Første Mosebog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 De to engle kom til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas byport, og da han så dem, rejste han sig og gik dem i møde, kastede sig til jorden for dem | 1 De to engle kom nu til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas port, og da han fik øje på dem, stod han op og gik dem i møde, bøjede sig til jorden | 1 De to englene kom nå til Sodoma om kvelden, mens Lot satt i Sodomas port. Da Lot så dem, reiste han seg for å gå dem i møte, og han bøyde seg ned med ansiktet mot jorden. |
| 2 og sagde: "Kom med hjem, og overnat hos jeres tjener, og få vasket støvet af jeres fødder. Så kan I gå videre i morgen tidlig." De svarede: "Nej, vi overnatter på torvet." | 2 Og sagde: »Kære herrer, tag dog ind og overnat i eders træls hus og tvæt eders fødder; i morgen tidlig kan I drage videre!« men de sagde: »Nej, vi vil overnatte på gaden.« | 2 Han sa: "Hør, mine herrer, jeg ber dere å ta inn i deres tjeners hus for å overnatte der og vaske føttene deres. Så kan dere stå tidlig opp og dra videre på reisen." Men de sa: "Nei, vi vil overnatte ute på torget." |
| 3 Men han blev ved med at nøde dem, indtil de tog hjem til ham. Han tilberedte et måltid for dem og bagte usyrede brød, og de spiste. | 3 Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans hus; derpå tilberedte han dem et måltid og bagte usyrede kager, og de spiste. | 3 Men han nødde dem sterkt, og så tok de inn hos ham og gikk inn i hans hus. Så gjorde han i stand et festmåltid for dem og bakte usyret brød, og de spiste. |
| 4 Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. | 4 Men endnu før de havde lagt sig, stimlede byens folk, indbyggerne i Sodoma, sammen omkring huset, både gamle og unge, alle uden undtagelse, | 4 Før de hadde lagt seg, kom mennene fra byen, Sodomas menn, både gamle og unge, hele folket fra alle kanter av byen, og de omringet huset. |
| 5 De råbte til Lot: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!" | 5 og de råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der kom til dig i nat kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem!« | 5 De ropte til Lot og sa til ham: "Hvor er mennene som kom til deg i kveld? Ta dem med ut til oss så vi kan få kjenne dem." |
| 6 Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, | 6 Da gik Lot ud til dem i porten, men døren lukkede han efter sig. | 6 Så gikk Lot ut til dem i porten og lukket døren etter seg. |
| 7 sagde han: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt! | 7 Og han sagde: »Gør dog ikke noget ondt, mine brødre! | 7 Han sa: "Jeg ber dere, mine brødre, gjør ikke noe så ondt! |
| 8 Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de ergæster under mit tag." | 8 Se, jeg har to døtre, der ikke har kendt mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse mænd må I ikke gøre noget, siden de nuengang er kommet ind under mit tags skygge!« | 8 Se, jeg har to døtre som aldri har hatt samliv med noen mann. La meg føre dem ut til dere, så kan dere gjøre med dem som dere vil. Men gjør bare ikke noe med disse mennene, siden de nå er kommet inn i skyggen av mitt tak." |
| 9 "Flyt dig!" sagde de og føjede til: "Her kommer han som fremmed og vil bestemme ! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!" De trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren. | 9 Men de sagde: »Bort med dig! Her er den ene mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!« Og de trængte ind på manden, på Lot, og nærmede sig døren for at sprænge den. | 9 Men de sa: "Hold deg unna!" Så sa de: "Denne fremmede kom for å bo her, og stadig vil han være dommer. Nå skal vi gå verre fram mot deg enn mot dem." Så trengte de seg voldsomt mot mannen Lot, og de var nær ved å rive ned døren. |
| 10 Darakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. | 10 Da rakte mændene hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede døren; | 10 Men mennene rakte hendene sine ut og drog Lot inn til seg i huset. Så stengte de døren. |
| 11 Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren. | 11 men mændene uden for porten til huset slog de med blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde porten. | 11 Mennene som stod utenfor porten til huset, slo de med blindhet, både store og små, så de ble trette av all famlingen etter å finne døren. |
| 12 Så sagde de to mænd til Lot: "Hvis der er andre her, som hører dig til, svigersønner, sønner eller døtre, ja, enhver der hører dig til i byen, så før dem bort herfra, | 12 Derpå sagde mændene til Lot: »Hvem dèr ellers hører dig til her, dine svigersønner, dine sønner og døtre, alle, som hører dig til i byen, må du føre bort fra dette sted; | 12 Så sa mennene til Lot: "Har du noen andre her? Svigersønn, dine sønner, dine døtre, hvem du enn måtte ha i byen, ta dem med ut fra dette stedet! |
