Mattæusevangeliet 14 1 Fyrst Herodes hørte på den tid rygter om Jesus 2 og sagde til sine mænd: 'Han må være Johannes Døber - han er nok oprejst fra døden, og derfor er der hemmelighedsfulde Magter i, ham.' 3 Herodes havde ladet Johannes anholde, lægge i lænker og satte i fængsel i anledning af sit forhold til sin svigerinde Herodias; 4 Johannes havde nemlig sagt til ham: Det er ulovligt, at du samlever med din svigerinde.' 5 Og gerne havde Herodes ladet ham henrette, men han var bange for befolkningen, som regnede Johannes for en profet. 6 Da Herodes fejrede sin fødselsdag, optrådte Herodias' datter, med dans, og hun vakte behag hos Herodes, 7 så han svor, at han ville give hende, hvad hun end forlangte. 8 Stærkt tilskyndet af sin mor sagde hun: 'Giv mig her på tallerkenen Johannes Døbers hoved.' 9 Kongen kom i knibe med den ed, han havde svoret i gæsternes påhør. 10 Men han gav ordre til, at hun skulle have, hvad hun forlangte, og lod Johannes halshugge i fængslet. 11 Hans hoved blev bragt ind på tallerkenen og overrakt til pigen, som bragte det videre til sin mor. 12 Johannes' disciple kom og bar liget bort og begravede det, og de gik til Jesus og fortalte det. 13 Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i båd til et øde sted, helt alene. Folk fik det at vide og fulgte efter ham til fods fra byerne, 14 og da han gik i land og så de mange mennesker, fik han ondt af dem og helbredte deres syge. 15 Det var blevet aften, da hans disciple kom hen til ham og sagde: 'Vi er langt fra alting, og tiden er gået fra os. Kan du ikke sende de mennesker af sted, så de kan nå til beboede steder og købe sig noget at spise.' 16 Jesus sagde til disciplene: 'De behøver ingen steder at gå - giv I dem noget at spise!' 17 De sagde: 'Vi har ikke andet end fem brød og to fisk her.' 18 Jesus sagde: 'Kom her med dem til mig.' 19 Han sagde til folk, at de skulle sætte sig i græsset, og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod Himmelen og sagde, takkebønnen, brækkede så brødene i stykker og gav dem til disciplene, og de gav dem videre til folk. 20 Alle spiste og blev mætte, og 20 de tog med, hvad der blev levnet af stykkerne - der blev tolv kurve fulde. 21 Omkring 5000 mand blev bespist, kvinder og børn ikke medregnet. 22 Straks efter overtalte Jesus disciplene til at gå i båden og sejle i forvejen over til den anden side, mens han sendte folk af sted. 23 Da han havde fået dem til at gå hjem, gik han alene op i bjergene for at bede. Det blev sent, mens han var deroppe alene. 24 Båden var allerede langt fra land, men den var tung at ro op imod søen, for vinden var imod. 25 Sidst på natten kom han ud til dem, vandrende hen over Søen. 26 Da disciplene så ham komme gående på Søen, blev de forfærdede og sagde: 'Det er et spøgelse!' De skreg af skræk, 27 og straks talte Jesus til dem: 'Vær dog rolige', sagde han, 'det er mig! Vær ikke bange!' 28 Peter sagde til ham: , Herre, hvis det er dig, så befal mig at komme ud til dig over Vandene.' 29 Jesus sagde: 'Kom!' Peter sprang ned fra rælingen og gik over Dybet og nåede hen imod Jesus. 30 Men da han så, hvor det stormede, blev han forskrækket, han begyndte at synke og råbte: 'Herre, frels mig!' 31 Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham, og han siger til ham: 'Du lidettroende, hvorfor blev du usikker?' 32 Og da de gik op i båden, lagde stormen sig. 33 De, som var om bord, faldt tilbedende ned for ham og sagde: 'I sandhed, du er Guds Søn!' 34 Sejladsen endte med, at de lagde til ved Gennesaret. 35 Folk på stedet genkendte ham og sendte bud rundt i hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, 36 og de bad, om de blot måtte røre ved kvasten på hans kappe. Og alle, som rørte ved den, blev helbredt. |