Første korinterbrev 11 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus! | 1 Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger! « | 1 Vær mine etterfølgere, slik også jeg er Kristi etterfølger! |
| 2 Den ros skal I have, at I husker på mig i alle forhold og holder fast ved de overleveringer, jeg har givet jer. | 2 Jeg roser jer for, at I mindes mig i alt og holder fast ved overleveringerne, således som jeg har overleveret jer dem. | 2 Jeg roser dere, brødre, for at dere husker på meg i alle ting og holder fast på de overleveringene jeg har overgitt til dere. |
| 3 Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er iver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. | 3 Men det vil jeg, I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved. | 3 Men jeg vil dere skal vite at hver manns hode er Kristus, kvinnens hode er mannen, og Kristi hode er Gud. |
| 4 Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. | 4 Enhver mand, der beder eller profeterer med tildækket hoved, bringer skam over sit hoved. | 4 Hver mann som ber eller profeterer mens han har hodet tildekket, vanærer hodet sitt. |
| 5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. | 5 Men enhver kvinde, der har utilhyllet hoved, når hun beder eller profeterer, bringer skam over sit hoved; thi det er det samme, som om hun havde ladet sit hår rage af. | 5 Men hver kvinne som ber eller profeterer med utildekket hode, vanærer hodet sitt. For det er det samme som om hodet hennes var snauraket. |
| 6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. | 6 Thi når en kvinde ikke vil tilhylle sit hoved kan hun lige så godt lade sit hår klippe af; men er det usømmeligt for en kvinde at lade sit hår klippe af eller rage af, så må hun tilhylle sit hoved! | 6 For om en kvinne ikke er tildekket, kan hun like gjerne også få håret klippet. Men om det er en skam for en kvinne å bli klippet eller snauraket, da må hun være tildekket. |
| 7 Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. | 7 Thi en mand behøver ikke at tilhylle sit hoved, da han er Guds billede og afglans; men kvinden er mandens afglans. | 7 For en mann skylder ikke å tildekke hodet sitt, ettersom han er Guds bilde og ære. Men kvinnen er mannens ære. |
| 8 For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, | 8 Manden blev jo ikke til af kvinden, men kvinden af manden. | 8 For mannen er ikke tatt av kvinnen, men kvinnen av mannen. |
| 9 og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. | 9 Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. | 9 Mannen ble heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld. |
| 10 Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed. | 10 Derfor bør kvinden have et myndighedstegn på hovedet for englenes skyld. | 10 Derfor skylder kvinnen å ha en myndighet på hodet, for englenes skyld. |
| 11 Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; | 11 Dog, i Herren er det således, at hverken er kvinden noget uden manden eller manden noget uden kvinden. | 11 Likevel, i Herren er verken mannen uavhengig av kvinnen, eller kvinnen uavhengig av mannen. |
| 12 for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud. | 12 Thi ligesom kvinden blev til af manden, således bliver også manden til ved kvinden, men alt dette er fra Gud. | 12 For slik som kvinnen er av mannen, slik kommer også mannen ved kvinnen. Men alle ting er av Gud. |
| 13 Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved? | 13 Døm selv: Er det sømmeligt, at en kvinde beder til Gud med utilhyllet hoved? | 13 Døm blant dere selv! Sømmer det seg for en kvinne å be til Gud med utildekket hode? |
| 14 Lærer ikke naturen selv, at det er vanærende for en mand at have langt hår, | 14 Lærer ikke også selve naturen jer, at når en mand har langt hår, er det en vanære for ham, | 14 Lærer ikke selve naturen dere at om en mann har langt hår, så er det en vanære for ham? |
| 15 mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår? Hun har jo fået håret som et slør. | 15 men når en kvinde har langt hår, er det en ære for hende? Thi det lange hår er givet hende som et slør. | 15 Men om en kvinne har langt hår, er det en ære for henne. For håret hennes er gitt henne som et slør. |
| 16 Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke. | 16 Men har nogen lyst til at trættes herom vi har ikke sådan skik, Guds menigheder ikke heller. | 16 Men om noen vil strides om dette, så har ikke vi noen slik skikk, det har heller ikke Guds menigheter. |
| 17 Men når jeg giver jer følgende formaning, har jeg ingen ros til jer. Jeres sammenkomster er nemlig ikke til gavn, men til skade. | 17 Men når jeg nu giver jer følgende formaning, kan jeg ikke rose jer: Jeres sammenkomster er jo ikke til gavn, men til skade for jer. | 17 Når jeg nå formaner dere, kan jeg ikke rose dere, siden det ikke er til det bedre, men til det verre dere kommer sammen. |
| 18 For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. | 18 For det første hører jeg nemlig, at der ved jeres menighedssammenkomster er splittelser iblandt jer; og til dels tror jeg det. | 18 Først av alt, når dere kommer sammen som menighet, hører jeg at det er splittelse blant dere, og delvis tror jeg det. |
| 19 Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på! | 19 Der må jo være partier blandt jer, for at det kan blive åbenbart, hvem blandt jer der er ægte. | 19 For det må også være grupperinger blant dere, for at de som holder prøve, kan bli åpenbart blant dere. |
| 20 Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder, | 20 Når I så kommer sammen, er det umuligt at spise Herrens nadver. | 20 Når dere da kommer sammen på ett sted, er det ikke Herrens nattverd dere eter. |
| 21 for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. | 21 Thi når I spiser, tager enhver straks sin egen mad, og den ene sidder og er sulten, mens den anden bliver beruset. | 21 For når dere eter, tar hver enkelt sin egen mat før de andre. Og en er sulten, og en annen er drukken. |
| 22 Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette får I ingen ros. | 22 Har I da ikke hjem, hvor I kan spise og drikke? Eller foragter I Guds menighed og gør dem skamfulde, der intet har? Hvad skal jeg dog sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette roser jeg jer ikke. | 22 Har dere ikke hus hvor dere kan spise og drikke? Eller forakter dere Guds menighet og gjør skam på dem som ikke har noe? Hva skal jeg si til dere? Skal jeg rose dere for dette? Jeg roser dere ikke. |
| 23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, | 23 Thi fra Herren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog brød, | 23 For jeg har mottatt fra Herren det jeg også har overgitt til dere: At Herren Jesus i den natt Han ble forrådt, tok et brød, |
| 24 brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« | 24 takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig.« | 24 og da Han hadde takket, brøt Han det og sa: "Ta, et! Dette er Mitt legeme som er brutt for dere. Gjør dette til minne om Meg!" |
| 25 Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« | 25 Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt, ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig.« | 25 På samme måte tok Han også kalken etter måltidet og sa: "Denne kalk er den nye pakt i Mitt blod. Gjør dette så ofte dere drikker den, til minne om Meg." |
| 26 For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. | 26 Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. | 26 For så ofte dere eter dette brød og drikker denne kalk, forkynner dere Herrens død, inntil Han kommer. |
| 27 Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. | 27 Den, der spiser brødet eller drikker Herrens kalk på uværdig vis, pådrager sig altså skyld over for Herrens legeme og blod. | 27 Derfor skal hver den som eter dette brød eller drikker denne Herrens kalk uverdig, være skyldig i Herrens legeme og blod. |
| 28 Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. | 28 Enhver må prøve sig selv og så spise af brødet og drikke af kalken. | 28 Men hvert menneske må prøve seg selv, og så kan han ete av brødet og drikke av kalken. |
| 29 For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til. | 29 Thi den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til. | 29 For den som eter og drikker uverdig, eter og drikker dom over seg selv, fordi han ikke akter på Herrens legeme. |
| 30 Derfor er der mange syge og svage hos jer, og ikke så få sover hen. | 30 Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen. | 30 Av den grunn er det mange svake og syke blant dere, og mange nok har sovnet inn. |
| 31 Hvis vi agtede på os selv, ville vi ikke blive dømt. | 31 Men hvis vi bedømte os selv ret, blev vi ikke dømt. | 31 For hadde vi dømt oss selv, ville vi ikke blitt dømt. |
| 32 Men når vi dømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden. | 32 Men når vi dømmes af Herren, tugtes vi, for at vi ikke skal fordømmes sammen med verden. | 32 Men når vi blir dømt, tuktes vi av Herren, slik at vi ikke skal bli fordømt sammen med verden. |
| 33 Altså, mine brødre, når I kommer sammen at spise, skal I vente på hinanden. | 33 Derfor, mine brødre! når I kommer sammen for at holde måltid, så vent på hverandre! | 33 Derfor, mine brødre, skal dere vente på hverandre når dere kommer sammen for å ete. |
| 34 Hvis nogen er sulten, kan han spise hjemme, for at jeres sammenkomster ikke skal blive til dom over. Resten vil jeg ordne, så snart jeg kommer. | 34 Er nogen sulten, skal han spise hjemme, for at jeres sammenkomster ikke skal blive jer til dom. Men om det øvrige vil jeg give forskrifter, når jeg kommer. | 34 Men om noen er sulten, skal han spise hjemme, så dere ikke kommer sammen til dom. Og det andre skal jeg ordne opp i når jeg kommer. |