Første Kongebog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Davids liv nærmede sig sin afslutning, indskærpede han sin søn Salomo: | 1 Da det nu lakkede ad enden med Davids liv, gav han sin søn Salomo disse befalinger: | 1 Det nærmet seg de dagene da David skulle dø, og han befalte sin sønn Salomo og sa: |
| 2 "Jeg går nu al kødets gang. Vær stærk og mandig! | 2 »Jeg går nu al kødets gang; så vær nu frimodig og vis dig som en mand! | 2 Jeg går den veien alt på jorden går. Men vær du sterk, og vis deg som en mann! |
| 3 Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger, hans retsregler og hans formaninger, som de står i Moses' lov. Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen, | 3 Og hold Herren din Guds forskrifter, så du vandrer på hans veje og, holder hans anordninger, bud, bestemmelser og vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose lov, for at du må have lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for, | 3 Hold alt det Herren din Gud vil skal holdes, så du vandrer på Hans veier, holder Hans forskrifter, Hans bud, Hans dommer og Hans vitnesbyrd, slik det er skrevet i Moseloven, så du kan handle klokt i alt det du gjør, og hvor du enn skulle gå, |
| 4 så Herren holder det løfte, han gav mig: Hvis dine sønner vogter på deres færd og af hele deres hjerte og af hele deres sjæl vandrer i trofasthed for mit ansigt, skal der aldrig mangle en af din slægt på Israels trone. | 4 for at Herren kan opfylde den forjættelse, han gav mig, da han sagde: hvis dine sønner vogter på deres vej, så de vandrer i trofasthed for mit åsyn af hele deres hjerte og hele deres sjæl, skal der aldrig fattes dig en efterfølger på Israels trone! | 4 for at Herren kan la Sitt ord gå i oppfyllelse, det Han talte om meg, da Han sa: "Hvis dine sønner tar seg i vare på sin vei, så de vandrer i sannhet for Mitt åsyn, av hele sitt hjerte og av hele sin sjel, da skal du aldri mangle en mann på Israels trone." |
| 5 Du ved selv, hvad Joab, Serujas søn, har gjort imod mig, det han gjorde mod Israels to hærførere, Abner, Ners søn, og Amasa, Jeters søn; han dræbte dem og lod krigsblod flyde i fredstid. Sådan fik han krigsblod på bæltet om sin lænd og på sa-dalerne på sine fødder. | 5 Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to hærførere, Abner, Ners søn, og Amasa, Jeters søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i fredstid hævnede blod, der var udgydt i krig, og besudlede bæltet om min lænd og skoene på mine fødder med uskyldigt blod; | 5 Dessuten vet du hva Joab, Serujas sønn, gjorde mot meg, og hva han gjorde med de to øverstkommanderende for Israels hærer, mot Abner, Ners sønn, og Amasa, Jeters sønn, som han drepte. Han utøste krigsblod i fredstid, og lot det komme krigsblod på beltet han hadde rundt livet, og på sandalene som var på føttene hans. |
| 6 Brug nu din klogskab, og lad ham ikke gå ned i dødsriget med fred i hans høje alder! | 6 gør derfor, som din klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå hår stige ned i dødsriget med fred. | 6 Derfor skal du bruke din visdom, og ikke la ham fare i fred gråhåret ned i dødsriket. |
| 7 Men gileaditten Barzillajs sønner skal du vise godhed; giv dem plads ved dit bord, for de tog godt imod mig, da jeg måtte flygte for din bror Absalom. | 7 Men mod Gileaditen barZillajs sønner skal du vise godhed, og de skal have plads mellem dem, der spiser ved dit bord, thi på den måde kom de mig i møde, da jeg måtte flygte for din broder absalom. | 7 Men vis barmhjertighet mot gileaditten Barsillais sønner, og la dem være blant dem som spiser ved ditt bord. For slik kom de meg i møte da jeg flyktet for din bror Absalom. |
| 8 Så har du også Shim'i, benjaminitten Geras søn fra Bahurim. Det var ham, der udstødte de voldsomme forbandelser mod mig den dag, jeg var på vej til Mahanajim. Han kom ganske vist ned til Jordan for at tage imod mig, og da svor jeg ved Herren, at jeg ikke ville lade ham dø for sværdet. | 8 Og se, så har du hos dig benjaminiten Simeon, Geras søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved Herren: Jeg vil ikke slå dig ihjel med sværd! | 8 Og se, du har med deg Sjimi, Geras sønn, benjaminitten fra Bakurim, som forbannet meg med en grusom forbannelse den dagen jeg drog til Mahanajim. Men han kom ned for å møte meg ved Jordan, og jeg sverget for ham ved Herren og sa: "Jeg skal ikke drepe deg med sverdet." |
| 9 Men du skal ikke lade ham gå fri. Du er klog nok til at vide, hvad du skal gøre ved ham. Lad ham gå ned i dødsriget med blod i hans høje alder!" | 9 Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå hår blodige ned i dødsriget.« | 9 Derfor skal du nå ikke holde ham skyldfri, for du er en vis mann og vet hva du bør gjøre med ham, men send ham med blod gråhåret ned i dødsriket. |
| 10 David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen . | 10 Så lagde David sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i Davidsbyen. | 10 Så fikk David hvile hos sine fedre, og han ble begravet i Davids stad. |
| 11 Han regerede over Israel fyrre år; i Hebron regerede han syv år og i Jerusalem treogtredive år. | 11 Tiden, han havde været konge over Israel, udgjorde fyrretyve år; i Hebron herskede han syv år, i Jerusalem tre og tredive år. | 11 Alle dagene David var konge over Israel, ble førti år. I Hebron var han konge i sju år, og i Jerusalem var han konge i trettitre år. |
| 12 Salomo sad nu på sin far Davids trone, og hans kongedømme var grundfæstet. | 12 Derpå satte Salomo sig på sin fader Davids trone, og hans herredømme blev såre stærkt. | 12 Så satte Salomo seg på sin far Davids trone. Kongedømmet hans ble kraftig grunnfestet. |
| 13 Men en dag kom Adonija, Haggits søn, til Salomos mor Batseba. Hun spurgte ham: "Kommer du i god hensigt.?" "Ja," svarede han, | 13 Men Adonija, Haggits søn, kom til Batseba, Salomos moder. Hun spurgte da: »Kommer du for det gode?« Han svarede: »Ja, jeg gør!« | 13 Adonja, Haggits sønn, kom til Batseba, Salomos mor. Da sa hun: "Kommer du med fred?" Han sa: "Med fred." |
| 14 "der er noget, jeg gerne vil tale med dig om." "Sig det," sagde hun. | 14 Og han fortsatte: »Jeg har en sag at tale med dig om.« Hun svarede: »Så tal!« | 14 Videre sa han: "Jeg har et budskap til deg." Hun sa: "Si det!" |
| 15 Han sagde: "Du ved, at kongemagten tilkom mig, og hele Israel så hen til, at jeg skulle være konge. Men det gik anderledes. Riget tilfaldt min bror, for han fik det fra Herren. | 15 Da sagde han: »Du ved at kongeværdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde blikket rettet på mig som den, der skulle være konge; dog gik kongeværdigbeden over til min broder, thi Herren lod det tilfalde ham. | 15 Så sa han: "Du vet at kongedømmet var mitt, og hele Israel hadde vendt seg mot meg og ville at jeg skulle bli konge. Men kongedømmet ble tatt, og det ble gitt til min bror. For det ble gitt ham av Herren. |
| 16 Nu beder jeg dig blot om en ting; du må ikke afvise mig." Hun sagde: "Sig det." | 16 Men nu har jeg een eneste bøn til dig; du må ikke afvise mig!« Hun svarede: »Så tal!« | 16 Nå vil jeg bære fram en bønn til deg, og du må ikke avvise meg." Hun sa til ham: "Si det!" |
