Første Mosebog 30 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob nogen børn, blev hun skinsyg på sin søster og sagde til Jakob: "Skaf mig børn, ellers dør jeg!" | 1 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget barn, blev hun skinsyg på sin søster og sagde til Jakob: »Skaf mig børn, ellers dør jeg!« | 1 Da Rakel så at hun ikke fødte Jakob barn, ble Rakel misunnelig på sin søster, og hun sa til Jakob: "Gi meg barn, ellers dør jeg!" |
| 2 Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds sted? Det er ham, der har nægtet dig livsfrugt." | 2 Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: »Er jeg i Guds sted? Det er jo ham, der har nægtet dig livsfrugt!« | 2 Men da ble Jakobs vrede opptent mot Rakel, og han sa: "Er jeg i Guds sted, Han som har holdt tilbake frukten fra ditt morsliv?" |
| 3 Hun sagde: "Her er min trælkvinde Bilha. Gå ind til hende; hun skal føde på mine knæ, så jeg kan få sønner ved hende." | 3 så sagde hun: »Der er min trælkvinde bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine knæ og jeg få sønner ved hende!« | 3 Da sa hun: "Her er min trellkvinne Bilha. Gå inn til henne, så skal hun føde på mine knær, så også jeg kan få barn ved henne." |
| 4 Hun gav ham sin trælkvinde Bilha til kone, og Jakob gik ind til hende. | 4 Og hun gav ham sin trælkvinde bilha til hustru, og Jakob gik ind til hende. | 4 Så gav hun ham sin tjenestepike Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne. |
| 5 Bilha blev gravid og fødte Jakob en søn; | 5 Så blev bilha frugtsommelig og fødte Jakob en søn, | 5 Bilha ble med barn og fødte Jakob en sønn. |
| 6 Rakel sagde: "Gud har skaffet mig ret; han har hørt min bøn og givet mig en søn." Derfor gav hun ham navnet Dan. | 6 og Rakel sagde: »Gud har hjulpet mig til min ret, han har hørt min røst og givet mig en søn.« Derfor gav hun ham navnet Dan. | 6 Da sa Rakel: "Gud har avsagt dom for meg. Han har også hørt min røst og gitt meg en sønn." Derfor kalte hun ham med navnet Dan. |
| 7 Rakels trælkvinde Bilha blev igen gravid og fødte Jakob en søn; | 7 Siden blev Rakels trælkvinde bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden søn; | 7 Rakels tjenestekvinne Bilha ble igjen med barn og fødte Jakob en sønn til. |
| 8 Rakel sagde: "Jeg har kæmpet svære kampe med min søster, og jeg har vundet." Derfor gav hun ham navnet Naftali. | 8 og Rakel sagde: »Gudskampe har jeg kæmpet med min søster og sejret.« Derfor gav hun ham navnet Naftali. | 8 Rakel sa: "Guds kamper har jeg kjempet med min søster, og sannelig har jeg fått overmakten." Så kalte hun ham med navnet Naftali. |
| 9 Da Lea så, at hun ikke fik flere børn; tog hun sin trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til kone. | 9 Men da Lea så, at hun ikke fik flere børn, tog hun sin trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til hustru; | 9 Da Lea så at hun hadde sluttet å føde barn, tok hun sin tjenestepike Silpa og gav henne til Jakob som hustru. |
| 10 Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob en søn; | 10 og da Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob en søn, | 10 Leas tjenestepike Silpa fødte Jakob en sønn. |
| 11 Lea sagde: "Hvilken lykke!" Derfor gav hun ham navnet Gad. | 11 sagde Lea: »Hvilken lykke!« Derfor gav hun ham navnet Gad. | 11 Da sa Lea: "En skare kommer!" Så kalte hun ham med navnet Gad. |
| 12 Leas trælkvinde Zilpa fødte Jakob endnu en søn; | 12 Siden fødte Leas trælkvinde Zilpa Jakob en anden søn; | 12 Leas tjenestepike Silpa fødte Jakob enda en sønn. |
| 13 Lea sagde: "Hvilken lykke for mig! Kvinder vil prise mig lykkelig." Derfor gav hun ham navnet Asher. | 13 og Lea sagde: »Held mig! Kvinderne vil prise mit held!« Derfor gav hun ham navnet Aser. | 13 Da sa Lea: "Salig er jeg, for døtrene vil prise meg salig." Så kalte hun ham med navnet Asjer. |
