Første Mosebog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Abraham brød op derfra og drog mod Sydlandet. Han slog sig ned mellem Kadesh og Shur og boede som fremmed i Gerar. | 1 Der på brød Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem kadesj og sjur og boede som fremmed i Gerar. | 1 Abraham drog videre derfra mot Sør, og han bodde mellom Kadesj og Sjur, og oppholdt seg også i Gerar. |
| 2 Abraham sagde om sin kone Sara, at hun var hans søster, og Abimelek, kongen i Gerar, sendte bud efter Sara. | 2 Da nu Abraham sagde om sin hustru Sara, at hun var hans søster, sendte kong Abimelek af Gerar bud og lod Sara hente til sig. | 2 Abraham sa om sin hustru Sara: "Hun er min søster." Abimelek, kongen i Gerar, sendte noen og hentet Sara. |
| 3 Om natten kom Gud i en drøm til Abimelek og sagde til ham: "Nu skal du dø, fordi du har taget denne kvinde, for hun er gift." | 3 Men Gud kom til Abimelek i en drøm om natten og sagde til ham: »Se, du skal dø for den kvindes skyld, som du har taget, thi hun er en anden mands hustru!« | 3 Men Gud kom til Abimelek i en drøm om natten og sa til ham: "Se, du skal dø på grunn av denne kvinnen du har tatt, fordi hun er gift med en mann." |
| 4 Men Abimelek havde ikke været sammen med hende, og han sagde: "Herre, slår du virkelig uskyldige mennesker ihjel? | 4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde: »Herre, vil du virkelig.slå retfærdige folk ihjel? | 4 Men Abimelek hadde ikke vært nær henne, og han sa: "Herre, vil Du slå i hjel et rettferdig folk også? |
| 5 Han sagde jo til mig, at hun var hans søster, og hun sagde også selv, at han var hendes bror. Jeg gjorde det i god tro, og jeg har rene hænder." | 5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans søster? Og hun selv har også sagt, at han er hendes broder; i mit hjertes troskyldighed og med rene hænder har jeg gjort dette.« | 5 Har han ikke sagt til meg: Hun er min søster? Og hun, hun sa også selv: Han er min bror. Med uskyldig hjerte og rene hender har jeg gjort dette." |
| 6 Gud svarede ham i drømmen: "Jeg ved godt, at du gjorde det i god tro, og det er også mig, der har hindret dig i at synde mod mig; derfor lod jeg dig ikke røre hende. | 6 Da sagde Gud til ham i drømmen: »Jeg ved, at du har gjort det i dit hjertes troskyldighed, og jeg har også hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende. | 6 Gud sa til ham i en drøm: "Ja, Jeg vet at du gjorde dette med uskyldig hjerte. For Jeg holdt deg også tilbake så du ikke skulle synde mot Meg. Derfor lot Jeg deg ikke røre henne. |
| 7 Giv nu manden hans kone tilbage, for han er profet. Han kan gå i forbøn for dig, så du kan beholde livet. Men du skal vide, at hvis ikke du giver hende tilbage, skal du og alle dine dø." | 7 Men send nu mandens hustru tilbage, thi han er en profet, så han kan gå i forbøn for dig, og du kan blive i live; men sender du hende ikke tilbage, så vid, at du og alle dine er dødsens!« | 7 Men gi nå mannen hans hustru tilbake. For han er en profet, og han skal gå i forbønn for deg, så du skal leve. Men hvis du ikke gir henne tilbake, skal du vite at du sannelig skal dø, både du og alle dine." |
| 8 Om morgenen tilkaldte Abimelek alle sine folk og forelagde dem hele sagen, og mændene blev meget bange. | 8 Tidligt næste morgen lod Abimelek alle sine tjenere kalde og fortalte dem det hele, og mændene blev såre forfærdede. | 8 Så stod Abimelek tidlig opp om morgenen og kalte til seg alle tjenerne sine. Han fortalte dem alt dette mens de hørte på, og mennene ble svært redde. |
| 9 Så tilkaldte Abimelek Abraham og sagde til ham: "Hvad er det dog, du har gjort mod os? Hvordan har jeg forsyndet mig mod dig, siden du har bragt denne tunge skyld over mig og mit kongerige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!" | 9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: »Hvad har du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store synd over mig og mit rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!« | 9 Abimelek kalte til seg Abraham og sa til ham: "Hva er det du har gjort mot oss? Hvordan har jeg syndet mot deg, siden du har ført denne store synd over meg og mitt rike? Du har gjort alvorlige ting mot meg, som ikke skulle vært gjort." |
| 10 Og Abimelek sagde videre til Abraham: "Hvad var din mening med at bære dig sådan ad?" | 10 Og Abimelek sagde til Abraham: »Hvad bragte dig til at handle således?« | 10 Så sa Abimelek til Abraham: "Hva var det du så for deg da du gjorde dette?" |
| 11 Abraham svarede: "Jo, jeg tænkte, der er nok ingen gudsfrygt her på stedet, og så vil de slå mig ihjel på grund af min kone. | 11 Abraham svarede: »Jo, jeg tænkte: her er sikkert ingen gudsfrygt på dette sted, så de vil slå mig ihjel for min hustrus skyld. | 11 Abraham sa: "Fordi jeg tenkte at det umulig kan finnes gudsfrykt på dette stedet, og de vil slå meg i hjel for min hustrus skyld. |
| 12 Og hun er virkelig min søster! Hun er datter af min far, men ikke af min mor, og så blev jeg gift med hende. | 12 Desuden er hun virkelig min søster, min faders datter, kun ikke min moders; men hun blev min hustru. | 12 Dessuten er hun jo også virkelig min søster. Hun er datter av min far, men ikke datter av min mor. Og hun ble min hustru. |
| 13 Og da Gud lod mig flakke om langt fra min fars hus, sagde jeg til hende: Overalt, hvor vi kommer hen, må du vise mig den godhed at sige, at jeg er din bror." | 13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min faders hus, sagde jeg til hende: den godhed må du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din broder.« | 13 Det skjedde da Gud lot meg vandre bort fra min fars hus, at jeg sa til henne: Slik må du vise barmhjertighet mot meg: På hvert sted vi kommer til, skal du si om meg: Han er min bror." |
| 14 Så gav Abimelek Abraham får og køer, trælle og trælkvinder, og han gav ham hans kone Sara tilbage. | 14 Derpå tog abimelelk småkvæg og hornkvæg, trælle og trælkvinder og gav Abraham dem og sendte hans hustru Sara tilbage til ham; | 14 Da tok Abimelek småfe, storfe og slaver og tjenestepiker og gav dem til Abraham. Han gav også hans hustru Sara tilbake til ham. |
| 15 Og Abimelek sagde: "Mit land ligger åbent for dig. Slå dig ned, hvor du har lyst!" | 15 og Abimelek sagde til ham: »Se, mit land ligger åbent for dig; slå dig ned, hvor du lyster!« | 15 Abimelek sa: "Se, mitt land ligger foran deg. Du kan bo der du finner det godt." |
| 16 Til Sara sagde han: "Nu giver jeg din bror tusind sekel sølv. Det skal lukke øjnene på alle dem, der hører dig til. Nu har du fået fuld oprejsning." | 16 Men til Sara sagde han: »Jeg har givet din broder 1000 sekel sølv, det skal være dig godtgørelse for alt, hvad der er tilstødt dig. Hermed har du fået fuld oprejsning.« | 16 Til Sara sa han: "Se, jeg har gitt din bror tusen sølvpenger. Se, dette er en sonegave for deg framfor alle som er med deg. Slik har du fått full oppreisning. |
| 17 Så bad Abraham til Gud, og Gud helbredte Abimelek, hans hustru og hans trælkvinder, så de kunne føde. | 17 Men Abraham gik i forbøn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans hustru og medhustruer, så at de atter fik børn. | 17 Så bad Abraham til Gud, og Gud helbredet Abimelek, hans kone og hans trellkvinner, så de kunne føde barn. |
| 18 For Gud havde lukket hvert eneste moderliv i Abimeleks hus på grund af Abrahams kone Sara. | 18 Herren havde nemlig lukket for ethvert moderliv i Abimeleks hus for Abrahams hustru Saras skyld. | 18 For Herren hadde stengt alle morsliv i Abimeleks hus for Sara, Abrahams hustrus skyld. |