Første Kongebog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Akab fortalte Jezabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværd, | 1 Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvorledes han havde ihjelslået alle profeterne med sværd, | 1 Akab fortalte Jesabel alt det Elia hadde gjort, også hvordan han hadde drept alle profetene med sverd. |
| 2 sendte Jezabel bud til Elias: "Guderne ramme mig igen og igen, om ikke jeg den dag i morgen skal gøre det samme med dig, som du har gjort mod dem!" | 2 og Jesabel sendte et sendebud til Elias og lod sige: »Guderne ramme mig både med det ene og det andet, om jeg ikke i morgen ved denne tid handler med dit liv, som der er handlet med deres!« | 2 Da sendte Jesabel en budbærer til Elia og sa: "Må gudene ramme meg både nå og siden, om jeg ikke i morgen på denne tiden gjør med ditt liv som det gikk med livet til hver av dem." |
| 3 Elias blev bange og drog af sted for at redde livet. Da han var kommet til Be'ersheba i Juda, efterlod han sin tjener der. | 3 Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin tjener blive | 3 Da ble han redd, han brøt opp og sprang for livet. Han drog til Be'er-Sjeba som tilhører Juda, og han lot tjeneren sin bli der. |
| 4 Selv vandrede han en dagsrejse ud i ørkenen og gik hen og satte sig under en gyvelbusk; han bad om at måtte dø og sagde: "Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre." | 4 og vandrede selv en dagsrejse ud i ørkenen og satte sig under en gyvelbusk og ønskede sig døden, idet han sagde: »Nu er det nok, herre; tag mit liv, thi jeg er ikke bedre end mine fædre!« | 4 Men selv drog han en dagsreise ut i ødemarken, og han kom ut dit og satte seg under en gyvelbusk. Han bad om at han måtte dø og sa: "Det er nok! Ta nå mitt liv, Herre, for jeg er ikke bedre enn mine fedre!" |
| 5 Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken. Men en engel rørte vedham og sagde: "Stå op og spis!" | 5 Så lagde han sig til at sove under en gyvelbusk. Og se, en engel rørte ved ham og sagde: »Stå op og spis!« | 5 Mens han lå og sov under en gyvelbusk, var det plutselig en engel som rørte ved ham og sa til ham: "Stå opp og spis!" |
| 6 Da han så sig om, var der et nybagt brød og en krukke med vand ved hans hoved. Han spiste og drak, og så lagde han sig igen. | 6 Og da han så sig om, se, da lå der, hvor hans hoved havde hvilet, et ristet brød, og der stod en krukke vand; og han spiste og drak og lagde sig igen. | 6 Han så etter, og se, der ved hodet hans lå det en kake stekt på varme steiner, og en krukke med vann. Så spiste og drakk han, og la seg ned igjen. |
| 7 Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: "Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig." | 7 Men Herrens engel kom atter og rørte ved ham og sagde: »Stå op og spis, ellers bliver vejen dig for lang!« | 7 Herrens engel kom tilbake for andre gang, rørte ved ham og sa: "Stå opp og spis, ellers blir reisen for lang for deg." |
| 8 Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds-bjerg Horeb. | 8 da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette måltid vandrede han i fyrretyve dage og fyrretyve nætter lige til Guds bjerg Horeb. | 8 Så stod han opp og spiste og drakk, og styrket ved denne maten gikk han i førti dager og førti netter helt til Guds fjell Horeb. |
| 9 Der gik han ind i en hule og overnattede. Da lød Herrens ord til ham: "Hvad vil du her, Elias?" | 9 Der gik han ind i en hule og overnattede. Da lød Herrens ord til ham: »Hvad er du her efter, Elias?« | 9 Der gikk han inn i hulen og var på det stedet natten over. Og se, Herrens ord kom til ham, og Han sa til ham: "Hvorfor er du her, Elia?" |
| 10 Han svarede: "Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet." | 10 Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israeliterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt, og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet!« | 10 Da sa han: "Jeg har vært meget nidkjær for Herren, hærskarenes Gud. For Israels barn har sviktet Din pakt, revet ned alterne Dine og drept profetene Dine med sverdet. Jeg er alene igjen, og de prøver å ta mitt liv." |
| 11 Da lød det: "Gå ud og stil dig på-bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi." Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede-bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stor men kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. | 11 Da sagde han: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens åsyn!« Og se, Herren gik forbi, og et stort og stærkt vejr, der sønderrev bjerge og sprængte klipper, gik foran Herren, men Herren var ikke i vejret. Efter vejret kom der et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. | 11 Så sa Han: "Gå ut og still deg på fjellet for Herrens åsyn!" Og se, Herren gikk forbi, og en stormvind, stor og kraftig, rev fjellene i stykker og knuste klippene for Herrens åsyn, men Herren var ikke i stormvinden. Etter stormvinden kom det et jordskjelv, men Herren var ikke i jordskjelvet. |
