Første korinterbrev 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, | 1 Da jeg kom til jer, brødre, kom jeg heller ikke og forkyndte jer vidnesbyrdet fra Gud med fremragende veltalenhed eller visdom. | 1 Og jeg, brødre, da jeg kom til dere, kom jeg ikke med fremragende talekunst eller visdom og forkynte Guds vitnesbyrd for dere. |
| 2 for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. | 2 Thi jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, medens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. | 2 For jeg var fast bestemt på at jeg ikke ville vite noe blant dere uten Jesus Kristus og Ham korsfestet. |
| 3 Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, | 3 Og jeg kom til jer i svaghed og frygt og megen bæven, | 3 Jeg var hos dere i svakhet, i frykt og i stor beven. |
| 4 og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, | 4 og min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og krafts bevis, | 4 Og min tale og min forkynnelse var ikke med overtalende ord fra menneskelig visdom, men med Ånds og krafts bevis, |
| 5 for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft. | 5 for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft. | 5 for at deres tro ikke skulle være grunnet på menneskers visdom, men på Guds kraft. |
| 6 Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere. | 6 Dog, visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt. | 6 Likevel taler vi en visdom blant de modne, ikke en visdom som tilhører denne tidsalder eller denne tidsalders herskere, de som går til grunne. |
| 7 Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. | 7 Nej, vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed. | 7 Men vi taler Guds visdom i hemmelighet, den skjulte visdom som Gud før tidenes begynnelse bestemte til vår herlighet, |
| 8 Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. | 8 Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre; | 8 den visdom som ingen av herskerne i denne tidsalder har kjent. For hadde de kjent den, hadde de ikke korsfestet herlighetens Herre. |
| 9 Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, | 9 men den er, som der står skrevet, »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« | 9 Men, som det er skrevet: Det øyet ikke har sett, og det øret ikke har hørt, det som heller ikke kom opp i menneskets hjerte, det som Gud har forberedt for dem som elsker Ham. |
| 10 For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. | 10 Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd. | 10 For hvem blant menneskene kjenner de ting som hører mennesket til, uten menneskets ånd som er i ham? Slik er det heller ingen som kjenner de ting som hører Gud til, uten Guds Ånd. |
| 11 det, som Gud har beredt for dem, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi , Ånden ransager alt, selv Guds dybder. | 11 Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder. | 11 Men Gud har åpenbart det for oss ved Sin Ånd. For Ånden ransaker alle ting, ja, også Guds dybder. |
| 12 Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. | 12 Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; | 12 Men vi har ikke fått verdens ånd, men den Ånd som er fra Gud, for at vi skal kjenne de ting som av nåde er blitt gitt oss av Gud. |
| 13 Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. | 13 og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker. | 13 Disse ting taler vi også om, ikke med ord som menneskelig visdom lærer, men med ord som Den Hellige Ånd lærer, idet vi tolker åndelige ting med åndelige ord. |
| 14 Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. | 14 Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. | 14 Men et sjelelig menneske tar ikke imot de ting som hører Guds Ånd til, for de er som dårskap for ham. Han kan heller ikke kjenne dem, for de bedømmes åndelig. |
| 15 Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; | 15 Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen. | 15 Men den som er åndelig, bedømmer alle ting, men selv blir han ikke bedømt av noen. |
| 16 for hvem kender Herrens tanker og kan belære ham? Men vi har Kristi tanker. | 16 Thi hvem har lært Herrens sind at kende, så han skulle kunne undervise ham? Men vi har Kristi sind. | 16 For hvem har kjent Herrens sinn, så han kunne lære Ham? Men vi har Kristi sinn. |