| 17 Så sagde han: "Sig til kong Salomo, at han skal give mig Abishag fra Shunem til hustru. Dig vil han ikke afvise." | 17 Da sagde han: »Sig til kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til ægte!« | 17 Da sa han: "Jeg ber deg, tal til kong Salomo, for deg vil han ikke avvise. Si til ham at han skal gi meg sjunemitten Abisjag til hustru." |
| 18 Batseba svarede: "Godt, jeg skal tale din sag for kongen." | 18 Og Batseba svarede: »Vel, jeg skal tale din sag hos kongen!« | 18 Så sa Batseba: "Godt, jeg skal tale med kongen for deg." |
| 19 Batseba gik så til kong Salomo for at tale Adonijas sag. Kongen gik hende i møde og kastede sig ned for hende. Han satte sig på sin trone og lod en anden sætte frem til kongemoderen, der tog plads ved hans højre side. | 19 Derpå begav Batseba sig til kong Salomo for at tale adonijas sag; og kongen rejste sig, gik hende i møde og bøjede sig for hende; derpå satte han sig på sin trone og lod også en trone sætte frem til kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre side. | 19 Derfor gikk Batseba inn til kong Salomo for å tale med ham for Adonja. Kongen reiste seg for å møte henne og falt på kne for henne. Så satte han seg på tronen og fikk satt fram en trone for kongens mor. Så satte hun seg ved hans høyre hånd. |
| 20 Hun sagde: "Der er en lille ting, jeg vil bede dig om; du må ikke afvise mig." Kongen svarede: "Bed om det, mor, jeg afviser dig ikke." | 20 Så sagde hun: »Jeg har en eneste ringe bøn til dig; du må ikke afvise mig!« Kongen svarede: »Kom med din bøn, moder, jeg vil ikke afvise dig!« | 20 Deretter sa hun: "Jeg vil bære fram en liten bønn til deg. Du må ikke avvise meg." Kongen sa til henne: "Bare spør, du min mor, for jeg skal ikke avvise deg." |
| 21 Så sagde hun: "Lad din bror Adonija få Abishag fra Shunem til hustru." | 21 Da sagde hun: »Lad din broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til hustru!« | 21 Så sa hun: "La sjunemitten Abisjag bli gitt som hustru til din bror Adonja." |
| 22 Kong Salomo svarede sin mor: "Hvorfor beder du om Abishag fra Shunem til Adonija? Nej, bed dog om kongedømmet til ham! Han er jo min ældrebror, og han har præsten Ebjatar og Joab, Serujas søn, på sin side." | 22 Men kong Salomo svarede sin moder: »Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulle hellere bede om kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre broder, og præsten Ebjatar og Joab, Zerujas søn, står på hans side!« | 22 Kong Salomo svarte og sa til sin mor: "Hvorfor ber du om sjunemitten Abisjag til Adonja? Du kan da bare be om kongedømmet for ham også - for han er min eldre bror -, ja, både for ham og presten Abjatar, og for Joab, Serujas sønn." |
| 23 Og kong Salomo svorved Herren: "Gud ramme mig igen og igen, om ikke det skal koste Adonija livet, at han har sagt sådan! | 23 Og kong Salomo svor ved Herren: »Gud ramme mig både med det ene og det andt, om ikke det ord skal koste Adonija livet! | 23 Deretter sverget kong Salomo ved Herren og sa: "Må Gud ramme meg både nå og siden, om ikke Adonja må bøte med livet for at han har talt dette ordet! |
| 24 Ja, så sandt Herren lever, han som har sikret mig herredømmet på min far Davids trone og bygget mig et hus, som han lovede det: I dag skal Adonija lide døden!" | 24 Så sandt Herren lever, som indsatte mig og gav mig plads på min fader Davids trone og byggede mig et hus, som han lovede: endnu i dag skal Adonija miste livet!« | 24 Derfor, så sant Herren lever, Han som har grunnfestet meg og satt meg på min far Davids trone, Han som har laget et hus for meg, slik Han lovte: I dag skal Adonja dø!" |
