Første Krønikebog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 De førte nu Guds ark ind og stillede den i det telt, David havde rejst til den, og de bragte brændofre og måltidsofre for Guds ansigt. | 1 De førte så Guds pagts ark ind og stillede den midt i det telt, David havde rejst den; og de ofrede brændofre og takofre for Guds åsyn. | 1 Så kom de med Guds ark og satte den midt i det teltet som David hadde satt opp for den. Deretter kom de fram med brennoffer og fredsoffer for Guds åsyn. |
| 2 Da David var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Herrens navn, | 2 Og da David var færdig med brændofrene og takofrene, velsignede han folket i Herrens navn | 2 Da David var ferdig med å bære fram brennoffer og fredsoffer, velsignet han folket i Herrens navn. |
| 3 og han uddelte et brød, en daddelkage og en rosinkage til hver enkelt af israelitterne, både mænd og kvinder. | 3 Og uddelte til hver enkelt israelit, både mand og kvinde, en brødskive, et stykke kød og en rosinkage. | 3 Til hver enkelt i Israel, både mann og kvinne, delte han ut et brød, et kakestykke og en rosinkake til hver. |
| 4 Foran Herrens ark satte han nogle af levitterne til at gøre tjeneste og til at love og takke og prise Herren, Israels Gud. | 4 Foran Herrens ark stillede han nogle af leviterne til at gøre tjeneste og til at takke, love og prise Herren, Israels Gud; | 4 Han utpekte også noen av levittene til å gjøre tjeneste foran Herrens ark, for å minnes, for å takke og for å prise Herren, Israels Gud: |
| 5 Asaf var overhoved, Zekarja den næste, derefter Ja'aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed?Edom og Je'iel med harper og citere, mens Asaf spillede på cymbler, | 5 Asaf var leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med harper og citre, medens Asaf lod cymblerne klinge, | 5 Overhodet var Asaf. Etter ham kom Sakarja, så Je'iel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja og Obed-Edom. Je'iel hadde harper og lyrer, men Asaf laget musikk med cymbler. |
| 6 og præsterne Benaja og Jahaziel hele tiden blæste i trompeter foran Guds pagts ark. | 6 og præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i trompeterne foran Guds pagts ark. | 6 Prestene Benaja og Jahasiel blåste hele tiden i trompetene foran Guds paktsark. |
| 7 Den dag, ved den lejlighed, satte David for første gang Asaf og hans brødre til at takke Herren. | 7 Den dag, ved den lejlighed, overdrog David for første gang Asaf og hans brødre at lovsynge Herren. | 7 Den dagen gav David for første gang Asaf og hans brødre disse ordene i hånden, for å lovprise Herren: |
| 8 Tak Herren, påkald hans navn! Kundgør hans gerninger for folkene! | 8 pris Herren, påkald hans navn, gør hans gerninger kendte blandt folkeslag! | 8 Pris Herren! Påkall Hans navn! Gjør Hans gjerninger kjent blant folkene! |
| 9 Syng for ham, lovsyng ham! Syng om alle hans undere! | 9 Syng og spil til hans pris, tal om alle hans undere, | 9 Syng for Ham, lovsyng ham! Forkynn alle Hans underfulle gjerninger! |
| 10 Fryd jer over hans hellige navn, de, der søger Herren, skal glæde sig. | 10 ros jer af hans hellige navn, eders hjerte glæde sig, I, som søger Herren, | 10 Ros dere i Hans hellige navn! Må de som søker Herren, glede seg av hjertet! |
| 11 Søg Herren og hans styrke, søg altid hans ansigt! | 11 spørg efter Herren og hans magt, søg bestandig hans åsyn; | 11 Søk Herren og Hans styrke! Søk alltid Hans åsyn! |
| 12 Husk de undere, han gjorde, husk hans tegn og de bud, han gav, I efterkommere af Israel, hans tjener, I sønner af Jakob, hans udvalgte! | 12 13 I, hans tjener, Israels sæd. hans udvalgte, Jakobs sønner! | 12 dere som er Israels, Hans tjeners ætt, dere Jakobs barn, Hans utvalgte. |
| 12 Husk de undere, han gjorde, husk hans tegn og de bud, han gav, I efterkommere af Israel, hans tjener, I sønner af Jakob, hans udvalgte! | 12 kom i hu de undere, han øved, hans tegn og hans munds domme, | 12 Husk de underfulle gjerningene Han har gjort, Hans under og dommene Hans munn har avsagt, |
| 14 Han er Herren, vor Gud, hans bud gælder over hele jorden. | 14 Han, Herren, er vor Gud, hans domme når ud over jorden; | 14 Han er Herren, vår Gud. Over hele jorden rår Hans dommer. |
