Første Kongebog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Derpå sammenkaldte kong Salomo Israels ældste og alle stammehøvdingene, overhovederne for israelitternes fædrenehuse, hos sig i Jerusalem for at føre Herrens pagts ark op fra Davidsbyen, det samme som Zion; | 1 Derpå kaldte Salomo Israels ældste og alle stammernes overhoveder, israeliternes fædrenehuses øverster, sammen hos sig i Jerusalem for at føre Herrens pagts ark opfra Davidsbyen, det er Zion. | 1 Salomo samlet de eldste i Israel og alle overhodene for stammene, de øverste fedrene for Israels barn, hos kong Salomo i Jerusalem, så de kunne føre Herrens paktsark opp fra Davids stad, som er Sion. |
| 2 alle israelitiske mænd samledes hos kong Salomo ved festen i måneden etanim, den syvende måned; | 2 Så samledes alle Israels mænd hos kong Salomo på højtiden i Etanim måned, det er den syvende måned. | 2 Derfor samlet alle Israels menn seg hos kong Salomo under høytiden i måneden etanim, som er den sjuende måneden. |
| 3 alle Israels ældste kom. Præsterne løftede arken, | 3 Og alle Israels ældste kom, og præsterne bar arken. | 3 Slik kom alle de eldste i Israel, og prestene løftet opp arken. |
| 4 og de førte Herrens ark op sammen med Åbenbaringsteltet og alle de hellige genstande, som var i teltet; det var præsterne og levitterne, der førte dem op. | 4 Og de bragte Herrens ark op tillige med åbenbaringsteltet og alle de hellige ting, der var i teltet; præsterne og leviterne bragte dem op. | 4 Så førte de opp Herrens ark, Åpenbaringsteltet og alt det hellige utstyret som var i teltet. Prestene og levittene førte alt opp. |
| 5 Foran arken gik kong Salomo og sammen med ham hele Israels menighed, som var mødt op hos ham; de ofrede så mange får og køer, at man ikke kunne tælle eller opregne dem. | 5 Og kong Salomo tillige med hele Israels menighed, som havde givet møde hos ham foran arken, ofrede småkvæg og hornkvæg, så meget, at det ikke var til at tælle eller overse. | 5 Også kong Salomo og hele Israels forsamling som var samlet hos ham, ble stående sammen med ham framfor arken. De ofret sauer og okser i en slik mengde at de verken kunne telles eller regnes. |
| 6 Præsterne bragte Herrens pagts ark til dens plads i templets inderste rum, det Allerhelligste, under kerubernes vinger; | 6 Så førte præsterne Herrens pagts ark ind på dens plads i templets inderhal, det allerhelligste, og stillede den under kerubernes vinger; | 6 Så førte prestene Herrens paktsark inn på sin plass, inn i Ordets helligdom i huset, inn i Det Aller Helligste, under vingene til kjerubene. |
| 7 for keruberne havde vingerne bredt ud over arkens plads, sådan at keruberne dækkede arken og dens bærestænger ovenfra. | 7 thi keruberne udbredte deres vinger over pladsen, hvor arken stod, og således dannede keruberne et dække over arken og dens bærestænger. | 7 For kjerubene bredte de to vingene sine ut over stedet der arken stod, og kjerubene skygget over både arken og stengene som hørte til. |
| 8 Bærestængerne var så lange, at deres ender kunne ses fra det Hellige foran det inderste rum, men de kunne ikke ses udefra. De er der den dag i dag. | 8 Stængerne var så lange, at enderne af dem kunne ses fra det hellige foran inderhallen, men de kunne ikke ses længere ude; og de er der den dag i dag. | 8 Stengene var så lange at endene på stengene kunne sees fra Det Hellige, foran Ordets helligdom. Men de kunne ikke sees fra utsiden. Og de er der til denne dag. |
