Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Mattæusevangeliet 9

1 Derefter gik Jesus i båden og satte over Søen til sin egen by. 2 De bar nu til ham en mand, der lå på sin måtte og var lammet. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: 'Tab ikke modet, mit Barn! Dine synder er tilgivet!' 3 Nogle tilstedeværende skriftlærde sagde ved sig selv: "Dette er Gudsbespottelse!" 4 Jesus vidste, hvad for tanker de gjorde sig. Han sagde: 'Hvad er det for et ondsind? 5 Hvad er det letteste, at sige: "Dine synder er tilgivet", eller: "Rejs dig op og gå på dine ben?" 6 Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har myndighed her på Jorden til at tilgive synder' - og så siger han til den lamme: 'Rejs dig op, tag din måtte med dig og gå hjem!' 7 Manden rejste sig op og kunne gå derfra til sit hjem. 8 Da menneskemængden så det, blev de grebet af ærefrygt, og de lovpriste Gud, fordi han havde overgivet en sådan myndighed til mennesker. 9 Jesus gik videre derfra. Ved toldstedet så han en mand, der hed Matthæus, sidde, og han siger til ham: 'Følg mig!' Manden rejste sig og gik med Jesus. 10 Da Jesus nu gik til bords i hjemmet, viste det sig, at der var kommet mange toldere og syndere for at spise sammen med ham og hans disciple. 11 Farisæerne så det, og de sagde til hans disciple: 'Hvor kan det være, at jeres Mester spiser med toldere og syndere ?' 12 Dette hørte Jesus, og han sagde: 'De raske har ikke brug for læge, men det har de syge. 13 Gå hen og lær, hvad det vil sige: "Barmhjertighed vil jeg, og ikke ofringer!" Jeg er kommet, ikke for; at kalde retfærdige, men syndere.' 14 Så kommer Johannes-disciplene hen til Jesus og siger: 'Hvor kan det være, at dine disciple ikke skal faste, når både vi og farisæerne skal?' 15 Jesus sagde: 'Kan brudgommens venner sørge, mens de fester med ham? Men de dage skal komme, da brudgommen er taget fra dem da skal de faste. 16 Der er ingen, der bruger nyt stof til at lappe gammelt tøj med, for det indfældede stof vil rive tøjet i stykker, og flængen blive endnu større. 17 Man kommer heller ikke ung vin på gamle møre lædersække; gør man det, sprænges læderet, vinen flyder ud, og sækkene går til. Nej - ung vin skal på nye lædersække, og så bevares begge dele.' 18 Mens han talte således - med dem, kom en forstander og knælede for ham og sagde: 'Det er lige nu blevet forbi med min datter, men kom og læg din hånd på hende, så bliver hun levende.' 19 Jesus rejste sig og gik med ham, og disciplene fulgte efter. 20 Der var en kvinde, som havde lidt af svære blødninger igennem tolv år. Hun gik hen til Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe; 21 hun tænkte nemlig: "Hvis jeg bare lige rører ved hans kappe, bliver jeg rask!" 22 Jesus vendte sig, og da han så hende, sagde han: 'Vær ved godt mod, Datter! Din tro har frelst dig!' Og frelst var kvinden fra det øjeblik. 23 Jesus nåede nu til forstanderens hus. Han så fløjtespillerne og den støjende sørgeskare, og så sagde han: 24 'Gå hjem! Pigen er ikke død, hun sover!' De lo ad ham. 25 Men da de allesammen var jaget ud, gik Jesus derind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op. 26 Denne begivenhed rygtedes over hele landsdelen. 27 På hjemvejen derfra blev Jesus fulgt af to blinde, som råbte: 'Forbarm dig over os, Davids Søn!' 28 Ved hjemkomsten gik de blinde efter ham ind, og Jesus siger: 'Tror I på, at jeg kan gøre det?' De siger: 'Ja, Herre!' 29 Så rørte han ved deres øjne og sagde: 'Som I tror, skal det gå jer.' 30 Så kunne de se igen, og Jesus pålagde dem alvorligt, at ingen måtte få det at vide. 31 Men de gik ud og spredte hans ry over hele landsdelen. 32 Ikke så snart var de gået, så kom der nogle til Jesus med en dæmonbesat døvstum. 33 Da dæmonen var forjaget, kunne den døvstumme tale, og folkemængden var fuld af undren og sagde: Aldrig er der set noget lignende i Israel!' 34 Men farisæerne sagde: 'Når han kan drive dæmoner ud, må det være, fordi han selv er i ledtog med dæmonfyrsten.' 35 På sin vej rundt til alle byer og landsbyer talte Jesus i synagogerne og prædikede Rigets Evangelium, og alt, hvad der var sygt og svagt, helbredte han. 36 Synet af menneskemængden bevæge de ham dybt, for de var afrakkede og forvildede som får uden hyrde. 37 Da siger han til disciplene: 'Høsten er stor og høstmandskabet er lille. 38 Bed nu høstens Herre om at udsende arbejdere til at bjærge sin høst.'
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV