Romerbrevet 2 1 Men sætter du dig til doms, menneske, så er du uden undskyldning, uanset hvem du er. Idet du dømmer andre, fordømmer du dig selv, for du handler nøjagtig som den, du dømmer. 2 Nu ved vi, at Guds dom følger Sandheden, og vi ved, at hans dom fælder dem, der handler således. 3 Er det da din mening, du, som dømmer de andre, at du har bragt dig i sikkerhed for Guds dom, mens du selv bærer dig ad nøjagtigt som de? 4 Men måske ringeagter du Gud, fordi han i sin store godhed og langmodighed giver sig tid? Ved du ikke, at Guds godhed netop vil føre dig til at vende om? 5 På grund af din hårdhed og dit uomvendte hjerte samler du vrede sammen mod dig selv til Guds Vredes Dag, den dag, da Gud åbenbarer sig som den retfærdige dommer, 6 der gengælder enhver efter hans gerninger, 7 gengælder med Evigt Liv til dem, der trofast er blevet ved med at gøre det gode, fordi de søgte en herlighed, en ære, som ikke kan nedbrydes, 8 men med vrede og harme over dem, der kun har søgt egen fordel, dem, som ikke bøjede sig for Sandheden, men føjede sig efter uretten, 9 - trængsler og angst over de mennesker, hvis liv er gået med at gøre det onde, Jøder først og derefter Hellenere, 10 men herlighed og ære og fred over de mennesker, som gør det gode, Jøder først og derefter Hellenere, 11 for der er ikke forskelsbehandling hos Gud. 12 De, der har syndet uden at kende Loven, fortabes også uden Lovens medvirken; de, der har syndet under forpligtelse imod Loven, bliver dømt efter Loven. 13 At man har hørt på oplæsning af Loven, frikender ikke et 13 menneske i Guds øjne; mennesket frikendes ved at handle efter Loven. 14 Når hedninger, uden at have kendskab til Loven, ud af deres natur handler, som Loven byder, så er de, uden at have Moseloven, deres egen lov. 15 De viser, at Lovens kraver skrevet i deres hjerte, deres samvittighed afgiver vidneforklaring, deres tanker drøfter indbyrdes deres sag som henholdsvis anklagere og forsvarere på Dagen, 16 da Gud ved Jesus Kristus sidder til doms over, hvad der er skjult i menneskets inderste, som jeg har forkyndt det for jer i Evangeliet. 17 Men hvis du kalder dig J øde, hvis du stoler trygt på Loven og påberåber dig Gud og kender hans vilje 18 og har lært at skønne, hvad det kommer an på, ved at studere Loven; 19 hvis du tiltror dig selv at kunne lede blinde, at være lys i deres mørke, 20 opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, hvis du mener i Loven at eje erkendelsen og sandheden i håndgribelig form, 20 kort sagt: Hvis du belærer andre, hvorfor belærer du så ikke dig selv? Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler da vel ikke selv? 22 Du, som siger, at man ikke må bryde ægteskabet, hvad gør du selv? Du, som afskyer gudebilleder, hvad med tempelran? 23 Du, hvis stolthed er Loven, du vanærer da vel ikke Gud ved at overtræde Loven? 24 Jeres er skylden, når hedninger spotter Gud, som skrevet står. 25 Selvfølgelig er det godt, at du er omskåren, men kun, hvis du handler i overensstemmelse med Loven. 26 Men er du en lovovertræder, så er din omskærelse blevet til uomskårethed. 27 Hvis på den anden side en uomskåren overholder Lovens forskrifter, vil han dog vel i al sin uomskårethed blive regnet for omskåren?Den korporligt uomskårne, der opfylder Loven, vil komme til at dømme dig, der trods Skrift og omskærelse overtræder Loven. 28 For Jøde er man ikke, fordi man ser sådan ud, og omskåren er man ikke, fordi ens krop ser sådan ud. 29 Sand Jøde er den, som er Jøde i det skjulte, og sand omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd og ikke bogstav. Den sande Jøde skal ikke have sin anerkendelse af mennesker, men af Gud. |