Første Kongebog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Aramæerkongen Ben?Hadad havde samlet hele sin hær, og han blev fulgt af toogtredive konger med heste og vogne. Han drog op og belejrede Samaria og ville gå tilangreb på byen. | 1 Kong Benhadad af Aram samlede hele sin hær, og to og tredive konger fulgte ham med heste og stridsvogne; og han drog op og indesluttede Samaria og belejrede det. | 1 Benhadad, Syrias konge, samlet alle styrkene sine. Trettito konger fulgte ham, med hester og vogner. Han drog opp og beleiret Samaria og gikk til strid mot den. |
| 2 Han sendte bud ind i byen til Israels konge Akab og sagde til ham: | 2 Han sendte nu sendebud ind i byen til kong Akab af Israel | 2 Så sendte han budbærere inn i byen til Akab, Israels konge, og sa til ham: "Så sier Benhadad: |
| 3 "Dette siger Ben?Hadad: Dit sølv og dit guld tilhører mig, og dine smukke hustruer og sønner tilhører mig!" | 3 Og lod sige til ham: »Således siger Benhadad: dit sølv og guld er mit, men dine hustruer og børn kan du beholde!« | 3 Ditt sølv og ditt gull er mitt. Dine vakreste hustruer og barn er mine." |
| 4 Israels konge svarede: "Som du siger, herre konge: Jeg og alt, hvad jeg ejer, tilhører dig." | 4 Israels konge lod svare: »Som du byder, herre konge! Jeg og alt, hvad mit er, tilhører dig.« | 4 Israels konge svarte med å si: "Min herre konge, det er slik som du sier, jeg og alt jeg har, er ditt." |
| 5 Men sendebudene kom igen og sagde: "Dette siger Ben?Hadad: Jeg har sendt bud til dig, at du skal give mig dit sølv og dit guld, dine hustruer og dine sønner. | 5 Men sendebudene vendte tilbage og sagde: »Således siger Benha Dad: Jeg sendte bud til dig og lod sige: Dit sølv og guld og dine hustruer og børn skal du give mig! | 5 Så kom budbærerne tilbake og sa: "Slik taler Benhadad og sier: Sannelig, jeg har sendt bud til deg og sagt: Du skal overlate ditt sølv og ditt gull, dine hustruer og dine barn til meg. |
| 6 I morgen sender jeg mine tjenere til dig, og de skal gennemsøge dit palads og dine hoffolks huse; alt det, du sætter pris på, skal de beslaglægge og tage med sig." | 6 Så sender jeg da i morgen ved denne tid mine folk til dig, og de skal gennemsøge dit hus og dine folks huse og tilvende sig og tage alt, hvad de lyster!« | 6 Men jeg sender tjenerne mine til deg i morgen ved denne tiden, og de skal ransake huset ditt og husene til tjenerne dine. Da skal det bli slik at alt det som er til lyst for dine øyne, det skal de legge beslag på og ta." |
| 7 Da tilkaldte Israels konge alle landets ældste og sagde: "I må da indse, at den mand har ondt i sinde! For da han sendte bud til mig efter mine hustruer og mine sønner, mit sølv og mit guld, nægtede jeg ham intet." | 7 Da lod Israels konge alle landets ældste kalde og sagde: »Der ser I, at manden har ondt i sinde, thi nu sender han bud til mig om mine hustruer og børn, og mit sølv og guld havde jeg ikke nægtet ham!« | 7 Så kalte Israels konge sammen alle de eldste i landet og sa: "Nå må dere forstå og innse at denne mannen er bare ute etter ondt. For han sendte bud til meg og ville ha mine hustruer, mine barn, mitt sølv og mitt gull. Og jeg nektet ham det ikke." |
| 8 Alle de ældste og hele folket sagde til ham: "Adlyd ham ikke, og giv ikke efter!" | 8 Alle de ældste og alt folket svarede ham: »Hør ham ikke; du må ikke give efter!« | 8 Alle de eldste og hele folket sa til ham: "Hør ikke på ham, og gi ikke etter!" |
| 9 Så sagde han til Ben?Hadads sendebud: "Sig til min herre kongen: Alt det, du første gang sendte bud til din tjener om, går jeg med til; men dette her kan jeg ikke gå med til!" Med det svarvendte sendebudene tilbage. | 9 Da sagde han til benhadads sendebud: »Sig til min herre kongen: alt, hvad du første gang krævede af din træl, vil jeg gøre, men dette krav kan jeg ikke opfylde!« Med det svar vendte sendebudene tilbage. | 9 Derfor sa han til budbærerne fra Benhadad: "Si til min herre kongen: Alt det du sendte bud etter fra din tjener den første gangen, skal jeg gjøre, men dette kan jeg ikke gjøre." Så gikk budbærerne bort og hadde med beskjed tilbake til ham. |
| 10 Da sendte Ben?Hadad bud til ham: "Guderne ramme mig igen og igen, hvis der er støv nok i Samaria til, at de folk, jeg har med mig, kan få en håndfuld hver!" | 10 Da sendte benhadad bud til ham og lod sige: »Guderne ramme mig både med det ene og det andet, om støvet i Samaria forslår til at fylde hænderne på alle de krigere, der følger mig!« | 10 Da sendte Benhadad bud tilbake til ham og sa: "Må gudene ramme meg både nå og siden, hvis det skulle bli nok støv igjen i Samaria så det holder til en håndfull for hver av folket som følger meg." |
| 11 Israels konge svarede: "Sig til ham: Den, der spænder bælte, bør ikke prale som den, der kan løsne det!" | 11 Men Israels konge lod svare: »Sig således: den, der spænder bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det!« | 11 Da svarte Israels konge med å si: "Si til ham: Den som tar på seg rustningen sin, må ikke skryte slik som den som tar den av seg." |
| 12 Ben?Hadad fik denne besked, mens han og de andre konger sad ved et drikkelag i grenhytterne, og han sagde til sine folk: "Gør klar til angreb!" og de gjorde klar til angreb på byen. | 12 Benhadad modtog svaret, just som han sad og drak sammen med kongerne i løvhytterne; da sagde han til sine folk: »Til storm!« Og de gjorde sig rede til at storme byen. | 12 Da Benhadad hørte dette budskapet, mens han og kongene drakk i teltene, skjedde det at han sa til tjenerne sine: "Gjør dere klare!" Og de gjorde seg klare til å gå mot byen. |
| 13 Da trådte en profet frem for Israels konge Akab og sagde: "Dette siger Herren: Ser du hele den store hær der? Den vil jeg i dag give i din hånd, så du forstår, at jeg er Herren." | 13 Men en profet trådte hen til kong Akab af Israel og sagde: »Så siger Herren: ser du hele den vældige menneskemængde der? Se, jeg giver den i dag i din hånd, og du skal kende, at jeg er Herren!« | 13 Men se, der kom det en profet bort til Akab, Israels konge, og sa: "Så sier Herren: Har du sett denne store skaren? Se, i dag vil Jeg overgi den i din hånd, og du skal få kjenne at Jeg er Herren." |
| 14 Og da Akab spurgte: "Ved hvis hjælp?" svarede han: "Dette siger Herren: Ved hjælp af guvernørernes folk." Da han spurgte: "Hvem skal åbne kampen.?" svarede profeten: "Det skal du!" | 14 Akab spurgte: »Ved hvem?« Han svarede: »Så siger Herren: ved fogedernes folk!« Derpå spurgte han: »Hvem skal åbne kampen?« Han svarede: »Du!« | 14 Så sa Akab: "Ved hvem?" Og han sa: "Så sier Herren: Ved de unge lederne for provinsene." Så sa han: "Hvem vil stille opp til striden?" Og han svarte: "Du selv." |
