Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Titusbrevet 1

1 Fra Paulus, Guds tjener, Jesu Kristi Apostel med det hverv at bringe Troen til Guds Udvalgte, at bringe sandhedserkendelse ind i fromhedslivet 2 i håb om Evigt Liv, det, som den aldrig, svigefulde Gud har lovet før Tidernes Begyndelse; 3 og da tiden I var inde, åbenbarede han sit Ord i den forkyndelse, som er mig betroet ifølge befaling fra Gud, 4 vor Frelser til Titus, mit ægte Barn i vor fælles Tro: Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Frelser. 5 Da jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle bringe i orden, hvad der endnu manglede, og indsætte Ældste i hver by efter de retningslinjer, jeg havde givet dig. 6 En Ældste må være uberygtet, leve i éngifte, hans børn skal være Kristne og må ikke kunne beskyldes for udsvævende levevis eller deltagelse i uroligheder. 7 Præsten er Guds forvalter, og han må være, uberygtet, han må ikke være egenmægtig, ikke opfarende, ikke drikfældig, han må ikke være en slagsbroder, ikke drive tvivlsomme forretninger. 8 Han skal være gæstfri, have kærlighed til. det gode, være besindig, retfærdig, from, sober; 9 han skal kunne fastholde den rette troslære som en forudsætning for både at undervise i den sunde lære og gendrive dens modstandere. 10 For der er mange urostiftere, frasemagere og bedragere, ikke mindst blandt de omskårne, 11 og det er nødvendigt at stoppe munden på dem. De river hele familier med sig ved deres utilbørlige forkyndelse, som de driver udelukkende for beskidte penges skyld. 12 Det er en af dem selv, der har sagt: "Altid var Kretere løgnhalse, dovne dyr med god fordøjelse". Det er så sandt, som det er sagt. 13 Af disse grunde må du vise dem skarpt til rette; du må sørge for, at de kommer til fornuft igen og dermed til den sunde lære 14 i stedet for at interessere sig for jødiske fabler og forskrifter givet af folk, der har vendt Sandheden ryggen. 15 For den rene er alting rent - vist så, men for de besmittede og vantro er intet rent - både deres forstand og deres samvittighed er besmittet. 16 De forsikrer, at de kender Gud, men i handling fornægter de ham, de er befængt med afguderi, de er oprørske og i det hele taget ude af stand til at udrette noget godt.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV