Første Krønikebog 29 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Til min Guds hus har jeg af al magt skaffet guldet til det, der skal laves af guld, sølvet til det, der skal laves af sølv, bronzen til det, der skal laves af bronze, jernet til det, der skal laves af jern, og træet til det, der skal laves af træ, og mængder af shoham?sten, indfatningssten, granat?sten, brogede sten, alle slags ædelsten og alabast?sten. | 1 Fremdeles sagde kong David til hele forsamlingen: »Min søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og arbejdet er stort, thi borgen er ikke bestemt for et menneske, men for Gud Herren. | 1 Deretter sa kong David til hele forsamlingen: "Min sønn Salomo, den ene som Gud har utvalgt, er ung og uerfaren. Arbeidet er stort, for templet er ikke for mennesker, men for Herren Gud. |
| 2 I min glæde over min Guds hus giver jeg desuden selv rigdomme af guld og sølv til min Guds hus, ud over alt det, jeg allerede har skaffet til det hellige tempel: | 2 jeg har derfor sat al min kraft ind på til min Guds hus at tilvejebringe guldet, sølvet, kobberet, jernet og træet til det, der skal laves af guld, sølv, kobber, jern og træ, desuden Sjohamsten og indfatningssten, rubiner, brogede sten, alle slags ædelsten og marmorsten i mængde. | 2 For Guds hus har jeg nå gjort forberedelser av all min kraft: Gull for alt det som skal lages av gull, sølv for alt av sølv, bronse for alt av bronse, jern for alt av jern, tre for alt av tre, dessuten onyks-steiner, steiner til innfatning, skinnende steiner i forskjellige farger, alle slags kostbare steiner og marmorheller i store mengder. |
| 3 3.000 talenter guld, Ofir?guld, og 7.000 talenter lutret sølv til at beklæde bygningernes vægge med, | 3 I min glæde over min Guds hus giver jeg der hos til min Guds hus, hvad jeg ejer af guld og sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til veje til det hellige hus: | 3 Fordi jeg har gitt min kjærlighet til min Guds hus, vil jeg også gi til min Guds hus av min egen skatt av sølv og gull, langt ut over alt det jeg har forberedt for det hellige huset: |
| 4 guldet til det, der skal laves af guld, sølvet til det, der skal laves af sølv, og til al slags arbejde, som håndværkerne skal udføre. Hvem vil i dag bringe frivillige gaver til Herren?" | 4 3.000 talenter guld, offrguld, og 7.000 talenter lutret sølv til at overtrække bygningernes vægge med, | 4 Tre tusen talenter gull, av gullet fra Ofir, og sju tusen talenter renset sølv til å kle veggene i husene med. |
| 5 Overhovederne forfædrenehusene, Israels stammehøvdinge, tusindførerne og hundredførerne og lederne for kongens arbejde kom med frivillige gaver; | 5 guldet til det, der skal forgyldes, og sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert arbejde, der skal udføres af håndværkernes hånd. Hvem er nu villig til i dag at bringe Herren gaver?« | 5 Videre er det gull til alle de tingene som skal være av gull og sølv, og til alt slags arbeid som skal gjøres av håndverkerne. Hvem er da på denne dag villig til å bli innviet til Herren?" |
| 6 5.000 talenter og 10.000 darejker guld, 10.000 talenter sølv, 18.000 talenter bronze og 100.000 talenter jern gav de til arbejdet på Guds hus, | 6 Da kom øversterne for fædrenehusene, øversterne for Israels stammer, tusind- og hundredførerne og øversterne i kongens tjeneste frivilligt | 6 Fyrstene for fedrenes hus, fyrstene for Israels stammer, embetsmennene for tusen og for hundre, ofret da villig sammen med tjenestemennene for kongens arbeid: |
| 7 og de, der ejede ædelsten, gav dem til skatkammeret i Herrens tempel, der var under gershonitten Jehiels tilsyn. | 7 Og gav til arbejdet på Guds hus 5.000 talenter og 10.000 darejker guld, l0.000 talenter sølv, 18.000 talenter kobber og 100.000 talenter jern; | 7 Til arbeidet på Guds hus gav de fem tusen talenter og ti tusen dareiker gull, ti tusen talenter sølv, atten tusen talenter bronse og hundre tusen talenter jern. |
| 8 Folket glædede sig over deres gavmildhed, for helhjertet kom de med frivillige gaver til Herren. Også kong David glædede sig meget. | 8 og de, som ejede ædelsten, gav dem til Herrens hus's skat, der stod under Gersoniten Jehiels tilsyn. | 8 Den som hadde kostbare steiner, gav dem til skattkammeret i Herrens hus, ved gersjonitten Jehiel. |
| 9 David priste Herren, mens hele menigheden var til stede; David sagde: "Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud, fra evighed til evighed. | 9 Og folket glædede sig over deres vilje til at give, thi af et helt hjerte gav de Herren frivillige gaver; også kong David følte stor glæde. | 9 Da gledet folket seg, for de hadde ofret villig. For med et helt hjerte hadde de villig gitt gaver til Herren. Kong David gledet seg stort. |
