Første Mosebog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. | 1 Herren så til Sara, som han havde lovet, og Herren gjorde ved Sara, som han havde sagt, | 1 Herren så til Sara, slik Han hadde sagt, og Herren gjorde for Sara slik Han hadde sagt. |
| 2 Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham. | 2 og hun undfangede og fødte Abraham en søn i hans alderdom, til den tid Gud havde sagt ham. | 2 Sara ble med barn og fødte Abraham en sønn da han var gammel, på den fastsatte tiden Gud hadde sagt til ham. |
| 3 Abraham gav sønnen, som Sara havde født ham, navnet Isak, | 3 Abraham kaldte den søn, han fik med Sara, Isak; | 3 Sønnen som ble født ham, han som Sara hadde født ham, kalte Abraham med navnet Isak. |
| 4 og Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, sådan som Gud havde befalet. | 4 og Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, således som Gud havde pålagt ham. | 4 Abraham omskar sin sønn Isak da han var åtte dager gammel, slik Gud hadde befalt ham. |
| 5 Abraham var hundrede år, da han fik sin søn Isak. | 5 Abraham var 100 år gammel, da hans søn Isak fødtes ham. | 5 Abraham var hundre år gammel da hans sønn Isak ble født til ham. |
| 6 Men Sara sagde: "Gud har skabt latter for mig. Enhver, der hører det, må le ad mig." | 6 Da sagde Sara: »Gud ham beredt mig latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.« | 6 Sara sa: "Gud har gitt meg latter, og enhver som hører dette, kommer til å le sammen med meg." |
| 7 Hun sagde også: "Hvem skulle have fortalt Abraham, at Sara ville komme til at amme børn? Og nu har jeg født ham en søn i hans alderdom." | 7 Og hun sagde: »Hvem skulle have sagt Abraham, at Sara ammer børn! Sandelig, jeg har født ham en søn i hans alderdom!« | 7 Hun sa også: "Hvem skulle ha fortalt Abraham at Sara kom til å amme barn? For jeg har født ham en sønn da han var gammel." |
| 8 Da drengen voksede til, blev han vænnet fra, og Abraham holdt et stort gilde, den dag Isak blev vænnet fra. | 8 drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra. | 8 Barnet vokste og ble avvent, og Abraham stelte i stand en stor fest den dagen Isak ble avvent. |
| 9 Men da Sara så den søn, som den egyptiske kvinde Hagar havde født Abraham, lege med Isak, | 9 Men da Sara så ægypterinden Hagars søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes søn Isak, | 9 Men Sara så at sønnen som egypterkvinnen Hagar hadde født Abraham, spottet. |
| 10 sagde hun til Abraham: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak." | 10 sagde hun til Abraham: »Jag den trælkvinde og hendes søn bort, thi ikke skal denne trælkvindes søn arve sammen med min søn, med Isak!« | 10 Derfor sa hun til Abraham: "Kast ut denne trellkvinnen og hennes sønn! For trellkvinnens sønn skal ikke arve sammen med min sønn, Isak." |
| 11 Det tog Abraham sig meget nær, fordi det var hans søn. | 11 Derover blev Abraham såre ilde til mode for sin søns skyld; | 11 Abraham ble svært ulykkelig over dette for sin sønns skyld. |
| 12 Men Gud sagde til Abraham: "Du skal ikke tage dig det nær for drengens og din trælkvindes skyld. Gør alt, hvad Sara siger til dig, for det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn. | 12 men Gud sagde til Abraham: »Vær ikke ilde til mode over drengen og din trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit afkom nævnes; | 12 Men Gud sa til Abraham: "Vær ikke ulykkelig for guttens skyld eller for din trellkvinnes skyld. I alt Sara har sagt deg, skal du lyde hennes røst. For i Isak skal din ætt bli kalt. |
| 13 Men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et folk, fordi han er din søn." | 13 men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et stort folk; han er jo dit afkom!« | 13 Men også av trellkvinnens sønn vil Jeg gjøre et folk, for han er din sønn." |
| 14 Tidligt næste morgen gav Abraham Hagar noget brød og en lædersæk medvand, satte drengen på hendes skulder og sendte hende væk. Hun tog af sted, men for vild i Be'ershebas ørken. | 14 Tidligt næste morgen tog da Abraham brød og en sæk vand og gav Hagar det, og drengen satte han på hendes skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af sted, for hun vild i Be'ersjebas ørken, | 14 Neste morgen stod Abraham tidlig opp. Han tok brød og en skinnsekk med vann, gav det til Hagar og la det på skulderen hennes. Slik sendte han henne bort sammen med gutten. Da drog hun bort og vandret omkring i ødemarken ved Be'er-Sjeba. |
| 15 Da vandet i sækken slap op, lagde hun drengen under en busk | 15 og vandet slap op i hendes sæk; da lagde hun drengen hen under en af buskene | 15 Vannet i skinnsekken ble brukt opp, og hun la gutten under en av buskene. |
| 16 og gik hen og satte sig i et bueskuds afstand, for hun tænkte: "Jeg vil ikke se drengen dø." Hun satte sig og brast i gråd. | 16 og gik hen og satte sig i omtrent et pileskuds afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: »Jeg kan ikke udholde at se drengen dø!« Og således sad hun, medens drengen græd højt. | 16 Så gikk hun og satte seg rett overfor ham, på et bueskudds avstand. For hun sa: "Jeg holder ikke ut å se gutten dø." Hun satt rett overfor ham og gråt høylytt. |
