Første Kongebog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nu kom der på Herrens befaling en gudsmand fra Juda til Betel, mens Jeroboam stod på alteret for at tænde offerild. | 1 Og se, på Herrens bud kom en Guds mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod på alteret for at tænde offerild. | 1 Og se, på Herrens ord kom en Guds mann fra Juda til Betel. Jeroboam stod da ved alteret for å brenne røkelse. |
| 2 På Herrens befaling råbte han mod alteret: "Alter, alter! Dette siger Herren: I Davids hus skal der fødes en søn ved navn Josija. På dig skal han slagte de offerhøjspræster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig." | 2 Og han råbte med Herrens ord imod alteret: »Alter, alter! Så siger Herren: Der skal fødes Davids hus en søn ved navn Josias, og på dig skal han ofre højenes præster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig!« | 2 Etter Herrens ord ropte han ut mot alteret og sa: "Alter, alter! Så sier Herren: Se, et barn som skal få navnet Josjia, skal fødes til Davids hus. På deg skal han ofre de prestene som gjør tjeneste på offerhaugene, de som brenner røkelse på deg. Menneskeknokler skal brennes på deg." |
| 3 Samtidig gav han et varsel, idet han sagde: "Dette er varslet om, at Herren har talt: Alteret skal revne, og fedtasken på det skal sive ud." | 3 Og samtidig kundgjorde han et tegn, idet han sagde: »Dette er tegnet på, at Herren har talet: se, alteret skal revne, så asken derpå vælter ud!« | 3 Samme dag gav han et tegn og sa: "Dette er tegnet som Herren har forkynt: Sannelig, alteret skal revne i to, og asken på det skal tømmes ut." |
| 4 Da kongen hørte de ord, som gudsmanden råbte mod alteret i Betel, rakte Jeroboam sin hånd ud oppe fra alteret og sagde: "Grib ham!" Men hånden, som han rakte ud mod ham, visnede, så han ikke kunne trække den til sig igen. | 4 Da nu kongen hørte de ord, den Guds mand råbte mod alteret i Betel, rakte Jeroboam sin hånd ud fra alteret og sagde: »Grib ham!« Men hånden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunne ikke tage den til sig igen; | 4 Da kong Jeroboam fikk høre ordet fra denne Guds mann som ropte ut mot alteret i Betel, skjedde det at han rakte ut hånden sin fra alteret og sa: "Grip ham!" Men den hånden han hadde rakt ut mot ham, visnet, slik at han ikke kunne trekke den til seg igjen. |
| 5 Alteret revnede, og fedtasken sivede ud fra alteret, efter det varsel, guds manden havde givet på Herrens befaling. | 5 og alteret revnede, så asken væltede ud fra alteret - det tegn, den Guds mand havde kundgjort med Herrens ord. | 5 Alteret ble også kløvd i to, slik at asken rant ut fra alteret, etter det tegnet denne Guds mann hadde gitt ved Herrens ord. |
| 6 Da sagde kongen til gudsmanden: "Formild dog Herren din Gud, og gå i forbøn for mig, så jeg kan trække min hånd til mig!" Så formildede gudsmanden Herren, så kongen kunne trække sin hånd til sig; den var igen som før. | 6 Da tog kongen til orde og sagde til den Guds mand: »Bed dog Herren din Gud om nåde og gå i forbøn for mig, at jeg kan tage hånden til mig igen!« Og den Guds mand bad Herren om nåde, og kongen kunne tage hånden til sig igen, og den var som før. | 6 Så svarte kongen og sa til Guds mann: "Jeg ber deg, søk Herren din Guds åsyn for meg, og be for meg om at jeg må kunne trekke hånden min til meg igjen." Så søkte Guds mann Herrens åsyn, og kongen kunne trekke hånden tilbake igjen, og den ble som før. |
| 7 Kongen sagde så til gudsmanden: "Kom med hjem, og styrk dig lidt, så vil jeg give dig en gave." | 7 Derpå sagde kongen til den Guds mand: »Følg med mig hjem og vederkvæg dig, så vil jeg give dig en gave!« | 7 Da sa kongen til Guds mann: "Bli med meg hjem så du kan få styrke deg, og jeg skal gi deg belønning." |
