Første korinterbrev 5 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. | 1 Man hører virkelig om utugt iblandt jer, og tilmed sådan utugt, som end ikke findes blandt hedningerne, nemlig at en søn lever med sin faders hustru. | 1 I det hele fortelles det om hor blant dere, og det slikt hor som ikke en gang blir nevnt blant hedningene, at en mann lever sammen med sin fars hustru! |
| 2 Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? | 2 Og I er opblæste og blev ikke snarere bedrøvede, så den, som har gjort denne gerning, blev udstødt af jeres kreds. | 2 Og dere er oppblåste, når dere heller burde sørge, slik at han som har gjort denne gjerningen, kunne bli støtt ut fra dere. |
| 3 Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: | 3 Thi fraværende med legemet, men nærværende med ånden har jeg for mit vedkommende, som om jeg var nærværende, allerede fældet denne dom over ham, der har handlet på denne måde: | 3 For sannelig, selv om jeg er fraværende i legemet, er jeg til stede i ånden, og som om jeg var til stede, har jeg allerede dømt han som har gjort denne gjerningen. |
| 4 Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft | 4 i Herren Jesu navn skal vi forsamles, I og min ånd, med vor Herres Jesu kraft | 4 I vår Herre Jesu Kristi navn, når dere er samlet og min ånd er med dere, sammen med vår Herre Jesu Kristi kraft, |
| 5 overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag. | 5 og overgive et sådant menneske til Satan, så hans legeme kan gå til grunde, for at ånden kan frelses på Herrens dag. | 5 overgi da den det gjelder, til Satan til kjødets ødeleggelse, for at hans ånd kan bli frelst på Herren Jesu dag. |
| 6 Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? | 6 Jeres selvros tager sig ilde ud. Ved I ikke, at en smule surdej syrer hele dejen? | 6 Det dere roser dere av, er slett ikke noe godt. Vet dere ikke at en liten surdeig syrer hele deigen? |
| 7 Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. | 7 Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej, da I jo er usyrede; thi også vort påskelam er slagtet, nemlig Kristus. | 7 Rens derfor ut den gamle surdeigen, så dere kan være en ny deig, siden dere er usyret. For sannelig, vårt Påskelam er slaktet for oss, Kristus. |
| 8 Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød. | 8 Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, ej heller med sletheds og ondskabs surdej, men med renheds og sandheds usyrede brød. | 8 La oss derfor holde høytid, ikke med gammel surdeig eller med surdeig av ondsinn og ondskap, men med renhets og sannhets usyrede brød. |
| 9 I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. | 9 Jeg skrev til jer i mit brev, at I ikke skulle have samkvem med utugtige mennesker; | 9 Jeg skrev til dere i mitt brev at dere ikke skulle ha samfunn med dem som lever i hor. |
| 10 Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. | 10 jeg mente ikke i al almindelighed denne verdens utugtige eller havesyge og røvere eller afgudsdyrkere, så måtte I jo gå ud af verden. | 10 Men da mente jeg ikke dem som lever i hor som verdens barn, eller de grådige eller pengeutpressere eller avgudsdyrkere, for da ville dere være nødt til å gå ut av verden. |
| 11 Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. | 11 Men nu skriver jeg til jer, at I ikke skal have samkvem med nogen, som bærer brodernavnet, og som dog er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller æreskænder eller dranker eller røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan. | 11 Men nå skrev jeg til dere at dere ikke skal ha samfunn med noen som kalles en bror, og som lever i hor, eller som er grådig, eller er en avgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en pengeutpresser, at dere ikke en gang skal spise sammen med en slik person. |
| 12 Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? | 12 Thi er det min sag at dømme dem, der er udenfor? Er det ikke dem indenfor, I skal dømme? | 12 For hva har jeg med å dømme også dem som er utenfor? Er det ikke dem som er innenfor, dere dømmer? |
| 13 Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.« | 13 Dem udenfor skal Gud dømme. »Udstød det onde menneske af jeres kreds.« | 13 Men dem som er utenfor, er det Gud som dømmer. Derfor: Driv denne onde ut fra dere! |