| 17 Men Gud hørte drengen, og Guds engel råbte fra himlen til Hagar: "Hvad er der i vejen, Hagar? Du skal ikke være bange, for Gud har hørt drengen der, hvor han ligger. | 17 Da hørte Gud drengens gråd, og Guds engel råbte til Hagar fra himmelen og sagde til hende: »Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt drengens røst der, hvor,han ligger; | 17 Gud hørte guttens stemme. Da ropte Guds Engel til Hagar fra himmelen og sa til henne: "Hva er det som plager deg, Hagar? Frykt ikke, for Gud har hørt guttens røst, der han er. |
| 18 Gå hen og løft ham op, og pas på ham, for jeg vil gøre ham til et stort folk." | 18 rejs dig, hjælp drengen op og tag ham ved hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort folk!« | 18 Stå opp, reis gutten opp og hold ham med hånden din, for Jeg skal gjøre ham til et stort folk." |
| 19 Så åbnede Gud hendes øjne, og hun opdagede en brønd. Hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen noget at drikke. | 19 Da åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en brønd med vand; og hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen at drikke. | 19 Så åpnet Gud øynene hennes, og hun så en vannkilde. Hun gikk bort og fylte skinnsekken med vann og gav gutten å drikke. |
| 20 Gud var med drengen, og han voksede til og slog sig ned i ørkenen og blev bueskytte. | 20 Og Gud var med drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i ørkenen og blev bueskytte. | 20 Gud var med gutten. Han vokste og bodde i ødemarken og ble bueskytter. |
| 21 Han boede i Parans ørken, og hans mor tog en kone til ham fra Egypten. | 21 Han boede i Parans ørken, og hans moder tog ham en hustru fra Ægypten. | 21 Han bodde i Paran-ørkenen, og hans mor tok en hustru til ham fra Egypt. |
| 22 På den tid sagde Abimelek og hans hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig. | 22 Ved den tid sagde Abimelek og hans hærfører pikol til Abraham: »Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for; | 22 Det skjedde på den tiden at Abimelek og Pikol, øverstkommanderende for hæren hans, talte til Abraham og sa: "Gud er med deg i alt det du gjør. |
| 23 Sværg nu her på stedet ved Gud, at du aldrig vil bedrage mig eller min slægt og mine efterkommere. Den troskab, jeg har vist dig, skal du vise mig og det land, hvor du bor som fremmed." | 23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!« | 23 Så sverg for meg nå ved Gud at du ikke vil opptre falskt overfor meg, mitt avkom eller min etterslekt. Men etter den vennlighet jeg har vist deg skal du gjøre mot meg og mot landet der du har bodd." |
| 24 Abraham svarede, at han ville sværge. | 24 Da svarede Abraham: »Jeg vil sværge!« | 24 Abraham sa: "Jeg skal sverge på det." |
| 25 Men han krævede Abimelek til regnskab for en brønd, som Abimeleks folk havde taget fra ham. | 25 Men Abraham krævede Abimelek til regnskab for en brønd, som Abimeleks folk havde tilranet sig. | 25 Men Abraham klaget til Abimelek på grunn av en brønn som Abimeleks tjenere hadde tilrøvet seg. |
| 26 Abimelek sagde: "Jeg ved ikke, hvem der har gjort det. Du har ikke fortalt mig om det, og jeg har heller ikke hørt det før i dag." | 26 Da svarede Abimelek: »Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i dag!« | 26 Abimelek sa: "Jeg vet ikke hvem som har gjort dette. Du har ikke fortalt meg det, og jeg har heller ikke hørt om det før i dag." |
| 27 Så tog Abraham nogle får og køer og gav dem til Abimelek, og de sluttede pagt. | 27 Da tog Abraham småkvæg og hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de pagt med hinanden. | 27 Så tok Abraham småfe og storfe og gav det til Abimelek, og de to sluttet en pakt. |
| 28 Abraham stillede syv lam til side, | 28 Men Abraham satte syv lam til side, | 28 Abraham satte til side sju sauelam fra flokken. |
| 29 og Abimelek spurgte ham: "Hvad skal de syv lam bruges til, som du har stillet til side?" | 29 og da Abimelek spurgte ham: »Hvad betyder de syv lam, du der har sat til side?« | 29 Da spurte Abimelek Abraham: "Hvorfor har du satt disse sju sauelammene til side her for seg selv?" |
| 30 Han svarede: "De syv lam skal du modtage af mig som vidnesbyrd om, at det er mig, der har gravet denne brønd." | 30 svarede han: »Jo, de syv lam skal du modtage af min hånd til vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne brønd.« | 30 Han sa: "Du skal ta imot disse sju sauelammene fra min hånd til vitne om at jeg har gravd denne brønnen." |
| 31 Derfor kalder man dette sted Be'ersheba, for dér aflagde de ed. | 31 Derfor kaldte man dette sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden eder; | 31 Derfor kalte han dette stedet Be'er-Sjeba, fordi de to avla ed der. |
| 32 Da de havde sluttet pagt i Be'ersheba, tog Abimelek og hans hærfører Pikol af sted og vendte tilbage til filistrenes land. | 32 og de sluttede pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans hærfører pikol op og vendte tilbage til filisternes land. | 32 På den måten sluttet de en pakt i Be'er-Sjeba. Så brøt Abimelek opp sammen med Pikol, øverstkommanderende for hæren hans, og de vendte tilbake til Filisterlandet. |
| 33 Abraham plantede en tamarisk i Be'ersheba, og der påkaldte han Herren den evige Guds navn. | 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der Herren den evige Guds navn. | 33 Abraham plantet et tamarisk-tre i Be'er-Sjeba, og der påkalte han Herrens, Den Evige Guds navn. |
| 34 Abraham boede lang tid som fremmed i filistrenes land. | 34 Og Abraham boede en tid lang; som fremmed i filisternes land. | 34 Abraham ble boende i Filisterlandet i mange dager. |