| 13 for vi skal ødelægge dette sted. Herren har hørt deres høje skrig, og nu har han sendt os for at ødelægge byen." | 13 thi vi står i begreb med at ødelægge stedet her, fordi skriget over dem er blevet så stort for Herren, at Herren har sendt os for at ødelægge dem.« | 13 For vi skal ødelegge dette stedet, for klageropet over dem er blitt så stort for Herrens åsyn at Herren har sendt oss for å ødelegge det." |
| 14 Lot gik hen til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: "Skynd jer væk herfra, for Herren vil til at ødelægge byen." Men hans svigersønner troede, han holdt dem for nar. | 14 Da gik Lot ud og sagde til sine svigersønner, der skulle ægte hans døtre: »Stå op, gå bort herfra, thi Herren vil ødelægge byen!« Men hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem. | 14 Så gikk Lot ut og talte med svigersønnene sine, de som skulle gifte seg med hans døtre, og han sa: "Stå opp og dra ut fra dette stedet! For Herren vil ødelegge byen." Men for svigersønnene virket det som han spøkte. |
| 15 Da det blev lyst, skyndede englene på Lot og sagde: "Tag nu din kone og dine to døtre, som du har her, for at du ikke skal miste livet på grund af byens synd." | 15 Da morgenen så gryede, skyndede englene på Lot og sagde: »Tag din hustru og dine to døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved byens syndeslkyld!« | 15 Da morgenen grydde, fikk englene Lot til å skynde seg, og de sa: "Bryt opp og ta med deg din hustru og dine to døtre som er her, for at du ikke skal bli utslettet av straffen som rammer byen." |
| 16 Da han tøvede, tog mændene ham og hans kone og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem der, fordi Herren ville skåne dem. | 16 Og da han tøvede, greb mændene ham, hans hustru og hans to døtre ved hånden, thi Herren ville skåne ham, og de førte ham bort og bragte ham i sikkerhed uden for byen. | 16 Da han nølte, tok mennene ham og hans hustru og hans to døtre i hånden, for Herren hadde barmhjertighet med ham. Så førte de ham ut og satte ham utenfor byen. |
| 17 Da de havde ført dem ud, sagde de: "Flygt for livet! Se dig ikke tilbage, og gør ikke holdt noget sted i Jorda-dalen. Bring dig i sikkerhed i-bjergene, hvis du ikke vil miste livet!" | 17 Og idet de førte dem uden for byen, sagde de: »Det gælder dit liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i jordanegnen, men red dig op i bjergene, for at du ikke skal omkomme!« | 17 Det skjedde, da de hadde ført dem ut av byen, at Han sa: "Flykt til redning for din sjel! Se dere ikke tilbake, og stans ikke noe sted på sletten. Flykt til fjellene, for at dere ikke skal bli utslettet." |
| 18 Men Lot sagde til dem: "Herre, | 18 Men Lot sagde til dem: »Ak nej, herre! | 18 Da sa Lot til dem: "Å, nei, min Herre! |
| 19 jeg har fundet nåde for dine øjne; du har vist stor godhed mod din tjener og ladet mig beholde livet. Men jeg kan ikke bringe mig i sikkerhed i-bjergene, for ulykken kunne indhente mig, så jeg døde. | 19 Din træl har jo fundet nåde for dine øjne, og du har vist mig stor godhed og frelst mit liv; men jeg kan ikke nå op i bjergene og undfly ulykken; den indhenter mig så jeg mister livet. | 19 Se, Din tjener har funnet nåde for Dine øyne, og Du har vist meg enda større barmhjertighet ved å redde livet mitt. Men jeg kan ikke flykte opp i fjellene, for da kan noe ondt ramme meg så jeg dør. |
| 20 Se, den by der ligger så nær, at jeg kan nå derhen, og den er jo lille. Lad mig bringe mig i sikkerhed der; den er jo så lille! Så kan jeg beholde livet." | 20 Se, den by der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit liv er frelst!« | 20 Se, denne byen er nær nok til at jeg kan rømme til den, og det er en liten by. La meg flykte dit - er den ikke liten? - så skal min sjel leve!" |
| 21 Han svarede ham: "Også den bøn opfylder jeg; den by, du omtalte, vil jeg lade være at ødelægge. | 21 Da svarede han: »Også i det stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den by, du nævner; | 21 Og Han sa til ham: "Se, Jeg har vist deg velvilje også i dette, og Jeg skal ikke ødelegge den byen du har snakket om. |
| 22 Skynd dig nu at bringe dig i sikkerhed der, for jeg kan intet foretage mig, før du er nået derhen." Derfor kalder man byen Soar. | 22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen!« Derfor kaldte man byen Zoar. | 22 Skynd deg å flykte dit! For Jeg kan ikke gjøre noe før du er kommet dit." Derfor ble denne byen kalt Soar. |
| 23 Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, | 23 Da solen steg op over landet og Lot var nået til Zoar, | 23 Solen var kommet opp over jorden da Lot kom inn i Soar. |
| 24 lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. | 24 lod Herren svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra fra Herren, fra himmelen; | 24 Så lot Herren svovel og ild regne over Sodoma og Gomorra, fra Herren ned fra himmelen. |
