Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Mattæusevangeliet 5

1 Da Jesus så alle de mange mennesker, gik han op på Bjerget og satte sig, og hans disciple forsamlede sig foran ham. 2 Så begyndte han at undervise dem. Således talte han: 3 Salige er de magtesløse, deres er Guds Rige. 4 Salige de sørgende, de skal trøstes. 5 Salige de sagtmodige, de skal arve Landet. 6 Salige de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, de skal mættes. 7 Salige de, som hjælper i nød, i deres nød skal de hjælpes. 8 Salige de rene af hjerte, de skal se Gud. 9 Salige de, som stifter fred, de skal kaldes Guds Børn. 10 Salige de, som forfølges for retfærdighed, deres er Guds Rige. 11 Salige er I, når man håner jer og forfølger jer og udbreder ondskabsfulde løgne om jer, fordi l bærer mit Navn. 12 Glæd jer og fryd jer, for jeres løn bliver stor i Himmelen. Således forfulgte de profeterne før jer. 13 I er Jordens salt. Men hvis salt bliver udvandet, hvordan får man det så salt igen? Det dur ikke til noget, man smider det ud, og folk træder på det. 14 I er Verdens Lys. En by, der ligger på en bjergtop, kan ikke skjules. 15 Man tænder dog ikke et lys for at sætte det under en spand, man sætter det i stage, og så skinner det for alle i stuen. 16 Således skal jeres lys skinne for mennesker! De skal se jeres gode gerninger og lovprise jeres Fader i Himmelen. 17 Tro ikke, jeg er kommet for at opløse Loven og Profeterne. Jeg er ikke kommet for at opløse, men for at opfylde. 18 Det siger jeg jer, før skal Himmelen og Jorden forgå end blot en prik eller en streg i Loven. For Loven vil bestå, indtil alt det er sket, som skal ske. 19 Hvis derfor nogen ophæver et bud, selv det mindste, og underviser mennesker derom, skal han anses for at være den mindste i Guds Rige. Men den, som lever og underviser efter budene, han skal anses for stor i Guds Rige. 20 Jeg siger jer, hvis jeres retfærdighed ikke går langt ud over, hvad de skriftlærde og farisæerne kalder retfærdighed, kommer I slet ikke ind i Guds Rige. 21 I har hørt, at der er sagt til vore forfædre: "Du må ikke slå ihjel. Den, der slår ihjel, kendes skyldig for retten. " 22 Men jeg siger jer: Enhver, der er vred på sin bror, kommer for retten; hvis man siger "Raka!" til sin bror, kommer man for Synédriet, og hvis man siger til sin bror: "Du tror jo ikke på Gud, du kommer i Helvede" - så kommer man der selv. 23 Hvis du nu bærer din gave frem til offeralteret og der kommer i tanker om, at din bror har noget imod dig, 24 så lad din gave blive liggende foran alteret og gå til din bror og bliv forsonet med ham først, og kom så igen og bær din gave frem. 25 Vis dig straks forsonlig mod din modpart, mens I endnu er undervejs, for at modparten ikke skal udlevere dig til dommeren og dommeren til betjenten, og du blive sat ind. 26 Det siger jeg dig, du kommer ikke ud igen, før du har betalt til sidste skilling. 27 I har hørt, at der er sagt: "Du må ikke begå ægteskabsbrud." 28 Men jeg siger jer: Enhver, som ser på en gift kvinde for at efterstræbe hende, han har allerede i sit hjerte brudt hendes ægteskab. 29 Hvis dit højre øje fører dig i fordærv, så riv det ud og kast det væk - det er bedre for dig, at et af dine lemmer går tabt, end at du selv kastes hel i Helvede. 30 Og hvis din højre hånd fører dig i fordærv, så hug den af og kast den væk - det er bedre for dig, at et af dine lemmer går tabt, end at du selv kommer hel i Helvede. 31 Der er sagt: "Den, som vil af med sin hustru, skal give hende skilsmissebevis." 32 Men jeg siger jer: Den, som skiller sig af med sin hustru - bortset fra åbenbar utroskab - han tvinger hende ind i ægteskabsbrud. Og den mand, som gifter sig med en forstødt hustru, begår ægteskabsbrud. 33 I har også hørt, at der er sagt til vore forfædre: "Du må ikke aflægge mened, du skal holde dine eder til Herren." 34 Men jeg siger jer: I må slet ikke aflægge ed - ikke ved Himmelen, for den er Guds Trone, 35 ikke ved Jorden, for den er hans fodskammel, ikke ved Jerusalem, for den er Storkongens By. 36 Heller ikke ved dit eget hoved må du aflægge ed, for det står ikke i din magt at gøre et eneste hår hvidt eller sort. 37 Jeres ja skal være ja, jeres nej skal være nej. Hvad der siges ud over det, er af det onde. 38 I har hørt, at der er sagt: "øje for øje og tand for tand" 39 Men jeg siger jer: I må ikke gøre modstand imod det onde. Hvis nogen slår dig på højre kind, skal du vende den anden imod ham. 40 Vil nogen føre sag mod dig for at få dit undertøj, så lad ham få overtøjet med. 41 Og vil nogen presse dig til følgeskab en mils vej, gå to med ham. 42 Giv den, der beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig. 43 I har hørt, at der er sagt: "Du skal elske din næste og hade din fjende." 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for jeres forfølgere, 45 så I kan være Børn af jeres Fader i Himmelen, for hans sol står op over onde og gode, og hans regn falder over retfærdige og uretfærdige. 46 Hvis I ikke elsker andre end dem, der elsker jer, hvad har I så til gode? Gør toldere ikke det? 47 Hvis I ikke hilser andre end jeres landsmænd med "God Dag", hvad særligt er der ved det? Gør hedninger ikke det? 48 Vær derfor I fuldkomne, som jeres Fader i Himmelen er fuldkommen.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV