Første Kongebog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I tre år forholdt Aram og Israel sig i ro; der var ikke krig imellem dem. | 1 De holdt sig nu rolige i tre år, der var ikke krig mellem Aram og Israel. | 1 Tre år forløp uten krig mellom Syria og Israel. |
| 2 Men i det tredje år kom Judas konge Joshafat ned til Israels konge. | 2 Og i det tredje år drog kong Josafat af Juda ned til Israels konge. | 2 Men i det tredje året skjedde det at Josjafat, kongen av Juda, drog ned til Israels konge. |
| 3 Israels konge sagde da til sine folk: "I ved, at Ramot i Gilead tilhørte os. Men vi gør ikke noget for at erobre den tilbage fra aramæerkongen." | 3 Da sagde Israels konge til sine folk: »I ved jo, at ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra arams konge!« | 3 Israels konge sa til tjenerne sine: "Vet dere at Ramot i Gilead tilhører oss, men vi gjør ingenting for å ta den fra Syrias konge?" |
| 4 Og til Joshafat sagde han: "Vil du gå med mig i krig mod Ramot i Gilead?" Joshafat svarede Israels konge: "Jeg gør som du, mine folk som dine folk, mine heste som dine heste!" | 4 Og han sagde til Josafat: »Vil du drage med i krig mod Ramot i Gilead?« Josafat svarede Israels konge: »Jeg som du, mit folk som dit, mine heste som dine!« | 4 Så sa han til Josjafat: "Vil du dra med meg for å stride ved Ramot i Gilead?" Josjafat sa til Israels konge: "Jeg er som du, mitt folk er som ditt folk, mine hester er som dine hester." |
| 5 Men Joshafat sagde til Israels konge: "Søg først råd hos Herren!" | 5 Josafat sagde fremdeles til Israels konge: »Spørg dog først om, hvad Herren siger!« | 5 Josjafat sa også til Israels konge: "Jeg ber deg, søk Herrens ord i dag!" |
| 6 Så samlede Israels konge profeterne, henved fire hundrede mand, og spurgte dem: "Skal jeg gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?" De svarede: "Gå imod den! Herren vil give den i kongens hånd." | 6 Da lod Israels konge profeterne kalde sammen, henved 400 mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i krig mod ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, så skal Herren give det i kongens hånd!« | 6 Da samlet Israels konge sammen profetene, omkring fire hundre mann, og han sa til dem: "Skal jeg gå imot Ramot i Gilead for å stride, eller skal jeg la det være?" Da sa de: "Dra opp, for Herren vil overgi den i kongens hånd." |
| 7 Men Joshafat spurgte: "Er her ikke nogen anden af Herrens profeter, vi kan søge råd hos?" | 7 Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu een af Herrens profe ter, vi kan spørge? | 7 Men Josjafat sa: "Er det ikke enda en Herrens profet her, så vi kan spørre ham?" |
| 8 og Israels konge svarede: "Jo, der er endnu en, hos hvem man kan søge råd fra Herren. Men jeg hader ham, for han profeterer mig ikke noget godt, kun noget ondt. Det er Mika, Jimlas søn." Men Joshafat sagde: "Sådan må kongen ikke sige!" | 8 Israels konge svarede: »Her er endnu en mand, ved hvem vi kan rådspørge Herren; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas søn.« Men Josafat sagde: Således må kongen ikke tale!« | 8 Da svarte Israels konge Josjafat: "Det er enda en mann, Mika, Jimlas sønn. Ved ham kan vi spørre Herren om råd. Men jeg hater ham, for han profeterer ikke godt om meg, men ondt." Josjafat sa: "Kongen må ikke tale slik!" |
| 9 Israels konge kaldte så på en hofmand og sagde: "Få hurtigt fat på Mika, Jimlas søn!" | 9 Da kaldte Israels konge på en hofmand og sagde: »Hent hurtig Mika, Jimlas søn!« | 9 Da tilkalte kongen i Israel en hoffmann og sa: "Hent straks Mika, Jimlas sønn hit!" |
| 10 Israels konge og Judas konge Joshafat sad nu, iført deres kapper, på hver sin trone på tærskepladsen ved Samarias byport, og alle profeterne profeterede foran dem. | 10 Imidlertid sad Israels konge og kong Josafat af Juda, iført deres skrud, hver på sin trone i Samarias portåbning, og alle profeterne spåede foran dem. | 10 Både Israels konge og Josjafat, kongen av Juda, hadde tatt på seg kappene sine og hadde satt seg på hver sin trone på en treskeplass ved inngangen til porten til Samaria. Alle profetene profeterte rett framfor dem. |
| 11 Sidkija, Kena'anas søn, havde lavet sig horn af jern og sagde: "Dette sigerHerren: Med disse skal du stange aramæerne, til du har gjort det af med dem." | 11 Da lavede Zidkija, kena'anas søn, sig horn af jern og sagde: »Så siger Herren: med sådanne skal du støde aramæerne ned, til de er tilintetgjort! | 11 Sidkia, Kena'anas sønn, hadde laget seg horn av jern. Han sa: "Så sier Herren: Med disse skal du stange syrerne til de er utryddet." |
| 12 Alle de andre profeter profeterede ligesådan: "Drag op mod Ramot i Gilead, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd." | 12 Og alle profeterne spåede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, så skal lykken følge dig, og Herren vil give det i kongens hånd!« | 12 Alle profetene profeterte på samme måten og sa: "Dra opp til Ramot i Gilead, og du skal lykkes, for Herren skal overgi den i kongens hånd." |
| 13 Budet, som var gået hen efter Mika, sagde til ham: "Hør her! Da profeternes ord enstemmigt er til gavn for kongen, så lad dine ord være som deres og giv et godt svar." | 13 Men budet, der var gået efter Mika, sagde til ham: se, profeterne har alle som een givet kongen gunstigt svar. Tal du nu som de og giv gunstigt svar! | 13 Utsendingen som hadde gått for å hente Mika, talte til ham og sa: "Se nå! Samstemt taler profetene ord som er gode for kongen. Jeg ber deg, la ditt ord være som ordet fra en av dem, og tal det som er godt!" |
| 14 Men Mika sagde: "Så sandt Herren lever: Kun hvad Herren siger til mig, vil jeg tale." | 14 Men Mika svarede: »Så sandt Herren lever: Hvad Herren siger mig, det vil jeg tale! | 14 Mika svarte: "Så sant Herren lever, hva enn Herren sier til meg, det vil jeg tale." |
| 15 Da han nu var kommet til kongen, sagde kongen til ham: "Mika, skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Han svarede: "Gå imod den, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd." | 15 Da han kom til kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, så skal lykken følge dig, og Herren vil give det i kongens hånd!« | 15 Så kom han til kongen. Kongen sa til ham: "Mika, skal vi gå mot Ramot i Gilead for å stride, eller skal vi la det være?" Han svarte ham: "Dra opp, og du skal lykkes, for Herren skal overgi den i kongens hånd." |
| 16 Men kongen sagde til ham: "Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?" | 16 Men kongen sagde til ham: »Hvor mange gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?« | 16 Men kongen sa til ham: "Hvor mange ganger skal jeg få deg til å sverge på at du ikke skal fortelle meg noe annet enn sannhet i Herrens navn?" |
| 17 Da sagde Mika: "Jeg så hele Israel spredt på-bjergene, som får uden hyrde, og Herren sagde: De har ingen herre, lad dem alle vende hjem i fred!" | 17 Da sagde han: jeg så hele Israel spredt på bjergene som en hjord uden hyrd: Og Herren sagde: de folk har ingen herre, lad dem vende tilbage i fred, hver til sit! | 17 Da sa han: "Jeg så hele Israel spredt utover fjellene, som en saueflokk uten hyrde. Herren sa: Disse har ingen herre. La hver av dem vende tilbake til sitt hus i fred!" |
| 18 Israels konge sagde da til Joshafat: "Var det ikke det, jeg sagde til dig! Han profeterer mig ikke noget godt, kun nogetondt." | 18 Israels konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, kun ondt! | 18 Israels konge sa til Josjafat: "Sa jeg deg ikke at han ikke profeterer noe godt om meg, men bare ondt?" |
| 19 Men Mika sagde: "Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone, og hele himlens hær stod til højre og til venstre for ham. | 19 Da sagde Mika: »Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone og hele himmelens hær stå til højre og venstre for ham; | 19 Da sa Mika: "Hør derfor Herrens ord: Jeg så Herren sitte på Sin trone, og hele himmelens hærskare stod hos Ham, både på Hans høyre og Hans venstre side. |
| 20 Herren spurgte: Hvem vil lokke Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Nu råbte den ene ét, den anden noget andet. | 20 og Herren sagde: hvem vil dåre Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet; | 20 Herren sa: "Hvem vil overtale Akab så han drar opp og faller ved Ramot i Gilead?" Da talte en slik, og en annen talte slik. |
| 21 Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! Da Herren spurgte ham hvordan, | 21 men så trådte en ånd frem og stillede sig foran Herren og sagde: jeg vil dåre ham! Herren spurgte ham: hvorledes? | 21 Da kom ånden fram og stilte seg for Herrens åsyn, og han sa: "Jeg skal overtale ham." Herren sa til ham: "Hvordan?" |
| 22 svarede han: Jeg vil gå ud og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det! | 22 Han svarede: jeg vil gå hen og blive en løgnens ånd i alle hans profefers mund! Da sagde Herren: ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det! | 22 Så sa han: "Jeg skal gå ut og være en løgnens ånd i munnen på alle profetene hans." Herren sa: "Du skal overtale ham, og du skal lykkes. Gå bare ut og gjør det!" |
| 23 Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på alle dine profeter her, for Herren truer dig med ulykke." | 23 Se, således har Herren lagt en løgnens ånd i alle disse dine profeters mund, thi Herren har ondt i sinde imod dig!« | 23 Se derfor! Herren har lagt en løgnens ånd i munnen på alle disse profetene dine, og Herren har gjort kjent at det onde skal komme over deg." |
| 24 Men nu trådte Sidkija, Kena'anas søn, frem, slog Mika på kinden og sagde: "Skulle Herrens ånd have forladt mig for at tale gennem dig?" | 24 Da trådte Zidkija, kena'as søn, frem og slog Mika på kinden og, sagde: »Ad hvilken vej skulle Herrens Ånd have forladt mig for at tale til dig?« | 24 Sidkia, Kena'anas sønn, gikk bort og slo Mika på kinnet, og han sa: "Hvordan forlot Herrens Ånd meg for å tale til deg?" |
| 25 Mika svarede: "Det skal du få at se, den dag du går ind i det inderste rum for at skjule dig!" | 25 Men Mika sagde: »Det skal du få at se, den dag du flygter fra kammer til kammer for at skjule dig!« | 25 Mika sa: "Sannelig, det skal du få se den dagen du flykter inn i det innerste rommet for å gjemme deg." |
| 26 Men Israels konge sagde: "Grib Mika og bring ham til byens kommandant, Amon, og til kongesønnen Joash | 26 Så sagde Israels konge: »Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, byens øverste, og kongesønnen Joasj | 26 Så sa Israels konge: "Ta Mika og før ham tilbake til Amon, fyrsten i byen, og til Joasj, kongens sønn. |
| 27 og sig: Dette siger kongen: Kast denne mand i fængsel, og sæt ham på vand og brød, til jeg vender uskadt tilbage." | 27 Og sig: såleds siger kongen: kast denne mand i fængsel og sæt ham på trængselsbrød og trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!« | 27 Si: Så sier kongen: Sett denne i fengsel og mat ham med fangenes tilmålte del av brød og vann til jeg kommer i fred." |
| 28 Da sagde Mika: "Hvis du virkelig vender uskadt tilbage, er det ikke Herren, der har talt ved mig." ? Og han sagde: "Hør, alle folkeslag!" ? | 28 Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, så har Herren ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I folkeslag!« | 28 Men Mika sa: "Hvis du kommer tilbake i fred, har ikke Herren talt ved meg." Han sa: "Hør, dere folk, alle sammen!" |
| 29 Så drog Israels konge og Judas konge Joshafat op mod Ramot i Gilead. | 29 Så drog Israels konge og kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. | 29 Så drog Israels konge og Josjafat, kongen av Juda, opp til Ramot i Gilead. |
| 30 Israels konge sagde til Joshafat: "Jeg vil gøre mig ukendelig, før jeg går ud i kampen; behold du dine egne klæder på." Så gjorde Israels konge sig ukendelig og gik i kamp. | 30 Og Israels konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i kampen; men tag du dine egne klæder på!« Og Israels konge forklædte sig og drog så i kampen. | 30 Israels konge sa til Josjafat: "Jeg vil ta på meg en forkledning og dra ut i striden, men du skal ha klærne dine på." Så tok Israels konge på seg en forkledning og drog ut i striden. |
| 31 Arams konge havde imidlertid givet sine toogtredive vognkommandanter befaling til ikke at angribe hvem som helst, men kun Israels konge. | 31 Men Arams konge havde givet sine to og tredive vognstyrere den befaling: »I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels konge alene!« | 31 Syrias konge hadde befalt de trettito befalingsmennene for vognene sine og sagt: "Strid ikke verken mot liten eller stor, men bare mot Israels konge." |
| 32 Da nu vognkommandanterne så Joshafat, sagde de: "Det må være Israels konge!" Og de vendte sig mod ham for at gå til angreb på ham. Joshafat råbte om hjælp, | 32 Da nu vognstyrerne fik øje på Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels konge!« Og de rettede deres angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at råbe; | 32 Da befalingsmennene for vognene så Josjafat, sa de: "Sannelig, det er Israels konge." Derfor bøyde de av for å stride mot ham. Men Josjafat ropte høyt. |
| 33 og da vognkommandanterne forstod, at han ikke var Israels konge, trak de sig tilbage. | 33 og da vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham. | 33 Da befalingsmennene for vognene så at det ikke var Israels konge, vendte de tilbake fra å forfølge ham. |
| 34 Men en mand skød sin bue af på lykke og fromme og ramte Israels konge mellem pladerne og brynjen. Kongen sagde da til sin vognstyrer: "Vend om og bring mig ud af slagrækken, for jeg er såret!" | 34 Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene og brynjen. Da sagde han til sin vognstyrer: »Vend og før mig ud af slaget, thi jeg er såret!« | 34 Men en mann spente buen og skjøt på måfå og traff Israels konge mellom brynjeskjørtet og rustningen hans. Da sa han til ham som førte vognen hans: "Snu og ta meg med ut av striden, for jeg er såret." |
| 35 Selv om kampen blev voldsommere og voldsommere den dag, holdt kongen sig oprejst på sin vogn over for aramæerne. Men om aftenen døde han, og blodet fra såret flød ned i vognen. | 35 Men kampen blev hårdere og hårdere den dag, og kongen holdt sig oprejst i sin vogn over for aramæerne til aften, skønt blodet fra såret flød ned i bunden at vognen; men om aftenen døde han. | 35 Striden ble kraftigere den dagen. Kongen ble holdt oppe i vognen med ansiktet vendt mot syrerne. Men han døde om kvelden. Blodet rant fra såret og ned på gulvet i vognen. |
| 36 Ved solnedgang lød råbet gennem lejren: "Hver mand til sin by! Hver mand til sit land!" | 36 Da solen gik ned, gik det råb gennem lejren: »Enhver drage hjem til sin by og sit land, | 36 Da solen gikk ned, lød det et rop gjennom hele leiren: "Hver mann tilbake til sin by, og hver mann tilbake til sitt eget land!" |
| 37 Kongen døde og blev bragt til Samaria. Kongen blev begravet i Samaria. | 37 thi kongen er død!« Så kom de til Samaria, og de jordede kongen der. | 37 Så døde kongen og ble ført til Samaria. De begrov kongen i Samaria. |
| 38 Da man skyllede hans vogn ren ved Samarias dam, slikkede hundene hans blod, og skøgerne badede i det, efter det ord, Herren havde talt. | 38 Og da man skyllede vognen ved Samarias dam, slikkede hundene hans blod, og skøgerne badede sig deri efter det ord, Herren havde talet. | 38 Deretter var det noen som vasket vognen ved dammen i Samaria, og hundene slikket opp blodet hans mens skjøgene badet, etter Herrens ord, det Han hadde talt. |
| 39 Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt hvad han gjorde, Elfenbenshuset han byggede, og alle de byer han befæstede, står jo i Israels Kongers Krønike. | 39 Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de byer, han befæstede, står jo optegnet i Israels kongers krønike. | 39 De andre gjerningene til Akab og alt det han gjorde, og huset han bygde av elfenbein, og om alle byene han bygde, er ikke det skrevet ned i krønikeboken om kongene i Israel? |
| 40 Så lagde Akab sig til hvile hos sine fædre, og hans søn Akazja blev konge efter ham. | 40 Så lagde Akab sig til hvile hos sine fædre; og hans søn Ahazja blev konge i hans sted. | 40 Så la Akab seg til hvile hos sine fedre. Deretter ble hans sønn Akasja konge i hans sted. |
| 41 Joshafat, Asas søn, blev konge over Juda i Israels konge Akabs fjerde regeringsår. | 41 Josafat, Asas søn, blev konge over Juda i kong Akab af Israels fjerde regeringsår. | 41 Josjafat, Asas sønn, ble konge over Juda i det fjerde regjeringsåret til Akab, Israels konge. |
| 42 Joshafat var femogtredive år, da han blev konge, og han regerede femogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilki. | 42 Josafat var fem og tredive år gammel, da han blev konge, og han herskede fem og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Azuba og var en datter af Sjilhi. | 42 Josjafat var trettifem år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i tjuefem år. Hans mors navn var Asuba, Sjilkis datter. |
| 43 Han fulgte helt i sin far Asas spor og veg ikke fra dem, men gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 43 Han vandrede nøje i sin fader Asas spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 43 Han vandret på alle sin far Asas veier. Han vendte seg ikke bort fra dem, men han gjorde det som var rett i Herrens øyne. |
| 44 Men offerhøjene forsvandt ikke. Folket fortsatte med at bringe slagtofre og tænde offerild på højene. | 44 Kun blev offerhøjene ikke fjernet, og folket blev ved at ofre og tænde offerild på højene. | 44 Likevel ble ikke offerhaugene revet ned, folket fortsatte å ofre og brenne røkelse på offerhaugene. |
| 45 Joshafat holdt fred med kongen af Israel. | 45 Og Josafat havde fred med Israels konge. | 45 Josjafat sluttet også fred med Israels konge. |
| 46 Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, de heltegerninger, han udførte, hvordan han førte krig, står jo i Judas Kongers Krønike. | 46 Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de heltegerninger, han udførte, og de krige, han førte, står jo optegnet i Judas kongers krønike. | 46 De andre gjerningene til Josjafat, makten han viste, og hvordan han gikk til strid, er ikke det skrevet ned i krønikeboken om kongene i Juda? |
| 47 Men resten af de mandlige helligskøger, som var tilbage fra hans far Asas tid, udryddede han af landet. | 47 De sidste af mandsskøgerne, som var tilbage fra hans fader Asas tid, udryddede han af landet. | 47 Dem som drev tempelutukt, som ble igjen i hans far Asas dager, viste han bort fra landet. |
| 48 Dengang var der ingen konge i Edom. | 48 På den tid var der ingen konge i Edom. | 48 Den gangen var det ingen konge i Edom, bare en som var utnevnt for kongen. |
| 49 Men kong Joshafats guvernør byggede et Tarshish?skib for at sejle til Ofir efter guld; men han kom ikke afsted, for skibet forliste ved Esjongeber. | 49 Kong Josafats statholder byggede et Tarsisskib til fart på ofir efter guld; men der kom intet ud af det, da skibet gik under ved Ezjongeber. | 49 Josjafat bygde ti Tarsis-skip som skulle sendes til Ofir etter gull. Men de kom aldri til å seile, for skipene forliste i Esjon-Geber. |
| 50 Akabs søn Akazja foreslog da Joshafat at lade skibe bemande både med hans og Joshafats folk, men det ville Joshafat ikke. | 50 Da foreslog Ahazja, Akabs søn, Josafat at lade sine folk sejle med hans; men Josafat afslog det. | 50 Da sa Akasja, Akabs sønn, til Josjafat: "La tjenerne mine dra med tjenerne dine på skipene!" Men Josjafat ville ikke det. |
| 51 Joshafat lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet hos sine fædre i sin fader Davids by. Hans søn Joram blev konge efter ham. | 51 Så lagde Josafat sig til hvile hos sine fædre og blev jordet hos sine fædre i sin fader Davids by og hans søn Joram blev konge i hans sted. | 51 Josjafat la seg til hvile hos sine fedre, og ble begravet med sine fedre i sin far Davids stad. Deretter ble hans sønn Joram konge i hans sted. |
| 52 Akazja, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i Judas konge Joshafats syttende regeringsår, og han regerede to år over Israel. | 52 Ahazja, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i kong Josafat af Judas syttende regeringsår, og han herskede to år over Israel. | 52 Akasja, Akabs sønn, ble konge over Israel i Samaria i det syttende regjeringsåret til Josjafat, kongen av Juda. Han var konge over Israel i to år. |
| 53 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han fulgte i sin fars og sin mors spor og i Nebats søn Jeroboams spor, han som havde forledt Israel til synd. | 53 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og vandrede i sin faders og sin moders spor og i Jeroboams, Nebats søns, spor, han, som forledte Israel til at synde. | 53 Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, og vandret på sin fars vei og på sin mors vei og på Jeroboam, Nebats sønns vei, han som hadde fått Israel til å synde. |
| 54 Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og vakte derved Herrens, Israels Guds, vrede, | 54 Han dyrkede ba'al og tilbad ham og krænkede Herren, Israels Gud, nøjagtigt som hans fader havde gjort. | 54 For han dyrket Ba'al og tilbad ham, og han egget Herren, Israels Gud til vrede, slik hans far hadde gjort i alle ting. |