| 9 Der var intet andet i arken end de to stentavler, som Moses havde lagt i den ved Horeb, dengang Herren sluttede pagt med israelitterne, efter at de var draget ud af Egypten. | 9 Der var ikke andet i arken end de to stentavler, Moses havde lagt ned i den på Horeb, tavlerne med den pagt, Herren havde sluttet med israeliterne, da de drog bort fra Ægypten. | 9 I arken var det ikke noe foruten de to steintavlene som Moses hadde lagt ned der ved Horeb, da Herren sluttet en pakt med Israels barn, da de drog ut av landet Egypt. |
| 10 Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; | 10 Da præsterne derpå gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens hus, | 10 Da prestene kom ut fra Det Hellige, skjedde det: Skyen fylte Herrens hus, |
| 11 præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel. | 11 så at præsterne af skyen hindredes i at stå og udføre deres tjeneste; thi Herrens herlighed fyldte Herrens hus. | 11 slik at prestene ikke kunne fortsette å gjøre tjeneste på grunn av skyen. For Herrens herlighet fylte Herrens hus. |
| 12 Da sagde Salomo: Herren har sagt, at han vil bo i mørket. | 12 Ved den lejlighed sang Salomo: Herren satte solen på himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i mulmet. | 12 Så talte Salomo: "Herren har sagt at Han vil bo i den mørke skyen. |
| 13 Nu har jeg bygget dig en bolig, et sted, hvor du kan bo for evigt. | 13 Nu har jeg bygget dig et hus til bolig, et sted, du for evigt kan dvæle. Det står jo optegnet i sangenes bog. | 13 Sannelig, jeg har bygd et opphøyet hus for Deg, og et sted der Du kan bo til evig tid." |
| 14 Kongen vendte sig om og velsignede hele Israels forsamling, mens hele Israels forsamling stod op. | 14 Derpå vendte kongen sig om og velsignede hele Israels forsamling, der imens stod op; | 14 Deretter snudde kongen seg og velsignet hele Israels forsamling, mens hele Israels forsamling stod. |
| 15 Han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som nu har opfyldt, hvad han lovede min far David, da han sagde: | 15 og han sagde: »Lovet være Herren, Israels Gud, hvis hånd har fuldført, hvad hans mund talede til min fader David, dengang han sagde: | 15 Han sa: "Lovet være Herren, Israels Gud, som talte med Sin munn til min far David, og som har oppfylt det med Sin hånd og sagt: |
| 16 "Fra den dag jeg førte mit foLk Israel ud af Egypten, udvalgte jeg ingen by i nogen af Israels stammer, hvor der skulle bygges et hus, mit navn kunne være i; men jeg udvalgte David til at herske over mit folk Israel." | 16 Fra den dag jeg førte mit folk Israel ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen by i nogen af Israels stammer for der at bygge et hus til bolig for mit navn; men Jerusalem udvalgte jeg til bolig for mit navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit folk Israel. | 16 "Fra den dagen Jeg førte Mitt folk Israel ut av Egypt, har Jeg ikke utvalgt noen by fra noen stamme av Israel hvor det skulle bygges et hus så Mitt navn skulle være der. Men Jeg utvalgte David til å stå over Mitt folk Israel." |
| 17 Min far David havde besluttet at bygge et hus for Herrens, Israels Guds, navn; | 17 Og min fader David fik i sinde at bygge Herrens, Israels Guds, navn et hus; | 17 Det lå på min far Davids hjerte å bygge et hus for Herren, Israels Guds navn. |
| 18 men Herren sagde til min far David: "Det er rigtigt af dig; at du har besluttet at bygge et hus for mit navn. | 18 men Herren sagde til min fader David: At du har i sinde at bygge mit navn et hus, er ret af dig; | 18 Men Herren sa til min far David: "Fordi det lå på ditt hjerte å bygge et hus for Mitt navn, så gjorde du det gode ved dette at det fikk ligge deg på hjertet. |
| 19 Dog er det ikke dig, der skal bygge huset; din søn, dit eget kød og blod, skal bygge huset for mit navn." | 19 dog skal du ikke bygge det hus, men din søn, der udgår af din lænd; skal bygge mit navn det hus. | 19 Likevel skal ikke du bygge huset, men din sønn som skal komme fra ditt eget liv, han skal bygge huset for Mitt navn." |