| 15 Evigt husker han på sin pagt, i tusind slægtled det løfte, han gav, | 15 han ihukommer for evigt sin pagt, i tusind slægter sit tilsagn, | 15 Husk Hans pakt til evig tid, det ordet Han bød for tusen slekter, |
| 16 den pagt, han sluttede med Abraham, den ed, han tilsvor Isak. | 16 pagten. han slutted med Abraham, eden, han tilsvor Isak: | 16 pakten Han sluttet med Abraham, Hans ed til Isak, |
| 17 Han stadfæstede den som en lov for Jakob som en evig pagt for Israel. | 17 Han holdt dem i hævd som ret for Jakob, en evig pagt for Israel, | 17 som Han stadfestet som en lov for Jakob, for Israel som en evig pakt, |
| 18 Han) sagde: Dig vil jeg give Kana'ans land; det skal være jeres arvelod. | 18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans land som eders arvelod.« | 18 da Han sa: "Til deg vil Jeg gi Kanaans land som arvedel", |
| 19 Da de endnu var til at tælle, kun få og fremmede i landet, | 19 Da de kun var en liden hob, kun få og fremmede der, | 19 da dere var noen få menn, et lite antall som var fremmede der i landet. |
| 20 og drog omkring fra folk til folk, fra det ene rige til det andet, | 20 og vandred fra folk til folk, fra et rige til et andet, | 20 Da de flakket omkring fra et folk til et annet, og fra et rike til et annet folk, |
| 21 da tillod han ingen at undertrykke dem, og for deres skyld straffede han konger: | 21 tillod han ingen at volde dem men, men tugted for deres skyld konger: | 21 lot Han ingen få undertrykke dem. Ja, Han tuktet konger for deres skyld, |
| 22 Rør ikke mine salvede! Gør ikke mine profeter noget ondt! | 22 »Rør ikke mine salvede, gør ikke mine profeter ondt!« | 22 og sa: "Rør ikke Mine salvede, og gjør ikke Mine profeter noe ondt!" |
| 23 Syng for Herren, hele jorden! Forkynd hans frelse dag efter dag! | 23 Syng for Herren, al jorden, fortæl om hans frelse dag efter dag; | 23 Syng for Herren, hele jorden! Forkynn fra dag til dag evangeliet om Hans frelse! |
| 24 Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag. | 24 kundgør hans ære blandt folkene, hans undere blandt alle folkeslag! | 24 Forkynn Hans herlighet blant folkeslagene, Hans under blant alle folk. |
| 25 For Herren er stor og højt lovprist, han er frygtindgydende over alle guder. | 25 Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle guder; | 25 For Herren er stor og verdig all pris. Han skal fryktes framfor alle guder. |
| 26 For alle folkenes guder er intet værd, men Herren skabte himlen. | 26 thi alle folkeslagenes guder er afguder, Herren er himlens skaber. | 26 For alle folkenes guder er ingenting, men Herren gjorde himlene. |
| 27 Højhed og pragt er foran ham, styrke og glæde på hans sted. | 27 For hans åsyn er højhed og hæder, pris og fryd i hans helligdom. | 27 Prakt og majestet er for Hans åsyn. Styrke og glede er på Hans sted. |
| 28 Vis Herren, I folkenes slægter, vis Herren ære og hæder! | 28 Giv Herren, I folkeslags slægter, giv Herren ære og pris, | 28 Gi Herren, dere folkenes stammer, gi Herren ære og makt! |
| 29 Vis Herrens navn ære, træd frem for hans ansigt med gaver, kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt, | 29 giv Herren hans navns ære, bring gaver og kom for hans åsyn, tilbed Herren i helligt skrud, | 29 Gi Herren den ære som tilkommer Hans navn. Bær fram offer og kom fram for Hans åsyn! Tilbe Herren i Hans hellighets skjønnhet! |
| 30 skælv for ham, hele jorden! Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. | 30 bæv for hans åsyn, al jorden! Han grundfæsted jorden, den rokkes ikke. | 30 Skjelv for Hans åsyn, hele jorden! Ja, verden er fast grunnlagt, den skal ikke rokkes. |
| 31 Himlen skal glæde sig, jorden juble, og de skal råbe det ud blandt folkene: Herren er konge! | 31 Himlen glæde sig jorden juble, det lyde blandt folkene: »Herren har vist, han er konge!« | 31 La himlene glede seg, og jorden fryde seg, og la dem si blant hedningefolkene: "Herren er konge!" |
| 32 Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, marken med alt, hvad den bærer, skal fryde sig, | 32 Havet med dets fylde bruse, marken juble og alt, hvad den bærer. | 32 La havet buldre med alt som fyller det. La marken og alt som er på den, fylles av glede! |
