Første Mosebog 29 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jakob fortsatte sin rejse til landet, hvor østens folk bor. | 1 Derpå fortsatte Jakob sin vandring og drog til østens børns land. | 1 Så la Jakob på vei og nådde landet til Østens folk. |
| 2 Han fik øje på en brønd på marken, hvor der lå tre fårehjorde; fra den brønd gav man nemlig hjordene vand. Der lå en stor sten over brønden, | 2 Da fik han øje på en brønd på marken og tre hjorde af småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den brønd vandede man hjordene; og over hullet lå der en stor sten, | 2 Han så, og se, der var det en brønn på marken. Og se, ved den lå det tre saueflokker. For fra denne brønnen gav de flokkene drikke. Det lå en stor stein over åpningen på brønnen. |
| 3 og først når alle hjordene var samlet, kunne man vælte stenen væk fra brønden og give dyrene vand. Så væltede man stenen på plads over brønden. | 3 som man først væltede bort, når alle hjordene var samlede, for siden, når dyrene var vandet, at vælte den på plads igen. | 3 Der ble alle flokkene samlet, og da rullet de steinen bort fra åpningen på brønnen. De gav småfeet drikke og la steinen tilbake på plass over åpningen på brønnen. |
| 4 Jakob spurgte: "Hvor er I fra, brødre?" De svarede: "Vi er fra Karan." | 4 Jakob spurgte dem: »Hvor er I fra, brødre?« De svarede: »Fra Karan!« | 4 Jakob sa til dem: "Mine brødre, hvor kommer dere fra?" De sa: "Vi er fra Karan." |
| 5 Han spurgte: "Kender I Laban, Nakors søn?" "Ja," svarede de. | 5 Da spurgte han dem: »Kender I Laban, Nakors søn?« De svarede: »Ja, ham kender vi godt.« | 5 Da sa han til dem: "Kjenner dere Laban, Nakors sønn?" De sa: "Ja, ham kjenner vi." |
| 6 "Hvordan har han det?" spurgte Jakob, og de svarede: "Han har det godt. Der kommer for resten hans datter Rakel med fårene. | 6 Han spurgte da: »Går det ham vel? De svarede: »Ja, det går ham vel; se, hans datter Rakel kommer netop med hjorden derhenne!« | 6 Så sa han til dem: "Har han fred?" De sa: "Ja, han har fred. Og se, hans datter Rakel kommer med småfeet." |
| 7 Jakob sagde: "Det er stadig højlys dag; det er for tidligt at drive dyrene sammen. Giv dog fårene vand, og driv dem ud på græs!" | 7 Da sagde han: »Det er jo endnu højlys dag og for tidligt at drive kvæget sammen; vand dyrene og før dem ud på græsgangene!« | 7 Da sa han: "Se, ennå er det høylys dag. Det er ikke tiden for å samle buskapen. Gi sauene drikke og ta dem med ut på beite!" |
| 8 Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle hjordene er samlet; så kan stenen væltes væk fra brønden, og vi kan give fårene vand." | 8 Men de svarede: »Det kan vi ikke, før alle hyrderne er samlede; først når de vælter stenen fra brøndhullet, kan vi vande dyrene.« | 8 Men de sa: "Det kan vi ikke gjøre før alle flokkene er samlet og de har rullet steinen bort fra åpningen på brønnen. Da kan vi gi småfeet drikke." |
| 9 Mens han stod og talte med dem, kom Rakel med sin fars får, som hun vogtede. | 9 Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin faders hjord, som hun vogtede; | 9 Mens han snakket med dem, kom Rakel med småfeet til sin far, for hun var gjeterjente. |
| 10 Da Jakob så Labans datter Rakel og hans får, gik han hen og væltede stenen væk fra brønden og gav sin morbror Labans får vand. | 10 og så snart Jakob så sin morbroder Labans datter Rakel og hans hjord, gik han hen og væltede stenen fra brøndhullet og vandede sin morbroder Labans hjord. | 10 Da skjedde det: Da Jakob så Rakel, datter av sin morbror Laban, og småfeet til sin morbror Laban, gikk Jakob bort og rullet steinen vekk fra åpningen til brønnen. Så lot han småfeet til sin morbror Laban få drikke. |
| 11 Så kyssede han Rakel og brast i gråd. | 11 Så kyssede han Rakel og brast i gråd; | 11 Deretter kysset Jakob Rakel, og så brast han i gråt. |
| 12 Han fortalte hende, at han var en slægtning af hendes far, og at han var søn af Rebekka, og hun skyndte sig hjem og fortalte det til sin far. | 12 og han fortalte hende; at han var hendes faders frænde, en søn af Rebakka: Da skyndte hun sig hjem til sin fader og fortalte ham det« | 12 Jakob fortalte Rakel at han var en slektning av hennes far, og at han var Rebekkas sønn. Da sprang hun av sted og fortalte det til sin far. |
| 13 Da Laban hørte om sin søstersøn Jakob, løb han ud til ham, omfavnede og kyssede ham og tog ham med hjem. Jakob fortalte Laban alt, hvad der var sket, | 13 Og så snart Laban hørte om sin søstersøn Jakob, løb han ham i møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket; | 13 Det skjedde da Laban fikk høre meldingen om sin søstersønn Jakob, at han sprang ham i møte. Han omfavnet ham og kysset ham, og tok ham med til sitt hus. Så fortalte han Laban alt som hadde hendt. |
| 14 og Laban sagde til ham: "Du er af samme kød og blod som jeg!" Så blev Jakob hos ham en måneds tid. | 14 og Laban sagde: »Ja, du er mit kød og blod!« Han blev nu hos ham en månedstid. | 14 Laban sa til ham: "Sannelig, du er mine bein og mitt kjøtt." Så ble han hos ham i en måned. |
| 15 Laban sagde til ham: "Du skal ikke tjene gratis hos mig, blot fordi du er min slægtning; sig, hvad du vil have i løn!" | 15 Så sagde Laban til Jakob: »Skulle du tjene mig for intet fordi du er min frænde? Sig mig. hvad du vil have i løn!« | 15 Laban sa til Jakob: "Skulle du tjene meg for ingenting fordi du er min slektning? Si meg, hva skal du ha som lønn?" |
| 16 Nu havde Laban to døtre; Den ældste hed Lea og den yngste Rakel. | 16 Nu havde Laban to døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel; | 16 Laban hadde to døtre. Navnet på den eldste var Lea, og navnet på den yngste var Rakel. |
| 17 Lea havde matte øjne, mens Rakel var smuk og så dejlig ud. | 17 Leas øjne var matte, men Rakel havde en dejlig skikkelse og så dejlig ud, | 17 Lea hadde milde øyne, men Rakel var vakker både av skikkelse og utseende. |
| 18 Jakob var forelsket i Rakel, og han sagde: "Jeg vil tjene hos dig syv år for din yngste datter Rakel." | 18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: »Jeg vil tjene dig syv år for din yngste datter Rakel.« | 18 Jakob elsket Rakel, så han sa: "Jeg vil tjene deg i sju år for Rakel, din yngste datter." |
| 19 Laban svarede: "Jeg vil hellere give hende til dig end til nogen anden. Bliv hos mig!" | 19 Laban svarede: »Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!« | 19 Laban sa: "Det er bedre at jeg gir henne til deg enn at jeg skulle gi henne til en annen mann. Bli hos meg!" |
| 20 Så tjente Jakob hos ham syv år for Rakel; men han følte det kun som nogle få dage, fordi han elskede hende. | 20 Så tjente Jakob syv år for Rakel; og de syntes ham kun nogle få dage, fordi han elskede hende. | 20 Så tjente Jakob i sju år for Rakel, og for ham var det bare som noen få dager, fordi han elsket henne. |
| 21 Jakob sagde til Laban: "Tiden er udløbet; lad mig nu få min kone så jeg kan gå ind til hende." | 21 Derefter sagde Jakob til Laban: »Giv mig min hustru, nu min tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!« | 21 Så sa Jakob til Laban: "Gi meg min hustru, så jeg kan gå inn til henne, for alle dagene er gått." |
| 22 Laban samlede da alle mændene der på stedet til gilde; | 22 Så indbød Laban alle mændene på stedet til gæstebud. | 22 Laban samlet alle mennene på stedet og stelte i stand en fest. |
| 23 men om aftenen tog han sin datter Lea og førte hende til Jakob, som gik ind til hende. | 23 Men da aftenen kom, tog han sin, datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende. | 23 Da kvelden kom, skjedde det at han tok sin datter Lea og førte henne til Jakob, og han gikk inn til henne. |
| 24 Og Laban overlod sin trælkvinde Zilpa til sin datter Lea. | 24 Og Laban gav sin datter Lea sin trælkvinde Zilpa til trælkvinde. | 24 Laban gav sin tjenestepike Silpa som tjenestepike for sin datter Lea. |