| 20 Herren har holdt det løfte, han gav: Jeg har efterfulgt min far David, jeg sidder på Israels trone, som Herren lovede, og jeg har bygget huset for Herrens, Israels Guds, navn. | 20 Nu har Herren opfyldt det ord, han talede, og jeg er trådt i min fader Davids sted og sidder på Israels trone, som Herren sagde, og jeg har bygget Herrens, Israels Guds, navn huset; | 20 Så har Herren oppfylt Sitt ord, det Han talte. For jeg har trådt i min far Davids sted og sitter nå på Israels trone, slik Herren har sagt. Jeg har bygd huset for Herren Israels Guds navn. |
| 21 Dér har jeg sørget for en plads til arken, hvori den pagt er, som Herren sluttede med vore fædre, da han førte dem ud af Egypten. | 21 og jeg har der beredt en plads til arken med den pagt, Herren sluttede med vore fædre, da han førte dem bort fra Ægypten.« | 21 Der har jeg laget et sted for arken. I den ligger Herrens pakt, den Han sluttet med våre fedre da Han førte dem ut av landet Egypt." |
| 22 Salomo stillede sig foran Herrens alter over forheleIsraels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen | 22 Derpå trådte Salomo frem foran Herrens alter lige over for hele Israels forsamling, udbredte sine hænder mod himmelen | 22 Så stod Salomo fram foran Herrens alter framfor hele Israels forsamling. Han rakte hendene sine ut mot himmelen, |
| 23 og bad: Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. | 23 Og sagde: »Herre Israels Gud, der er ingen Gud som du i himmelen oventil og på jorden nedentil, du, som holder fast ved din pagt og din miskundhed mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit åsyn, | 23 og han sa: "Herre, Israels Gud, det er ingen Gud som Du, verken i himmelen der oppe eller på jorden her nede, Du som holder Din pakt og fastholder å vise miskunnhet mot Dine tjenere som vandrer for Ditt åsyn av hele sitt hjerte. |
| 24 Du har holdt, hvad du lovede din tjener, min far David; hvad du lovede ham, har du opfyldt i dag. | 24 du, som har holdt, hvad du lovede din tjener, min fader David, og i dag opfyldt med din hånd, hvad du talede med din mund. | 24 Du har holdt det Du lovte Din tjener David, min far. Du har både talt med Din munn og oppfylt det med Din hånd, slik det er i dag. |
| 25 Herre, Israels Gud, hold nu det løfte, du gav din tjener, min far David: "Der skal aldrig mangle en af din slægt til at sidde på Israels trone, hvis blot dine sønner vogter deres færd, så de vandrer for mit ansigt, sådan som du har vandret for mit ansigt." | 25 Så hold da nu, Herre, Israels Gud, hvad du lovede din tjener, min fader David, da du sagde: en efterfølger skal aldrig fattes dig til at sidde på Israels trone for mit åsyn, når kun dine sønner vil tage vare på deres vej og vandre for mit åsyn, som du har gjort. | 25 Derfor, Herre, Israels Gud, må Du nå holde det Du lovte Din tjener David, min far, da Du sa: "Du skal aldri mangle en mann til å sitte for Mitt åsyn på Israels trone, så sant dine sønner tar seg i vare på sin vei, så de vandrer for Mitt åsyn, slik du har vandret for Mitt åsyn." |
| 26 Israels Gud, lad nu dit løfte, som du gav din tjener, min far David, stå fast. | 26 Så lad nu, Herre, Israels Gud, det ord opfyldes, som du tilsagde din tjener, min fader David! | 26 Nå ber jeg, Israels Gud, la Dine ord bli stadfestet som sanne, de ordene Du har talt til Din tjener David, min far. |
| 27 Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! | 27 Men kan Gud da virkelig bo på jorden? Nej visselig, himlene, ja himlenes himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette hus, som jeg har bygget! | 27 Men kan Gud i sannhet bo på jorden? Se, himmelen og himlenes himmel kan ikke romme Deg. Hvor mye mindre dette huset som jeg har bygd! |
| 28 Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. | 28 Men vend dig til din tjeners bøn og begæring, herre min Gud, så du hører det råb og den bøn, din tjener i dag opsender for dit åsyn; | 28 Men vend Ditt åsyn til Din tjeners bønnerop og bønn om nåde, Herre min Gud, og lytt til ropet og bønnen som Din tjener ber for Ditt åsyn i dag: |
| 29 Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at der skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. | 29 lad dine øjne være åbne over dette hus både nat og dag, over det sted, hvor du har sagt, dit navn skal bo, så du hører den bøn, din tjener opsender, vendt mod dette sted! | 29 La Dine øyne være åpne mot dette huset natt og dag, mot dette stedet som Du talte om og sa: "Mitt navn skal være der". Hør den bønnen Din tjener ber, vendt mot dette stedet. |
| 30 Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv! | 30 Og hør den bøn, din tjener og dit folk Israel opsender, vendt mod dette sted; du høre den der, hvor du bor, i himmelen, du høre og tilgive! | 30 Må Du høre bønnen om nåde fra Din tjener og fra Ditt folk Israel når de ber, vendt mot dette stedet. På det stedet der Du bor, i himmelen, må Du høre og tilgi! |
| 31 Hvis nogen synder mod sin næste, og man afkræver ham en ed, og han kommer og aflægger ed foran dit alter i dette hus, | 31 Når nogen synder imod sin næste, og man afkræver ham ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger ed foran dit alter i dette hus, | 31 Når noen synder mot sin neste og blir tvunget til å avlegge ed, og han kommer for å avlegge ed framfor Ditt alter i dette huset, |
| 32 så hør i himlen, og grib ind; skift ret mellem dine tjenere, døm den skyldige, og lad hans gerning ramme ham selv, men frikend den uskyldige, så han får efter sin uskyld! | 32 så høre du det i himmelen og gøre det og dømme dine tjenere imellem, så du kender den skyldige skyldig oglader hans gerning komme over hans hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans uskyld! | 32 da må Du høre i himmelen! Du må gjøre Din gjerning og dømme Dine tjenere. Døm den ugudelige som ugudelig, så Du lar hans ferd komme over hans eget hode, og rettferdiggjør den rettferdige, så Du gir ham igjen etter hans rettferdighet. |
| 33 Når dit folk Israel bliver slået af fjenden, fordi de har syndet mod dig, og de vender sig til dig og priser dit navn og beder og bønfalder dig i dette hus, | 33 Når dit folk Israel tvinges til at fly for en fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig til dig og bekender dit navn og opsender bønner og begæringer til dig i dette hus, | 33 Når Ditt folk Israel lider nederlag for fienden, fordi de har syndet mot Deg, og når de så vender om til Deg og bekjenner Ditt navn og bønnfaller Deg om nåde i dette huset, |
| 34 så hør i himlen, tilgiv dit folk Israels synd, og før dem tilbage til det land, du gav deres fædre! | 34 så høre du det i himmelen og tilgive dit folk Israels synd og føre dem tilbage til det land, du gav deres fædre! | 34 da må Du høre i himmelen! Tilgi Ditt folk Israels synd, og før dem tilbake til det landet Du gav deres fedre. |
| 35 Når himlen lukkes, og der ikke kommer regn, fordi de har syndet imod dig, og de beder vendt mod dette sted og priser dit navn og vender om fra deres synd, fordi du har ydmyget dem, | 35 Når himmelen lukkes, så regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette sted, og bekender dit navn og omvender sig fra deres synd, fordi du revser dem, | 35 Når himmelen er lukket, så det ikke kommer regn, fordi de har syndet mot Deg, og de ber, vendt mot dette stedet, og bekjenner Ditt navn og vender om fra sin synd fordi Du ydmyker dem, |
