Første korinterbrev 7 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde. | 1 Med hensyn til det, I skrev om, så er det godt for en mand ikke at røre en kvinde; | 1 Når det gjelder det som dere skrev til meg om: Det er godt for en mann å ikke røre en kvinne. |
| 2 Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand. | 2 men for at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand. | 2 Men på grunn av hor skal enhver mann ha sin egen hustru, og enhver kvinne skal ha sin egen ektemann. |
| 3 En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. | 3 Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. | 3 Ektemannen skal gi sin hustru den ekteskaplige ømhet som han skylder henne, og det samme skal også hustruen overfor ektemannen. |
| 4 En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. | 4 Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru. | 4 Hustruen rår ikke over sitt eget legeme, men ektemannen rår over det. Og på samme måte rår heller ikke ektemannen over sitt eget legeme, men hustruen rår over det. |
| 5 I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. | 5 Unddrag jer ikke hinanden uden måske med gensidigt samtykke for en tid, for at I kan have ro til jeres bøn. Derefter skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. | 5 Hold dere ikke borte fra hverandre, uten at dere har blitt enige om det for en stund, slik at dere kan hengi dere til faste og bønn. Og kom så sammen igjen, for at ikke Satan skal friste dere fordi dere ikke makter å leve avholdende. |
| 6 Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. | 6 Dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. | 6 Men jeg sier dette som en tillatelse, ikke som et påbud. |
| 7 Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde. | 7 Dog ville jeg ønske, at alle mennesker havde det som jeg selv; men hver har sin særlige nådegave fra Gud, den ene så, den anden så. | 7 For jeg skulle ønske at alle mennesker var som jeg. Men enhver har sin egen nådegave fra Gud, én på denne måten og en annen annerledes. |
| 8 Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at være som jeg. | 8 Til de ugifte og til enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg. | 8 Men jeg sier til de ugifte og til enkene: Det er godt for dem om de fortsatt kan være slik som jeg er. |
| 9 Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær. | 9 Men kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær. | 9 Men hvis de ikke kan leve avholdende, så skal de gifte seg. For det er bedre å gifte seg enn å brenne av lyst. |
| 10 De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand | 10 Men de gifte byder jeg, dog ikke jeg, men Herren, at en hustru ikke må skille sig fra sin mand | 10 De som er gift, pålegger jeg, det vil si ikke jeg, men Herren: En hustru skal ikke skille seg fra sin ektemann. |
| 11 - men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller også forlige sig med sin mand og en mand må heller ikke skille sig af med sin hustru. | 11 og hvis hun alligevel skiller sig fra ham, skal hun vedblive at være ugift eller forlige sig med sin mand og at en mand ikke må forskyde sin hustru. | 11 Men om hun er skilt fra ham, så skal hun leve ugift eller bli forlikt med sin ektemann. Og en ektemann skal ikke skille seg fra sin hustru. |
| 12 Til de øvrige siger jeg, ikke Herren: Har en broder en ikke-troende hustru, og hun gerne vil blive boende sammen med ham, skal han ikke skille sig af med hende. | 12 Men til de andre siger jeg selv, ikke Herren: Hvis en broder har en vantro hustru, og hun er villig til at blive boende sammen med ham, så må han ikke forskyde hende. | 12 Men til de andre sier jeg, ikke Herren: Hvis en bror har en hustru som ikke er en troende og hun er villig til å leve sammen med ham, da skal han ikke skille seg fra henne. |
| 13 Og har en kvinde en ikke-troende mand, og han gerne vil blive boende sammen med hende, skal hun ikke skille sig af med ham. | 13 Og hvis en hustru har en vantro mand, og han er villig til at blive boende sammen med hende, så må hun ikke forskyde manden. | 13 Og en kvinne som har en ektemann som ikke er en troende, skal ikke skille seg fra ham hvis han er villig til å leve sammen med henne. |
| 14 For en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige. | 14 Thi den vantro mand er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget ved broderen; ellers var jo jeres børn urene, men nu er de hellige. | 14 For den ikke-troende ektemannen er helliget ved hustruen, og den ikke-troende hustruen er helliget ved ektemannen, ellers ville deres barn vært urene, men nå er de hellige. |
| 15 Men vil den ikke-troende ægtefælle skilles, så lad det ske; en broder eller en søster er ikke bundet i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet jer. | 15 Vil derimod den vantro skilles, så lad ham skilles. Ingen broder eller søster er trælbunden i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet os. | 15 Men dersom den ikke-troende vil skille seg, så må han få lov til å skille seg. En bror eller en søster er ikke bundet i slike tilfeller. Gud har kalt oss til fred. |
