Første korinterbrev 14 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk. | 1 Hig efter kærligheden, og stræb efter de åndelige gaver, især efter at tale profetisk. | 1 Jag etter kjærligheten og søk med iver etter de åndelige gaver, slik at dere i større grad kan tale profetisk. |
| 2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder. | 2 Thi den, der taler i tunger, taler ikke for mennesker, men for Gud; ingen forstår det jo, men i Ånden taler han hemmeligheder. | 2 For den som taler i en tunge, taler ikke for mennesker, men for Gud, for ingen forstår ham, men han taler hemmeligheter i Ånden. |
| 3 Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. | 3 Men den, der taler profetisk, taler mennesker til opbyggelse, formaning og trøst. | 3 Men den som taler profetisk, taler for mennesker, til oppbyggelse, formaning og trøst. |
| 4 Den, der taler tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden. | 4 Den, der taler i tunger, opbygger kun sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger en menighed. | 4 Den som taler i en tunge, oppbygger seg selv, men den som taler profetisk, oppbygger menigheten. |
| 5 Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget. | 5 Jeg ville ønske, at I alle talte i tunger, men endnu hellere, at I talte profetisk; den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, med mindre denne udlægger det, for at menigheden kan få opbyggelse deraf. | 5 Jeg skulle ønske at dere alle talte i tunger, men enda mer at dere talte profetisk. For den som taler profetisk, er større enn den som taler i tunger, hvis han da ikke tyder det, så menigheten kan få oppbyggelse. |
| 6 Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring? | 6 Se nu, brødre! dersom jeg kommer til jer og taler i tunger, hvad gavn gør jeg så, hvis jeg ikke taler til jer enten med åbenbaring eller med kundskab, enten med profetisk tale eller med belæring? | 6 Men nå, brødre, om jeg kommer til dere og taler i tunger, til hvilket gagn ville jeg være for dere hvis jeg ikke taler til dere ved åpenbaring, ved kunnskap, ved profeti eller ved lære? |
| 7 Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe: Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan man så opfatte det, der fløjtes eller spilles? | 7 Ligeså de livløse ting, der frembringer lyd, enten det nu er en fløjte eller en harpe: hvis de ikke gør skel mellem tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på fløjten eller harpen? | 7 Selv livløse ting, enten det er en fløyte eller en harpe, hvordan kan man oppfatte hva som blåses eller spilles hvis det ikke er forskjell på tonene? |
| 8 Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? | 8 Eller hvis en basun giver utydelig lyd, hvem vil så gøre sig rede til kamp? | 8 For om basunen lager en uklar lyd, hvem vil da gjøre seg klar til strid? |
| 9 Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften. | 9 Således også med jer; hvis I ikke med jeres tunge fremfører tydelig tale, hvorledes skal man da kunne forstå, hvad I siger? I står jo så og taler hen i vejret. | 9 Slik er det også med dere hvis dere ikke uttaler ord med tungen som er lette å forstå, hvordan kan man da oppfatte hva som blir sagt? Dere vil da bare tale ut i løse luften. |
| 10 Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt; | 10 Der er i verden, hvem ved hvor mange slags sprog, og der er intet af dem, der ikke har sine bestemte lyde. | 10 Det er visstnok mange slags språk i verden, og ingen av dem er uten mening. |
| 11 men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler det , og han som en fremmed for mig. | 11 Hvis jeg nu ikke er inde i sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler, og den, der taler, som en fremmed over for mig. | 11 Hvis jeg ikke kjenner betydningen av språket, vil jeg være en utlending for den som taler. Og den som taler, vil være en utlending for meg. |
| 12 Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden. | 12 Således også med jer: når I er ivrige efter de åndelige gaver, så lad det være til menighedens opbyggelse, at I søger at få dem i rigeligt mål. | 12 Slik er det også med dere. Siden dere er nidkjære etter å få åndelige gaver, så søk dem til menighetens oppbyggelse for at dere skal ha overflod. |
| 13 Derfor skal den, der taler i tunger, bede om at kunne tolke det, han siger. | 13 Derfor skal den, der taler i tunger, bede om, at han må kunne udlægge det. | 13 Derfor må den som taler i en tunge, be om at han må kunne tyde. |
| 14 For hvis jeg taler tunger under min bøn, er det ganske vist min ånd, der beder, men min forstand er uden frugt. | 14 Taler jeg nemlig i tunger under min bøn, så beder min ånd, men min forstand bliver uden frugt. | 14 For om jeg ber i en tunge, er det min ånd som ber, men min forstand er uten frukt. |
| 15 Hvad da? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden. | 15 Hvad følger nu heraf? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden. | 15 Hva innebærer da dette? Jeg vil be i ånden, men jeg vil også be med forstanden. Jeg vil synge i ånden, men jeg vil også synge med forstanden. |
| 16 For når du lovpriser med ånden, hvordan skal så den, der ikke er fortrolig hermed, kunne sige amen til din takkebøn? Han forstår jo ikke, hvad du siger. | 16 Hvorledes skal ellers, når du priser Gud i ånden, den, der indtager den udenforståendes plads, kunne sige »amen« til din takkebøn? Han forstår jo ikke, hvad du siger. | 16 Hvis du lovpriser i ånden, hvordan skal den som inntar den ukyndiges plass, si "Amen" når du ber takkebønnen, når han ikke forstår hva du sier? |
| 17 Nok er din takkebøn god, men den anden opbygges ikke. | 17 Din takkebøn er god nok, men de andre opbygges ikke. | 17 For du ber sikkert takkebønn på en fin måte, men den andre blir ikke oppbygd. |
| 18 Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer. | 18 Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end alle I andre. | 18 Jeg takker min Gud for at jeg taler mer i tunger enn dere alle. |
| 19 Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger. | 19 Men i en menighedsforsamling vil jeg hellere tale fem ord med min forstand, for at jeg kan undervise andre, end ti tusinde ord i tunger. | 19 Men i menigheten vil jeg heller tale fem ord med min forstand, så jeg også kan lære andre, enn ti tusen ord i en tunge. |
| 20 Brødre, vær ikke børn i klogskab! I ondskab skal I være små, men voksne i klogskab. | 20 Brødre, vær ikke børn i dømmekraft; nej, vær spædbørn i ondskab, men fuldvoksne i dømmekraft! | 20 Brødre, vær ikke barn i forstand, men vær småbarn i ondskap! I forstand skal dere være modne. |
| 21 I loven står der skrevet: Ved folk med fremmede sprog og ved fremmedes læber vil jeg tale til dette folk, og selv da vil de ikke høre på mig, siger Herren. | 21 I loven står der skrevet: »Ved folk med fremmede tungemål og ved fremmedes læber vil jeg tale til dette folk, og end ikke således vil de høre mig, siger Herren.« | 21 I loven er det skrevet: Ved mennesker med andre tunger og andre lepper vil Jeg tale til dette folket. Og heller ikke da skal de høre på Meg, sier Herren. |
| 22 Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende. Og profetisk tale er ikke for de ikke-troende, men for de troende. | 22 Altså er tungetalen et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; men den profetiske tale er det ikke for de vantro, men for de troende. | 22 Derfor er tunger til et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro. Men profetien er ikke for de vantro, men for dem som tror. |
| 23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller nogle ikke-troende ind, vil de så ikke sige, at I er vanvittige? | 23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller vantro ind, vil de da ikke sige, at I er fra forstanden? | 23 Hvis altså hele menigheten kommer sammen på samme sted, og alle taler med tunger, og det kommer inn noen som er ukyndige eller vantro, vil de ikke da si at dere er fra forstanden? |
| 24 Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle; | 24 Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en vantro eller udenforstående ind, så bliver der talt til hans samvittighed af alle, han ser sig afsløret af alle, | 24 Men om alle taler profetisk og en vantro eller en ukyndig kommer inn, blir han overbevist av alle, han blir dømt av alle. |
| 25 det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer. | 25 hans hjertes skjulte tanker bliver åbenbare, og så vil han falde på sit ansigt og tilbede Gud og vidne, at Gud virkelig er iblandt jer. | 25 Og slik blir alt det som er skjult i hans hjerte, avslørt. Og så vil han falle ned på sitt ansikt, og han vil tilbe Gud og vitne at Gud er sannelig iblant dere. |