| 15 Så mønstrede han guvernørernes krigere, 232 mand, og derefter mønstrede han hele hæren, alle israelitterne, 7000 mand. | 15 Så mønstrede han fogedernes folk, og de var 232; derefter mønstrede han hele hæren, alle israeliterne, 7000 mand. | 15 Så mønstret han de unge lederne for provinsene. Det var to hundre og trettito. Etter dem mønstret han hele hæren, alle Israels barn, sju tusen. |
| 16 De rykkede ud ved middagstid, mens Ben?Hadad sad og drak sig beruset i grenhytterne sammen med kongerne, de toogtredive konger, der var hans allierede. | 16 Og ved middagstid gjorde de et udfald, just som benhadad og de to og tredive konger, der fulgte ham, sad og drak i løvhytterne. | 16 Så drog de ut ved middagstid, mens Benhadad og de trettito kongene som hjalp ham, satt og drakk seg drukne i teltene. |
| 17 Guvernørernes folk rykkede først ud, og da man sendte bud til Ben?Hadad og fortalte ham, at der var rykket mænd ud fra Samaria | 17 Først rykkede fogedernes folk ud. Man sendte da bud til benhadad og meldte: »Der rykker mænd ud fra Samaria!« | 17 De unge lederne for provinsene drog ut først. Benhadad sendte utsendinger av sted, og de gav melding til ham og sa: "Det kommer noen menn ut fra Samaria." |
| 18 sagde han: "Er de rykket ud for at overgive sig, så grib dem levende! Er de rykket ud for at slås, så grib dem levende!" | 18 Da sagde han: »Hvad enten de rykker ud for at få fred eller for at kæmpe, så grib dem levende!« | 18 Så sa han: "Hvis de er kommet ut i fred, skal dere ta dem levende. Og hvis de er kommet ut til strid, skal dere ta dem levende." |
| 19 Da guvernørernes krigere og hæren, som fulgte efter dem, var rykket ud fra byen, | 19 da fogedernes folk og hæren, som fulgte efter, var rykket ud fra byen, | 19 Så gikk de unge lederne for provinsene ut av byen sammen med hæren som fulgte dem. |
| 20 huggede de ned for fode, og aramæerne flygtede, forfulgt af israelitterne. Men aramæerkongen Ben?Hadad undslap med heste og ryttere. | 20 huggede de ned for fode, så at aramæerne tog flugten; og israeliterne satte efter dem. Men kong benhadad af Aram undslap til hest sammen med nogle ryttere. | 20 Hver av dem drepte sin mann. Så flyktet syrerne, og Israel satte etter dem. Benhadad, Syrias konge, flyktet på en hest sammen med noen ryttere. |
| 21 Så rykkede Israels konge ud, tog heste og vogne som bytte og tilføjede Aram et stort nederlag. | 21 Da rykkede Israels konge ud og gjorde hestene og vognene til bytte, og han tilføjede aramæerne et stort nederlag. | 21 Så drog kongen i Israel ut og slo til mot hestene og vognene, og slo syrerne så det ble et stort mannefall. |
| 22 Men profeten trådte frem for Israels konge og sagde til ham: "Nu skal du ruste dig! Du må indse, hvad du har at gøre, for næste år vil Arams konge drage op mod dig." | 22 Men profeten trådte hen til Israels konge og sagde til ham: »Tag dig sammen og se vel til, hvad du vil gøre, thi næste år drager Arams konge op imod dig igen!« | 22 Profeten kom til Israels konge og sa til ham: "Gå av sted og bli styrket! Søk å forstå og innse hva du bør gjøre, for til våren neste år vil Syrias konge komme opp imot deg." |
| 23 Aramæerkongens folk havde sagt til ham: "Deres Gud er en-bjerggud, derfor vandt de over os. Men lad os angribe dem på sletten, så skal vi nok vinde over dem. | 23 Men aramæerkongens folk sagde til ham: »Deres Gud er en bjerggud, derfor blev de os for stærke; men lad os se, om vi ikke kan blive de stærkeste, når vi angriber dem på slettelandet! | 23 Så sa tjenerne til Syrias konge til ham: "Deres gud er en fjell-gud. Derfor fikk de overmakten over oss. Men hvis vi kjemper mot dem på sletten, skal vi sannelig få overmakten over dem. |
