Første Kongebog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 Salomo lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i sin far Davids by, og hans søn Rehabeam blev konge efter ham. | 2 Da Jeroboam, Nebats søn, der endnu opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for kong Salomo, fik nys om, at Salomo var død, vendte han hjem fra Ægypten. | 2 Rehabeam drog til Sikem, for hele Israel hadde dratt til Sikem for å gjøre ham til konge. |
| 1 Rehabeam drog til Sikem, for hele Israel kom til Sikem for at gøre ham til konge. | 1 Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som konge. | 1 Jeroboam, Nebats sønn, var fremdeles i Egypt, for han hadde flyktet fra kong Salomo og hadde bodd i Egypt. Da han hørte om dette, skjedde det |
| 3 Det hørte Jeroboam, Nebats søn; han var endnu i Egypten, hvortil han var flygtet for kong Salomo, men nu vendte han hjem fra Egypten. Der blev sendt bud efter ham, og da Jeroboam og hele Israels forsamling var kommet til stede, sagde de til Rehabeam: | 3 Og de sagde til Rehabeam: | 3 at de sendte bud dit og kalte ham tilbake. Så kom Jeroboam sammen med hele Israels forsamling, og de talte til Rehabeam og sa: |
| 4 "Din far lagde et tungt åg på os; hvis du letter det trællearbejde og det tunge åg, som din far lagde på os, vil vi tjene dig." | 4 »Din fader lagde et hårdt åg på os, men let du nu det hårde arbejde, din fader krævede, og det tunge åg han lagde på os, så vil vi tjene dig!« | 4 "Din far la et tungt åk på oss. Derfor skal du nå lette på det harde arbeidet din far påla oss og det tunge åket som han la på oss, så skal vi tjene deg." |
| 5 Men han svarede dem: "Gå bort, vent tre dage, og kom så tilbage til mig!" Og så gik folk bort. | 5 han svarede dem: »Gå bort, bi tre dage og kom så til mig igen!« Så gik folket. | 5 Så sa han til dem: "Gå fra meg i tre dager, og kom så tilbake til meg!" Og folket drog bort. |
| 6 Kong Rehabeam rådførte sig nu med de gamle, som havde stået i hans far Salomos tjeneste, mens han levede; han spurgte: "Hvad råder I til at svare dette folk?" | 6 Derpå rådførte kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans fader Salomos tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: »Hvad råder I mig til at svare dette folk?« | 6 Så rådførte kong Rehabeam seg med de eldste som hadde vært i tjeneste hos hans far Salomo, mens han ennå levde, og han sa: "Hva råder dere meg til å svare dette folket?" |
| 7 De svarede: "Hvis du i dag vil tjene dette folk, skal du svare dem med venlige ord; så vil de altid tjene dig." | 7 De svarede: »Hvis du i dag vil være dette folk til tjeneste, være dem til behag, svare dem vel og give dem gode ord, så vil de blive dine tjenere for bestandig!« | 7 De talte til ham og sa: "Hvis du vil være en tjener for dette folket i dag og tjene dem, og hvis du vil svare dem og tale gode ord til dem, så skal de være dine tjenere alle dager." |
| 8 Men han forkastede det råd, de gamle gav ham, og rådførte sig med de unge, som var vokset op sammen med ham, og som stod i hans tjeneste. | 8 Men han fulgte ikke det råd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans tjeneste, | 8 Men han forkastet det rådet de eldste gav ham, og han rådførte seg med de unge mennene som hadde vokst opp sammen med ham, som stod i tjeneste hos ham. |
| 9 Han spurgte dem: "Hvad råder I til at svare dette folk, som har sagt til mig: Let det åg, som din far lagde på os?" | 9 og spurgte dem: »Hvad råder I os til at svare dette folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det åg, min fader lagde på dem?« | 9 Han sa til dem: "Hvilket råd vil dere gi? Hva bør vi svare dette folket som har talt til meg og sagt: Lett på åket din far la på oss?" |