| 25 Kong Salomo gav så Benaja, Jojadas søn, ordre til at hugge ham ned. Sådan døde han. | 25 Derpå gav kong Salomo Benaja, Jojadas søn, ordre til at hugge ham ned; således døde han. | 25 Så sendte kong Salomo bud ved Benaja, Jojadas sønn. Han slo ham ned, så han døde. |
| 26 Kongen sagde til præsten Ebjatar: "Tag hjem til dine jorder i Anatot. Du fortjente at dø, men i dag kan jeg ikke slå dig ihjel; du har jo båret Gud Herrens ark foran min far David og delt alle ydmygelserne med ham." | 26 Men til præsten Ebjatar sagde kongen: »Begiv dig til din landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit liv; og når jeg ikke dræber dig i dag, er det, fordi du bar den herre Herrens ark foran min fader David og delte alle min faders lidelser!« | 26 Til presten Abjatar sa kongen: "Dra til Anatot, til dine egne marker, for du fortjener å dø. Men jeg skal ikke drepe deg nå, for du bar Herren Guds ark for min far David, og når min far ble fornedret, ble du fornedret." |
| 27 Så jog Salomo Ebjatar bort, så han ikke længere var præst for Herren, og dermed gik det ord fra Herren i opfyldelse, der var talt mod Elis slægt i Shilo. | 27 Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans stilling som Herrens præst for at opfylde det ord, Herren havde talet mod Elis hus i Silo. | 27 Så fikk Salomo Abjatar fordrevet fra å være prest for Herren, så Herrens ord kunne bli oppfylt, det Han talte om Elis hus i Sjilo. |
| 28 Da rygtet om det nåede Joab, søgte han tilflugt i Herrens telt og greb fat i alterets horn. For Joab havde taget parti for Adonija, selv om han i sin tid ikke havde taget parti for Absalom. | 28 Da rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - søgte han tilflugt i Herrens telt og greb fat om alterets horn, | 28 Deretter nådde nyheten fram til Joab. For Joab hadde støttet Adonja, selv om han ikke hadde støttet Absalom. Så flyktet Joab til Herrens telt, og han grep tak i hornene på alteret. |
| 29 Da kong Salomo fik at vide, at Joab havde søgt tilflugt i Herrens telt og nu stod ved siden af alteret, sendte han Benaja, Jojadas søn, af sted med ordre til at hugge ham ned. | 29 og det meldtes kong Salomo, at Joab havde søgt tilflugt i Herrens telt og stod ved alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas søn, derhen og sagde: »Gå hen og hug ham ned!« | 29 Dette ble fortalt til kong Salomo: "Joab har flyktet til Herrens telt. Der er han, ved alteret." Da sendte Salomo Benaja, Jojadas sønn av sted, og sa: "Gå, slå ham ned!" |
| 30 Da Benaja kom hen til Herrens telt, sagde han til ham: "Dette siger kongen: Kom herud!" Han svarede: "Nej, her vil jeg dø." Benaja gik så tilbage til kongen og for talte, hvad Joab havde sagt og svaret ham. | 30 Og da Benaja kom til Herrens telt, sagde han til ham: »Således siger kongen: kom herud!« Men han svarede: »Nej, her vil jeg dø!« Benaja meldte da tilbage til kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham. | 30 Så gikk Benaja til Herrens telt og sa til ham: "Så sier kongen: Kom ut!" Han svarte: "Nei, jeg vil dø her." Og Benaja gikk tilbake til kongen med beskjed og sa: "Dette sa Joab, og slik svarte han meg." |
