Første Mosebog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Abram var nioghalvfems år , viste Herren sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Du skal vandre for mit ansigt og være udadlelig. | 1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve år gammel, åbenbarede Herren sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den almægtige; vandre for mit åsyn og vær ustraffelig, | 1 Da Abram var nittini år gammel, viste Herren seg for Abram og sa til ham: "Jeg er Den Allmektige Gud. Du skal vandre for Mitt åsyn og være ulastelig. |
| 2 Jeg vil stifte en pagt mellem dig og mig, og jeg vil gøre dig uhyre talrig." | 2 så vil jeg oprette min pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort afkom!« | 2 Jeg skal opprette Min pakt mellom Meg og deg, og Jeg skal gjøre deg overmåte tallrik." |
| 3 Abram kastede sig ned, og Gud talte til ham: | 3 Da faldt Abram på sit ansigt, og Gud sagde til ham: | 3 Da falt Abram på sitt ansikt, og Gud talte til ham og sa: |
| 4 "Jeg indgår en pagt med dig, og du skal blive fader til en mængde folkeslag. | 4 »Fra min side er min pagt med dig, at du skal blive fader til en mængde folk; | 4 "Og Jeg, Min pakt er med deg, og du skal bli far til mange folkeslag. |
| 5 Du skal ikke længere hedde Abram. Dit navn skal væreAbraham, for jeg gør dig til fader til en mængde folkeslag. | 5 derfor skal dit navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til fader til en mængde folk. | 5 Du skal ikke lenger kalles med navnet Abram, men ditt navn skal være Abraham. For Jeg har gjort deg til far for mange folkeslag. |
| 6 Jeg gør dig uhyre frugtbar; jeg gør dig til folkeslag, og konger skal nedstamme fra dig. | 6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til folk, og konger skal nedstamme fra dig. | 6 Jeg skal gjøre deg overmåte fruktbar, og Jeg skal la folkeslag komme fra deg, og konger skal utgå fra deg. |
| 7 Jeg oprettermin pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud. | 7 Jeg opretter min pagt mellem mig og dig og dit afkom efter dig fra slægt til slægt, og det skal være en evig pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit afkoms Gud; | 7 Jeg skal opprette Min pakt mellom Meg og deg og din ætt etter deg i alle de slektsledd som kommer. Den skal være en evig pakt, og Jeg skal være Gud for deg og din ætt etter deg. |
| 8 Det land, hvor du nu bor som fremmed, hele Kana'an, vil jeg give dig og dine efterkommere til evig ejendom, og jeg vil være deres Gud." | 8 og jeg giver dig og dit afkom efter dig din udlændigheds land, hele Kana'ans land, til evigt eje, og jeg vil være deres Gud!« | 8 Jeg skal gi deg og din ætt etter deg det landet hvor du bor som fremmed, hele Kanaans land, til evig eiendom. Jeg skal være Gud for dem." |
| 9 Og Gud sagde til Abraham: "Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt. | 9 Derpå sagde Gud til Abraham: »Men du på din side skal holde min pagt, du og dit afkom efter dig fra slægt til slægt; | 9 Gud sa til Abraham: "Og du, du skal holde Min pakt, du og din ætt i alle de slektsledd som skal komme. |
| 10 Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. | 10 og dette er min pagt, som I skal holde, pagten mellem mig og eder, at alt af mandkøn hos eder skal omskæres. | 10 Dette er Min pakt som dere skal holde, pakten mellom Meg og dere og din ætt etter deg: Alt av hankjønn blant dere skal omskjæres. |
| 11 I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. | 11 I skal omskæres på eders forhud, det skal være et pagtstegn mellem mig og eder; | 11 Dere skal omskjæres på kjødet av forhuden deres, og det skal være et tegn på pakten mellom Meg og dere. |
| 12 Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. | 12 otte dage gamle skal alle af mandkøn omskæres hos eder i alle kommende slægter, både de hjemmefødte trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit afkom; | 12 Når en sønn hos dere er åtte dager gammel, skal han omskjæres, hvert guttebarn i hvert slektsledd, enten han er født i deres hus eller kjøpt med penger fra en fremmed som ikke er av din ætt. |
| 13 Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. | 13 omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min pagt på eders legeme skal være en evig pagt! | 13 Både han som er født i ditt hus, og han som er kjøpt for dine penger, må omskjæres. Min pakt skal være på deres kjød som en evig pakt. |
| 14 Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt." | 14 Men de uomskårne, det af mandkøn, der ikke ottendedagen omskæres på forhuden, de skal udryddes af deres folk; de har brudt min pagt!« | 14 Men et uomskåret guttebarn, en som ikke er omskåret på kjødet av sin forhud, den sjel skal utryddes fra sitt folk. Han har brutt Min pakt." |