| 24 Sådan skal du gøre: Afsæt alle kongerne, og indsæt statholdere i stedet! | 24 Således skal du gøre: Afsæt alle kongerne, sæt statholdere i deres sted | 24 Derfor skal du gjøre dette: Send kongene fra deg, hver fra sitt sted, og innsett stattholdere i deres sted. |
| 25 Stil dernæst lige så stor en hær på benene som den, du mistede, med lige så mange heste og vogne, og lad os så angribe dem på sletten, så skal vi nok vinde over dem." Han lyttede til deres råd og handlede efter det. | 25 Og stil lige så stor en hær på benene som den, du mistede, og lige så mange heste og vogne som før! Når vi så kæmper med dem på slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de stærkeste!« Og han fulgte deres råd og handlede derefter. | 25 Du skal mønstre en hær lik den hæren du mistet, hest for hest, og vogn for vogn. Så skal vi stride mot dem på sletten. Sannelig, vi skal få overmakten over dem." Han lyttet til det de sa og gjorde dette. |
| 26 Næste år holdt Ben?Hadad mønstring over aramæerne og drog op til Afek til kamp mod Israel. | 26 Næste år mønstrede benha dad aramæeme og drog op til atek for at kæmpe med Israel. | 26 Slik skjedde det at Benhadad mønstret syrerne om våren det året, og han drog opp til Afek for å stride mot Israel. |
| 27 Da israelitterne også var blevet mønstret og havde provianteret, rykkede de ud mod dem. Israelitterne slog lejr lige over for dem, og de så ud som et par gedeflokke, mens aramæerne fyldte landskabet. | 27 Også israeliterne blev mønstret og forsynede sig med levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i møde og lejrede sig lige over for dem som to små gedehjorde, medens aramæerne oversvømmede landet. | 27 Israels barn ble mønstret og fikk forsyninger, og de drog ut mot dem. Israels barn lå i leir foran dem som to små geiteflokker, mens syrerne fylte opp hele landområdet. |
| 28 Da trådte gudsmanden frem for Israels konge og sagde: "Dette siger Herren: Fordi aramæerne har sagt, at Herren er en-bjerggud og ikke en slettegud, vil jeg give hele denne store hær i din hånd, så I forstår, at jeg er Herren." | 28 Da trådte en Guds mand hen til Israels konge og sagde: »Så siger Herren: fordi aramæerne siger: Herren er en bjerggud og ikke en dalgud! vil jeg give hele den vældige menneskemængde der i din hånd, og I skal kende, at jeg er Herren!« | 28 Da kom Guds mann og talte til Israels konge og sa: "Så sier Herren: Fordi syrerne har sagt: Herren er Gud på fjellene, men Han er ikke Gud i dalene, skal Jeg overgi hele denne store skaren i din hånd, og dere skal kjenne at Jeg er Herren." |
| 29 I syv dage lå de i lejr over for hinanden, men på den syvende dag kom det til kamp. Israelitterne huggede aramæerne ned, hundrede tusind mand fodfolk på én dag. | 29 De lå nu lejret over for hinanden i syv dage, men syvendedagen kom det til kamp, og israeliterne huggede aramæerne ned, 100.000 mand fodfolk på een dag. | 29 De lå i leir overfor hverandre i sju dager. På den sjuende dagen skjedde det at striden begynte. Israels barn drepte hundre tusen fotsoldater av syrerne på én dag. |
