Romerbrevet 10 1 Kære Brødre, hvad jeg ønsker af hele mit hjerte, hvad jeg beder til Gud om for Israel, det er deres frelse. 2 Jeg kan sige om dem, at de er lidenskabeligt optaget af Gud, men forstå noget gør de ikke, 3 for de ved ingenting om, hvad Gud anser for fyldestgørende. De arbejder i stedet ihærdigt på at opbygge deres egen fortjenstfuldhed, men Guds har de ikke villet underordne sig. 4 Med Kristus er nemlig Loven fuldt færdig og opfyldt for den, der tror. 5 Moses skriver om, hvordan mennesket kan gøre fyldest over for Gud ved at overholde Loven: "Det menneske, som gør dette, skal have Livet deri." 6 Men Troens fyldestgørelse siger således: "Sig ikke i dit hjerte: Hvem skal dog stige op til Himmelen og hente det (nemlig Kristus!) ned, e 7 ller hvem skal stige ned i Afgrunden for at hente det op? (nemlig: hente Kristus op fra Døden!)" 8 Hvad siger den da? "Ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte." Ordet - det er det Troens Ord, vi forkynder. 9 For hvis du bekender med din mund, at Jesus er Herre, og hvis du tror med dit hjerte, at Gud har oprejst ham fra Døden, så skal du blive frelst. 10 For med hjertet tror du, og troen gør fyldest for dig. Og med munden bekender du, og bliver frelst. 11 Skriften siger nemlig: "Ingen, der tror på ham, skal blive til skamme." 12 Og der bliver ikke gjort forskel på Jøde og Hellener, for han er alles Herre og rig nok for alle, der påkalder ham: 13 "Enhver, der påkalder Herrens Navn, skal frelses." 14 Hvordan skal man nu påkalde nogen, før man tror på ham? Hvordan tro på nogen, før man har hørt om ham? Hvordan høre, hvis ingen forkynder? 15 Hvordan forkynde, hvis ingen udsendes - som der står: "Hvor liflige er deres fodtrin, som bringer godt budskab!" 16 Dog - ikke alle hørte efter det gode budskab. Esajas siger: "Herre, hvem troede det, de hørte os sige?" 17 Men altså: Troen kommer af, hvad der høres, og det, der høres, kommer fra Kristus-Ordet. 18 Jamen, indvender jeg, så har de vel ikke haft lejlighed til at høre noget? Mon dog ikke? Over hele J orden udgikderes røst, til landenes yderste grænse deres ord. 19 Jamen, siger jeg igen, så forstod Israel det vel ikke? Ja - først siger Moses: Jeg vil ægge jer til skinsyge mod et Ikke-Folk, mod et vidløst folk vil jeg tirre jeres vrede. 20 Og Esajas vover at sige: Jeg blev fundet af dem, som ikke søgte mig, lod mig se for dem, som ikke spurgte efter mig. 21 Men til Israel siger han: Hele dagen har jeg strakt hænderne ud mod et folk, et ulydigt, genstridigt. |