Første Krønikebog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 David sagde til Joab og til folkets stormænd: "Gå ud og tæl israelitterne fra Be'ersheba til Dan, og giv mig melding, så jeg ved, hvor mange der er." | 1 Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde mandtal over Israel. | 1 Satan stod opp mot Israel og lokket David til å telle Israel. |
| 2 Joab sagde: "Måtte Herren gøre sit folk hundrede gange så stort! Er de ikke alle sammen dinetjenere, herre konge? Hvorfor forlanger du det, herre? Hvorfor skal der komme skyld over Israel?" | 2 David sagde da til Joab og hærførerne: »Drag ud og tæl Israel fra Be'erSjeba til Dan og bring mig efterretning, for at jeg kan få tallet på dem at vide!« | 2 Så sa David til Joab og til førerne for folket: "Gå og mønstre Israel, fra Be'er-Sjeba til Dan, og kom til meg med antallet på dem, så jeg kan få vite det." |
| 3 Men Joab måtte bøje sig for kongen, og han forlod ham og drog omkring i hele Israel. Da han var kommet tilbage til Jerusalem, | 3 Men Joab svarede: »Måtte Herren forøge sit folk hundredfold! Er de ikke, herre konge, min herres trælle alle sammen? Hvorfor vil min herre det? Hvorfor skal det blive Israel til skyld?« | 3 Joab svarte: "Må Herren gjøre Sitt folk hundre ganger større enn de nå er. Men, min herre konge, er de ikke alle min herres tjenere? Hvorfor ber da min herre om dette? Hvorfor skal han bli årsak til skyld over Israel?" |
| 4 meddelte han David det tal, mønstringen havde givet: I hele Israel var der 1.100.000 våbenføre mænd, i Juda 470.000. | 4 Men Joab måtte bøje sig forkongens ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem. | 4 Men kongen stod fast på sitt ord overfor Joab. Derfor gikk Joab sin vei og drog gjennom hele Israel og kom tilbake til Jerusalem. |
| 5 Men i Levi og Benjamin havde han ikke holdt mønstring, for han fandt kongens befaling afskyelig. | 5 Joab opgav derpå David tallet, der var fundet ved folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige mænd, Juda 470.000. | 5 Så gav Joab David summen av Israels folketelling. Hele Israel hadde en million ett hundre tusen menn som kunne dra sverdet, og Juda hadde fire hundre og sytti tusen menn som kunne dra sverdet. |
| 6 Det var ondt i Guds øjne, og derfor slog han Israel. | 6 Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi kongens ord var Joab en gru. | 6 Men Levi og Benjamin telte han ikke opp blant dem, for kongens ord var en styggedom for Joab. |
| 7 Da sagde David til Gud: "Jeg har begået en stor synd ved at gøre dette. Tilgiv nu din tjeners skyld, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad." | 7 Dette var ondt i Guds øjne, og han slog Israel. | 7 Dette tiltaket var ondt i Guds øyne. Derfor slo Han Israel. |
| 8 Herren talte til Gad, Davids seer: | 8 Da sagde David til Gud: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din tjeners brøde, thi jeg har handlet som en stor dåre!« | 8 Så sa David til Gud: "Jeg har syndet stort fordi jeg gjorde dette. Men nå ber jeg: Tilgi Din tjener denne misgjerningen, for jeg har handlet som en dåre." |
| 9 "Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig." | 9 Men Herren talede således til Gad, Davids seer: | 9 Da talte Herren til Gad, Davids seer, og sa: |
| 10 Gad kom nu til David og sagde til ham: "Dette siger Herren: Vælg selv! | 10 »Gå hen og sig således til David: Så siger Herren: jeg forelægger dig tre ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!« | 10 "Gå og si til David: Så sier Herren: Jeg legger tre ting fram for deg. Velg en av dem, så skal Jeg gjøre med deg etter det." |
| 11 Skal der i tre år være hungersnød, eller skal du i tre måneder være på flugt for dine fjender og dine modstanderes sværd nå dig, eller skal der være tre dage med Herrens sværd og pest i landet, hvor Herrens engel bringer ødelæggelse i hele Israel? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" | 11 Gad kom da til David og sagde til ham: »Så siger Herren: vælg! | 11 Så kom Gad til David og sa til ham: "Så sier Herren: Velg selv: |