| 10 De unge, som var vokset op sammen med ham, svarede: "Sådan skal du sige til dette folk, som sagde til dig, at din far havde lagt et tungt åg på dem, og at du skulle lette det; sådan skal du svare dem: Det mindste på mig er tykkere end min fars lænder! | 10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: »Således skal du svare dette folk, som sagde til dig: Din fader lagde et tungt åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: min lillefinger er tykkere end min faders hofter! | 10 Da talte de unge mennene som hadde vokst opp sammen med ham, og sa: "Dette bør du si til dette folket som har talt til deg og sagt: Din far la et tungt åk på oss, men du må gjøre det lettere for oss, slik skal du si til dem: Lillefingeren min skal være tykkere enn midjen på min far. |
| 11 Har min far læsset et tungt åg på jer, vil jeg gøre det tungere; har min far tugtet jer med svøber, vil jeg tugte jer med skorpioner!" | 11 Har derfor min fader lagt et tungt åg på eder, vil jeg gøre åget tungere; har min fader tugtet eder med svøber, vil jeg tugte eder med skorpioner!« | 11 La min far et tungt åk på dere, skal jeg legge enda mer på åket deres. Min far plaget dere med pisker, men jeg skal plage dere med skorpioner." |
| 12 Den tredje dag kom Jeroboam med alle folkene til Rehabeam, som kongen havde befalet, da han sagde: "Kom tilbage til mig om tre dage." | 12 Da alt folket tredjedagen kom til Rehabeam, som kongen havde sagt, | 12 Så kom Jeroboam og hele folket til Rehabeam på den tredje dagen, slik kongen hadde befalt og sagt: "Kom tilbake til meg på den tredje dagen!" |
| 13 Kongen svarede folket hårdt; han forkastede det råd, de gamle havde givet, | 13 gav han dem et hårdt svar, og uden at tage hensyn til de gamles råd | 13 Da svarte kongen folket meget hardt, og forkastet det rådet de eldste hadde gitt ham. |
| 14 og sagde til dem efter de unges råd: "Har min far lagt et tungt åg på jer, vil jeg gøre det tungere; har min far tugtet jer med svøber, vil jeg tugte jer med skorpioner!" | 14 sagde han efter de unges råd til dem: »Har min fader lagt et tungt åg på eder, vil jeg gøre åget tungere; har min fader tugtet eder med svøber, vil jeg tugte eder med skorpioner!« | 14 Han talte til dem slik de unge mennene hadde rådet ham, og han sa: "La min far et tungt åk på dere, skal jeg legge enda mer på åket deres. Min far plaget dere med pisker, men jeg skal plage dere med skorpioner." |
| 15 Kongen ville ikke lytte til folket, for Herren havde vendt tingene sådan, for at Herren kunne opfylde det, han havde talt til Jeroboam, Nebats søn, ved Akija fra Shilo. | 15 Kongen hørte ikke på folket, thi Herren føjede det således for at opfylde det ord, Herren havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats søn. | 15 Kongen hørte altså ikke på folket. For det tok en vending slik Herren hadde bestemt, for at Hans ord skulle bli oppfylt, det Herren hadde talt til Jeroboam, Nebats sønn, ved Akia fra Sjilo. |
| 16 Da hele Israel så, at kongen ikke ville høre på dem, svarede folket kongen: "Vi har ingen del i David, ingen lod i Isajs søn Gå nu hver til sit, israelitter! Se til dit eget hus, David!" | 16 Men da hele Israel mærkede, at kongen ikke hørte på dem, gavfolket kongen det svar: »Hvad del har vi i David? Vi har ingen lod i Isajs søn! Til dine telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget hus!« Derpå vendte Israel tilbage til sine telte. | 16 Da hele Israel innså at kongen ikke hørte på dem, svarte folket kongen og sa: "Hvilken del har vi i David? Vi har ingen arvelodd i Isais sønn. Til dine telt, Israel! Se nå selv til ditt eget hus, David!" Så drog Israel tilbake til teltene sine. |
