Mattæusevangeliet 13 1 Samme dag gik Jesus ud og satte sig ved Søen. 2 En mængde mennesker strømmede sammen om ham, så han gik i en båd og satte sig; hele mængden stod langs bredden, 3 og han fortalte dem mange ting i lignelser. 'Hør nu! En bonde gik ud for at så. 4 Som han nu såede, faldt noget i vejkanten, og fuglene kom og åd det op. 5 Noget faldt på stenmark, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi muldlaget kun var tyndt. 6 Men da solen hævede sig på himmelen, blev det svedet, og fordi det ikke havde rod, visnede det. 7 Noget faldt blandt tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. 8 Men noget faldt i den gode jord og gav afgrøde, 30 fold, 60 fold, 100 fold. 9 Den, som har øren, han høre!' 10 Jesu disciple kom hen og sagde til ham: 'Hvorfor taler du i lignelser til dem?' 11 Han svarede: 'Jer er det givet at kende Gudsrigets hemmeligheder; dem er det ikke givet. 12 Den, som har, han skal få og få overflod. Den, som ikke har, fra ham skal man tage endog det, han har. 13 Derfor taler jeg i lignelser til dem, fordi de, skønt seende, ikke ser og, skønt hørende, ikke hører og ikke forstår. 14 På dem opfyldes Esajas' profeti: I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet indse. 15 For dette folks hjerte er sløvet, og med ørerne hører de tungt, deres øjne har de tillukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem. 16 Men jeres øjne er salige, fordi de ser, og jeres, ører er salige, fordi de hører. 17 Det siger jeg jer, mange profeter og retfærdige begærede at se det, I ser, og de så intet, de begærede at høre det, I hører, og de hørte intet. 18 Nu I - hør nu lignelsen om bonden, der sår: 19 Når et menneske har hørt Rigets Ord og ikke fattet det, så kommer den Onde og plyndrer hans hjerte for sædekorn - dette er, hvad der blev sået i vejkanten. 20 Det, som blev sået på stenmarken, det er den, som hører Ordet og straks tager imod det med glæde; 21 men han har ikke rod i sig, han er ubestandig. Kommer der modgang der forfølgelse for Ordets skyld, falder han fra med det samme. 22 Det, som blev sået blandt tidsler, det er den, som hører Ordet, og Verdens bekymringer og rigdommens vildførelser kvæler Ordet, så der ikke kommer afgrøde. 23 Men det, som blev sået på den gode jord, det er den, som hører Ordet og fatter det - det er ham, som bærer afgrøde og giver 30 fold, 60 fold, 100 fold.' 24 En anden lignelse fortalte han dem: 'Med Gudsriget er det som med en mand, der såede ren sæd i sin mark. 25 Mens landsbyen sov, kom hans fjende og såede ukrudtsfrø oven i kornet og gik sin vej. 26 Da kornet kom op og satte kerne, da kom også ukrudtet til syne. 27 Bondens folk gik ind og sagde til ham: "Såede du ikke ren sæd i din mark? Hvor kommer så ukrudtet fra?" 28 Han sagde: "Det har et ondskabsfuldt menneske gjort." Folkene siger: "Synes du, at vi skal gå ud og samle det fra?" 29 Bonden siger: "Nej, hvis I samler det fra, kommer I bare til at rykke kornet med op. 30 Lad begge dele vokse sammen til høst. Når det bliver høsttid, vil jeg sige til høstfolkene: I skal først samle ukrudtet fra og binde det i knipper, så det kan blive brændt. Men kornet skal I køre i min lade." 31 En ny lignelse fortalte han dem: Det er med Gudsriget ligesom med et sennepsfrø, som en mand lagde i sin mark. 32 Det er jo mindre end alle andre frø, men når det vokser op, bliver det større end haveurterne og bliver et helt træ, og fuglene kommer og bygger rede i dets grene.' 33 Endnu en lignelse fortalte han dem: 'Det er med Gudsriget som med en klump surdej: En kone tager den og ælter den ind i tre mål mel, og så får surdejen det hele til at hæve.' 34 Alt dette sagde Jesus til folkemængden i lignelser, og uden at bruge lignelser talte han overhovedet ikke til dem, 35 for at dette Profetord skulle opfyldes: Jeg vil åbne min mund i lignelser, jeg vil udsige, hvad skjult var fra Verden blev grundlagt. 36 Så forlod Jesus folkeskaren og gik ind. Jesu disciple kom ind og sagde til ham: 'Udlæg lignelsen om ukrudtet i marken for os!' 37 Jesus svarede: 'Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen. 38 Marken er Verden, den gode sæd er Rigets Børn. Ukrudtet er den Ondes Børn. 39 Fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er Tidernes Ende, høstfolkene er engle. 40 Ligesom man samler ukrudtet fra og sætter ild på det og brænder det af, sådan bliver det ved Tidernes Ende. 41 Menneskesønnen skal udsende sine engle, og ud af hans Rige skal de samle alle ødelæggerne og alle, der øver uret, 42 og de skal kaste dem i ovnen og brænde dem. Der skal være gråd og tænderskæren. 43 Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders Rige. Den, som har øren at høre med, han høre! 44 Med Gudsriget er det som med en skat, der er gravet ned i en mark. En mand finder den og skjuler den igen, og i sin store glæde går han hjem og sælger alt, hvad han ejer, og så køber han den mark. 45 Igen: Det er med Gudsriget som med en perlehandler, der samler på smukke perler. 46 Da han fandt en helt uvurderlig perle, gik han ud og solgte alt, hvad han ejede, og så købte han perlen. 47 Igen: Det er med Gudsriget som med et vod, der er kastet i søen og har samlet fisk af alle slags. 48 Da nettet var fuldt, trak de det op på bredden, og så satte de sig ned og samlede de gode fisk i spande, og de dårlige kastede de ud. 49 Sådan skal det være ved Tidernes Ende. Englene skal gå ud og skille de onde fra de gode 50 og kaste dem i ovnen. Der skal der være gråd og tænderskæren. 51 Har I forstået alt dette? De siger ja. 52 Jesus sagde: 'Derfor er det med en skriftlærd, der har gået i Gudsrigets skole, som med en mand, der af sit rige lager kan fremdrage nyt og gammelt.' 53 Da Jesus havde afsluttet denne lignelsestale, drog han bort derfra. 54 Han tog til sin hjemby og talte i synagogen der, og hans bysbørn blev slået af forbavselse og sagde: 'Hvor har den mand al den visdom fra? Hvorfra har han kraften til sine gerninger? 55 Er han ikke søn af vor tømrer? Maria - er hun ikke hans mor, og er han ikke en bror til Jakob lig Josef og Simon og Judas, 56 og hans søstre, de er da allesammen gift her i byen! Hvor har han så alt det fra?' 57 De følte sig forargede. Men Jesus sagde til dem: 'I sin hjemby, i sin egen slægt, er en profet kun ringeagtet!' 58 Og han gjorde ikke mange Gudsgerninger der på grund af deres vantro. |