| 15 Gud sagde til Abraham: "Din kone Saraj skal ikke længere hedde Saraj. Hendes navn skal være Sara. | 15 Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes navn skal være Sara; | 15 Så sa Gud til Abraham: "Sarai, din hustru, skal du ikke lenger kalle med navnet Sarai, men Sara skal være hennes navn. |
| 16 Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folkeslag, ja, folkekonger skal nedstamme fra hende." | 16 jeg vil velsigne hende og give dig en søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folk, og folkeslags konger skal nedstamme fra hende!« | 16 Jeg skal velsigne henne og også gi deg en sønn med henne. Så skal Jeg velsigne henne, og folkeslag skal komme fra henne. Konger over folkeslag skal utgå fra henne." |
| 17 Da kastede Abraham sig ned og lo, mens han tænkte: "Mon en hundredårig kan blive far? Og mon Sara, som er halvfems år, kan få børn." | 17 Da faldt Abraham på sit ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredårig få børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve år føde en søn?« | 17 Da falt Abraham ned på sitt ansikt og lo, og han sa i sitt hjerte: "Kan det bli født barn til en mann som er hundre år gammel? Og kan Sara føde, hun som er nitti år?" |
| 18 Og Abraham sagde til Gud: "Måtte Ismael leve for dit ansigt!" | 18 Abraham sagde derfor til Gud: »Måtte dog Ismael leve for dit åsyn!« | 18 Abraham sa til Gud: "Må bare Ismael få leve for Ditt åsyn!" |
| 19 Men Gud sagde: "Nej, din kone Sara skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette min pagt som en evig pagt for hans efterkommere. | 19 Men Gud sagde: »Nej, din ægtehustru Sara skal føde dig en søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min pagt, og det skal være en evig pagt, der skal gælde hans afkom efter ham! | 19 Da sa Gud: "Nei, din hustru Sara skal føde deg en sønn, og du skal kalle ham med navnet Isak. Jeg skal opprette Min pakt med ham, til en evig pakt med hans ætt etter ham. |
| 20 Men med hensyn til Ismael bønhører jeg dig. Jeg vil velsigne ham og gøre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv høvdinge skal han blive far til, og jeg vil gøre ham til et stort folk. | 20 Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt afkom; tolv stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort folk. | 20 Også din bønn for Ismael har Jeg hørt. Se, Jeg har velsignet ham, og Jeg skal gjøre ham fruktbar og gjøre ham overmåte tallrik. Han skal bli far til tolv høvdinger, og Jeg skal gjøre ham til et stort folk. |
| 21 Men min pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid." | 21 Men min pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et år ved denne tid.« | 21 Men Min pakt skal Jeg opprette med Isak, som Sara skal føde til deg på denne tiden neste år." |
| 22 Da Gud var færdig med at tale med Abraham, steg han op fra ham. | 22 Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham. | 22 Så avsluttet Han samtalen med ham, og Gud for opp fra Abraham. |
| 23 Netop den dag tog Abraham sin søn Ismael og alle dem, der var født i hans hus, og alle dem, han havde købt, alle af mandkøn i Abrahams hus, og omskar deres forhud, sådan som Gud havde sagt til ham. | 23 Da tog Abraham sin søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af mandkøn i Abrahams hus, og omskar selvsamme dag deres forhud, således som Gud havde pålagt ham. | 23 Så tok Abraham sin sønn Ismael, alle som var født i hans hus, og alle som var kjøpt for hans penger, alle av hankjønn i Abrahams hus, og omskar kjødet på forhuden deres samme dag, slik Gud hadde sagt til ham. |
| 24 Abraham var nioghalvfems år, da hans forhud blev omskåret, | 24 Abraham var ni og halvfemsindstyve år, da han blev omskåret på sin forhud; | 24 Abraham var nittini år gammel da han ble omskåret på kjødet av forhuden sin. |
| 25 og hans søn Ismael var tretten år, da hans forhud blev omskåret. | 25 og hans søn Ismael var tretten år, da han blev omskåret på sin forhud. | 25 Hans sønn Ismael var tretten år gammel da han ble omskåret på kjødet av forhuden sin. |
| 26 Netop den dag blev Abraham og hans søn Ismael omskåret. | 26 Selvsamme dag blev Abraham og hans søn Ismael omskåret; | 26 På samme dag som Abraham ble omskåret, ble også hans sønn Ismael omskåret, |
| 27 Og alle mændene i hans hus, såvel de, der var født i huset, som de fremmede, han havde købt, blev omskåret sammen med ham. | 27 og alle mænd i hans hus, både de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham. | 27 og alle menn i hans hus, som var født i huset eller kjøpt for penger fra en fremmed, ble omskåret samtidig med ham. |