Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Romerbrevet 7

1 I ved selvfølgelig, kære Brødre - jeg forudsætter lovgivningen bekendt - at Loven står over ethvert menneske, så længe det lever. 2 Nu er den gifte kvinde af lovgivningen bundet til sin mand i hele hans levetid; men dør manden, bliver den lov, der bandt hende til ham, uden genstand. 3 Altså: Dersom kvinden i sin ægtefælles levetid tilhører en anden mand, vil hun blive betegnet som ægteskabsbryder. Men dør ægtefællen, er hun fri i lovens øjne, og kan følgelig ikke blive ægteskabsbryder ved at tilhøre en anden mand. 4 Ud fra dette synspunkt er også I, kære Brødre, afdøde i forhold til Loven, fordi Kristus blev menneske og døde. Og derved er det muliggjort, at I kan tilhøre en anden - den fra Døden op rejste Kristus. Og således skal vi bære frugt for Gud! 5 Dengang vi levede vort almindelige menneskeliv, da var vores evner og kræfter beslaglagt af de syndige behov, som Loven æggede frem i os, og vor frugt modnedes til død. 6 Men nu er Loven blevet uden genstand, fordi vi ved at dø har unddraget os det, vi var indesluttede i, og nu kan vi udføre vor tjeneste under Åndens nyskabte og ikke under Moselovens forældede vilkår. 7 Hvad så videre? Er Loven syndig? Nej slet ikke. Men synden havde jeg aldrig erkendt som sådan, hvis Loven ikke havde været. Og begær havde jeg aldrig kendt til, hvis Loven ikke havde sagt: "Du må ikke begære." 8 Nej, Synden tog anledning af Lovens bud til at vække det ene begær i mig efter det andet - uden lov ligger Synden død! 9 Engang har jeg levet uden lov. Så kom Lovens bud, Synden levede op, men jeg døde. 10 Lovens bud, som netop skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. 11 Synden tog nemlig anledning af Lovens bud til først at bedrage mig og derefter begåmord på mig ved hjælp af selve lovbuddet. 12 Det vil sige, at Loven i sig selv er hellig, Lovens bud er helligt, ret, godt. 13 Men vil det så sige, at denne gode ting blev min død? Nej, nej selvfølgelig ikke. Men Synden afslørede sig netop som det, den var, i det øjeblik, da det gode blev brugt til at fremkalde min død; Synden blev syndig ud over alle grænser netop gennem Lovens bud. 14 Nej, vi erkender, at Loven er af Ånd. Men jeg er som menneske betragtet af kød og blod, jeg er solgt til Synden. 15 Hvordan jeg handler, forstår jeg ikke; det, jeg vil, er netop det, jeg ikke gør, og det, jeg hader, er netop det, jeg foretager mig. 16 Idet jeg nu ikke vil, hvad jeg alligevel gør, samstemmer jeg med Loven i, at den er god. 17 Dermed er det slet ikke mig, som foretager mig disse ting, det er Synden, som bor i mig. 18 At det ikke er det gode, som bor i mig, det vil sige: i mig som jeg faktisk er, det er mig ganske klart; for ganske vist ligger det mig nær gerne at ville det rette, men gøre det - nej! 19 Jeg gør ikke, hvad jeg vil, jeg gør ikke det gode. Hvad jeg ikke vil, gør jeg - jeg gør det onde. 20 Men når det, jeg ikke vil, akkurat er det, jeg gør, så er det ikke mig, der foretager mig disse ting, det er Synden, som bor i mig. 21 Som en lov finder jeg, at skønt jeg gerne vil gøre det rette, ligger det slette mig nærmere. 22 Mit indre menneske glæder sig ganske vist over Guds Lov, 23 men i min menneskelige udfoldelse ser jeg en helt anden lov for mine øjne. Den kæmper imod Loven, som min tanke billiger, den holder mig fangen under den Syndens lov, som tager mine evner og kræfter i brug. 24 Jeg jammerlige menneske! Hvem skal fri mig ud af dette dødsens legeme? 25 Gud være lovet for Jesus Kristus, vor Herre. Men alligevel - jeg er altså i mine tanker en tjener under Guds Lov. Og dog, som det menneske, jeg faktisk er, tjener jeg under Syndens lov.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV