Mattæusevangeliet 22 1 Jesus talte atter til dem og fortalte lignelser. 2 'Med Gudsriget er det som med en konge, der gjorde sin søns bryllup. 3 Han sendte sine tjenere ud for at hente dem, der var indbudt til brylluppet, men de ville ikke komme. 4 Igen sendte han bud, denne gang med nogle andre tjenere, som skulle sige til de indbudte: "Nu står bordene dækket, der er slagtet okser og fedekvæg, alt er klart - kom nu til bryllup!" 5 Men de tog sig ikke af det, de gik - én ud på sin mark, en anden til sin forretning; 6 de øvrige overfaldt hans tjenere og pryglede og dræbte dem. 7 Da blev kongen vred, og han sendte sine hære ud, og de slog disse mordere ihjel og brændte deres by af. 8 Så siger kongen til sine tjenere: "Bryllupsfesten er rede, men de indbudte var uværdige. 9 Gå nu ud til vejkrydsene og indbyd alle, I ser, til bryllup." 10 Tjenerne gik ud på vejene og samlede alle, de så, både onde og gode, og bordene blev tæt besat med bryllupsgæster. 11 Da kongen kom ind for at hilse på gæsterne, fik han øje på en mand ved bordet, som ikke havde taget festdragten på. Han siger til ham: "Hør, min ven, hvordan er du kommet herind uden at tage din festdragt på?" Manden tav. 12 Da sagde kongen til tjenerne: "Bind ham på hænder og fødder og kast ham ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren." 13 For: Mange er indbudte, men få er udvalgte.' 14 Farisæerne samledes og aftalte, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne fange ham på. 15 Sammen med Herodianeme sendte de deres disciple til ham, og de udsendte mænd sagde: 16 'Mester, vi ved, at du er sand og forkynder Guds Vej i sandhed, og du er ikke bange for nogen, for du gør ikke forskel på folk. 17 Sig os nu, hvad du mener: Er det lovligt at give Kejseren skat, eller er det ikke lovligt?' 18 Jesus så deres ondsind, og sagde: 'Hvorfor udfordrer I mig, I hyklere? 19 Vis mig den mønt, I bruger til at betale skat med!' De rakte ham en denar. 20 Han siger til dem: 'Hvem forestiller billedet her, hvad står der på mønten?' 21 De siger: 'Det er Kejseren!' Så siger han til dem: 'Så betal Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!' 22 Da de hørte det, måtte de beundre ham. De trak sig tilbage og gik. 23 Samme dag kom der saddukæere til ham. De påstår, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham dette spørgsmål: 24 'Mester, Moses har jo sagt: "Hvis en mand dør barnløs, skal hans bror ægte hans enke på hans vegne og oprejse afkom med hende til sin bror." 25 Hos os var der syv brødre. Den første blev gift, men døde, og da der ikke var børn, efterlod han sin hustru til sin bror. 26 Det samme gjorde den anden og den tredje bror, og så videre, til den syvende. 27 Sidst af alle døde kvinden. 28 Ved opstandelsen, hvem af de syv skal kvinden nu være gift med? De har levet med hende alle sammen!' 29 Jesus svarede dem: 'I er på vildspor, fordi I hverken kender Skriften eller ved, hvad Gud formår. 30 Efter opstandelsen gifter man sig ikke, man lever som engle i Himmelen. 31 Men angående de dødes opstandelse - har I ikke læst, hvad der blev sagt jer af Gud: 32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Gud er ikke dødes, men levendes Gud.' 33 Den lyttende skare var meget forbavset over hans lære. 34 Da farisæerne hørte, at Jesus havde bragt saddukæerne til tavshed, samlede de sig også, 35 og en af dem, en bibelkyndig, prøvede at få Jesus til at give sig en blottelse. Han spurgte: 36 'Mester, hvad er Lovens store Bud?' 37 Jesus svarede: "Du skal elske din Herre og Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind" 38 det er det store og første Bud. 39 Et andet Bud har lignende vægt: "Du skal elske din næste som dig selv." 40 Disse to bud er de hængsler, som hele Loven og Profeterne drejer om.' 41 Da farisæerne nu var forsamlede, spurgte Jesus dem: 42 'Hvad mener I om Kristus? Hvem er han søn af?' De siger til ham: 'David.' 43 Han siger til dem: 'Hvordan kan så David profetisk kalde ham Herre, og sige: 44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder. 45 Hvis David kalder ham "Herre", hvor kan han så være hans søn?' 46 Ingen havde et ord at svare ham, og ingen vovede efter den dag at spørge ham om noget. |