| 26 Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. | 26 Hvad følger nu heraf, brødre? Når I kommer sammen, så har enhver af jer en salme, eller en belæring, eller en åbenbaring, eller en tungetale, eller en udlægning; lad alt ske således, at det tjener til opbyggelse! | 26 Hvordan er det da, brødre? Når dere kommer sammen, har hver av dere en salme, en lære, en tunge, en åpenbaring, en tydning. Alt må skje til oppbyggelse. |
| 27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. | 27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre hver gang, og den ene efter den anden, og én skal udlægge det! | 27 Hvis noen taler i en tunge, må det være to eller i høyden tre, og hver etter tur, og én må tyde. |
| 28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud! | 28 Og er han ikke i stand til at udlægge det, skal han tie i menighedsforsamlingen og tale alene for sig selv og Gud! | 28 Men hvis det ikke er noen til å tyde, må han være stille i menigheten. Han skal tale for seg selv og for Gud. |
| 29 To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger. | 29 Af profeter må kun to eller tre tale, og de andre skal bedømme det; | 29 To eller tre profeter kan tale, og de andre må bedømme det. |
| 30 Men får en anden, som sidder der, en åbenbaring, skal den første tie stille, | 30 og hvis en anden, som sidder der, får en åbenbaring, så skal den første tie! | 30 Men om noe blir åpenbart for en annen som sitter der, da skal den første være stille. |
| 31 for I kan alle komme til at tale profetisk, men én ad gangen; så kan alle belæres og alle formanes. | 31 I kan jo alle komme til at profetere, den ene efter den anden, for at alle kan blive belærte og alle blive formanede. | 31 For dere kan alle tale profetisk, én etter én, slik at alle kan lære og alle bli formant. |
| 32 Profeters ånder underordner sig under profeter, | 32 Profeters ånder er jo profeter lydige; | 32 Og profetenes ånder er underordnet profetene. |
| 33 for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud. | 33 thi Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud. | 33 For Gud er ikke uordens, men fredens Gud, som i alle de helliges menigheter. |
| 34 Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. | 34 Ligesom i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie i jeres menighedsforsamlinger; thi det tilstedes dem ikke at tale, men de skal underordne sig, som også loven siger. | 34 Kvinnene deres skal tie i menighetene, for det er ikke tillatt for dem å tale. Men de skal være underordnet, slik også loven sier. |
| 35 Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden. | 35 Er der noget, de ønsker oplyst, lad dem så spørge deres mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en kvinde at tale i en menighedsforsamling. | 35 Og dersom de vil lære noe, så skal de spørre sine egne menn hjemme. For det sømmer seg ikke for kvinner å tale i menigheten. |
| 36 Eller er det fra jer, Guds ord er udgået, eller er det kun jer, det er nået til? | 36 Eller er det måske fra jer, Guds ord er gået ud? eller er det til jer alene, det er kommet? | 36 Eller var det fra dere Guds ord gikk ut? Eller var det bare til dere det kom? |
| 37 Hvis nogen mener, at han er profet eller har en åndsgave, skal han vide, at det, jeg skriver til jer, er et bud fra Herren. | 37 Mener nogen, at han er profet eller har åndelig gave, så må han også indse, at hvad jeg skriver til jer, er på bud fra Herren. | 37 Hvis noen mener om seg selv at han er en profet eller åndelig, så må han erkjenne at det jeg skriver til dere, er Herrens bud. |
| 38 Hvis en ikke anerkender det, bliver han ikke selv anerkendt. | 38 Men er der nogen, der ikke anerkender det, så bliver han heller ikke anerkendt. | 38 Men hvis noen er uvitende, så får han være uvitende. |
| 39 Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger. | 39 Altså, brødre, stræb efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger! | 39 Derfor, brødre, skal dere med iver søke etter å tale profetisk, og ikke hindre tungetale. |
| 40 Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til. | 40 Men lad alt ske sømmeligt og med orden! | 40 Alt må skje på en sømmelig måte og med orden. |