Første korinterbrev 13 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. | 1 Talte jeg end med menneskers og engles tunger, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde. | 1 Om jeg taler med menneskers og englers tunger, men ikke har kjærlighet, er jeg blitt en lydende malm eller en klingende bjelle. |
| 2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte-bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. | 2 Og havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet. | 2 Og om jeg har profetisk gave og forstår alle hemmeligheter og har all kunnskap, og om jeg har all tro, så jeg kan flytte fjell, men ikke har kjærlighet, er jeg ingenting. |
| 3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. | 3 Og uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer, til de fattige og gav mit legeme hen til at brændes, men ikke havde kærlighed, da gavnede det mig intet. | 3 Og om jeg gir bort alt det jeg eier, til mat for de fattige, og om jeg gir mitt legeme til å brennes, men ikke har kjærlighet, gagner det meg ingenting. |
| 4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. | 4 Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, | 4 Kjærligheten er tålmodig, og den er vennlig. Kjærligheten er ikke misunnelig. Kjærligheten skryter ikke, er ikke oppblåst. |
| 5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. | 5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, | 5 Den oppfører seg ikke usømmelig, søker ikke sitt eget, lar seg ikke opphisse, tenker ikke ut noe ondt. |
| 6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. | 6 glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; | 6 Den gleder seg ikke over urett, men gleder seg i sannheten. |
| 7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. | 7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. | 7 Den tåler alt, tror alt, håper alt, utholder alt. |
| 8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. | 8 Kærligheden ophører aldrig; men hvad enten det er profetiske gaver, de skal engang forsvinde, eller tungetale, den skal forstumme, eller kundskab, den skal forsvinde; | 8 Kjærligheten faller aldri bort. Men om det er profetiske gaver, så skal de ta slutt. Om det er tunger, skal de opphøre. Om det er kunnskap, skal den bli borte. |
| 9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, | 9 thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, | 9 For vi kjenner stykkevis, og vi taler profetisk stykkevis. |
| 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. | 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde. | 10 Men når det fullkomne kommer, da skal det som er stykkevis, ta slutt. |
| 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. | 11 Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige. | 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, og jeg forstod som et barn og tenkte som et barn. Men da jeg ble mann, la jeg av det barnslige. |
| 12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. | 12 Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. | 12 For nå ser vi i et speil, i en gåte, men da skal vi se ansikt til ansikt. Nå kjenner jeg stykkevis, men da skal jeg erkjenne slik som jeg også fullt ut er kjent. |
| 13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. | 13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden. | 13 Så blir de da stående, disse tre: tro, håp og kjærlighet. Men den største av dem er kjærligheten. |