| 17 Så gik israelitterne hver til sit. Men de israelitter, som boede i Judas byer, var Rehabeam konge over. | 17 Men over de israeliter, der boede i Judas byer, blev Rehabeam konge. | 17 Men Rehabeam ble bare konge over dem av Israels barn som bodde i Judas byer. |
| 18 Kong Rehabeam sendte så Adoniram, som stod for hoveriet; men hele Israel stenede ham til døde. Kong Rehabeam skyndte sig op i sin vogn og flygtede til Jerusalem. | 18 Nu sendte kong Rehabeam adoniram, der havde opsyn med hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til døde. Da steg kong Rebabeam i største hast op på sin stridsvogn og flygtede til Jerusalem. | 18 Så sendte kong Rehabeam ut Adoram, han som hadde oppsyn med pliktarbeidet. Men hele Israel steinet ham, så han døde. Derfor skyndte kong Rehabeam seg og steg opp i vognen sin og flyktet til Jerusalem. |
| 19 Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag. | 19 Således brød Israel med Davids hus, og det er stillingen den dag i dag. | 19 Slik har Israel vært i opprør mot Davids hus til denne dag. |
| 20 Da alle israelitterne hørte, at Jeroboam var vendt hjem, sendte de bud efter ham til folkeforsamlingen og gjorde ham til konge over hele Israel. Kun Judas stamme holdt fast ved Davids hus. | 20 Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til forsamlingen og hyldede ham som konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids hus undtagen Judas stamme. | 20 Da hele Israel hørte at Jeroboam hadde kommet tilbake, skjedde det at de sendte bud på ham og kalte ham til forsamlingen. De gjorde ham til konge over hele Israel. Det var ingen som fulgte Davids hus foruten Juda stamme. |
| 21 Da Rehabeam kom tilJerusalem, kaldte han hele Judas hus og Benjamins stamme sammen, hundrede og firs tusind udvalgte krigere, til krig mod israelitterne for at genvinde kongedømmet for Salomos søn Rehabeam. | 21 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas hus og Benjamins stamme, 180 000 udsøgte folk, øvede krigere, til at føre krig med Israels hus og vinde riget tilbage til Rehabeam, Salomos søn. | 21 Da Rehabeam kom til Jerusalem, samlet han hele Judas hus sammen med Benjamins stamme, ett hundre og åtti tusen utvalgte, stridsdyktige menn, for å stride mot Israels hus, så kongedømmet kunne vinnes tilbake til Rehabeam, Salomos sønn. |
| 22 Da kom Guds ord til gudsmanden Shemaja: | 22 Men da kom Guds ord til den Guds mand Sjemaja således: | 22 Men Guds ord kom til Sjemaja, en Guds mann, og det lød slik: |
| 23 "Sig til Salomos søn Rehabeam, Judas konge, og til hele Judas og Benjamins hus og resten af folket: | 23 »Sig til Judas konge Rehabeam, Salomos søn, og til hele Judas og Benjamins hus og det øvrige folk: | 23 "Tal til Rehabeam, Salomos sønn, konge av Juda, til hele Judas hus og Benjamin, og til resten av folket, og si: |
| 24 Dette siger Herren: I må ikke rykke ud til krig mod jeres brødre, israelitterne. I skal alle sammen vende hjem, for det, der er sket, er kommet fra mig." De adlød Herrens ord, og på hans befaling vendte de hjem. | 24 så siger Herren: I må ikke drage op og kæmpe med eders brødre israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!« Da adlød de Herrens ord og vendte tilbage. | 24 Så sier Herren: Dere skal ikke dra opp og heller ikke stride mot deres brødre, Israels barn. Hver mann skal vende tilbake til sitt hus, for dette er fra Meg." Derfor adlød de Herrens ord og vendte tilbake, etter Herrens ord. |
| 25 Jeroboam befæstede Sikem i Efraims-bjergland og bosatte sig dér. Senere forlod han den og byggede Penuel. | 25 Jeroboam befæstede Sikem i Efraims bjerge og tog bolig der; senere drog han derfra og befæstede penuel. | 25 Så bygde Jeroboam Sikem i Efraims fjelland og ble boende der. Han drog så ut derfra og bygde Penuel. |
