Første Mosebog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. | 1 Herren sagde til Abram: »Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig; | 1 Herren hadde sagt til Abram: "Dra ut fra ditt land og fra din slekt og fra din fars hus, til det landet som Jeg skal vise deg. |
| 2 Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse | 2 så vil jeg gøre dig til et stort folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort og vær en velsignelse! | 2 Jeg skal gjøre deg til et stort folk. Jeg skal velsigne deg og gjøre ditt navn stort. Og du skal bli en velsignelse. |
| 3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes." | 3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle jordens slægter velsignes!« | 3 Jeg skal velsigne dem som velsigner deg, og Jeg skal forbanne den som forbanner deg. Og i deg skal alle slekter på jorden bli velsignet." |
| 4 Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan. | 4 Og Abram gik,som Herren sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve år, da han drog fra Karan; | 4 Så drog Abram av sted, slik Herren hadde sagt til ham, og Lot gikk med ham. Abram var syttifem år gammel da han drog ut fra Karan. |
| 5 Abram tog sin kone Saraj og sin brorsøn Lot og al den rigdom, de havde samlet, og alle de folk, de havde skaffet sig i Karan, og begav sig på vej mod Kana'an, og de kom til Kana'an. | 5 og Abram tog sin hustru Saraj og sin brodersøn Lot og al den ejendom, de havde samlet sig, og de folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på vej til Kana'ans land og nåede derhen. | 5 Så tok Abram sin hustru Sarai og sin brorsønn Lot og alle eiendelene de hadde samlet seg, og folket de hadde knyttet til seg i Karan, og så drog de av sted for å reise til Kanaans land. De kom til Kanaans land, |
| 6 Abram drog gennem landet og kom til Sikems helligsted, til Orakel?egen. Dengang boede kana'anæerne i landet. | 6 Derpå drog Abram gennem landet til Sikems hellige sted, til sandsigerens træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i landet. | 6 og Abram drog gjennom landet og kom til stedet Sikem, helt til Mores terebinte-tre. Den gangen var kanaaneerne i landet. |
| 7 Herren viste sig for Abram og sagde: "Jeg vil give dine efterkommere dette land." Dér byggede Abram et alter for Herren, som havde vist sig for ham. | 7 Men Herren åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: »Dit afkom giver jeg dette land!« Da byggede han der et alter for Herren. som havde åbenbaret sig for ham. | 7 Da viste Herren seg for Abram og sa: "Din ætt skal Jeg gi dette landet." Der bygde han et alter for Herren, som hadde vist seg for ham. |
| 8 Derfra drog han videre mod-bjerglandet øst for Betel, og han slog sit teltopmellem Betel i vest og Aj i øst. Der byggede han et alter for Herren og påkaldte Herrens navn. | 8 Derpå brød han op derfra og drog til bjergene østen for Betel, og han slog lejr med Betel mod vest og aj mod øst; og han byggede Herren et alter der og påkaldte Herrens navn. | 8 Så drog han videre derfra til fjellet øst for Betel, og han slo opp teltet sitt med Betel i vest og Ai i øst. Der bygde han et alter for Herren og påkalte Herrens navn. |
| 9 Derpå brød han op og drog fra sted til sted, til han kom til Sydlandet. | 9 Derpå drog Abram fra plads til plads og nåede Sydlandet. | 9 Så drog Abram videre, og han fortsatte på reisen mot Sør. |
| 10 Der blev hungersnød i landet, og fordi hungersnøden knugede landet, drog Abram ned til Egypten for at bo der som fremmed. | 10 Der opstod hungersnød i landet; og da hungersnøden i landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed. | 10 Det ble hungersnød i landet, så Abram drog ned til Egypt for å bo der. For hungersnøden var stor i landet. |
| 11 Da han nærmede sig Egypten, sagde han til sin kone Saraj: "Jeg ved, du er en smuk kvinde. | 11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk kvinde; | 11 Det skjedde da han nærmet seg Egypt, at han sa til sin hustru Sarai: "Se, jeg vet at du er en kvinne med et meget vakkert utseende. |
| 12 Nar egypterne ser dig, tænker de: Det er hans kone. Så slår de mig ihjel og lader dig leve. | 12 når nu ægypterne ser dig, og de mener, at du er min hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve; | 12 Derfor kommer det til å skje når egypterne får se deg, at de vil si: Dette er hans hustru, og så vil de drepe meg. Men deg vil de la leve. |
| 13 Sig, at du er min søster, så jeg kan blive godt behandlet for din skyld og beholde livet takket være dig." | 13 sig derfor, at du er min søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste livet for din skyld!« | 13 Jeg ber deg, si at du er min søster, så det kan gå meg vel for din skyld, og jeg kan få leve på grunn av deg." |
| 14 Da Abram var kommet til Egypten, så egypterne, at hun var en meget smuk kvinde, | 14 Da han så drog ind i Ægypten, så ægypterne, at hun var en såre smuk kvinde; | 14 Og slik ble det. Da Abram kom til Egypt, så egypterne kvinnen, at hun var meget vakker. |
| 15 og da Faraos stormænd så hende, berømmede de hende over for Farao, og så blev kvinden hentet til Faraos palads. | 15 og Faraos stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev kvinden ført til Faraos hus. | 15 Også Faraos stormenn så henne, og de talte vel om henne for Farao. Så ble kvinnen hentet til Faraos hus. |
| 16 For hendes skyld behandlede Farao Abram godt; han fik får, køer og æsler, trælle og trælkvinder, æselhopper og kameler. | 16 Men Abram behandlede han godt for hendes skyld, og han fik småkvæg, hornkvæg og æsler, trælle og trælkvinder, aseninder og kameler. | 16 Han gjorde vel mot Abram for hennes skyld. Han fikk sauer, okser, esler, slaver og tjenestepiker, eselhopper og kameler. |
| 17 Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager på grund af Abrams kone Saraj. | 17 Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager for Abrams hustru Sarajs skyld. | 17 Men Herren la store plager på Farao og hans hus for Sarai, Abrams hustrus skyld. |
| 18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad er det, du har gjort mod mig? Hvorfor fortalte du mig ikke, at hun var din hustru? | 18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: »Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din hustru? | 18 Da kalte Farao på Abram og sa: "Hva er det du har gjort mot meg? Hvorfor fortalte du meg ikke at hun var din hustru? |
| 19 Hvorfor sagde du, at hun var din søster, så jeg tog hende til min hustru? Her har du din hustru, tag hende og gå!" | 19 Hvorfor sagde du, at hun var din søster, så at jeg tog hende til hustru? Se, her har du nu din hustru, tag hende og gå bort!« | 19 Hvorfor sa du: Hun er min søster? Jeg kunne ha tatt henne til meg som hustru. Her har du din hustru. Ta henne og dra bort!" |
| 20 Farao gav nogle mænd befaling til at få Abram og hans kone og alt, hvad han ejede, sendt bort. | 20 Og Farao bød sine mænd følge ham og hans hustru og al deres ejendom på vej; | 20 Så gav Farao mennene sine bud om Abram. Så sendte de ham av sted med hans hustru og alt det han eide. |