| 25 Han ødelagde disse byer, ja, hele Jorda-dalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne. | 25 og han ødelagde disse byer og hele jordanegnen og alle byernes indbyggere og landets afgrøde. | 25 Slik ødela Han disse byene, hele sletten, alle innbyggerne i byene og alt som vokste på marken. |
| 26 Men Lots kone så sig tilbage, og hun blev til en saltstøtte. | 26 Men hans hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en saltstøtte. | 26 Men Lots hustru, som fulgte etter ham, så seg tilbake, og hun ble til en saltstøtte. |
| 27 Næste morgen kom Abraham tilbage til det sted, hvor han havde stået foran Herren, | 27 næste morgen, da Abraham gik hen til det sted, hvor han havde stået hos Herren, | 27 Tidlig om morgenen gikk Abraham til stedet der han hadde stått framfor Herrens åsyn. |
| 28 og da han så ned over Sodoma og Gomorra og ned over hele Jorda-dalen, så han, at der steg røg op fra jorden som røgen fra en smelteovn. | 28 og vendte sit blik mod Sodoma og Gomorra og hele jordanegnen. Så han røg stige til vejrs fra landet som røgen fra en smelteovn. | 28 Han så mot Sodoma og Gomorra og mot hele slettelandet. Og han skuet, og se, røyken steg opp over landet, som røyken fra en smelteovn. |
| 29 Dengang Gud tilintetgjorde Jorda-dalens byer, huskede han Abraham og sendte Lot væk fra den ødelæggelse, han bragte over de byer, hvor Lot havde boet. | 29 Da Gud tilintetgjorde jordanegnens byer, kom han Abraham i hu og førte Lot ud af ødelæggelsen, som han lod komme over de byer, Lot boede i. | 29 Slik skjedde det da Gud ødela byene på sletten, at Gud husket på Abraham. Han førte Lot ut fra ødeleggelsen da Han ødela byene der Lot hadde bodd. |
| 30 Fra Soar drog Lot op i-bjerglandet og slog sig ned der sammen med sine to døtre, for han var bange for at blive boende i Soar. Han tog ophold i en hule sammen med sine to døtre. | 30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i bjergene med sine døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en hule med sine to døtre. | 30 Så drog Lot ut fra Soar og slo seg ned i fjellene, og hans to døtre var med ham. For han var redd for å bosette seg i Soar, så han og hans to døtre bosatte seg i en hule. |
| 31 Den ældste sagde til den yngste: "Far er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre. | 31 Da sagde den ældste til den yngste: »Vor fader er gammel, og der findes ingen mænd her i landet, som kunne komme til os på vanlig vis. | 31 Den førstefødte sa da til den yngste: "Vår far er gammel, og det finnes ingen mann i landet som kan komme inn til oss, slik det er vanlig overalt på jorden. |
| 32 Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far." | 32 Kom, lad os give vor fader vin at drikke og ligge hos ham for at få afkom ved vor fader!« | 32 Kom, la oss skjenke vår far vin, så går vi inn og ligger med ham. På den måten kan vi føre vår fars slekt videre." |
| 33 Den nat gav de deres far vin at drikke, og den ældste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. | 33 De gav ham da vin at drikke samme nat; og den ældste lagde sig hos sin fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op. | 33 Samme kveld skjenket de sin far vin. Den førstefødte gikk inn og lå med sin far, og han merket verken at hun la seg eller at hun stod opp. |
| 34 Dagen efter sagde den ældste til den yngste: "Jeg lå hos far i nat. Lad os give ham vin at drikke igen i nat. Så skal du gå ind og ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far." | 34 Næste dag sagde den ældste til den yngste: »Jeg lå i går nat hos min fader; nu vil vi også give ham vin at drikke i nat, og gå du så ind og læg dig hos ham, for at vi kan få afkom ved vor fader!« | 34 Neste dag skjedde det at den førstefødte sa til den yngste: "Se, jeg lå med min far i natt. La oss skjenke ham vin i kveld også, så går du inn og ligger med ham, så vi kan føre vår fars slekt videre." |
| 35 Også den nat gav de deres far vin at drikke, og den yngste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. | 35 Så gav de atter den nat deres fader vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op. | 35 Så skjenket de sin far vin den kvelden også. Den yngste gikk og la seg hos ham, og han merket verken at hun la seg eller at hun stod opp. |
| 36 Sådan blev begge Lots døtre gravide med deres far. | 36 Således blev begge Lots døtre frugtsommelige ved deres fader; | 36 På den måten ble begge Lots døtre med barn ved sin far. |
| 37 Den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab. Han er stamfader til moabitterne. | 37 og den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs stamfader den dag i dag. | 37 Den førstefødte fikk en sønn og kalte ham med navnet Moab. Han er far til moabittene helt til denne dag. |
| 38 Den yngste fødte også en søn, som hun kaldte Ben-ammi. Han er stamfader til ammonitterne. | 38 Ligeså fødte den yngste en søn, som hun kaldte Ben Ammi; han er ammoniternes stamfader den dag i dag. | 38 Den yngste fikk også en sønn, og hun kalte ham med navnet Ben-Ammi. Han er far til folket i Ammon helt til denne dag. |