Mattæusevangeliet 21 1 Dengang de nærmede sig Jerusalem og var kommet til Betfage ved Olivenbjerget, da sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: 2 'Gå ind i den by her overfor, så finder I straks et æsel, der står bundet med sit føl ved siden. Løs dem og kom herover med dem. 3 Og hvis nogen siger noget til jer om det, skal I sige, at Herren har brug for dem, så udleverer manden dem straks.' 4 Dette skete, for at Ordet fra Profeten skulle opfyldes: 5 Sig til Sions Datter: Se, din konge kommer til dig, stilfærdigt, ridende på et æsel, på et trækdyrs føl. 6 Disciplene gik af sted og gjorde, som Jesus havde sagt, 7 og de hentede æslet og føllet og lagde kapperne over dem, og Jesus satte sig op. 8 Den mægtige skare bredte deres kapper ud på vejen, nogle skar grene af træerne og strøede dem på vejen, 9 og skarerne, både de foran ham og de bag ved ham, råbte: Hosianna, Davids Søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens Navn, hosianna i det Højeste. 10 Da han drog ind i Jerusalem, kom byen på den anden ende, og man spurgte overalt: 'Hvem er dog han?' 11 Mængden svarede: 'Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.' 12 Jesus gik ind i Templet, og han jog alle dem ud, der solgte og købte i Templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes stader, 13 og han siger: 'Der står skrevet: "Mit hus skal kaldes et tilbedelsens hus" - men I gør det til en røverrede. ' 14 Blinde og lamme kom hen til ham i Templet, og han helbredte dem, 15 men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de undere, han gjorde, og da de så børnene, som løb rundt i Templet og skreg: 'Hosianna, Davids Søn!' blev de ophidsede og sagde til ham: 16 'Hører du, hvad de unger siger?' Jesus siger til dem: 'Ja. Har I aldrig læst: "I spædes og diendes mund har du skabt lovsang." 17 Og han lod dem stå og gik ud af byen, til Bethania, og overnattede dér. 18 Om morgenen, da han gik tilbage til byen, blev han sulten. 19 Han så et figentræ ved vejen og gik hen til det, men fandt ikke andet på det end blade, og han siger til det: 'Du skal aldrig mere sætte frugt!' Øjeblikkelig visnede figentræet. 20 Jesu disciple så det med undren og sagde: 'Hvordan kunne figentræet visne så pludseligt?' 21 Jesus svarede dem: 'Det siger jeg jer, hvis I har tro og ikke tvivler, så kan I ikke blot gøre som jeg med figentræet, men hvis I sagde til dette bjerg: "Ryk dig op og styrt dig i havet" - så ville det ske. 22 Alt, hvad I beder om, skal I få, når I beder i tro.' 23 Jesus gik ind i Templet, og mens han stod og talte, kom folkets ypperstepræster og rådsherrer hen til ham og sagde: 'Hvilken myndighed kan du anføre for det, du foretager dig og hvem har givet dig denne myndighed?' 24 Jesus svarede dem: 'Jeg vil også stille jer et spørgsmål, og svarer I mig på det, vil jeg også svare jer på, hvilken myndighed jeg har til at gøre, som jeg gør. Johannes' dåb - hvor havde han den fra, fra Himmelen eller fra mennesker?' 25 De drøftede svaret, og sagde til hinanden: 'Siger vi: "Fra Himmelen", vil han sige til os: "Hvorfor troede I ham så ikke?" 26 Og vi er bange for at sige: "Fra mennesker", for mængden anser Johannes for en profet.' 27 De svarede Jesus: 'Vi ved ikke -. Og Jesus sagde til dem: 'I ved ikke! Så siger jeg heller ikke, hvilken myndighed jeg har til at gøre, som jeg gør. 28 Hvad mener I om følgende: En mand havde to sønner. Han gik til den første og sagde: "Søn, i dag går du ud og arbejder i vinmarken." Sønnen svarede: "Nej, jeg vil ej." Men senere fortrød han og gik derud. 29 Manden gik til den anden søn og sagde det samme til ham. 30 Han svarede:"Gerne, far -" og gik ikke derud. 31 Hvem af de to gjorde efter faderens vilje?' De siger: 'Den første!' Jesus siger til dem: 'Det siger jeg, svindlere og gadetøse skal gå forud for jer ind i Guds Rige. 32 For Johannes kom til jer med Retfærdighedens vej, og I troede ham ikke; men toldere og prostituerede troede ham. 33 Og det så I, men heller ikke da fortrød I og troede ham. 34 Hør en anden lignelse: Der var en bonde, som anlagde en vinmark og indgærdede den og gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Så bortforpagtede han den til nogle vinbønder og rejste selv til udlandet. 35 Da druehøsten nærmede sig, sendte han sine folk til forpagterne for at hente afgiften, som skulle leveres i druer, men de overfaldt folkene; én mishandlede de, en anden slog de ihjel, en tredje kastede de sten efter. 36 Ejeren sendte igen nogle folk derud, flere end første gang, men de blev behandlet på samme måde. 37 Til sidst sendte han sin søn ud til dem, idet han tænkte: "Ham vil de dog have respekt for." 38 Men da forpagterne så sønnen, sagde de til hinanden: "Her har vi arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, så får vi arven efter ham!" 39 Så overfaldt de sønnen og jog ham ud af vinmarken og slog ham ihjel. 40 Når nu vinmarkens herre kommer, hvad vil han så gøre ved de forpagtere?' 41 Tilhørerne svarer: 'Ødelæggerne vil han lægge øde, og forpagte vinmarken ud til andre vinbønder, som vil aflevere frugterne til aftalt tid.' 42 Og Jesus siger til dem: 'Har I aldrig læst i Skrifterne: Stenen, som håndværkerne vragede, den blev hovedhjørnesten. Fra Herren er den kommet, underfuld er den for vore øjne. 43 Derfor siger jeg jer: Gudsriget skal tages fra jer og gives til et folk, der yder dets frugter. 44 Den, der falder over denne sten, skal kvæstes, og falder den ned over nogen, knuser den ham.' 45 Ypperstepræsterne og farisæerne hørte disse lignelser fortalt og. forstod, at Jesus talte om dem, 46 og de søgte udveje for at fængsle ham. Men de var bange for folkemængden, der anså ham for profet. |