| 33 skovens træer skal råbe af fryd for Herren; for han kommer for at holde dom over jorden. | 33 Da fryder sig skovens træer for Herrens åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme jorden. | 33 Da skal skogens trær juble for Herrens åsyn, for Han kommer for å dømme jorden. |
| 34 Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. | 34 Lov Herren, thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig! | 34 Pris Herren, for Han er god! For Hans miskunnhet varer evig. |
| 35 Sig: Frels os, vor frelses Gud, saml os, og red osfra folkene, så vi kan takke dit hellige navn og være stolte over at lovprise dig! | 35 Og sig: »Frels os, vor frelses Gud, saml os og fri os fra folkene, at vi må love dit hellige navn; med stolthed synge din pris!« | 35 Og si: "Frels oss, Du vår frelses Gud. Samle oss, og utfri oss fra hedningefolkene, så vi kan prise Ditt hellige navn, og ha vår ros i Din pris." |
| 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed til evighed. Hele folket svarede amen og lovpriste Herren. | 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed! Da sagde hele folket: »Amen!« og: »Lov Herren!« | 36 Lovet være Herren, Israels Gud fra evighet til evighet! Og hele folket sa: "Amen!", og de lovet Herren. |
| 37 Så lod David Asaf og hans brødre blive foran Herrens pagts ark, så de altid kunne gøre tjeneste foran arken, sådan som det var fastsat for de enkelte dage, | 37 Så lod han Asaf og hans brødre blive der foran Herrens pagts ark for altid at gøre tjeneste foran arken efter hver dags behov; | 37 Så lot han Asaf og hans brødre være igjen der foran Herrens paktsark, for at de stadig skulle gjøre tjeneste foran arken. Alt som hørte til tjenesten på den dagen, ble utført samme dag, |
| 38 ligeledes Obed?Edom og hans brødre, i alt 68; Obed?Edom, Jedituns søn, og Hosa skulle være portvagter; | 38 og Obed-Edom, Jedituns søn, og Hosa med deres brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som dørvogtere. | 38 Obed-Edom med de sekstiåtte brødrene - når Obed-Edom, Jedutuns sønn ble medregnet - og Hosa skulle være der som portvakter. |
| 39 men præsten Sadok og hans brødre præsterne lod han blive foran Herrens bolig på offerhøjen i Gibeon, | 39 Men præsten Zadok og hans brødre præsterne lod han blive foran Herrens bolig på oerhøjen i Gibeon | 39 Men presten Sadok og hans brødre prestene lot han stå foran Herrens tabernakel på det høye stedet i Gibeon, |
| 40 så de altid kunne bringe brændofre til Herren, morgen og aften, på brændofferalteret, så de fulgte alt, hvad der står i den lov, Herren havde pålagt Israel. | 40 for daglig, både aften og morgen, at ofre Herren brændofre på brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den lov, Herren havde pålagt Israel; | 40 for stadig å ofre brennoffer for Herren på brennofferalteret, både morgen og kveld, og for å gjøre alt som står skrevet i Herrens lov, den Han hadde gitt Israel. |
| 41 Sammen med dem skulle Heman, Jedutun og de øvrige udvalgte, som var udpeget, takke Herren med ordene: "Hans trofasthed varer til evig tid." | 41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte mænd til at love Herren med ordene »Thi hans miskundhed varer evindelig!« | 41 Sammen med dem var Heman og Jedutun og de andre som var utvalgt, de som var utpekt ved navn, for å prise Herren, fordi Hans miskunnhet varer evig. |
| 42 Heman og Jedutun havde trompeter og cymbler hos sig til dem, der skulle spille, og andre instrumenter til Guds sange. Jedutuns sønner skulle være portvagter. | 42 Og de havde hos sig trompeter og cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds sange; men jedutuns sønner var dørvogtere. | 42 Sammen med dem skulle Heman og Jedutun la trompeter og cymbler lyde sammen med de andre musikkinstrumentene som hørte til Guds lovsang. Jedutuns sønner var portvakter. |
| 43 Derpå gik alle hver til sit, og David gik hjem for at velsigne sit hus. | 43 Derpå gik alt folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit hus. | 43 Så drog hele folket bort, hver mann til sitt hus. David vendte tilbake for å velsigne sitt hus. |