Første Johannes brev 3 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. | 1 Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham. | 1 Se hvilken kjærlighet Faderen har gitt oss, at vi skal kalles Guds barn! Derfor kjenner ikke verden oss, fordi den ikke har kjent Ham. |
| 2 Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. | 2 I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. | 2 Elskede, nå er vi Guds barn. Og det er ennå ikke blitt åpenbart hva vi skal bli, men vi vet at når Han blir åpenbart, skal vi bli lik Ham, for vi skal se Ham som Han er. |
| 3 Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. | 3 Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren. | 3 Og hver den som har dette håpet til Ham, renser seg selv, likesom Han er ren. |
| 4 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud. | 4 Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. | 4 Hver den som gjør synd, gjør også lovbrudd, og synd er lovløshet. |
| 5 I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. | 5 Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham. | 5 Og dere vet at Han ble åpenbart for å ta bort syndene våre, og i Ham er det ikke synd. |
| 6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke. | 6 Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham. | 6 Hver den som blir i Ham, synder ikke. Hver den som synder, har verken sett Ham eller kjent Ham. |
| 7 Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. | 7 Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig. | 7 Dere barn! La ingen føre dere vill! Den som gjør rettferdigheten, er rettferdig, likesom Han er rettferdig. |
| 8 Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger. | 8 Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger. | 8 Den som gjør synden, er av djevelen, for djevelen har syndet fra begynnelsen. I denne hensikt ble Guds Sønn åpenbart, at Han skulle gjøre djevelens gjerninger til intet. |
| 9 Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. | 9 Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham; ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. | 9 Hver den som er født av Gud, gjør ikke synd, for Hans sæd blir i ham. Og han kan ikke synde, for han er født av Gud. |
| 10 Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder. | 10 Derpå kendes Guds børn og djævelens børn: enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, der ikke elsker sin broder. | 10 Ved dette er Guds barn og djevelens barn åpenbare: Hver den som ikke gjør rettferdighet, er ikke av Gud, heller ikke den som ikke elsker sin bror. |
| 11 For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden | 11 Thi dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hverandre | 11 For dette er det budskapet dere hørte fra begynnelsen, at vi skal elske hverandre, |
| 12 og ikke være som Kain, der var af den Onde og slog sin bror ihjel. Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans gerninger var onde, men hans brors retfærdige. | 12 og ikke være som Kain, der var af den Onde og myrdede sin broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige. | 12 ikke som Kain, som var av den onde og drepte sin bror. Og hvorfor drepte han ham? Fordi gjerningene hans var onde, men hans brors gjerninger var rettferdige. |
| 13 I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. | 13 I skal ikke undre jer, mine brødre, om verden hader jer. | 13 Undre dere ikke, mine brødre, om verden hater dere. |
| 14 Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. | 14 Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet, thi vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. | 14 Vi vet at vi har gått over fra døden til livet for vi elsker brødrene. Den som ikke elsker sin bror, blir i døden. |
| 15 Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. | 15 Enhver, der hader sin broder, er en morder; og I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig. | 15 Hver den som hater sin bror, er en morder. Og dere vet at ingen morder har evig liv værende i seg. |
| 16 Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. | 16 Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene. | 16 På dette har vi lært kjærligheten å kjenne, at Han gav Sitt liv for oss. Også vi skylder å gi våre liv for brødrene. |
| 17 Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham ? hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? | 17 Men den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og lukker sit hjerte for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? | 17 Men hver den som har denne verdens goder og ser sin bror i nød og lukker sitt hjerte for ham, hvordan kan Guds kjærlighet bli i ham? |
| 18 Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. | 18 Børnlille, lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed. | 18 Mine barn, la oss ikke elske med ord eller med tunge, men i gjerning og i sannhet. |
| 19 Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, | 19 Derpå skal vi kende, at vi er af sandheden; og da kan vi for hans åsyn stille vore hjerter tilfreds, | 19 Og på dette vet vi at vi er av sannheten og skal slå våre hjerter til ro framfor Ham. |
| 20 hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. | 20 hvad end vort hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. | 20 For dersom vårt hjerte fordømmer oss, er Gud større enn vårt hjerte og kjenner alt. |
| 21 Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, | 21 I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, | 21 Elskede! Hvis vårt hjerte ikke fordømmer oss, har vi frimodighet for Gud. |
| 22 og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham. | 22 og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, der er ham velbehageligt. | 22 Og hva vi enn ber om, det får vi fra Ham, for vi holder Hans bud og gjør de ting som er til behag for Ham. |
| 23 Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. | 23 Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans Søns Jesu Kristi navn og elske hverandre, som han har befalet os. | 23 Og dette er Hans bud: At vi skal tro på Hans Sønns, Jesu Kristi navn og elske hverandre, slik Han gav oss bud om. |
| 24 Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os. | 24 Og den, der holder hans bud, bliver i Gud, og Gud i ham; og deraf kender vi, at han bliver i os: af den Ånd, han har givet os. | 24 Og den som holder Hans bud, blir i Ham, og Han blir i ham. Og på dette kjenner vi at Han blir i oss, av den Ånd som Han har gitt oss. |