| 36 så hør i himlen, tilgiv dine tjeneres og dit folk Israels synd, og vis dem den gode vej, de skal følge; giv regn over dit land, som du har givet dit folk i eje! | 36 så høre du det i himmelen og tilgive din tjeners og dit folk Israels synd, ja du vise dem den gode vej, de skal vandre, og lade det regne i dit land, som du gav dit folk i eje! | 36 da må Du høre det i himmelen! Tilgi Dine tjeneres og Ditt folk Israels synd, så Du kan lære dem den gode veien de skal vandre. Send regn over Ditt land, som Du har gitt Ditt folk som arv. |
| 37 Når der kommer hungersnød i landet, når der kommer pest, når der kommer kornbrand og rust, græshopper og andre gnavere, når deres fjender belejrer dem i byerne i landet ? al slags plage, al slags sygdom | 37 Når der kommer hungersnød i landet, når der kommer pest, når der kommer kornbrand og rust, græshopper og ædere, når fjenden belejrer folket i en af dets byer, når alskens plage og sot indtræffer - | 37 Når det kommer hungersnød i landet, pest eller kornbrann eller meldugg eller gresshopper eller gnagere, og når fienden deres beleirer dem i landet rundt deres byer, og hvilken pest eller hvilken sykdom som måtte komme, |
| 38 så hør i himlen, hvor du bor, enhver bøn og bønfaldelse, som kommer fra et menneske i hele dit folk Israel, når nogen føler sig ramt i hjertet og udbreder sine hænder mod dette hus; | 38 enhver bøn, enhver begæring, hvem den end kommer fra i hele dit folk Israel, når de føler sig truffet i deres samvittighed og udbreder hænderne mod dette hus, | 38 når det da blir båret fram bønnerop eller bønn om nåde av et eller annet menneske, eller av hele Ditt folk Israel, når hver enkelt kjenner nøden i sitt eget hjerte og rekker sine hender ut mot dette huset, |
| 39 tilgiv, grib ind og gengæld enhver efter al hans færd ? du kender jo hans hjerte, for du alene kender alle menneskers hjerte | 39 den høre du i himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøre det, idet du gengælder enhver hans færd, fordi du kender hans hjerte, thi du alene kender alle menneskebørnenes hjerter, | 39 da må Du høre i himmelen, på stedet der Du bor. Tilgi, gjør Din gjerning og gi enhver etter alle hans veier, fordi Du kjenner hans hjerte - for Du alene kjenner alle menneskebarns hjerter -, |
| 40 for at de må frygte dig, så længe de lever på den jord, du gav vores fædre. | 40 for at de må frygte dig, al den tid de lever på den jord, du gav vore fædre. | 40 så de frykter Deg alle sine levedager i det landet Du har gitt våre fedre. |
| 41 Også når de fremmede, som ikke hører til dit folk Israel, men kommer fra et fjernt land for dit navns skyld, | 41 Selv den fremmede, der ikke hører til dit folk Israel, men kommer fra et fjernt land for dit navns skyld, - | 41 Også en fremmed, en som ikke er av Ditt folk Israel, men har kommet fra et land langt borte for Ditt navns skyld - |
| 42 fordi de hører om dit store navn og din stærke hånd og løftede arm, kommer og beder vendt mod dette hus, | 42 thi man vil høre om dit store navn, din stærke hånd og din udstrakte arm når han kommer og beder, vendt mod dette hus, | 42 for de vil få høre om Ditt store navn, om Din sterke hånd og om Din utrakte arm -, når en slik kommer og ber, vendt mot dette huset, |
| 43 så hør i himlen, hvor du bor, og gør, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle jordens folk skal kende dit navn i frygt for dig ligesom dit folk Israel og forstå, at dit navn er udråbt over dette hus, som jeg har bygget. | 43 da høre du det i himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle jordens folkeslag må lære dit navn at kende og frygte dig ligesom dit folk Israel og erkende, at dit navn er nævnet over dette hus, som jeg har bygget. | 43 da må Du høre i himmelen, på stedet der Du bor. Gjør etter alt det den fremmede roper til Deg om, så alle folk på jorden kan få lære å kjenne Ditt navn og frykte Deg, på samme måten som Ditt folk Israel, og så de kan forstå at dette huset som jeg har bygd, er kalt ved Ditt navn. |