| 10 Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten, Herre, ja alt i himlen og på jorden; dit er riget, Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle. | 10 Og David priste Herren i hele forsamlingens nærværelse, og David sagde: »Lovet være du herre, vor fader Israels Gud fra evighed til evighed! | 10 David lovet Herren foran hele forsamlingen, og David sa: "Lovet er Du, Herre, Israels Gud, vår Far, i all evighet. |
| 11 Rigdom og ære kommer fra dig, du hersker over alt, i din hånd er kraft og styrke, det står i din magt at give storhed og styrke til alle. | 11 din, herre, er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i himmelen og på jorden er dit; dit, o herre, er riget, og selv løfter du dig som hoved over alle. | 11 Deg, Herre, tilhører storheten, makten og æren, herligheten og majesteten. For alt som er i himmelen og på jorden, er Ditt. Ditt er riket, Herre, og Du har opphøyd Deg Selv over alt, for at Du skal være Hodet. |
| 12 Så takker vi dig nu, vor Gud, og lovpriser dit herlige navn. | 12 Rigdom og ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din hånd er kraft og vælde, og i din hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk. | 12 Både rikdom og ære kommer fra Ditt åsyn, og Du råder over alle. I Din hånd er kraft og makt. Det ligger i Din hånd å gjøre stor og gi styrke til alle. |
| 13 For hvem er jeg, og hvad er mit folk, at vi har formået at give disse frivillige gaver? Det er jo dig, alting kommer fra, og hvad vi har givet dig, kommer fra din hånd. | 13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige navn! | 13 Derfor, vår Gud, priser vi Deg nå og lover Ditt herlige navn. |
| 14 For dig er vi fremmede og tilflyttere ligesom alle vore fædre. Vore dage på jorden er som skyggen, der er intet håb. | 14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit folk, at vi selv skulle evne at give sådanne frivillige gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen hånd har vi givet dig det. | 14 For hvem er vel jeg, og hvem er mitt folk, at vi skulle være i stand til å ofre så villig som dette? Men alle ting kommer fra Deg, og ut av Din Egen hånd har vi gitt til Deg. |
| 15 Herre, vor Gud, al denne rigdom, som vi har skaffet for at bygge et hus for dit hellige navn, kommer fra din egen hånd; alt er dit. | 15 Thi vi er fremmede for dit åsyn og gæster som alle vore fædre; som em skygge er vore dage på jorden, uden håb! | 15 For vi er fremmede for Ditt åsyn og pilegrimer, slik våre fedre også var. Våre dager på jorden er som en skygge, og det finnes intet håp. |
| 16 Jeg ved, min Gud, at du ransager hjerterne og glæder dig over retskaffenhed. Af et oprigtigt hjerte har jeg frivilligt givet alle disse gaver, og nu har jeg med glæde set, at dit folk, som er til stede her, har givet dig frivillige gaver. | 16 Herre vor Gud, al denne rigdom, som vi har bragt til veje for at bygge dit hellige navn et hus, fra din hånd kommer den, og dig tilhører det alt sammen. | 16 Herre vår Gud, hele denne store mengden som vi har gjort ferdig for å bygge Deg et hus for Ditt hellige navn, alt dette kommer fra Din Egen hånd, og alt sammen hører Deg til. |
| 17 Herre, vore fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig tid et sådant sind og sådanne tanker hos dit folk; lad dem holde fast ved dig af hjertet! | 17 Jeg ved, min Gud. at Du prøver hjerter og har behag i oprigtighed; af oprigtigt hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med glæde, at dit folk, der er her til stede, villigt har givet dig gaver. | 17 Jeg vet også, min Gud, at Du prøver hjertet, og Du har velbehag i oppriktighet. Jeg, ja jeg har med oppriktig hjerte frivillig ofret alt dette. Og nå har jeg med glede sett Ditt folk som er til stede, ofre frivillig til Deg. |
| 18 Og giv min søn Salomo et helt hjerte, så han holder dine befalinger, formaninger og love og udfører alt og bygger den tempelborg, jeg har truffet forberedelser til." | 18 Herre, vore fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig tid et sådant sind og sådanne tanker i dit folks hjerte og vend deres hjerter til dig! | 18 Herre, Du Abrahams, Isaks og Israels Gud, våre fedres Gud, bevar denne viljen i tankene til Ditt folks hjerte for evig, og la deres hjerte være rettet mot Deg! |
| 19 Derpå sagde David til hele forsamlingen: "Pris Herren jeres Gud!" Og hele forsamlingen priste Herren, deres fædres Gud, og bøjede sig dybt for Herren og for kongen. | 19 Og giv min søn Salomo et helt hjerte til at holde dine bud, vidnesbyrd og anordninger og udføre det alt sammen og bygge den borg, jeg har truffet forberedelser til at opføre!« | 19 Gi min sønn Salomo et helt hjerte, så han holder Dine bud og Dine vitnesbyrd og Dine lover, så han gjør alt dette, og bygger det templet som jeg har forberedt." |