| 14 En dag i hvedehøsten fandt Ruben nogle alrunebær ude på marken og kom med dem til sin mor Lea. Rakel sagde til hende: "Giv mig nogle af din søns alrunebær." | 14 Men da Ruben engang i hvedehøstens tid gik på marken, fandt han nogle kærlighedsæbler og bragte dem til sin moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: »Giv mig nogle af din søns kærlighedsæbler!« | 14 I hvetehøstens dager gikk Ruben ut og fant alruner på marken, og han tok dem med til sin mor Lea. Da sa Rakel til Lea: "Jeg ber deg, gi meg noen av alrunene til din sønn!" |
| 15 Men Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min mand? Vil du nu også tage min søns alrunebær.?" Rakel sagde: "Godt! Han må ligge hos dig i nat, hvis jeg far din søns alrunebær." | 15 Lea svarede: »Er det ikke nok, at du har taget min mand fra mig? Vil du nu også tage min søns kærlighedsæbler?« Men Rakel sagde: »Til gengæld for din søns kærlighedsæbler må han ligge hos dig i nat!« | 15 Men hun sa til henne: "Er det for lite at du har tatt fra meg min mann? Vil du også ta fra meg alrunene til min sønn?" Rakel sa: "Da skal han ligge med deg i natt i bytte for alrunene til din sønn." |
| 16 Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gik Lea ham i møde og sagde: "Gå ind til mig, for jeg har købt dig for min søns alrunebær." Så lå han hos Lea den nat. | 16 Da så Jakob kom fra marken om aftenen, gik Lea ham i møde og sagde: »Kom ind til mig i nat, thi jeg har købt dig for min søns kærlighedsæbler!« Og han lå hos hende den nat. | 16 Da Jakob kom inn fra marken om kvelden, gikk Lea ut for å møte ham, og hun sa: "Du må komme inn til meg, for jeg har sannelig betalt for deg med alrunene til min sønn." Og han lå hos henne den natten. |
| 17 Gud bønhørte hende, og hun blev gravid og fødte Jakob den femte søn; | 17 Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte søn; | 17 Gud lyttet til Lea, og hun ble med barn og fødte Jakob en femte sønn. |
| 18 hun sagde: "Gud har belønnet mig, fordi jeg gav min træLkvinde til min mand." Derfor gav hun ham navnet Issakar. | 18 og Lea sagde: »Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min mand min trælkvinde.« Derfor gav hun ham navnet Issakar. | 18 Lea sa: "Gud har gitt meg lønn, fordi jeg gav tjenestepiken min til min mann." Så kalte hun ham med navnet Jissakar. |
| 19 Lea blev igen gravid og fødte Jakob den sjette søn; | 19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette søn; | 19 Så ble Lea med barn en gang til og fødte Jakob en sjette sønn. |
| 20 hun sagde: "Gud har givet mig en god gave. Nu må min mand agte og ære mig, for jeg har født ham seks sønner." | 20 og Lea sagde: »Gud har givet mig en god gave, nu vil min mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks sønner.« Derfor gav hun ham navnet Zebulon. | 20 Lea sa: "Gud har gitt meg en god gave. Nå vil min mann bo hos meg, for jeg har født ham seks sønner." Så kalte hun ham med navnet Sebulon. |
| 21 Derfor gav hun ham navnet Zebulon. Siden fødte hun en datter, som hun kaldte Dina. | 21 Siden fødte hun en datter, som hun gav navnet Dina. | 21 Senere fødte hun en datter og kalte henne med navnet Dina. |
| 22 Gud glemte ikke Rakel; han bønhørte hende og åbnede hendes moderliv, | 22 Så kom Gud Rakel i hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes moderliv, | 22 Så husket Gud på Rakel, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv. |
| 23 så hun blev gravid ogfødte en søn; hun sagde: "Gud har fjernet min vanære." | 23 så hun blev frugtsommelig og fødte en søn; og hun sagde: »Gud har borttaget min skændsel.« | 23 Hun ble med barn og fødte en sønn, og hun sa: "Gud har tatt bort min vanære." |
| 24 Derfor gav hun ham navnet Josef, for hun sagde: "Måtte Herren give mig endnu en søn." | 24 Derfor gav hun ham navnet Josef; thi hun sagde: »Herren give mig endnu en søn!« | 24 Så kalte hun ham med navnet Josef og sa: "Herren skal gi meg enda en sønn." |