| 16 For hvordan kan du vide, kvinde, om du kan frelse din mand? Eller hvordan kan du vide, mand, om du kan frelse din hustru? | 16 Thi hvor ved du, hustru, om du kan frelse din mand? eller hvor ved du, mand, om du kan frelse din hustru? | 16 For hvordan vet du, du hustru, om du kan frelse din ektemann? Eller hvordan vet du, du ektemann, om du kan frelse din hustru? |
| 17 Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. Sådan bestemmer jeg det i alle menigheder. | 17 Nej, enhver skal leve videre i de kår, som Herren har tildelt ham, og hvori Gud har kaldet ham. Det foreskriver jeg også i alle menighederne. | 17 Men slik Gud har tildelt hver enkelt, slik Herren har kalt hver enkelt, slik skal han leve videre. Og dette gir jeg befaling om i alle menighetene. |
| 18 Var man omskåret, da man blev kaldet, skal man ikke lave om på det, og var man ikke omskåret, skal man ikke lade sig omskære. | 18 Blev man kaldet som omskåren, skal man ikke lade forhud drage over; er man kaldet som uomskåren, skal man ikke lade sig omskære. | 18 Ble noen kalt som omskåret? Han skal ikke bli uomskåret igjen. Ble noen kalt som uomskåret? Han skal ikke la seg omskjære. |
| 19 Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud. | 19 Omskærelse betyder ikke noget, og forhud betyder ikke noget, men det at holde Guds bud. | 19 Omskjærelse er ingenting, og mangel på omskjærelse er ingenting. Men det som betyr noe, er å holde Guds bud. |
| 20 Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i. | 20 Hver skal blive i den stand, som han var i, da han blev kaldet! | 20 Enhver skal være i det kall som han var i da han ble kalt. |
| 21 Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det - men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det - | 21 Blev du kaldet i trællestand, så bryd dig ikke om det; men selv om du kan blive fri, så bliv hellere i den. | 21 Ble du kalt mens du var trell? Vær ikke opptatt av det. Men dersom du kan bli fri, så gjør heller bruk av det. |
| 22 for den, der blev kaldet til at høre Herren til, mens han var træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. | 22 Thi den, der blev kaldet i Herren som træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. | 22 For den som er kalt i Herren mens han er trell, er likevel Herrens frie menneske. På samme måten er den som ble kalt mens han var fri, Kristi trell. |
| 23 I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle. | 23 I er købt og prisen betalt, vær ikke menneskers trælle! | 23 Dere ble kjøpt for en høy pris. Vær derfor ikke treller under menneskene! |
| 24 Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i. | 24 Den stilling, som enhver var i, da han blev kaldet, brødre, den skal han blive i for Gud! | 24 Brødre, hver enkelt skal bli hos Gud i den stand han var da han ble kalt. |
| 25 Om de unge piger har jeg ikke noget påbud fra Herren, men giver min mening til kende som en, der af Herrens barmhjertighed fortjener tillid. | 25 Med hensyn til jomfruerne har jeg ikke nogen befaling fra Herren, men udtaler min mening som den, der ved Herrens barmhjertighed er troværdig. | 25 Når det gjelder jomfruene, har jeg ikke noe påbud fra Herren. Men jeg gir råd som en som av Herren har fått miskunnhet til å være troverdig. |
| 26 Og så mener jeg, at det er det bedste på grund af den nød, som vi nu er i, at det er; det bedste for et menneske at leve ugift. | 26 Jeg mener nu, at på grund af den nød, der står for døren, er det bedst for en at leve således. | 26 Jeg mener derfor at det på grunn av den nøden som er nå, er godt for et menneske å bli i den stand han er: |
| 27 Er du bundet til en kvinde, skal du ikke søge at blive løst; er du løst, skal du ikke søge at få en hustru; | 27 Er du bunden til en hustru? søg ikke at blive fri! Er du fri? søg dig ikke en hustru! | 27 Er du bundet til en hustru? Søk ikke å bli løst! Er du løst fra en hustru? Søk ikke etter en hustru! |
| 28 men gifter du dig, har du ikke dermed begået nogen synd, og gifter den unge pige sig, har hun ikke dermed begået nogen synd; dog vil de få besvær i det daglige, og det vil jeg skåne jer for. | 28 Men selv om du også gifter dig, har du ikke derved syndet, og selv om en jomfru gifter sig, har hun ikke derved syndet; dog vil de, der gør det, få timelig trængsel. Men jeg vil gerne skåne jer. | 28 Men selv om du gifter deg, har du ikke syndet. Og hvis en jomfru gifter seg, har hun ikke syndet. Men disse vil få trengsel i kjødet, noe jeg gjerne vil spare dere for. |
| 29 Men det siger jeg, brødre: Tiden er knap. Herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift, | 29 Og det siger jeg jer, brødre: Tiden er knap; derfor skal herefter de, der har hustru, være, som om de ingen havde, | 29 Men dette sier jeg, brødre, tiden er kort, slik at fra nå av må de som har hustru, være som om de ikke hadde noen. |
