Første korinterbrev 15 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, | 1 Brødre, jeg vil minde jer om det evangelium, som jeg forkyndte jer, som I også tog imod, som I stadig står i, | 1 Dessuten, brødre, kunngjør jeg for dere det evangelium som jeg forkynte for dere, som dere også tok imot, og som dere står fast i. |
| 2 og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det ? ellers var det til ingen nytte, I kom til tro. | 2 og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det ellers var det til ingen nytte, at I kom til troen. | 2 Ved dette blir dere også frelst, hvis dere holder fast på det ord som jeg forkynte for dere - hvis dere da ikke forgjeves er kommet til tro. |
| 3 Jeg overleverede jer nemlig først og frem mest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, | 3 Jeg overgav jer nemlig som noget af det første, hvad jeg selv modtog: at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne, | 3 For først av alt overgav jeg til dere det som jeg også tok imot: At Kristus døde for våre synder etter Skriftene, |
| 4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, | 4 og at han blev begravet; og at han er opstået på den tredje dag, efter skrifterne, | 4 og at Han ble begravet, og at Han stod opp igjen på den tredje dag etter Skriftene, |
| 5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. | 5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; | 5 og at Han ble sett av Kefas og så av de tolv. |
| 6 Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. | 6 derefter blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste endnu er i live, men nogle er hensovede; | 6 Deretter ble Han sett av mer enn fem hundre brødre på en gang. Av disse er de fleste fortsatt i live, men noen har sovnet inn. |
| 7 Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. | 7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle apostlene; | 7 Deretter ble Han sett av Jakob og så av alle apostlene. |
| 8 Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; | 8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne foster; | 8 Og sist av alle ble Han også sett av meg, som kan sammenlignes med et barn som er født for tidlig. |
| 9 for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. | 9 thi jeg er den ringeste af apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. | 9 For jeg er den ringeste av apostlene, og jeg er ikke verd å kalles apostel, for jeg har forfulgt Guds menighet. |
| 10 Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig. | 10 Ved Guds nåde er jeg det, jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end alle de andre, dog ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig. | 10 Men ved Guds nåde er jeg det jeg er, og Hans nåde mot meg har ikke vært forgjeves. Men jeg har arbeidet enda mer enn dem alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er med meg. |
| 11 Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro. | 11 Hvad enten det nu er mig eller de andre, således prædiker vi, og således troede I. | 11 Så enten det nå er jeg eller de andre, slik forkynner vi, og slik kom dere til tro. |
| 12 Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? | 12 Men når der om Kristus prædikes, at han er opstået fra de døde, hvorledes kan da nogle iblandt jer sige, at dødes opstandelse ikke finder sted? | 12 Hvis det blir forkynt om Kristus at Han er oppreist fra de døde, hvordan kan da noen blant dere si at det ikke er noen oppstandelse fra de døde? |
| 13 Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; | 13 Hvis der ikke er nogen opstandelse af døde, så er heller ikke Kristus opstået. | 13 Hvis det ikke er noen oppstandelse fra de døde, da er heller ikke Kristus oppstått. |
| 14 men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, | 14 Men er Kristus ikke opstået, så er vort budskab jo tomt, og jeres tro også tom. | 14 Og hvis ikke Kristus er oppstått, da er vår forkynnelse uten innhold, og troen deres er også uten innhold. |
| 15 og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. | 15 Så kommer vi også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han opvakte Kristus, hvem han ikke har opvakt, såfremt døde i virkeligheden ikke opstår. | 15 Ja, og da blir vi regnet som falske vitner om Gud, fordi vi har vitnet om Gud at Han har oppreist Kristus, som Han ikke har oppreist - hvis det altså er slik at de døde ikke oppstår. |
| 16 For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; | 16 Thi hvis døde ikke opstår, så er Kristus heller ikke opstået. | 16 For hvis de døde ikke oppstår, da er ikke Kristus oppstått. |
| 17 men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, | 17 Og hvis Kristus ikke er opstået, så er jeres tro forgæves; så er I endnu stadig i jeres synder; | 17 Og hvis Kristus ikke er oppstått, er troen deres til ingen nytte. Dere er fortsatt i deres synder. |
| 18 og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. | 18 så er altså også de, der er hensovet i Kristus, gået fortabt. | 18 Da er også de som er sovnet inn i Kristus, gått fortapt. |
| 19 Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. | 19 Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. | 19 Hvis det bare er i dette livet vi har satt vårt håp til Kristus, da er vi de ynkeligste av alle mennesker. |
| 20 Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. | 20 Men nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede. | 20 Men nå er Kristus oppstått fra de døde, og Han er blitt førstegrøden av dem som er sovnet inn. |
| 21 Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. | 21 Thi fordi døden er kommet ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. | 21 For siden døden kom ved et menneske, kom også oppstandelsen fra de døde ved et Menneske. |
| 22 For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. | 22 Thi ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus. | 22 For slik som vi alle dør i Adam, slik skal alle bli gjort levende i Kristus. |
| 23 Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. | 23 Men hver i sit hold: som førstegrøde Kristus, dernæst ved Kristi komme de, som hører ham til; | 23 Men hver i sin egen avdeling: Kristus er førstegrøden, deretter levendegjøres de som tilhører Kristus, ved Hans komme. |
| 24 Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. | 24 derpå kommer enden, når han overgiver Riget til Gud og Faderen, efter at han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft. | 24 Så kommer enden, når Han overlater riket til Gud Fader, når Han gjør slutt på all makt, all myndighet og alt velde. |
| 25 For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; | 25 Thi han bør være konge, »indtil han får lagt alle fjender under sine fødder.« | 25 For Han må herske til Han har lagt alle fiendene under Sine føtter. |
| 26 som den sidste fjende tilintetgøres døden, | 26 Den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden. | 26 Den siste fienden som skal bli utslettet, er døden. |
| 27 for »alt har han lagt under hans fødder« ? og når det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at undtaget er Gud, der har lagt alt under ham. | 27 Gud har jo »lagt alle ting under hans fødder.« Men når det hedder: »Alt er underlagt,« så er han, der har underlagt ham alt, åbenbart undtaget. | 27 For Han har lagt alle ting under Hans føtter. Men når Han sier: "Alle ting er underlagt Ham," er det klart at Han som har lagt alle ting under Ham, er unntatt. |
| 28 Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle. | 28 Og når alt er blevet ham underlagt, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt i alle. | 28 Når nå alle ting er blitt underordnet Ham, så skal også Sønnen selv bli underordnet Ham som la alle ting under Ham, for at Gud kan være alt i alle. |
| 29 Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde? Hvis døde overhovedet ikke opstår, hvorfor så lade sig døbe for dem? | 29 Hvad vil ellers de opnå, der lader sig døbe for de døde? Hvis døde overhovedet ikke opstår, hvorfor lader de sig så døbe for dem? | 29 Hva skal de ellers gjøre, de som er døpt for de døde, hvis de døde slett ikke oppstår? Hvorfor blir de da døpt for de døde? |
| 30 Og hvorfor udsætter vi os for fare hvert øjeblik? | 30 Og hvorfor udsætter vi os selv for fare hver time? | 30 Og hvorfor utsettes vi for fare hele tiden? |
| 31 Ja, brødre, så sandt I er min stolthed i Kristus Jesus, vor Herre: Hver dag dør jeg. | 31 Dag efter dag dør jeg så sandt jeg i Kristus Jesus, vor Herre, kan rose mig af jer, mine brødre. | 31 Ved den ros jeg har av dere i Kristus Jesus, vår Herre, vitner jeg at jeg dør daglig. |
| 32 Og hvis det kun var med et menneskeligt håb, jeg kæmpede med vilde dyr i Efesos, hvad gavnede det mig så? Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø! | 32 Hvis det var med et blot menneskeligt håb, jeg i Efesus kæmpede med vilde dyr, hvad gavn havde jeg så deraf? Hvis døde ikke opvækkes, så »lad os æde og drikke, thi i morgen skal vi dø.« | 32 Hvis det var på menneskelig vis jeg sloss med villdyr i Efesos, hvilken vinning har jeg av det? Hvis de døde ikke oppstår, så la oss spise og drikke, for i morgen dør vi! |
| 33 Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder. | 33 Lad jer ikke lede vild! »Slet omgang fordærver gode sæder.« | 33 Far ikke vill, slett selskap forderver gode vaner. |
| 34 Bliv for alvor ædru, og synd ikke! Der er folk, som ikke vil vide noget om Gud. Jeg siger dette til skam for jer. | 34 Bliv ædru, som ret er, og synd ikke; der er jo nogle, som ganske mangler kendskab til Gud; til skam for jer siger jeg det. | 34 Våkn opp slik som rett er, og synd ikke! For noen mangler kunnskap om Gud. Jeg sier dette til skam for dere. |
| 35 Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? | 35 »Men,« vil en sige, »hvorledes står de døde op? hvad slags legeme kommer de med?« | 35 Men noen vil si: "Hvordan blir de døde oppreist? Og hva slags legeme står de opp med?" |
| 36 Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. | 36 Du dåre! det du sår, får jo ikke liv, hvis det ikke dør. | 36 Du dåre! Det du sår, blir ikke gjort levende uten at det dør. |
| 37 Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. | 37 Og hvad du end sår, - du sår ikke den plante, der senere kommer op, men et nøgent korn, enten det nu er hvede eller af anden art. | 37 Og når du sår, da sår du ikke den skikkelsen som skal bli, men et nakent korn - om det er hvete eller et annet kornslag. |
| 38 Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse. | 38 Men Gud giver det et legeme efter sin vilje og hver sædart sit særlige legeme. | 38 Men Gud gir det en skikkelse slik Han vil, og til hvert frø en egen skikkelse. |
| 39 Ikke alt kød er ens, men det er forskelligt for mennesker, kvæg, fugle og fisk. | 39 Ikke alt kød er ens; men mennesket har sit, kvæget sit, fuglen igen sit og fisken sit. | 39 Alt kjøtt er ikke det samme slags kjøtt, men det er ett slags kjøtt i mennesker, et annet slags kjøtt i dyr, et annet i fisk og et annet i fugler. |
| 40 Der findes både himmelske legemer og jordiske legemer; men de himmelske har én slags glans, de jordiske en anden. | 40 Der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men de himmelskes glans er af én art, de jordiskes af en anden. | 40 Det er også himmelske legemer og jordiske legemer. Men de himmelske har én herlighet, og de jordiske har en annen herlighet. |
| 41 Solen og månen og stjernerne har hver sin glans, og stjerne adskiller sig fra stjerne i glans. | 41 Solen har sin glans, månen sin glans og stjernerne igen deres glans: Stjerne er forskellig fra stjerne i glans. | 41 Det er én glans fra solen, en annen glans fra månen og en annen glans fra stjernene. For én stjerne skiller seg fra en annen stjerne ved sin glans. |
| 42 Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. | 42 Således er det også med de dødes opstandelse; hvad der sås i forkrænkelighed, opstår i uforkrænkelighed; | 42 Slik er det også med de dødes oppstandelse. Legemet blir sådd i forgjengelighet, og det blir oppreist i uforgjengelighet. |
| 43 Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. | 43 hvad der sås i vanære, opstår i herlighed; hvad der sås i svaghed, opstår i kraft; | 43 Det blir sådd i vanære, og det blir oppreist i herlighet. Det blir sådd i svakhet, og det blir oppreist i kraft. |
| 44 Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. | 44 der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der gives et sjæleligt legeme, gives der også et åndeligt. | 44 Det blir sådd et sjelelig legeme, og det oppstår et åndelig legeme. Det er et sjelelig legeme, og det er et åndelig legeme. |
| 45 Således står der også skrevet: Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl, den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. | 45 Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl; den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. | 45 Og slik er det skrevet: Det første mennesket, Adam, ble en levende sjel. Den siste Adam ble en livgivende ånd. |
| 46 Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. | 46 Men det åndelige er ikke det første, derimod det sjælelige; derefter det åndelige. | 46 Det åndelige er imidlertid ikke det første, men det sjelelige, deretter det åndelige. |
| 47 Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. | 47 Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske er fra Himmelen. | 47 Det første mennesket var fra jorden, av jord. Det andre Mennesket er Herren fra himmelen. |
| 48 Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. | 48 Som den jordiske var, sådan er også de jordiske; og som den himmelske er, sådan er også de himmelske. | 48 Slik den jordiske var, slik er også de jordiske. Og slik Den Himmelske er, slik er også de himmelske. |
| 49 Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede. | 49 Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede! | 49 Og slik vi har båret bildet av den jordiske, slik skal vi også bære bildet av Den Himmelske. |
| 50 Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. | 50 Men det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed. | 50 Men dette sier jeg, brødre, at kjøtt og blod kan ikke arve Guds rike. Det forgjengelige arver heller ikke det uforgjengelige. |
| 51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, | 51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, | 51 Se, jeg sier dere en hemmelighet: Vi skal ikke alle sovne inn, men vi skal alle bli forvandlet, |
| 52 i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. | 52 i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. | 52 i ett nu, på et øyeblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal oppstå uforgjengelige, og vi skal bli forvandlet. |
| 53 For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. | 53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. | 53 For dette forgjengelige må bli ikledd uforgjengelighet, og dette dødelige må bli ikledd udødelighet. |
| 54 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. | 54 Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: »Døden er opslugt og sejren vundet.« | 54 Når så dette forgjengelige er blitt ikledd uforgjengelighet og dette dødelige er blitt ikledd udødelighet, da skal det gå i oppfyllelse, det ord som er skrevet: |
| 55 Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? | 55 »Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?« | 55 Døden er oppslukt til seier. Død, hvor er din brodd? Dødsrike, hvor er din seier? |
| 56 Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. | 56 (Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.) | 56 Dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven. |
| 57 Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! | 57 Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! | 57 Men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus. |
| 58 Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren. | 58 Derfor, mine elskede brødre! vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren. | 58 Derfor, mine kjære brødre, vær faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, idet dere vet at deres arbeid ikke er forgjeves i Herren. |