Første Mosebog 23 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Sara levede 127 år. | 1 Sara levede 127 år, så mange var Saras leveår. | 1 Sara levde i hundre og tjuesju år. Dette var Saras leveår. |
| 2 Så døde hun i Kirjat-Arba, det samme som Hebron, i Kana'an, og Abraham gik ind for at holde ligklage og græde over Sara. | 2 Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans land. Så gik Abraham hen og holdt klage over Sara og begræd hende. | 2 Så døde Sara i Kirjat-Arba, det er Hebron, i Kanaans land, og Abraham kom for å sørge over Sara og gråte over henne. |
| 3 Derefter forlod han den døde og gik hen til hittitterne og sagde: | 3 Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til Hetiterne: | 3 Så stod Abraham opp og forlot sin døde, og han talte til Hets sønner og sa: |
| 4 "Jeg er fremmed og tilflytter hos jer. Overlad mig en gravplads hos jer, så jeg kan bringe den døde ud og begrave hende." | 4 »Jeg er gæst og fremmed hos eder; men giv mig et gravsted hos eder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mit ansigt!« | 4 "Jeg er en fremmed og en innflytter blant dere. Gi meg en eiendom jeg kan ha til gravsted blant dere, så jeg kan begrave min døde et sted ute av syne." |
| 5 Hittitterne svarede Abraham: | 5 Da svarede hetiterne Abraham: | 5 Hets sønner svarte Abraham og sa til ham: |
| 6 "Hør på os, herre! Du er en Guds stormand iblandt os! Begrav du den døde i den bedste af vores grave! Ingen af os vil nægte dig sin grav til at begrave den døde i." | 6 »Hør os, herre! En Guds fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste grave! Ikke en af os vil nægte dig sin grav og hindre dig i at jorde din døde.« | 6 "Hør på oss, min herre! Du er en Guds høvding blant oss. Du kan begrave din døde på det beste av gravstedene våre. Ingen av oss skal nekte deg gravstedet sitt; du skal få begrave din døde." |
| 7 Abraham rejste sig; han kastede sig ned for landets folk, hittitterne, | 7 Men Abraham stod op og bøjede sig for hetiterne, folkene der på stedet, | 7 Da stod Abraham opp og falt på kne for folket i landet, Hets sønner. |
| 8 og sagde til dem: "Hvis I indvilliger i, at jeg bringer den døde ud og begraver hende, så hør på mig! Læg et godt ord ind for mig hos Sohars søn Efron, | 8 og sagde til dem: »Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og bringer hende bort fra mit ansigt, så føj mig i at lægge et godt ord ind for mig hos Efron, Zohars søn, | 8 Han talte til dem og sa: "Hvis det er deres ønske at jeg begraver min døde et sted ute av syne, så hør på meg! Legg inn et godt ord for meg hos Efron, Sohars sønn, |
| 9 så han overlader mig Makpelas hule, som tilhører ham, og som ligger i udkanten af hans mark. I jeres nærvær skal han til den fulde pris lade mig få den til gravplads." | 9 så han giver mig sin klippehule i makpela ved udkanten af sin mark; for fuld betaling skal han i eders nærværelse give mig den til gravsted!« | 9 så han kan gi meg Makpela-hulen, som er hans, og som ligger ved enden av jordeiendommen hans. La ham selge meg den for full pris, som en eiendom jeg kan ha til gravsted blant dere." |
| 10 Nu sad Efron sammen med hittitterne, og hittitten Efron tog til orde og sagde til Abraham, mens alle de hittitter, der sad i byporten, hørte på: | 10 Men Efron sad blandt hetiterne; og hetiten Efron svarede Abraham i hetiternes påhør, så mange som gik ind gennem hans bys port: | 10 Efron bodde blant Hets sønner, og hetitten Efron svarte Abraham, så Hets sønner, alle som kom inn gjennom byporten, hørte det, og han sa: |