| 44 Når dit folk rykker ud til kamp mod sine fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til Herren vendt mod den by, du har udvalgt, og mod det hus, jeg har bygget for dit navn, | 44 Når dit folk drager i krig mod sin fjende, hvor du end sender dem hen, og de beder til Herren, vendt mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget dit navn, | 44 Når Ditt folk går ut til strid mot fienden, på den veien Du sender dem, og når de ber til Herren, vendt mot den staden Du har utvalgt og det huset jeg har bygd for Ditt navn, |
| 45 så hør i himlen deres bøn og bønfaldelse, og skaf dem deres ret! | 45 så høre du i himmelen deres bøn og begæring og skaffe dem deres ret! | 45 da må Du høre deres bønnerop og deres bønn om nåde i himmelen! Hjelp dem til sin rett! |
| 46 Når de synder mod dig ? for der er intet menneske, som ikke synder ? og du bliver vred på dem og overgiver dem til fjenden, som fører dem i fangenskab til sit land, fjern eller nær, | 46 når de synder imod dig thi der er intet menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i fjendens magt, og sejrherrerne fører dem fangne til fjendens land, det være sig fjernt eller nær, | 46 Når de synder mot deg - for det er ikke noe menneske som ikke synder -, og Du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og de tar dem til fange og fører dem bort til fiendens land, både fjernt og nært, |
| 47 og de lægger sig det på sinde i det land, hvor de er fanger, og omvender sig og bønfalder dig i deres fangevogteres land og siger: Vi har syndet, og vi har handlet slet og ugudeligt, | 47 og de så går i sig selv i det land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i sejrherrernes land og siger: vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige! | 47 men når de i det landet der de er bortført, tar det til hjerte og omvender seg, og ber Deg om nåde i landet til dem som bortførte dem, og sier: "Vi har syndet og gjort misgjerning, vi har gjort det onde", |
| 48 og de vender sig til dig af hele deres hjerte og af hele deres sjæl i deres fjenders land, hvor de er fanger, og beder til dig vendt mod deres land, som du gav deres fædre, mod den by, du har udvalgt, og mod det hus, jeg har bygget for dit navn, | 48 Når de omvender sig til dig af hele deres hjerte og af hele deres sjæl i deres fjenders land, som de bortførtes til, og de beder til dig, vendt mod deres land, som du gav deres fædre, mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget dit navn | 48 når de da vender om til Deg av hele sitt hjerte og hele sin sjel, i landet som tilhører deres fiender, dem som bortførte dem, og de ber til Deg, vendt mot det landet Du gav deres fedre og mot staden Du har utvalgt og huset som jeg har bygd for Ditt navn, |
| 49 så hør i himlen, hvor du bor, deres bøn og bønfaldelse, skaf dem deres ret, | 49 så høre du i himmelen, der, hvor du bor, deres bøn og begæring og skaffe dem deres ret, | 49 så må Du høre deres bønnerop og bønn om nåde i himmelen, på stedet der Du bor. Hjelp dem til sin rett! |
| 50 og tilgiv dit folk deres synd mod dig og alle de overtrædelser, de begik moddig,og lad dem finde barmhjertighed hos deres fangevogtere, så de forbarmer sig over dem; | 50 og du tilgive dit folk, hvad de syndede imod dig, alle de overtrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde barmhjertighed hos sejrherrerne, så de forbarmer sig over dem; | 50 Tilgi Ditt folk som har syndet mot Deg, og tilgi alle deres overtredelser som de har gjort mot Deg. Vis dem medynk blant dem som bortførte dem, så de kan ha medynk med dem. |
| 51 for de er dit folk og din ejendom, som du førte ud af Egypten, af jern?smelteovnen. | 51 de er jo dit folk og din ejendom, som du førte ud af Ægypten, af smelteovnen. | 51 For de er Ditt folk og Din arv, som Du førte ut av Egypt, rett ut av jernovnen, |
| 52 Lad dine øjne være åbne for din tjeners bønfaldelse og for dit folk Israels bønfaldelse, og hør dem, når de råber til dig. | 52 Lad dine øjne være åbne for din tjeners og dit folk Israels begæring, så du hører dem, hver gang de råber til dig. | 52 så Dine øyne kan være åpne for Din tjeners bønn om nåde og bønnen om nåde fra Ditt folk Israel, så Du lytter til dem hver gang de påkaller Deg. |
| 53 For du har skilt dem ud fra alle jordens folk som din ejendom, sådan som du lovede ved din tjener Moses, da du førte vore fædre ud af Egypten, Gud Herre. | 53 Thi du har udskilt dem fra alle jordens folkeslag til at være din ejendom, som du lovede ved din tjener Moses, da du førte vore fædre bort fra Ægypten, Herre, Herre!« | 53 For Du skilte dem ut fra alle folk på jorden, så de skal være Din arv, slik Du talte ved Din tjener Moses da Du førte våre fedre ut av Egypt, Du, Herren Gud." |
| 54 Da Salomo var færdig med hele denne bøn og bønfaldelse til Herren, rejste han sig foran Herrens alter, hvor han havde ligget på knæ med hænderne bredt ud mod himlen, | 54 Da Salomo var færdig med hele denne bøn og begæring til Herren rejste han sig fra pladsen foran Herrens alter, hvor han havde ligget på knæ med hænderne udbredt mod himmelen. | 54 Da Salomo var ferdig med å bære fram hele dette bønneropet og denne bønnen til Herren om nåde, skjedde det at han stod opp fra stedet foran Herrens alter, der han hadde ligget på kne med hendene utrakt mot himmelen. |
| 55 og stående velsignede han hele Israels for samling med høj røst: | 55 Derpå trådte han frem og velsignede med høj røst hele Israels forsamling, idet han sagde: | 55 Så stilte han seg fram og velsignet hele Israels forsamling med høy røst og sa: |
| 56 Lovet være Herren, som gav sit folk Israel hvile, ganske som han lovede. Ikke ét af alle de gode ord, han talte ved sin tjener Moses, er faldet til jorden. | 56 »Lovet være Herren, der har givet sit folk Israel hvile, ganske som han talede, uden at et eneste ord er faldet til jorden af alle de herlige forjættelser, han udtalte ved sin tjener Moses. | 56 "Lovet være Herren, som har gitt Sitt folk Israel hvile, etter alt Han har sagt. Ikke ett ord er blitt til intet av hele det gode løftet som Han gav ved Sin tjener Moses. |
| 57 Herren vor Gud være med os, som han var med vores fædre; måtte han ikke svigte os og ikke forkaste os, | 57 Herren vor Gud være med os, som han var med vore fædre, han forlade og forstøde os ikke, | 57 Må Herren vår Gud være med oss, slik Han var med våre fedre. Må Han aldri forlate oss eller forkaste oss! |
| 58 men vende vores hjerte til sig, så vi vandrer ad alle hans veje og holder hans befalinger, love og retsregler, som han gav vores fædre. | 58 at vort hjerte må drages til ham, så vi vandrer på alle hans veje ogholder hans bud, anordninger og lovbud, som han pålagde vøre fædre! | 58 Må Han vende våre hjerter til Seg, så vi vandrer på alle Hans veier og holder Hans bud og Hans lover og Hans dommer, slik Han befalte våre fedre. |
| 59 Gid disse mine ord, som jeg beder for Herrens ansigt, må komme til Herren vor Gud dag og nat, så han skaffer sin tjener og sit folk Israel ret dag efter dag, | 59 Måtte disse bønner, som jeg har opsendt for Herrens åsyn, være nærværende for Herren vor Gud både nat og dag, så han skaffer sin tjener og sit folk Israel ret efter hver dags behov, | 59 Må disse mine ord, som jeg har båret fram i min bønn om nåde for Herrens åsyn, være nær hos Herren vår Gud dag og natt, så Han kan dømme rett for Sin tjener og dømme rett for Sitt folk Israel, slik det er nødvendig hver dag, |
| 60 for at alle jordens folk kan vide, at Herren og ingen anden er Gud. | 60 for at alle jordens folk må kende, at Herren og ingen anden er Gud. | 60 for at alle folk på jorden kan kjenne at Herren er Gud, Han og ingen annen. |
| 61 I skal være helhjertet med Herren vor Gud, så I følger hans love og holder hans befalinger, som I gør i dag. | 61 Og måtte eders hjerte være helt med Herren vor Gud, så I følger hans anordninger og holder hans bud som i dag!« | 61 La derfor deres hjerte være helt med Herren vår Gud, så dere vandrer etter Hans lover og holder Hans bud, slik dere gjør i dag." |
| 62 Kongen og hele Israel med ham bragte slagtoffer for Herrens ansigt. | 62 Kongen ofrede nu sammen med hele Israel slagtofre for Herrens åsyn. | 62 Kongen og hele Israel sammen med ham ofret deretter slaktoffer for Herrens åsyn. |
| 63 Det måltidsoffer, som Salomo bragte Herren, var toogtyve tusind okser og hundrede og tyve tusind far. Sådan indviede kongen og alle israelitterne Herrens tempel. | 63 Til de takofre, Salomo ofrede til Herren, tog han 22 000 stykker hornkvæg og 12 000 stykker småkvæg. Således indviede kongen og alle israeliterne herrns hus. | 63 Salomo ofret fredsoffer som offer for Herren: tjueto tusen okser og hundre og tjue tusen sauer. Slik innviet kongen og alle Israels barn Herrens hus. |
| 64 Den dag helligede kongen forgårdens midterste del foran Herrens tempel, for der bragte han brændoffer og afgrødeoffer og måltidsofrenes fedtstykker, fordi bronzealteret, som stod foran Herren, var for lille til at rumme brændofferet og afgrødeofferet og måltidsofrenes fedtstykker. | 64 Samme dag helligede kongen den mellemste del af forgården foran Herrens hus, thi der måtte han ofre brændofrene, afgrødeofrene og fedtstykkerne af takofrene, da kobberalteret foran Herrens åsyn var for lille til at rumme ofrene. | 64 Samme dag helliget kongen den midtre delen av forgården foran Herrens hus. For der ofret han brennofferet, grødeofferet og fettet fra fredsofrene, fordi bronsealteret som stod for Herrens åsyn, var for lite til å romme brennofferet, grødeofferet og fettet fra fredsofrene. |
| 65 Salomo og hele Israel med ham, en stor forsamling lige fra Lebo?Hamat til Egyptens bæk, fejrede den gang festen for Herren vor Guds ansigt i syv dage og syv dage, fjorten dage. | 65 Samtidig fejrede Salomo i syv dage højtiden for Herren vor Guds åsyn sammen med hele Israel, en vældig forsamling (lige fra egnen ved hamat og til Ægyptens bæk). | 65 På den tiden holdt Salomo fest, og hele Israel var sammen med ham. Det var en stor forsamling av mennesker som var samlet helt fra Lebo-Hamat til Egypterbekken. De var for Herren vår Guds åsyn i sju dager og sju dager til, fjorten dager. |
| 66 Den ottende dag lod han folket gå. De priste kongen og drog hjem, glade og ved godt mod på grund af alt det gode, som Herren havde gjort mod sin tjener David og sit folk Israel. | 66 Ottendedagen lod han folket gå, og de velsignede kongen og drog hver til sit, glade og vel til mode over al den godhed, Herren havde vist sin tjener David og sit folk Israel. | 66 På den åttende dagen sendte han folket av sted. De velsignet kongen og gikk hjem til teltene sine, lykkelige og glade i hjertet over alt det gode som Herren hadde gjort for Sin tjener David og for Sitt folk Israel. |