| 8 Men gudsmanden svarede kongen: "Om du så giver mig halvdelen af dit hus, vil jeg ikke gå med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke her på stedet, | 8 Men den Guds mand svarede kongen: »Om du så giver mig halvdelen af dit hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke på dette sted; | 8 Men Guds mann sa til kongen: "Om du gav meg halvparten av ditt hus, ville jeg ikke gå inn med deg. Jeg vil ikke spise brød eller drikke vann på dette stedet. |
| 9 for sådan lød Herrens befaling: Du må hverken spise eller drikke, og du må ikke vende tilbage ad den vej, du kom." | 9 thi det bud har jeg fået med Herrens ord: Du må hverken spise eller drikke, og du må ikke vende hjem ad den vej, du kom!« | 9 For jeg fikk dette budet ved Herrens ord, og det ble sagt: "Du skal ikke spise brød og ikke drikke vann eller vende tilbake den samme veien som du kom."" |
| 10 Han gik en anden vej og vendte ikke tilbage ad den vej, han var kommettil Betel. | 10 Derpå drog han bort ad en anden vej og vendte ikke hjem ad den vej, han var kommet til Betel. | 10 Så gikk han en annen vei og vendte ikke tilbake den veien han hadde kommet til Betel. |
| 11 Nu boede der en gammel profet i Betel, og hans sønner kom og fortalte ham alt det, gudsmanden havde gjort den dag i Betel, og de fortalte deres far de ord, han havde talt til kongen. | 11 Nu boede der i Betel en gammel profet; hans sønner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds mand den dag havde gjort i Betel, og om de ord, han havde talt til kongen. Men da de havde fortalt deres fader det, | 11 I Betel bodde det en gammel profet, og hans sønn kom og fortalte ham om alle de gjerningene Guds mann hadde gjort den dagen i Betel. De fortalte også sin far de ordene han hadde talt til kongen. |
| 12 Deres far spurgte dem, hvilken vej han var gået, og hans sønner viste ham den vej, gudsmanden fra Juda var gået. | 12 spurgte han dem: »Hvilken vej gik han?« Og hans sønner viste ham, hvilken vej den Guds mand, der var kommet fra Juda, var gået. | 12 Deres far sa til dem: "Hvilken vei drog han?" For hans sønner hadde sett hvilken vei Guds mann gikk, han som hadde kommet fra Juda. |
| 13 Så sagde han til sine sønner: "Sadl mit æsel!" Da de havde gjort det, satte han sig op på det | 13 Da sagde han til sine sønner: »Læg sadelen på mit æsel!« Og da de havde sadlet æselet, satte han sig op, | 13 Så sa han til sine sønner: "Sal eselet for meg!" Så salte de eselet for ham, og han red på det |
| 14 og red efter gudsmanden. Han fandt ham, siddende under et egetræ, og spurgte ham: "Er du dengudsmand, der kom fra Juda?" og da han svarede ja, | 14 red efter den Guds mand og traf ham siddende under egetræet. Han spurgte ham da: »Er du den Guds mand, der kom fra Juda?« Han svarede: »Ja!« | 14 og drog etter Guds mann. Han fant ham mens han satt under en terebinte. Så sa han til ham: "Er du den Guds mann som kom fra Juda?" Han sa: "Det er jeg." |
| 15 sagde han til ham: "Kom med mig hjem og spis!" | 15 Så sagde han til ham: »Kom med mig hjem og få noget at spise!« | 15 Da sa han til ham: "Bli med meg hjem og spis!" |
| 16 Men han svarede: "Jeg kan ikke vende om og gå med dig, og her på stedet kan jeg hverken spise eller drikke sammen med dig. | 16 Men han svarede: »Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig på dette sted, | 16 Men han sa: "Jeg kan ikke vende tilbake med deg eller gå inn sammen med deg. Jeg kan heller ikke spise brød eller drikke vann sammen med deg på dette stedet. |
| 17 For Herrens befaling lød: Du må hverken spise eller drikke dér, og du må ikke vende tilbage ad den vej, du kom." | 17 thi der er sagt mig med Herrens ord: du må hverken spise eller drikke der, og du må ikke vende tilbage ad den vej, du kom!« | 17 For det er blitt sagt meg ved Herrens ord: "Du skal ikke spise brød eller drikke vann der, og du skal heller ikke vende tilbake og gå samme vei som du kom."" |