| 25 Da Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: "Lad mig rejse til mit land, hvor jeg hører hjemme. | 25 Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: »Lad mig fare, at jeg kan drage til min hjemstavn og mit land; | 25 Det skjedde da Rakel hadde født Josef, at Jakob sa til Laban: "Send meg av sted, så jeg kan dra til mitt eget sted og mitt land. |
| 26 Giv mig mine koner og børn, som jeg har tjent hos dig for, så jeg kan rejse; du ved jo selv, hvordan jeg har tjent dig." | 26 giv mig mine hustruer og mine børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!« | 26 Gi meg mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent deg for, og la meg dra! For du vet hvordan jeg har tjent deg." |
| 27 Laban sagde til ham: "Måtte jeg blot bevare din velvilje! Jeg har fået en åbenbaring om, at det er for din skyld, Herren har velsignet mig." | 27 Men Laban svarede: »Måtte jeg have fundet nåde for dine øjne! Jeg har udfundet, at Herren bar velsignet mig for din skyld.« | 27 Laban sa til ham: "Om jeg bare kan finne nåde for dine øyne! For jeg har fått et overnaturlig varsel om at Herren har velsignet meg for din skyld." |
| 28 Han fortsatte: "Bestem selv, hvad du vil have i løn;det vil jeg give dig." | 28 Og han sagde: »Bestem, hvad du vil have i løn af mig, så vil jeg give dig den!« | 28 Så sa han: "Fastsett hva du vil ha i lønn, så skal jeg gi deg det." |
| 29 Jakob svarede: "Du ved selv, hvordan jeg har tjent dig, og hvad din hjord er blevet til, mens jeg har vogtet den. | 29 Så sagde Jakob: »Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din ejendom er blevet til under mine hænder; | 29 Da sa Jakob til ham: "Du vet hvordan jeg har tjent deg, og hvordan det er gått med buskapen din hos meg. |
| 30 Det var kun lidt, du ejede, før jeg kom; nu er det vokset til overmål, og Herren har velsignet dig, hvor jeg gik og stod. Men hvornår kan jeg begynde at sørge for mit eget hus?" | 30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du overflod; Herren har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget hus?« | 30 For det var lite du hadde før jeg kom, og det har økt til et stort antall. Herren har velsignet deg hvor jeg enn gikk. Men nå, når skal jeg også få sørge for mitt eget hus?" |
| 31 Laban sagde: "Hvad skal jeg give dig?" og Jakob svarede: "Du skal ikke give mig noget. Jeg vil blive ved med at vogte dit småkvæg og passe det, hvis du går ind på mit forslag: | 31 Laban svarede: »Hvad skal jeg da give dig?« Da sagde Jakob: »Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at værehyrde for dine hjorde og vogte dem. | 31 Da sa han: "Hva skal jeg gi deg?" Jakob sa: "Du skal ikke gi meg noe. Hvis du vil gjøre det for meg som jeg nå foreslår, skal jeg fortsette å gjete og vokte småfeet ditt: |
| 32 Jeg vil i dag gå hele din hjord igennem og skille alle spættede og brogede dyr fra, alle de sorte får og de brogede og spættede geder. De skal være min løn. | 32 Jeg vil i dag gå hele din hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede dyr alle de sorte får og de blakkede eller spættede geder skal være min løn; | 32 La meg gå gjennom alt småfeet ditt i dag! Så vil jeg ta ut alle sauene som er spraglete og flekkete, og alle de svarte blant lammene og de flekkete og spraglete blant geitene. Disse skal være min lønn. |
| 33 Når du i morgen kommer for at syne min løn, skal det stå klart, at jeg er ærlig: Alle de geder hos mig, som ikke er spættede og brogede, og de får, som ikke er sorte, har jeg stjålet!" | 33 i morgen den dag skal min retfærdighed vidne for mig: når du kommer og syner den hjord, der skal være min løn, da er alle de« geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de får, som ikke er sorte, stjålet af mig.« | 33 Slik skal min rettferdighet vitne for meg i tiden heretter, når du kommer for å se til lønnen min: Hver den som ikke er spraglet og flekket blant geitene, og svart blant lammene, er stjålet, hvis den er hos meg." |
