dine disciple ikke efterlever traditionen fra forfædrene, men holder måltid med vanhellige hænder?’ 6 Jesus sagde til dem: ’Træffende har Esajas profeteret om jer, I hyklere, som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men i deres hjerte er de færdige med mig. 7 Tomhed er deres Gudsdyrkelse, deres lærdomme menneskemeninger. 8 I vender Guds bud ryggen og holder jer til menneskelige traditioner’ 9 Og Jesus fortsatte: ’Det er godt gjort, at I sætter Guds bud ud af kraft og stiller jeres egen overlevering op i stedet. 10 Moses siger jo: ”Ær din far og din mor”, og ”Den, som forbander far eller mor, skal dø døden”. 11 Men I siger: Hvis en mand har sagt til sin far eller mor: ”Det, du egentlig skulle have haft af mig som aftægtsydelse, har jeg erklæret for Korban” (det vil sige Tempelgave), 12 så er han efter jeres mening derved afskåret fra nogen sinde at gøre noget for sin far og mor, 13 og således gør I Guds Ord ugyldigt med jeres overlevering, som I har overleveret videre. Og meget andet af sammr slags gør I.' 14 Han kaldte atter folk til sig og sagde: 'Hør efter allesammen, prøv at forstå: 15 Hvad der er uden for mennesket, og udefra kommer ind i mennesket, kan aldrig vanhellige et menneske. Nej, mennesket vanhelliges ved det, som udgår fra mennesket selv'. 16 17 Da han kom indendørs, bort fra mængden, udspurgte disciplene ham om lignelsen. Han siger: 18 'Er I virkelig så tungnemme? Kan I da ikke begribe, at hvad der udefra kommer ind i mennesket, kan aldrig vanhellige det; mad går dog ikke til hjertet, men til maven og ender i tønden, " 19 og dermed er alle slags spiser rensede. 20 Men' - sagde han - 'det " som udgår fra mennesket, det er det, som vanhelliger mennesket. 21 For indefra, fra menneskets hjerte, kommer de onde tanker: Hor, tyveri, drab, 22 ægteskabsbrud, pengebegærlighed, ondskab, svig, udsvævelser, onde øjne, Gudsbespottelse, hovmod, ubesindighed; 23 alle disse onde ting kommer ud indefra og vanhelliger mennesket.' 24 Han brød op og gik derfra ud til Tyrus-egnen. Han gik ind i et hus og ville, at ingen måtte vide det; og dog kunne han ikke holde sig skjult, 25 for straks var der en kvinde med en datter, der havde en vanhellig ånd. Hun havde hørt om ham og kom og kastede sig ned for ham. 26 Denne kvinde var ikke-jødisk, af syro-fønikisk herkomst. Hun bad om, at han ville drive dæmonen ud af hendes datter. 27 Men han sagde: 'Lad først børnene blive mætte; det er ikke ret at tage brødet fra børnene og kaste det for hundene.' 28 Hun svarede: 'Jamen, Herre, hundene under bordet spiser alligevel, hvad børnene spilder.' 29 Han sagde: 'For dette ords skyld: Gå du kun, dæmonen har forladt din datter.' 30 Hun gik nu hjem og fandt barnet liggende roligt på sengen, og dæmonen var borte. 31 Jesus gik bort igen fra Tyrus-egnen og kom gennem Sidon og gennem Dekapolis-egnene til Galilæasøen. 32 De kommer til ham med en døv, som dårligt kunne tale, og beder ham om, at han ville lægge sin hånd på ham. 33 Jesus tog ham afsides fra mængden stak sine fingre i hans ører og vædede fingrene med spyt og rørte ved hans tunge, 34 og han så op til Himmelen, sukkede til Gud og sagde så til den døve: 'Effata!' (Det betyder: 'Luk dig op'). 35 Straks blev der åbnet for hans hørelse, og der blev løst op for hans tunge, så han kunne tale rigtigt.. 36 Jesus gav dem besked om ikke at sige det til nogen. Men Jo mere han bad dem lade være, des mere forkyndte de det. 37 Folk blev aldeles ude af sig selv og sagde: 'Han har gjort alting godt igen, han får de døve til at høre og de målløse til at tale.' |