| 11 "Nej, hør på mig, herre! Jeg giver dig marken, og hulen, der er på den, giver jeg dig. I mine landsmænds nærvær overlader jeg dig den. Gå hen og begrav den døde!" | 11 »Gid min herre ville høre mig! Marken giver jeg dig, og hulen derpå giver jeg dig; i mit folks nærværelse giver jeg dig den; jord du kun din døde!« | 11 "Nei, min herre, hør på meg! Jeg gir deg jordstykket og hulen som er på det. Jeg gir den til deg i nærvær av mitt folks sønner. Jeg gir den til deg. Begrav din døde!" |
| 12 Abraham kastede sig ned for landets folk, | 12 Da bøjede Abraham sig for folkene der på stedet | 12 Da falt Abraham på kne for folket i landet, |
| 13 og i deres påhør sagde han til Efron: "Ville du blot høre på mig! Jeg vil betale, hvad marken koster! Tag imod det! Så vil jeg begrave den døde dér." | 13 Og sagde til Efron i deres påhør: »Om du blot - gid du dog ville høre mig! Jeg giver dig, hvad marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der.« | 13 og han talte til Efron så folket i landet hørte det, og sa: "Hvis du vil gi meg den, så hør på meg! Jeg vil gi deg penger for jorden. Ta imot dem fra meg, så vil jeg begrave min døde der." |
| 14 Men Efron svarede Abraham: | 14 Da sagde Efron til Abraham: | 14 Efron svarte Abraham og sa til ham: |
| 15 "Hør dog på mig, herre! Hvad betyder et stykke jord, der er fire hundrede sekel værd, mellem dig og mig? Begrav du den døde!" | 15 »Gid min herre ville høre mig! Et stykke land til 400 sekel sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din døde!« | 15 "Min herre, hør på meg! Landet er verd fire hundre sekel sølv. Hva er det mellom meg og deg? Begrav du din døde!" |
| 16 Abraham forstod Efron og afvejede den sum, Efron havde nævnt i hittitternes påhør, fire hundrede sekel gangbart sølv. | 16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den sum, han havde nævnet i hetiternes påhør, 400 sekel sølv i gangbar mønt. | 16 Abraham hørte på Efron, og Abraham veide opp for Efron så mye sølv som han hadde nevnt mens Hets sønner hørte på, fire hundre sekel sølv, etter den pengeverdien handelsmennene bruker. |
| 17 Sådan overgik Efrons mark i Makpela øst for Mamre, marken med hulen, der er på den, og alle træerne på marken i hele dens udstrækning | 17 Således gik Efrons mark i makpela over for Mamre i hele sin udstrækning tillige med klippehulen og alle træerne på marken | 17 Slik ble det bekreftet i nærvær av Hets sønner, i nærvær av alle som gikk inn gjennom byporten, |
| 18 til Abraham som ejendom i nærvær af alle de hittitter, der sad i byporten. | 18 Over i Abrahams eje i hetiternes næværelse, så mange som gik ind gennem hans bys port. | 18 at Efrons jord i Makpela, den som var rett overfor Mamre, jordstykket og hulen som var på det, og alle trærne som var innenfor grensene av jordstykket, ble overdratt til Abraham. |
| 19 Derpå begravede Abraham sin kone Sara i hulen på Makpelas mark øst for Mamre, det samme som Hebron, i Kana'an. | 19 Derefter jordede Abraham sin hustru Sara i klippehulen på makpelas mark over for Mamre, det er hebron, i Kana'ans land. | 19 Etter dette begravde Abraham sin hustru Sara i hulen på Makpela-jordet ved Mamre, det er Hebron, i Kanaans land. |
| 20 Marken med hulen, der er på den, overgik som gravplads til Abraham fra hittitterne. | 20 Og marken med klippehulen derpå gik fra hetiterne over til Abraham som gravsted. | 20 Jorden og hulen som er på den, ble overdratt til Abraham av Hets sønner, som en eiendom han skulle ha til gravsted. |