| 12 Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. | 12 Efter jordskælvet kom der ild, men Herren var ikke i ilden. Men efter ilden kom der en stille, sagte susen, | 12 Etter jordskjelvet kom det en ild, men Herren var ikke i ilden. Etter ilden kom en svak, hviskende røst. |
| 13 Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: "Hvad vil du her, Elias?" | 13 og da Elias hørte den, hyllede han sit hoved i sin kappe og gik ud og stillede sig ved indgangen til hulen; og se, en røst lød til ham: »Hvad er du her efter Elias?« | 13 Straks Elia hørte den, dekket han til ansiktet sitt med kappen og gikk ut og stilte seg i inngangen til hulen. Plutselig kom det en røst til ham og sa: "Hvorfor er du her, Elia?" |
| 14 Han svarede: "Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet." | 14 Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israeliterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt, og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet!« | 14 Han sa: "Jeg har vært meget nidkjær for Herren, hærskarenes Gud. For Israels barn har forlatt Din pakt, revet ned alterne Dine og drept profetene Dine med sverdet. Jeg er alene igjen, og de prøver å ta mitt liv." |
| 15 Herren sagde til ham: "Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus, og gå hen og salv Hazael til konge over Aram. | 15 Da sagde Herren til ham: »Vend tilbage ad den vej, du kom, og gå til ørkenen ved Damaskus; gå så hen og salv hazael til konge over Aram, | 15 Da sa Herren til ham: "Gå og vend tilbake langs veien til ødemarken ved Damaskus. Når du kommer fram, skal du salve Hasael til konge over Syria. |
| 16 Jehu, Nimshis søn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn, fra Abel?Mehola, skal du salve til profet efter dig. | 16 salv Jehu, Nimsjis søn, til konge over Israel og salv Elisa, Sjafats søn, fra Abel Mehola til profet i dit sted! | 16 Du skal også salve Jehu, Nimsjis sønn, til konge over Israel. Elisja, Sjafats sønn, fra Abel-Mehola, skal du salve til profet i ditt sted. |
| 17 Den, der undslipper Hazaels sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus sværd, skal Elisa dræbe. | 17 Den, der undslipper hazaels sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus sværd, skal Elisa dræbe. | 17 Det skal skje: Hver den som slipper unna Hasaels sverd, skal Jehu drepe. Og hver den som slipper unna Jehus sverd, skal Elisja drepe. |
| 18 Jeg vil lade syv tusind blive tilbage i Israel, alle dem, der ikke har bøjet knæ for Ba'al, og hvis mund ikke har kysset ham." | 18 Jeg vil lade syv tusinde blive tilbage i Israel, hvert knæ, der ikke har bøjet sig for ba'al, og hver mund, der ikke har kysset ham.« | 18 Men Jeg lar det bli sju tusen igjen i Israel, alle de som ikke har bøyd kne for Ba'al, hver munn som ikke har kysset ham." |
| 19 Så drog Elias bort derfra og traf Elisa, Shafats søn, som gik og pløjede med tolv spand okser foran sig; selv gik Elisa ved det tolvte. Elias gik hen til ham og kastede sin kappe over ham. | 19 Så gik han derfra; og han traf Elisa, sjafats søn, i færd med at pløje; tolv spand okser havde han foran sig, og selv var han ved det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin kappe over ham. | 19 Så drog han derfra, og han fant Elisja, Sjafats sønn. Han holdt på å pløye med tolv par okser foran seg, og selv var han ved det tolvte. Så gikk Elia forbi ham og kastet kappen sin over ham. |
| 20 Han forlod okserne, løb efter Elias og sagde: "Lad mig kysse min far og mor farvel, så kommer jeg og følger dig." Elias svarede ham: "Vend tilbage, for hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!" | 20 Så forlod han okserne og løb efter Elias og sagde: »Lad mig først kysse min fader og min moder, så vil jeg følge dig!« Han svarede: »Gå kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!« | 20 Han forlot oksene, sprang etter Elia og sa: "Jeg ber deg, la meg først få kysse min far og min mor, så vil jeg følge deg." Han sa til ham: "Gå tilbake igjen, for hva har vel jeg gjort med deg?" |
| 21 Da) vendte Elisa sig om, tog oksespandet og slagtede dem; han kogte kødet over ilden fra oksernes åg. Det gav han til folkene, og de spiste. Selv stod han op og fulgte Elias og kom i hans tjeneste. | 21 da forlod han ham og vendte tilbage; så tog han og slagtede oksespandet, kogte okserne ved stavtøjet og gav folkene dem at spise; derpå brød han op og fulgte Elias og gik ham til hånde. | 21 Så vendte Elisja seg fra ham, tok de to oksene og slaktet dem. Han kokte kjøttet ved å bruke åket fra oksene. Så gav han det til folket, og de spiste. Så gjorde han seg klar og fulgte Elia, og han ble tjeneren hans. |