Mattæusevangeliet 23 1 Så talte Jesus til mængden og til sine disciple: 2 'På Moses' lærestol sidder de skriftlærde og farisæerne. 3 Ret jer efter, hvad de siger, og overhold det; men ret jer ikke efter, hvad de gør. For nok taler de om det, men de gør det ikke. 4 De binder svære bylter og lægger dem på skuldrene af folk, men de vil ikke selv røre en finger for at løfte dem. 5 Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af mennesker; de holder sig med brede bederemme og store kappekvaster, 6 de elsker de bedste pladser ved selskaberne og de øverste stole i synagogen, 7 og de ærbødige buk på torvet og at blive hilst med et "Rabbi". 8 I skal ikke lade jer kalde rabbi, for en er jeres lærer, og alle er I Brødre. 9 Og Fader skal I ikke kalde noget menneske på Jorden - én er jeres Fader, som er i Himmelen. 10 Lad jer ikke kalde vejledere; jeres vejleder er én - Kristus. 11 Den største iblandt jer skal være jeres tjener. 12 Den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes. 13 Ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere, for I lukker Gudsrigets dør i for næsen af folk; selv går I ikke ind, og de, som vil ind, kan ikke komme ind for jer.* 14 'Ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! I spiser en kerne ud af huset og for et syns skyld holder I lange bønner; derfor skal I dømmes så meget hårdere.' 15 Ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere, for I rejser om til vands og til lands for at vinde bare én tilhænger, og når I har fået ham omvendt, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv. 16 Ve jer, I blinde vejledere, som siger: "Det er ingenting at sværge ved Templet, men det forpligter at sværge ved Tempelguldet" 17 - I tåber, I blinde! Hvad er vel størst, guldet eller Templet, som helliger guldet? 18 Eller I siger: "Det er ingenting at sværge ved alteret, men det forpligter at sværge ved gaven derpå!" 19 I blinde, hvad er størst, gaven eller alteret, som helliger gaven? 20 Den, der sværger ved alteret, sværger ved alteret og alt, hvad der ligger derpå. 21 Og den, der sværger ved Templet, sværger ved Templet og ved ham, som bor derinde, 22 og den, der sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone, og ved ham, som sidder på den. 23 Ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere, I giver tiende af persille og dild og purløg, men det, der vejer til i Loven - ret og barmhjertighed. og troskab - har I ladet ligge. Det sidste bør gøres, og det første ikke. forsømmes. 24 I blinde vejledere, som fisker myggen op af kruset og sluger kamelen! 25 Ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere, I renser ydersiden af krus og fad, som indvendigt er fulde af rov og fråds. 26 Du blinde farisæer, skyl først kruset indeni, så bliver det rent også udenpå. 27 Ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere, for I ligner velholdte gravsteder, som udvendig er smukke at se på, men indvendig vrimler de med benrade og alt muligt afskyeligt. 28 Således træder også I frem for folk som retfærdige udenpå; indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed. 29 Ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere, I rejser monumenter for profeterne og holder de retfærdiges grave smukt og siger: 30 Hvis vi havde levet i gamle dage, ville vi ikke have været med til at udgyde profeternes blod, som vore forfædre. 31 Dermed har I aflagt .det vidnesbyrd om jer selv, at I er profetmordernes afkom. 32 Bliv I bare ved, I fylder snart jeres forfædres mål. 33 I slanger, I øgleunger, hvordan kan I flygte fra Helvedesdommen? 34 Derfor, når jeg nu sender til jer profeter og vismænd og lærde, så vil I dræbe og korsfæste nogle af dem, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by, 35 for at alt det uskyldige blod, der er udgydt på Jorden, skal komme på jeres regning, fra den uskyldige Abels blod til Zakarias', Barakias' søns blod, ham, som I dræbte mellem Templet og Alteret. 36 Det siger jeg jer, det skal altsammen falde tilbage på denne tids mennesker. 37 Jerusalem, Jerusalem, du, som dræber profeterne og stener dem, der er udsendt til dig, - hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, ligesom hønen samler sine kyllinger under vingerne, og I ville ikke. 38 Se, I bliver alene med jeres øde hus. 39 Jeg siger jer, fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet den, der kommer, i Herrens Navn.' |