| 30 de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, de, der køber, | 30 og de, der græder, som om de ikke græd, og de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, og de, der køber, som om de ikke ejede, | 30 De som gråter, må være som de som ikke gråter, de som gleder seg, som de som ikke gleder seg, de som kjøper, som om de ikke eide noe, |
| 31 som om de ingenting fik, og de, der gør brug af verden, som om de ikke udnyttede den. For denne verden, som den er, går til grunde. | 31 og de, der benytter denne verden, som om de ikke udnyttede den; thi verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang. | 31 og de som benytter seg av denne verden, som de som ikke utnytter den. For denne verdens skikkelse forgår. |
| 32 Jeg ser helst, at I er fri for bekymringer. En ugift mand tænker på Herren, hvordan han kan være Herren til behag; | 32 Men jeg vil gerne, at I skal være fri for bekymringer. Den ugifte mand bekymrer sig for det, der hører Herren til, hvorledes han kan tækkes Herren; | 32 Men jeg vil at dere skal slippe å ha bekymringer. Den som er ugift, har omsorg for det som hører Herren til, hvordan han kan være til behag for Herren. |
| 33 men den, der er gift, tænker på verden, hvordan han kan være sin hustru til behag, | 33 men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes han kan tækkes sin hustru; | 33 Men den som er gift, har omsorg for det som hører denne verden til, hvordan han kan være til behag for sin hustru. |
| 34 og er splittet. Og en ugift kvinde eller ung pige tænker på Herren, på at være hellig både i legeme og ånd; men den, der er gift, tænker på verden, hvordan hun kan være sin mand til behag. | 34 og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen bekymrer sig for det, der hører Herren til, at hun kan være hellig både på legeme og ånd; men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes hun kan tækkes sin mand. | 34 Det er forskjell på en hustru og en jomfru. Den ugifte kvinnen har omsorg for det som hører Herren til, at hun kan være hellig både på legeme og ånd. Men hun som er gift har omsorg for det som hører denne verden til, hvordan hun kan være til behag for ektemannen. |
| 35 Det siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at baste og binde jer, men for at I uforstyrret kan leve sømmeligt og holde jer til Herren. | 35 Jeg siger dette til jeres eget bedste, ikke for at lægge snare for jer, men for at I må leve sømmeligt og ufravendt holde jer til Herren. | 35 Og dette sier jeg til deres eget beste, ikke for at jeg skal legge en felle for dere, men av hensyn til det som sømmer seg, og for at dere kan tjene Herren uten å bli hindret av noe. |
| 36 Men synes nogen, at han bringer skam over den unge pige, hvis hun bliver for gammel, og kan det ikke være anderledes, så skal han gøre, som han har besluttet. Dermed begår han ikke nogen synd; så skal de gifte sig. | 36 Men mener nogen at volde sin ugifte datter skam, om hun kommer ud over den giftefærdige alder, og det ikke kan være anderledes, lad ham så gøre, hvad han vil; han synder ikke; lad dem gifte sig! | 36 Men om noen mener at han fører skam over sin datter som er jomfru, hvis hun har passert ungdomsalderen, og det må være slik, så kan han gjøre det han vil. Han synder ikke. La dem gifte seg! |
| 37 Men den, der står fast ved sit forsæt og ikke ligger under for nogen tvang, men er herre over sin vilje og i sit hjerte har besluttet at lade pigen forblive, hvad hun er, handler rigtigt. | 37 Men den, der er fast i sit forsæt og ikke er under tvang, men frit kan handle efter sin vilje og i sit hjerte har besluttet vedblivende at lade sin datter være jomfru, han gør vel. | 37 Men den som står fast i sitt hjerte, uten å være tvunget, men har anledning til å følge sin egen vilje og har bestemt i sitt hjerte at han vil la sin datter som er jomfru, fremdeles være ugift, han gjør vel. |
| 38 Altså, den, der gifter sig med den unge pige, handler rigtigt, og den, der ikke gifter sig, handler bedre. | 38 Altså gør både den vel, der bortgifter sin ugifte datter, og den gør bedre, der ikke bortgifter hende. | 38 Den som gir henne til ekte, gjør altså vel. Men den som ikke gir henne til ekte, gjør bedre. |
| 39 En kvinde er bundet, så længe hendes mand lever; men dør manden, er hun fri til at gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren. | 39 En hustru er bunden, så længe hendes mand lever; men sover hendes mand hen, er hun fri, så hun kan gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren. | 39 En hustru er ved ekteskapsloven bundet så lenge hennes mann lever. Men dersom hennes mann dør, da er hun fri til å gifte seg med den hun vil, bare det skjer i Herren. |
| 40 Men hun vil være lykkeligere, hvis hun forbliver ugift - efter min mening, og jeg mener også at have Guds ånd! | 40 Men lykkeligere er hun, hvis hun forbliver, som hun er efter min mening; og jeg tror, at også jeg har Guds Ånd. | 40 Men etter min mening er hun lykkeligere hvis hun blir som hun er - og jeg mener da også å ha Guds Ånd. |