| 25 Om) morgenen opdagede Jakob, at det var Lea, og han sagde til Laban: "Hvad er det, du har gjort mod mig? Det var jo for Rakel, jeg tjente hos dig. Hvorfor har du narret mig?" | 25 Da det nu om morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: »Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?« | 25 Da morgenen kom, skjedde det: Se, hun var Lea. Da sa han til Laban: "Hva er det du har gjort mot meg? Var det ikke for Rakel jeg tjente deg? Hvorfor har du da sveket meg?" |
| 26 Laban svarede: "Her på stedet er det ikke skik at gifte den yngste bort før den ældste. | 26 Laban svarede: »Det er ikke skik og brug her til lands at give den yngste bort før den ældste; | 26 Laban sa: "På våre trakter blir det ikke gjort på den måten at man gir bort den yngste før den førstefødte. |
| 27 Men lad nu hendes bryllupsuge gå til ende; så skal du også få Rakel, mod at du tjener hos mig syv år til." | 27 men lad nu bryllupsugen gå til ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min tjeneste syv år til.« | 27 La uken hennes bli fullført, så skal vi også gi deg den andre for den tjenesten du skal gjøre for meg i sju år til." |
| 28 Detsagde Jakob ja til, og da ugen var omme, gav Laban ham sin datter Rakel til kone. | 28 Det gik Jakob ind på, og da bryllupsugen var til ende, gav Laban ham sin datter Rakel til hustru. | 28 Da gjorde Jakob det, og han lot uken hennes bli fullført. Så gav Laban ham sin datter Rakel som hustru. |
| 29 Og Laban overlod sin trælkvinde Bilha til sin datter Rakel. | 29 Og Laban gav sin datter Rakel sin trælkvinde bilha til trælkvinde. | 29 Laban gav sin tjenestepike Bilha som tjenestepike for sin datter Rakel. |
| 30 Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå tjente han hos Laban syv år til. | 30 Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans tjeneste syv år til. | 30 Så gikk Jakob også inn til Rakel, og han elsket Rakel mer enn Lea. Og han tjente Laban i sju år til. |
| 31 Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes moderliv; mens Rakel var ufrugtbar. | 31 Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes moderliv, medens Rakel var ufrugtbar. | 31 Da Herren så at Lea ikke ble elsket, åpnet Han hennes morsliv. Men Rakel var ufruktbar. |
| 32 Lea blev gravid og fødte en søn, som hun gav navnet Ruben, for hun sagde: "Herren har set til min lidelse. Nu må min mand elske mig." | 32 Så blev Lea frugtsommelig og fødte en søn, som hun gav navnet Ruben; thi hun sagde: »Herren har set til min ulykke; nu vil min mand elske mig!« | 32 Så ble Lea med barn og fødte en sønn. Hun kalte ham med navnet Ruben, for hun sa: "Herren har sett til meg i min fornedrelse, derfor vil min mann nå elske meg." |
| 33 Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: "Herren har hørt, at jeg er tilsidesat, og har givet mig også denne søn." Derfor gav hun ham navnet Simeon. | 33 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn;og hun sagde: »Herren hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!« Derfor gav hun ham navnet Simeon. | 33 Så ble hun med barn en gang til og fødte en sønn. Hun sa: "Fordi Herren har hørt at jeg ikke er elsket, har Han også gitt meg denne sønnen." Hun kalte ham med navnet Simeon. |
| 34 Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: "Nu må min mand knytte sig til mig, for jeg har født ham tre sønner." Derfor gav hun ham navnet Levi. | 34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn; og hun sagde: »Nu må da endelig min mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre sønner.« Derfor gav hun ham navnet Levi. | 34 Igjen ble hun med barn og fødte en sønn, og hun sa: "Denne gangen vil min mann holde seg til meg, for jeg har født ham tre sønner." Derfor kalte hun ham med navnet Levi. |
| 35 Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: "Nu vil jeg takke Herren." Derfor gav hun ham navnet Juda. Så fik hun ikke flere børn. | 35 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en søn; og hun sagde: »Nu vil jeg prise Herren!« Derfor gav hun ham navnet Juda. Så fik hun ikke flere børn. | 35 Enda en gang ble hun med barn og fødte en sønn, og hun sa: "Nå vil jeg prise Herren." Derfor kalte hun ham med navnet Juda. Så sluttet hun å få barn. |