Første Mosebog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven." | 1 Men slangen var træskere end alle markens andre dyr, som Gud Herren havde gjort og den sagde til kvinden: »Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?« | 1 Slangen var listigere enn noe annet dyr som Herren Gud hadde gjort på marken. Han sa til kvinnen: "Har Gud virkelig sagt: Dere skal ikke ete av noe tre i hagen?" |
| 2 Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, | 2 Kvinden svarede: »Vi har lov at spise af frugten på havens træer; | 2 Men kvinnen svarte slangen: "Vi kan ete frukten av trærne i hagen, |
| 3 men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø." | 3 kun af frugten fra træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!« | 3 men om frukten på treet som er midt i hagen, har Gud sagt: Dere skal ikke ete av den og ikke røre den, ellers skal dere dø." |
| 4 Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! | 4 Da sagde slangen til kvinden: »I skal ingenlunde dø; | 4 Da sa slangen til kvinnen: "Dere skal slett ikke dø. |
| 5 Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." | 5 men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!« | 5 For Gud vet at på den dagen dere eter av det, skal øynene deres bli åpnet. Dere skal bli slik som Gud og kjenne godt og ondt." |
| 6 Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. | 6 Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste. | 6 Da kvinnen så at treet var godt å ete av, at det var en lyst for øynene og et tre til begjær siden det kunne gi forstand, tok hun av frukten og åt. Hun gav også sin mann, som var hos henne, og han åt. |
| 7 Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. | 7 Da åbnedes begges øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig. | 7 Da ble øynene åpnet på dem begge, og de skjønte at de var nakne. De flettet sammen fikenblad og dekket seg nedentil. |
| 8 Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. | 8 Da dagen blev sval, hørte de Gud Herren vandre i haven, og Adam og hans hustru skjulte sig for ham inde mellem havens træer. | 8 De hørte da lyden av Herren Gud som gikk omkring i hagen på den svale tiden av dagen, og Adam og hans hustru gjemte seg for Herren Guds åsyn mellom trærne i hagen. |
| 9 Gud Herren kaldte på Adam: "Hvor er du.?" | 9 Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: »Hvor er du?« | 9 Da kalte Herren Gud på Adam og sa til ham: "Hvor er du?" |
| 10 og han svarede: "Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." | 10 Han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!« | 10 Han svarte: "Jeg hørte stemmen Din i hagen, og jeg ble redd fordi jeg var naken, så jeg gjemte meg." |
| 11 Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?" | 11 Da sagde han: »Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?« | 11 Da sa Han: "Hvem har fortalt deg at du er naken? Har du ett av det treet som Jeg forbød deg å ete av?" |
| 12 Adam svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." | 12 Adam svarede: »Kvinden, som du satte ved min side, gav mig af træet, og så spiste jeg.« | 12 Da sa Adam: "Kvinnen som Du gav meg til å være sammen med meg, hun gav meg av treet, og jeg åt." |
| 13 Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede: "Slangen forledte mig til at spise." | 13 Da sagde Gud Herren til kvinde: »Hvad har du gjort!« Kvinden svarede: »Slangen forførte mig, og så spiste jeg.« | 13 Herren Gud sa til kvinnen: "Hva er det du har gjort?" Kvinnen sa: "Slangen forførte meg, og jeg åt." |
| 14 Da sagde Gud Herren til slangen: "Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skalduæde, alle dine dage. | 14 Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage! | 14 Så sa Herren Gud til slangen: "Fordi du har gjort dette, skal du være forbannet framfor alt feet, og framfor hvert dyr på marken. På buken skal du krype, og støv skal du ete alle ditt livs dager. |
| 15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen." | 15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!« | 15 Jeg setter fiendskap mellom deg og kvinnen, og mellom din ætt og hennes Ætt. Han skal knuse ditt hode, og du skal knuse Hans hæl." |
| 16 Til kvinden sagde han: "Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig." | 16 Til kvinden sagde han: »Jeg vil meget mangfoldiggøre dit svangerskabs møje; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!« | 16 Til kvinnen sa Han: "Jeg skal gjøre din smerte overmåte stor, i ditt svangerskap. Med smerte skal du føde barn. Din lyst skal stå til din mann, men han skal råde over deg." |
| 17 Til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. | 17 Og til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage; | 17 Til Adam sa Han: "Fordi du fulgte din hustrus røst og åt av treet som Jeg gav deg et bud om og sa: "Du skal ikke ete av det", så skal jorden være forbannet for din skyld. Med smerte skal du ete av den alle ditt livs dager. |
| 18 Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. | 18 torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde; | 18 Torner og tistler skal den frambære for deg, og du skal ete av markens vekster. |
| 19 I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive." | 19 i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!« | 19 I ditt ansikts sved skal du ete ditt brød, inntil du vender tilbake til jorden. For av den er du tatt. For støv er du, og til støv skal du vende tilbake." |
| 20 Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. | 20 Men Adam kaldte sin hustru Eva, thi hun blev moder til alt levende. | 20 Adam kalte sin hustru Eva, for hun ble mor til alle som lever. |
| 21 Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. | 21 Derpå gjorde Gud Herren skindkjortlet til Adam og hans hustru og klædte dem dermed. | 21 Herren Gud laget kjortler av skinn til Adam og hans hustru, og Han kledde dem. |
| 22 Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" | 22 Men Gud Herren sagde: »Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!« | 22 Så sa Herren Gud: "Se, mennesket er blitt som en av Oss til å kjenne godt og ondt. Bare han nå ikke rekker ut hånden og eter av livets tre, så han lever evig." |
| 23 Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. | 23 Så forviste Gud Herren ham fra edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af; | 23 Derfor sendte Herren Gud ham ut av Edens hage for å dyrke den jorden han selv var tatt av. |
| 24 Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. | 24 og han drev mennesket ud, og østen for edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. | 24 Så drev Han mennesket ut, og Han satte kjeruber øst for Edens hage og et flammende sverd som svingte i alle retninger, for å vokte veien til livets tre. |