| 12 David sagde til Gad: "Jeg er i stor nød. Lad mig da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er meget stoL I menneskehånd vil jeg ikke falde!" | 12 Vælger du tre hungersnødsår, eller vil du i tre måneder flygte for dine fjender og dine avindsmænds sværd, eller skal der komme tre dage med Herrens sværd og pest i landet, i hvilke Herrens engel spreder ødelæggelse i hele Israels område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« | 12 Enten tre år med hungersnød, eller tre måneder da du skal lide nederlag for fiendene dine, og fiendene dine skal seire over deg, eller tre dager med Herrens sverd, pest i landet, da Herrens engel skal ødelegge hele Israels landområde. Tenk nå over hvilket svar jeg skal ta med tilbake til Ham som sendte meg." |
| 13 Da sendte Herren pest over Israel, og der faldt halvfjerds tusind israelitter. | 13 David svarede Gad: »Jeg er i såre stor vånde - lad mig så falde i Herrens hånd, thi hans barmhjertighed er såre stor; i menneskehånd vil jeg ikke falde!« | 13 David sa til Gad: "Jeg er i stor trengsel, jeg ber, la meg helst falle i Herrens hånd, for Hans barmhjertighet er meget stor. Men la meg ikke falle i et menneskes hånd!" |
| 14 Gud sendte en engel til Jerusalem for at ødelægge byen, men netop som han skulle til at ødelægge den, så Herren det, og han fortrød ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse: "Det er nok, træk din hånd tilbage!" Herrens engel stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads. | 14 Så sendte Herren pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker. | 14 Så sendte Herren en pest over Israel, og sytti tusen menn av Israel falt. |
| 15 Da David så op, fik han øje på Herrens engel, der stod mellem jord og himmel med draget sværd i hånden, rettet mod Jerusalem. Da kastede David og de ældste, der var klædt i sæk, sig til jorden, | 15 Og Gud sendte en engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulle til at ødelægge byen, så Herren til og angrede det onde; og han sagde til engelen, som var ved at ødelægge: »Nu er det nok, drag din hånd tilbage!« Herrens engel stod da ved jebusiten ornans tærskeplads. | 15 Gud sendte en engel til Jerusalem for å ødelegge den. Mens han holdt på å ødelegge, så Herren på og angret det onde. Han sa til engelen som spredte ødeleggelse: "Det er nok. Trekk nå hånden din tilbake!" Herrens engel stod ved treskeplassen til jebusitten Ornan. |
| 16 og han sagde til Gud: "Det var mig, der sagde, at der skulle holdes folketælling. Det er mig, der har syndet, mig, der har handlet ondt; men fårene her, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad dog din hånd ramme mig og min fars hus; men lad ikke plagen ramme dit folk!" | 16 Da David løftede sit blik og så Herrens engel stå mellem himmel og jord med draget sværd i hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de ældste, der var klædt i sæk, på deres ansigt; | 16 Da løftet David blikket og så Herrens engel som stod mellom jorden og himmelen. I hånden hadde han et sverd som var rakt ut over Jerusalem. David og de eldste, som var kledt i sekk, falt da på sitt ansikt. |
| 17 Da sagde Herrens engel til Gad, at han skulle sige til David, at han skulle gå op og rejse et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads. | 17 og David sagde til Gud: »Var det ikke mig, der sagde, at folket skulle tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men fårene der, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad din hånd dog ramme mig og mit fædrenehus, men lad plagen ikke ramme dit folk!« | 17 David sa til Gud: "Var det ikke jeg som befalte at folket skulle telles? Jeg er den som har syndet og gjort det onde. Men disse sauene, hva har de gjort? Jeg ber Deg, Herre min Gud, la Din hånd komme over meg og min fars hus, men ikke over Ditt folk, så de skulle bli slått." |
| 18 David gik derop efter den befaling, som Gad havde givet ham i Herrens navn. | 18 Da sagde Herrens engel til Gad, at han skulle byde David gå op og rejse Herren et alter på Jebusiten Ornans tærskeplads. | 18 Derfor befalte Herrens engel Gad å si til David at han skulle dra opp og reise et alter for Herren på treskeplassen til jebusitten Ornan. |
| 19 Ornan var netop i gang med at tærske hvede. Da han vendte sig om, så han englen, og hans fire sønner, der var med ham, skjulte sig. | 19 Og David gik derop, efter det ord Gad havde talt i Herrens navn. | 19 Så gikk David opp etter Gads ord, som han hadde talt i Herrens navn. |