| 20 Næste dag bragte de slagtofre til Herren; og de bragte brændofre til Herren: tusind tyre, tusind væddere, tusind får med tilhørende drikofre og en mængde slagtofre for hele Israel. | 20 Derpå sagde David til hele forsamlingen: »Lov Herren eders Gud!« Og hele forsamlingen lovede Herren, deres fædres Gud, og kastede sig ned for Herren og kongen. | 20 Så sa David til hele forsamlingen: "Lov nå Herren deres Gud!" Så lovet hele forsamlingen Herren, deres fedres Gud, og de bøyde seg og kastet seg til jorden for Herren og for kongen. |
| 21 Den dag spiste og drak de for Herrens ansigt i stor glæde. De indsatte på ny Davids søn Salomo som konge; de salvede hamtil Herrens fyrste, og Sadok salvede de til præst. | 21 Så ofrede de slagtofre til Herren, og dagen efter bragte de ham som brændoffer 1000 tyre, 1000 vædre og 1000 lam med tilhørende drikofre og en mængde slagtofre for hele Israel; | 21 De ofret slaktoffer til Herren, og de ofret brennoffer til Herren dagen etter: tusen okser, tusen værer, tusen lam, sammen med de drikkofrene som hørte til og offer i stor mengde for hele Israel. |
| 22 Salomo satte sig på Herrens trone som konge efter sin far David, og han havde lykken med sig. Hele Israel var lydig mod ham, | 22 og de spiste og drak den dag for Herrens åsyn med stor glæde. Derefter indsatte de på ny Davids søn til konge, og de hyldede ham som Herrens fyrste og Zadok som præst; | 22 Så åt og drakk de på denne dagen slaktoffer for Herrens åsyn med stor glede. Og de gjorde Salomo, sønn av David, til konge for andre gang, og de salvet ham for Herren til fyrste, og Sadok til å være prest. |
| 23 og alle stormændene og krigsheltene og ogsa alle kong Davids sønner svor kong Salomo lydighed. | 23 og Salomo satte sig på Herrens trone som konge i sin fader Davids sted; lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt; | 23 Så satte Salomo seg på Herrens trone, som konge i stedet for sin far David, og han hadde framgang. Hele Israel var lydig mot ham. |
| 24 For øjnene af hele Israel gjorde Herren Salomo overmåde mægtig. Han gav ham en kongelig pragt, som ingen konge i Israel før ham havde haft. | 24 og alle øversterne og kærnetropperne, ligeledes alle kong Davids sønner hyldede kong Salomo. | 24 Alle høvdingene og de mektige mennene, og alle kong Davids sønner, gav deres støtte til å hylle kong Salomo. |
| 25 David, Isajs søn, havde været konge over hele Israel. | 25 Herren gjorde Salomo overmåde mægtig for hele Israels øjne og gav ham en kongelig herlighed, som ingen konge før ham havde haft i Israel. | 25 Så opphøyet Herren kong Salomo høyt opp for øynene på hele Israel. Han gav ham en slik kongelig verdighet som ikke hadde vært sett hos noen annen konge i Israel før ham. |
| 26 Han regerede over Israel i fyrre år; i Hebron regerede han syv år og i Jerusalem treogtredive år. | 26 David, Isajs søn, havde hersket over hele Israel. | 26 David, Isais sønn, hadde vært konge over hele Israel. |
| 27 Så døde han i en høj alder og mæt af dage, rigdom og ære, og hans søn Salomo blev konge efter ham. | 27 Tiden, han var konge over Israel, udgjorde fyrretyve år; i Hebron herskede han syv år, i Jerusalem tre og tredive år. | 27 Alle de dagene han hadde vært konge over Israel, ble til sammen førti år. I sju år var han konge i Hebron, og i trettitre år var han konge i Jerusalem. |
| 28 Hvad der er at fortælle om kong David, står fra først til sidst i seeren Samuels Krønike og i profeten Natans Krønike og i seeren Gads Krønike. | 28 Han døde i en god alder, mæt af dage, rigdom og ære; og hans søn Salomo blev konge i hans sted. | 28 Så døde han i god og høy alder, mett av dager og av rikdom og ære. Hans sønn Salomo ble konge i hans sted. |
| 29 Der står også om hele hans regering og om hans vældige gerninger og om de begivenheder, som indtraf for ham og Israel og alle riger og lande. | 29 Kong Davids historie fra først til sidst står optegnet i seeren Samuels krønike, profeten Natans krønike og seeren Gads krønike | 29 Kong Davids gjerninger, fra først til sist, sannelig, de er skrevet ned i boken til seeren Samuel, i boken til profeten Natan og i boken til seeren Gad. |
| 30 Salomo, Davids søn, fik styrket sin magt i sit kongerige; Herren hans Gud var med ham og gjorde ham overmåde mægtig. | 30 tillige med hele hans regering og hans heltegerninger og de tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle lande og riger. | 30 Der er det fortalt om hele hans regjeringstid og hans makt og om de begivenhetene som hendte ham, Israel og kongerikene i alle land. |