| 30 De, der var tilbage, flygtede til Afek, men da de var kommet ind i byen, styrtede muren sammen over de syvogtyve tusind mand, der var tilbage, hvorimod Ben?Hadad på sin flugt var nået ind i byen, i det inderste kammer. | 30 De, der blev tilovers, flygtede til byen Afek, men muren styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 mand. Benhadad flygtede ind i byen, hvor han løb fra kammer til kammer. | 30 Men de som ble igjen, flyktet til Afek og kom inn i byen. Da falt muren ned over de tjuesju tusen av mennene som var blitt igjen. Også Benhadad flyktet og drog inn i byen, inn i det innerste rommet. |
| 31 Hans folk sagde til ham: "Vi har hørt, at Israels konger er milde konger. Lad os lægge sæk om lænderne og reb om halsen og gå ud til Israels konge. Måske vil han skåne dit liv." | 31 Da sagde hans folk til ham: vi har hørt, at kongerne over Israels hus er nådige konger; lad os binde sæk om lænderne og reb om hovederne og gå ud til Israels konge, måske han da vil skåne dit liv!« | 31 Da sa tjenerne hans til ham: "Se nå, vi har hørt at kongene av Israels hus er barmhjertige konger. La oss binde sekkestrie om livet, ta snøre rundt hodet og gå ut til Israels konge. Kanskje han vil spare ditt liv." |
| 32 Så bandt de sæk om lænderne og reb om halsen og kom hen til Israels konge og sagde: "Din tjener Ben?Hadad siger: Skån mit liv!" Han svarede: "Lever han endnu? Han er min broder!" | 32 Så bandt de sæk om lændeme og reb om hovederne og kom til Israels konge og sagde: »Din træl Benhadad siger: lad mig leve!« Han svarede: »Er han endnu i live? Han er min broder!« | 32 Så bandt de sekkestrie om livet og tok snøre rundt hodet, og de kom til Israels konge og sa: "Din tjener Benhadad sier: La meg leve!" Han sa: "Er han fortsatt i live? Han er min bror." |
| 33 Det tog mændene som et godt tegn, og de tog ham straks på ordet og sagde: "Ja, Ben?Hadad er din broder!" Derpå sagde han: "Gå hen og hent ham!" Så kom Ben?Hadad ud til ham, og han lod ham komme op i vognen. | 33 Det tog mændene for et godt varsel. og De tog ham straks på ordet, idet de sagde: »Benhadad er din broder!« Da sagde han: »Gå hen og hent ham!« Så gik Benhadad ud til ham, og han tog ham op i vognen til sig. | 33 Mennene fulgte nøye med for å se om det ville komme noe tegn fra ham. De var ivrige etter å gripe tak i dette og sa: "Benhadad er din bror." Så sa han: "Gå og hent ham!" Så kom Benhadad ut til ham. Og han fikk ham til å komme opp i vognen sin. |
| 34 Ben?Hadad sagde da til ham: "De byer, som min far erobrede fra din far, giver jeg tilbage, og du kan anlægge dig basargader i Damaskus, ligesom min far gjorde i Samaria." Akab svarede: "På de vilkår giver jeg dig friheden!" Så sluttede han pagt med ham og gav ham fri. | 34 Benhadad sagde nu til ham: »De byer, min fader fratog din fader, vil jeg give tilbage, og du må bygge dig gader i Damaskus, lige som min fader gjorde i Samaria! På disse vilkår give du mig fri!« Og han sluttede pagt med ham og lod ham gå. | 34 Så sa Benhadad til ham: "De byene min far tok fra din far, vil jeg gi tilbake. Du kan lage deg et handelskvarter i Damaskus, slik min far gjorde i Samaria." "Med denne pakten vil jeg sende deg av sted." Så sluttet han en pakt med ham og lot ham dra av sted. |
| 35 En af profeterne sagde på Herrens befaling tilsin ven: "Slå mig!" Men da manden vægrede sig ved at slå ham, | 35 Men en af profetsønnerne sagde med Herrens ord til sin fælle: »Slå mig!« Men han vægrede sig derved. | 35 Etter et Herrens ord var det en mann blant profetdisiplene som sa til en annen: "Slå meg!" Men mannen nektet å slå ham. |