| 18 Men han sagde til ham: "Også jeg er en profet ligesom du, og en engel sagde på Herrens befaling til mig: Få ham med tilbage til dit hus, så han kan spise og drikke." Sådan løj han for ham! | 18 Da sagde han til ham: »Også jeg er profet som du, og en engel har med Herrens ord sagt til mig: tag ham med dig hjem, for at han kan få noget at spise og drikke!« Men han løj for ham. | 18 Han sa til ham: "Jeg er også en profet som du, og en engel talte Herrens ord til meg og sa: "Ta ham med deg tilbake til huset ditt, så han kan spise brød og drikke vann." Men han løy for ham. |
| 19 Han vendte så tilbage sammen med ham og spiste og drak i hans hus. | 19 Så vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans hus. | 19 Så gikk han tilbake med ham, og han spiste brød i huset hans og drakk vann. |
| 20 Men mens de sad ved bordet, kom Herrens ord til profeten, som havde fået ham med tilbage, | 20 Men medens de sad til bords, kom Herrens ord til profeten, der havde fået ham tilbage, | 20 Mens de satt til bords, skjedde det at Herrens ord kom til profeten som hadde tatt ham med tilbake. |
| 21 og han råbte til gudsmanden fra Juda: "Dette siger Herren: Fordi du trodsede Herrens ord og ikke adlød den befaling, som Herren din Gud gav dig, | 21 og han råbte til den Guds mand, der var kommet fra Juda: »Så siger Herren: Fordi du har været genstridig mod Herrens ord og ikke holdt det bud, Herren din Gud pålagde dig, | 21 Han ropte ut til den Guds mann som hadde kommet fra Juda, og sa: "Så sier Herren: Fordi du har trosset ordet fra Herrens munn, og ikke har holdt budet som Herren din Gud har befalt deg, |
| 22 men vendte tilbage og nu sidder og spiser og drikker på det sted, hvor han sagde, du hverken måtte spise eller drikke, skal dit lig ikke komme i dine fædres grav." | 22 men vendte tilbage og spiste og drak på det sted, hvor han sagde, du ikke måtte spise og drikke, derfor skal dit lig ikke komme i dine fædres grav!« | 22 men i stedet kom tilbake, spiste brød og drakk vann på det stedet der Han hadde sagt til deg: "Spis ikke brød og drikk ikke vann!", derfor skal ikke liket ditt komme i dine fedres grav." |
| 23 Da han havde spist og drukket, sadlede den gamle profet æslet til profeten, som han havde fået med tilbage. | 23 Efter at han havde spist og drukket, sadlede han æselet til ham, og han gav sig på hjemvejen. | 23 Etter at han hadde spist brød, og etter at han hadde drukket, ble det slik at han salte eslet for ham, for profeten som hadde tatt ham med tilbake. |
| 24 Han drog så af sted, men på vejen mødte han en løve, som dræbte ham. Hans lig lå slængt hen på vejen; æslet og løven stod på hver sin side af liget. | 24 Men en løve kom imod ham på vejen og dræbte ham. Og hans lig lå henslængt på vejen, og æselet stod ved siden af; også løven stod ved siden af liget. | 24 Da han gikk, kom det en løve imot ham på veien og drepte ham. Liket hans ble kastet på veien, og eselet stod ved siden av det. Løven stod også ved siden av liket. |
| 25 Nogle forbipasserende mænd så liget ligge slængt hen på vejen og løven stå ved siden af liget. De kom til byen, hvor den gamle profet boede, og fortalte om det. | 25 Og se, nogle mænd kom der forbi og så liget ligge henslængt på vejen, og løven stå ved siden af, og de kom og fortalte det i byen, hvor den gamle profet boede; | 25 Så kom det noen menn forbi, og de så liket som var kastet på veien og løven som stod ved siden av liket. Da gikk de og fortalte dette i den byen der den gamle profeten bodde. |
