Romerbrevet 14 1 I skal tage hensyn til dem, der er svage i Troen, men ikke sådan, at det bliver til strid om meninger. 2 Den enes Tro tillader ham at spise alt, den svage i Troen tør måske kun spise grøntsager. 3 Den, der tør spise alt, må ikke se ned på ham, der ikke tør. Og den, der ikke tør, skal ikke fordømme ham, der tør spise alt. Gud har jo antaget ham, 4 og hvad har du overhovedet at gøre med at bedømme en mand, der er ansat i en andens tjeneste? Det er for sin egen herres dom, han skal bestå eller falde igennem; og han skal nok bestå, for Herren har magt til at holde ham oppe. 5 Der er dem, som regner nogle dage for mere hellige end andre dage, og der er dem, som regner alle dage for at være lige store. Det må enhver danne sig sin egen mening om. 6 Men den, som lægger vægt på at fejre særlige festdage, han gør det for Herrens Ansigt. Og han, som tør spise al mad, spiser vel i Herrens Navn, for han beder jo bordbøn! Men den, som forsager visse spiser, han forsager, fordi han vil tjene Herren dermed, og han beder også bordbøn. 7 Således er der ingen af os, der lever alene med sig selv, og ingen dør alene med sig selv. 8 Så længe vi lever, lever vi med Herre, og når vi dør, dør vi med Herren, så enten vi nu lever e r dør, tilhører vi Herren. 9 Derfor døde Kristus, derfor blev han levende, fordi han ville være Herre over døde og levende. 10 Men så du - hvorfor dømmer du din Broder, hvorfor ser du ned på din Broder? Alle skal vi engang fremstilles for Guds Domstol. 11 For der står i Skriften: Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal bøjes alle knæ, og alle tunger skal lovsynge Gud. 12 Det fremgår af dette, at hver enkelt af os vil komme til at aflægge sit eget regnskab for Gud. 13 Følgelig må vi holde op med at dømme hinanden. I skal meget hellere afsige den dom, at det er forbudt at lægge sten i vejen for sin Broder eller gøre det svært for ham at tro. 14 Jeg ved, ja, jeg er overbevist om, at det er vor Herres Jesu mening jeg udtrykker, når jeg siger, at intet er urent i sig selv. Men den, der regner et eller andet for urent, ham er det urent for. 15 Og hvi din Broder bliver foruroliget, når du spiser et eller andet, så lever du ikke i kærlighed. Dine spisevaner må ikke ødelægge det for noget menneske, som Kristus er død for! 16 Det bedste, I har, må ikke forhånes. 17 Guds Rige afhænger dog ikke af mad og drikke, Guds Rige er retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. 18 Tjener man Kristus således, vækker ens handlemåde glæde hos Gud og respekt hos mennesker. 19 Vi arbejder ihærdigt for det, som tjener freden og opbygger vort indbyrdes fællesskab så lad dog være med at splitte Guds værk på et madspørgsmål! 20 Nok er alting rent; men maden bekommer det menneske dårligt, som ved sin spisen giver anledning til, at andre får samvittighedskvaler. 21 Så er det bedre at lade det kød stå eller den vin, eller hvad det nu er, som støder ens Broder. 22 Den overbevisning, du har, den kan du have hos dig selv og sammen med Gud, og lykkelig den, der ikke kommer til at slå sig selv på munden med sin egen mening! 23 Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er dom- 23 fældt i det samme, for han handler ikke, som han har tro til. Alt, hvad der ikke har sit udspring i tro, er synd. |