| 31 Kongen sagde til ham: "Gør, som han siger! Hug ham ned og få ham begravet, så får du befriet mig og min fars hus for det uskyldige blod, Joab har udgydt. | 31 Men kongen sagde til ham: »Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min faders hus for det uskyldige blod, Joab har udgydt; | 31 Da sa kongen: "Gjør som han har sagt, hogg ham ned og begrav ham, så du kan få det uskyldige blodet bort fra meg og fra min fars hus, det som Joab har utøst. |
| 32 Det er Herren, der gengælder ham det blod, han udgød, da han huggede de to mænd ned, Israels hærfører Abner, Ners søn, og Judas hærfører Amasa, Jeters søn, som var retfærdigere og bedre end han. Han dræbte dem med sværd, uden at min far David vidste det. | 32 Herren vil lade hans blodskyld komme over hans eget hoved, at han huggede to mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med sværdet uden min fader Davids vidende, Abner, Ners søn, Israels hærfører, og Amasa, Jeters søn, Judas hærfører; | 32 Så skal Herren la hans blod komme tilbake over hans eget hode, fordi han hogg ned to menn som var mer rettferdige og bedre enn han. Han drepte dem med sverdet: Abner, Ners sønn, øverstkommanderende for Israels hær, og Amasa, Jeters sønn, øverstkommanderende for Judas hær, og selv min far David visste ikke om det. |
| 33 Deres blod skal komme over Joab og hans slægt i evighed. Men over David, hans slægt, hans hus og hans trone skal Her rens fred være i evighed." | 33 så kommer deres blod over Joabs og hans, slægts hoved evindelig, medensHerren giver David og hans slægt, hans hus og hans trone fred til evig tid!« | 33 Derfor skal deres blod komme tilbake over Joab og over hans etterkommere til evig tid. Men over David og hans etterkommere, over hans hus og hans trone, skal det være fred fra Herren til evig tid." |
| 34 Benaja, Jojadas søn, gik så hen og slog ham ihjel, og han blev begravet i sit hus i ørkenen. | 34 Da gik Benaja, Jojadas søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit hus i ørkenen. | 34 Benaja, Jojadas sønn, gikk så opp og slo ham og drepte ham. Han ble begravet i sitt eget hus i ødemarken. |
| 35 I hans sted satte kongen Benaja, Jojadas søn, over hæren, og præsten Sadok indsatte han i Ebjatars stilling. | 35 Og kongen satte Benaja Jojadas søn, over hæren i hans sted, medens han gav præsten Zadok Ebjatars stilling. | 35 Kongen innsatte Benaja, Jojadas sønn, over hæren i hans sted, og kongen innsatte presten Sadok i stedet for Abjatar. |
| 36 Derefter sendte kongen bud efter Shim'i og sagde til ham: "Byg dig et hus i Jerusalem og bliv boende der. Du må ikke tage noget sted hen. | 36 Derpå lod kongen Simeï kalde og sagde til ham: »Byg dig et hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er; | 36 Så sendte kongen bud og kalte Sjimi til seg. Han sa til ham: "Bygg deg et hus i Jerusalem og bo der, og gå ikke ut derfra til noe annet sted. |
| 37 For det skal du vide, at den dag du tager af sted og går over Kedro-dalen, skal du dø, og så hviler blodskylden på dig selv." | 37 thi den dag du drager bort og overskrider Kedrons dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit blod over dit hoved!« | 37 For den dagen du går ut og over Kedron-bekken, skal det være slik: Da skal du vite for visst at du sannelig skal dø. Ditt blod skal komme over ditt eget hode." |
| 38 Shim'i svarede: "Godt, jeg skal gøre, som du siger, herre konge." Shim'i blev da også længe i Jerusalem. | 38 Og Simeï svarede kongen: »Godt! Som min herre kongen siger, således vil din træl gøre!« Simeï blev nu en tid lang i Jerusalem. | 38 Sjimi sa til kongen: "Det du sier, er rett. Som min herre kongen har sagt, slik vil din tjener gjøre." Så ble Sjimi boende i Jerusalem i mange dager. |