| 36 sagde han til ham: "Fordi du ikke adlød Herren, skal en løve dræbe dig, når du går fra mig." Og da han forlod ham, mødte han en løve, som dræbte ham. | 36 Da sagde han til ham: »Fordi du ikke har adlydt Herrens ord. skal en løve dræbe dig, når du går bort fra mig!« Og da han gik bort fra ham, traf en løve på ham og dræbte ham. | 36 Da sa han til ham: "Fordi du ikke har adlydt Herrens røst: Se, så snart du har gått fra meg, skal en løve drepe deg." Straks han hadde gått fra ham, kom en løve over ham og drepte ham. |
| 37 Så traf han en anden mand og sagde: "Slå mig!" Og manden slog ham og sårede ham. | 37 så traf profetsønnen en anden og sagde til ham: »Slå mig!« Og den anden slog ham og sårede ham. | 37 Han møtte en annen mann og sa: "Slå meg!" Mannen slo ham så han ble skadet. |
| 38 Derpå gik profeten hen og stillede sig på den vej, hvor kongen skulle komme. Han havde gjort sig ukendelig med et bind for øjnene. | 38 Så gik profeten hen og stillede sig på den vej, kongen kom, og gjorde sig ukendelig med et bind for øjnene. | 38 Så gikk profeten bort og stilte seg og ventet på kongen ved veien. Men han hadde forkledd seg med en bandasje over øynene sine. |
| 39 Da kongen kom forbi, råbte profeten til ham: "Din tjener gik med ud i kampen. Da kom der én hen til mig med en mand og sagde: Hold øje med denne mand. Bliver han meldt savnet, skal du bøde med dit liv for hans liv eller betale en talent sølv. | 39 Da kongen kom forbi, råbte han til ham: »Din træl var draget med i kampen; da kom en hen til mig med en mand og sagde: vogt den mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans liv med dit eget liv eller bøde en talent sølv! | 39 Da kongen kom forbi, ropte han til kongen og sa: "Din tjener drog midt ut i striden. Der kom det en mann bort til meg. Han hadde med seg en annen mann og sa: Pass på denne mannen! Hvis han på noen måte blir borte, skal ditt liv gå i stedet for hans liv, ellers må du betale en talent sølv. |
| 40 Da nu din tjener havde travlt med det ene og det andet, var manden pludselig væk." Da sagde Israels konge til ham: "Du har selv fældet din dom." | 40 Men din træl var optaget snart her, snart der, og borte var han.« Da sagde Israels konge til ham: »Det er din dom, du har selv fældet den!« | 40 Mens din tjener var opptatt her og der, ble denne andre borte." Da sa Israels konge til ham: "Slik er din dom. Du har selv avsagt den." |
| 41 Da han hurtigt tog bindet fra øjnene, genkendte Israels konge ham som en af profeterne. | 41 Så tog han hurtig bindet fra øjnene, og Israels konge genkendte ham som en af ptofeterne. | 41 Så skyndte han seg å ta bandasjen fra øynene. Israels konge kjente ham igjen som en av profetene. |
| 42 Men han sagde til kongen: "Dette siger Herren: Fordi du gav den mand friheden, som jeg havde lagt band på, skal du bøde med dit liv for hans liv og med dit folk for hans folk." | 42 Og han sagde til ham: »Så siger Herren: fordi du gav slip på den mand, der var hjemfaldet til mit band, skal du svare for hans liv med dit eget liv og for hans folk med dit eget folk!« | 42 Da sa han til ham: "Så sier Herren: Fordi du lot den mannen bli borte, ham som jeg hadde lyst i bann, skal ditt liv gå i stedet for hans liv, og ditt folk i stedet for hans folk." |
| 43 Så drog Israels konge hjem, ærgerlig og vred, og han kom til Samaria. | 43 Da drog Israels konge hjem, misfornøjet og ilde til mode, og han kom til Samaria. | 43 Så drog Israels konge hjem til sitt hus, gretten og mismodig, og han kom til Samaria. |