| 26 Jeroboam tænkte: "Nu vender kongemagten nok tilbage til Davids hus. | 26 Men Jeroboam tænkte ved sig selv: »Som det nu går, vil riget atter tilfalde Davids hus; | 26 Jeroboam sa i sitt hjerte: "Nå vil kanskje kongedømmet føres tilbake til Davids hus. |
| 27 Hvis folket her drager op for at bringe ofre i Herrens tempel i Jerusalem, vil deres hjerter vende sig til deres herre Rehabeam, Judas konge, og så vil de dræbe mig og vende tilbage til Judas konge, Rehabeam." | 27 når folket her drager op for at ofre i Herrens hus i Jerusalem, vil dets hu atter vende sig til dets herre, kong Rehabeam af Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til kong Rehabeam af Juda!« | 27 Hvis dette folket går opp for å bære fram offer i Herrens hus i Jerusalem, da vil dette folket vende sitt hjerte tilbake til sin herre, Rehabeam, kongen av Juda. Da vil de drepe meg, og så går de tilbake til Rehabeam, kongen av Juda." |
| 28 Kongen holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld. Derpå sagde han: "Nu har I længe nok draget op til Jerusalem! Her er din Gud, Israel, som førte dig Op fra Egypten!" | 28 Og da kongen havde overvejet sagen, lod han lave to guldkalve og sagde til folket »Det er for meget for eder med de rejser til Jerusalem! Se, Israel, her er dine guder, som førte dig ud af Ægypten!« | 28 Derfor bad kongen om råd, og laget så to kalver av gull og sa til folket: "Det er altfor tungvint for dere å dra opp til Jerusalem. Her er dine guder, Israel, som førte deg opp fra landet Egypt." |
| 29 Han stillede den ene i Betel; den anden anbragte han i Dan. | 29 Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan. | 29 Den ene satte han opp i Betel, og den andre satte han i Dan. |
| 30 ? Dette blev til synd! ? Og folket gik foran den anden til Dan. | 30 Det blev Israel til synd. Og folket ledsagede i optog den ene til Dan. | 30 Dette ble en synd, for folket gikk helt til Dan for å tilbe foran den ene. |
| 31 Han byggede offerhøjstempler, og af folket selv udpegede han præster, som ikke var levitter. | 31 Tillige indrettede han offerhuse på højene og indsatte til præster alle slags folk, der ikke hørte til leviterne. | 31 Han bygde også hus på offerhaugene, og innsatte prester fra alle lag av folket, prester som ikke var av Levis sønner. |
| 32 Jeroboam fejrede festen på den femtende dag i den ottende måned ligesom festen i Juda. Han steg op på det alter, han havde lavet i Betel, for at bringe slagtofre til de tyrekalve, han havde lavet. De offerhøjspræster, han havde udpeget, indsatte han i Betel. | 32 Og Jeroboam lod fejre en fest på den femtende dag i den ottende måned i lighed med den fest, man havde i Juda; og han steg op på alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de præster, han havde indsat på højene, gøre tjeneste i Betel. | 32 Jeroboam holdt høytid på den femtende dagen i den åttende måneden, i likhet med høytiden som ble holdt i Juda. Og han ofret på alteret. Slik gjorde han i Betel, og han ofret til de kalvene han hadde laget. I Betel innsatte han prester på offerhaugene som han hadde laget. |
| 33 Han steg op på det alter, han havde lavet i Betel, på den femtende dag i den ottende måned, en dag han selv havde fundet på; han fejrede festen for israelitterne, og han steg op på alteret for at tænde offerild. | 33 Han steg op på alteret, han havde ladet lave i Betel, på den femtende dag i den ottende måned, den måned, han egenmægtig hade udtænkt, og lod israeliteme fejre en fest; han steg op på alteret for at tænde offerild. | 33 På den femtende dagen i den åttende måneden, i den måneden som han hadde funnet på etter sitt eget hjerte, ofret han på alteret som han hadde laget i Betel. Han holdt høytid for Israels barn, og ofret på alteret og brente røkelse. |