| 39 Men tre år senere flygtede to af Shim'is folk til Ma'akas søn Akish, kongen i Gat, og da Shim'i fik at vide, at hans folk var i Gat, | 39 Men efter tre års forløb flygtede to af Simeïs trælle til Ma'akas søn, kong Akisj af Gat, og da Simeï fik at vide, at hans trælle var i Gat, | 39 Etter at det hadde gått tre år, skjedde det at to av Sjimis slaver rømte til Akisj, Ma'akas sønn, Gats konge. De talte til Sjimi og sa: "Se, slavene dine er i Gat." |
| 40 sadlede han straks sit æsel og begav sig til Akish i Gat for at lede efter sine folk. Shim'i tog altså af sted og bragte sine folk med tilbage fra Gat. | 40 brød han op, sadlede sit æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine trælle; Simeï drog altså af sted og fik sine trælle med hjem fra Gat. | 40 Så brøt Sjimi opp, salte eselet sitt og drog til Akisj i Gat for å lete etter slavene sine. Sjimi drog av sted og hentet slavene sine fra Gat. |
| 41 Da Salomo fik at vide, at Shim'i var taget fra Jerusalem til Gat og var vendt tilbage, | 41 Men da Salomo fik af vide, at Simeï var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen, | 41 Det ble fortalt til Salomo at Sjimi hadde dratt fra Jerusalem til Gat, og at han hadde kommet tilbake. |
| 42 sendte kongen bud efter Shim'i og sagde til ham: "Har jeg ikke taget dig i ed ved Herren og advaret dig? Jeg sagde, at du måtte vide, at den dag du tog af sted, uanset hvorhen, skulle du dø, og du svarede: Godt, jeg har hørt det. | 42 lod kongen ham kalde og sagde til ham: »Tog jeg dig ikke i ed ved Herren, og advarede jeg dig ikke: den dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: godt! Jeg har hørt det? | 42 Da sendte kongen bud og kalte Sjimi til seg, og han sa til ham: "Fikk jeg deg ikke til å sverge ved Herren? Jeg advarte deg og sa: Du skal vite for visst at den dagen du går ut og drar til noe annet sted, skal du sannelig dø? Og du sa til meg: Det er rett, jeg har hørt dette budskapet. |
| 43 Hvorfor har du ikke holdt din ed til Herren og den ordre, jeg gav dig?" | 43 hvorfor holdt du da ikke den ed, du svor ved Herren, og den befaling, jeg gav dig?« | 43 Hvorfor har du da ikke holdt eden til Herren og befalingen jeg gav deg?" |
| 44 Og kongen sagde til Shim'i: "Du ved inderst inde, hvor megen ulykke du har voldt min far David. Nu vil Herren lade din ondskab ramme dig selv. | 44 Endvidere sagde kongen til Simeï: »Du ved selv, og dit hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min fader David; nu lader Herren din ondskab komme over dit eget hoved; | 44 Videre sa kongen til Sjimi: "Du kjenner til - noe ditt hjerte også erkjenner - all den ondskap du gjorde mot min far David. Derfor skal Herren la din ondskap komme tilbake over ditt eget hode. |
| 45 Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal være grundfæstet til evig tid for Herrens ansigt." | 45 men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal stå urokkelig fast for Herrens åsyn til evig tid!« | 45 Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal være grunnfestet for Herrens åsyn til evig tid." |
| 46 Så gav kongen Benaja, Jojadas søn, ordre til at gå udenfor og hugge ham ned. Sådan døde han. Kongemagten var nu sikret i Salomos hånd. | 46 Derpå gav kongen ordre til Benaja, Jojadas søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han. | 46 Så gav kongen ordre til Benaja, Jojadas sønn, og han gikk ut og slo ham ned så han døde. Slik ble kongedømmet befestet i Salomos hånd. |