| 26 Da profeten, som havde fået ham med tilbage, hørte det, sagde han: "Det er den gudsmand, som trodsede Herrens befaling. Herren har givet ham i løvens vold, og den har revet ham ihjel efter det ord, Herren havde talt til ham." | 26 og da profeten, der havde fået ham til at vende om, hørte det, sagde han: »Det er den Guds mand, som var genstridig mod Herrens ord; derfor har Herren givet ham i løvens vold, og den har sønderrevet ham og dræbt ham efter det ord, Herren talede til ham!« | 26 Da profeten som hadde tatt ham med tilbake fra veien, hørte det, sa han: "Det er den Guds mann som trosset Herrens ord. Derfor har Herren overgitt ham til løven, og den har revet ham i hjel, etter det Herrens ord som Han Selv talte til ham." |
| 27 Så sagde han til sine sønner: "Sadl mit æsel!" Da de havde gjort det, | 27 Derpå sagde han til sine sønner: »Læg sadelen på mit æsel!« Og da de havde gjort det, | 27 Han talte til sine sønner og sa: "Sal eselet for meg!" Så salte de det. |
| 28 red han af sted og fandt liget slængt hen på vejen, og æslet og løven ved siden af liget. Løven havde ikke ædt liget og ikke revet æslet ihjel. | 28 red han hen og fandt hans lig liggende henslængt på vejen og æselet og løven stående ved siden af, uden at løven havde ædt liget eller sønderrevet æselet. | 28 Så drog han av sted og fant liket hans slengt på veien, og eselet og løven stod ved siden av liket. Løven hadde verken ett opp liket eller revet eselet i hjel. |
| 29 Profeten løftede gudsmandens lig op, lagde det på æslet og bragte det tilbage, og han kom til sin by for at holde ligklage og begrave ham. | 29 Da løftede profeten den Guds mands lig op, lagde ham på æselet og førte ham tilbage til byen for at holde dødeklage og jorde ham; | 29 Profeten tok opp liket av denne Guds mann, la det på eselet og tok det med tilbake. Så kom den gamle profeten til byen for å sørge og for å begrave ham. |
| 30 Han lagde liget i sin egen grav, og de holdt ligklage over ham: "Ak og ve, min broder!" | 30 og da han havde lagt liget i sin egen grav, holdt de dødeklage over ham og sagde: »Ak ve min broder!« | 30 Han la liket i sin egen grav. De sørget over ham og sa: "Ve, min bror!" |
| 31 Da han havde begravet ham, sagde han til sine sønner: "Når jeg dør, skal I begrave mig i den grav, hvor gudsmanden er begravet; ved hans ben skal I lægge mine ben. | 31 Og efter at have jordet ham sagde han til sine sønner: »Når jeg dør, skal I lægge mig i samme grav, som den Guds mand ligger i; ved siden af hans ben skal I lægge mig, for at mine ben kan blive skånet sammen med hans; | 31 Etter at han hadde gravlagt ham, skjedde det at han talte til sine sønner og sa: "Når jeg er død, skal dere begrave meg i den graven hvor Guds mann er gravlagt. Legg knoklene mine ved siden av knoklene hans! |
| 32 For det ord, han på Herrens befaling råbte mod alteret i Betel og mod alle offerhøjstemplerne i Samarias byer; skal blive til virkelighed." | 32 thi det ord skal gå i opfyldelse, som han med Herrens ord råbte mod alteret i Betel og alle offerhusene på højene i Samarias byer!« | 32 For det ordet han sa da han ropte ut mot alteret i Betel etter Herrens ord, og mot alle husene på offerhaugene i byene i Samaria, skal sannelig gå i oppfyllelse." |
| 33 Heller ikke efter denne begivenhed vendte Jeroboam om fra sin onde vej. Han fortsatte med at udpege offerhøjspræster af folket selv; alle, der ønskede det, indsatte han til offerhøjspræster. | 33 Heller ikke efter denne begivenhed opgav Jeroboam sin onde færd, men gjorde på ny alle slags folk til præster på højene, idet han indsatte enhver, der havde lyst, til præst på højene. | 33 Heller ikke etter denne begivenheten vendte Jeroboam om fra sin onde vei, men fortsatte å innsette prester fra alle lag av folket til offerhaugene. Han innviet enhver som ønsket det, så han ble en av prestene på offerhaugene. |
| 34 Det blev til synd for Jeroboams hus, så det måtte tilintetgøres og udslettes fra jordens overflade. | 34 Og det blev Jeroboams hus til synd og førte til, at det blev tilintetgjort og udryddet af jorden. | 34 Dette ble den synden i Jeroboams hus som førte til at huset ble utslettet og utryddet fra jordens overflate. |