| 20 David gik hen mod Ornan, og da Ornan fik øje på ham, forlod han tærskepladsen og kastede sig til jorden for David. | 20 Da Ornan vendte sig om, så han kongen og hans fire sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske hvede. | 20 Ornan snudde seg og fikk se engelen. De fire sønnene han hadde med seg, gjemte seg, men Ornan fortsatte å treske hvete. |
| 21 David sagde til Ornan: "Lad mig få tærskepladsen; på den vil jeg bygge et alter for Herren. Lad mig få den for den fulde pris, så folkets plage kan standse." | 21 Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik øje på David, forlod han tærskepladsen og kastede sig på sit ansigt til jorden for ham. | 21 Så kom David til Ornan, og Ornan så opp og fikk øye på David. Han gikk bort fra treskeplassen og bøyde seg for David med ansiktet til jorden. |
| 22 Ornan sagde til David: "Tag den! Gør, hvad du vil, herre konge! Jeg giver dig okserne til brændofre og tærskeslæderne til brænde og hveden til afgrødeoffer. Jeg giver dig det hele!" | 22 Da sagde David til Ornan: »Overlad mig din tærskeplads, for at jeg der kan bygge Herren et alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at folkett må blive friet fra plagen!« | 22 Da sa David til Ornan: "Gi meg det stedet hvor treskeplassen er, så jeg kan bygge et alter for Herren på den. Du skal la meg få den til full pris, slik at pesten kan tas bort fra folket." |
| 23 Men kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil betale den fulde pris. Jeg vil ikke tage noget af dit og give det til Herren og bringe brændofre, som jeg ikke har betalt." | 23 Da sagde Ornan til David: »Min herre kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver okserne til brændofre, tærskeslæderne til brændsel og hveden til afgrødeoffer; jeg giver det hele!« | 23 Men Ornan sa til David: "Bare ta den! Min herre kongen må gjøre det som han synes godt om. Se, jeg gir deg også oksene til brennoffer, treske-redskapene til ved, og hveten til grødeoffer. Jeg gir bort alt sammen." |
| 24 Så gav han Ornan seks hundrede sekel guld for stedet. | 24 - men kong David svarede Ornan: »Nej, jeg vil købe det for fuld betaling, thi til Herren vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et brændoffer, som intet koster mig!« | 24 Da sa kong David til Ornan: "Nei, men jeg skal sannelig kjøpe det til full pris, for jeg vil ikke ta det som er ditt, og la det stige opp til Herren. Jeg vil heller ikke ofre brennoffer med det som ikke har kostet meg noe." |
| 25 Dér byggede David et alter for Herren og bragte brændofre og måltidsofre. Og da han råbte til Herren, svarede han ham med ild, som han sendte ned fra himlen over brændofferalteret. | 25 Så gav David Ornan guld til en vægt af 600 sekel for pladsen; | 25 Så gav David Ornan seks hundre sekel gull etter vekten som gjaldt på stedet. |
| 26 Og Herren sagde til englen, at han skulle stikke sværdet i skeden. | 26 og David byggede Herren et alter der og ofrede brændofre og takofre; og da han råbte til Herren, svarede Herren ham ved at lade ild falde ned fra himmelen på brændofferalteret, | 26 David bygde et alter for Herren der. Han bar fram brennoffer og fredsoffer, og han påkalte Herren. Han svarte ham fra himmelen med ild på brennoffer-alteret. |
| 27 Da David nu så, at Herren havde bønhørt ham på jebusitten Ornans tærskeplads, bragte han slagtofre dér. | 27 og på Herrens bud stak engelen sit sværd i balgen igen. | 27 Så talte Herren til engelen, og han stakk sverdet sitt i sliren. |
| 28 På den tid stod Herrens bolig, somMoses havde lavet i ørkenen, tillige med brændofferalteret på offerhøjen i Gibeon. | 28 På den tid ofrede David på jebusiten Ornans tærskeplads, fordi han havde set, at Herren havde svaret ham der; | 28 Med det samme David så at Herren hadde bønnhørt ham på treskeplassen til jebusitten Ornan, ofret han der. |
| 29 Men David kunne ikke gå derhen og spørge Gud til råds, for han var grebet af rædsel over Herrens engels sværd. | 29 men Herrens bolig, som Moses havde rejst i ørkenen, og brændofferalteret stod på den tid på offerhøjen i Gibeon. | 29 For Herrens tabernakel og brennofferalteret, det Moses hadde laget i ørkenen, var den gangen på det høye stedet i Gibeon. |
| 30 Da sagde David: "Her skal Gud Herrens hus stå, og her skal Israels brændofferalter stå." | 30 Men David kunne ikke gå hen og søge Gud foran alteret, thi han var rædselsslagen over Herrens engels sværd. | 30 Men David kunne ikke gå fram for det for å spørre Gud om råd, for han fryktet for sverdet til Herrens engel. |