| 34 Laban sagde: "Godt, jeg går ind på dit forslag." | 34 Laban svarede: »Vel, lad det blive, som du siger!« | 34 Laban sa: "Ja, la det være som du sier!" |
| 35 Men samme dag udskilte han de stribede og brogede bukke og alle de spættede og brogede geder, alle der havde noget hvidt på sig, og alle de sorte får; dem overlod han til sine sønner, | 35 Så udskilte han samme dag de stribede og blakkede bukke og de spættede og blakkede geder, alle dem der havde hvide pletter, og alle de sorte får og overgav dem til sine sønner, | 35 Den dagen tok han ut de bukkene som var stripete og flekkete, alle geitene som var spraglete og flekkete, hvert dyr som hadde litt hvitt på seg, og alle de svarte blant lammene, og gav dem i hendene på sine sønner. |
| 36 og han sørgede for, at der var tre dagsrejser mellem ham selv og Jakob. Jakob vogtede så resten af Labans småkvæg. | 36 og han lod der være tre dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede resten af Labans hjord. | 36 Så la han tre dagsreiser mellom seg og Jakob, og Jakob gjette resten av småfeet til Laban. |
| 37 Nu tog Jakob friske grene af poppel, mandeltræ og platan, og han skrællede barken af grenene i striber, så det hvide på grenene kom til syne. | 37 Men Jakob tog friske grene af hvidpopler, mandeltræer og plataner og afskrællede barken således, at der kom hvide striber på grenene; | 37 Jakob tok noen kjepper av grønn poppel og av mandel og lønnetre. Han skavet av noen hvite striper på dem og fikk fram det hvite som var i kjeppene. |
| 38 De afbarkede grene stillede han op i vandtrugene, i renderne, nar dyrene kom for at drikke, lige foran dyrene; for de parrede sig, når de kom for at drikke. | 38 og de afskrællede grene stillede han op i trugene foran dyrene, i vandrenderne, hvor dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke; | 38 Kjeppene han hadde skavet, satte han foran småfeet i rennene, i vanntrauene der småfeet kom for å drikke, så de skulle bli drektige når de kom for å drikke. |
| 39 Når dyrene så parrede sig foran grenene, fik de stribet, spættet og broget afkom. | 39 dyrene parrede sig foran grenene og fødte så stribet, spættet og blakket afkom. | 39 Småfeet ble drektig foran kjeppene, og småfeet fikk stripet, spraglet og flekket avkom. |
| 40 Jakob skilte fårene fra. Han stillede dyrene med hovedet mod de stribede og de sorte af Labans dyr, og sådan skaffede han sig sine egne hjorde, som han ikke blandede med Labans dyr. | 40 Og lammene udskilte Jakob. Og han lod dyrene vende hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans hjord. På den måde fik han sine egne hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans. | 40 Så skilte Jakob ut lammene og fikk småfeet til å vende seg mot de stripete og mot alle de svarte blant småfeet til Laban. Men sine egne flokker holdt han for seg selv, og han førte dem ikke sammen med Labans småfe. |
| 41 Hver gang det var de kraftige dyr, der parrede sig, satte Jakob grenene op i trugene for øjnene af dyrene, for at de kunne parre sig foran grenene. | 41 Og hver gang de kraftige dyr parrede sig, stillede Jakob grenene op foran dem i vandrenderne, for at de skulle parre sig foran grenene; | 41 Det skjedde hver gang de kraftigste blant småfeet ble drektige, at Jakob satte kjeppene foran øynene på småfeet i rennene, så de kunne bli drektige blant kjeppene. |
| 42 Men når det var de svage dyr, satte han dem ikke op. Sådan fik Laban de svage dyr og Jakob de kraftige. | 42 men når det var de svage dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob. | 42 Men når småfeet var svakt, satte han dem ikke opp. Dermed fikk Laban de svake dyrene, og Jakob de sterke. |
| 43 Manden blev uhyre velstående; han fik småkvæg i mængde, trælkvinder og trælle, kameler og æsler. | 43 på den måde blev manden overmåde rig og fik småkvæg i mængde, trælkvinder og trælle, kameler og æsler. | 43 På den måten ble mannen over all måte velstående, og han hadde store flokker med småfe, tjenestepiker og tjenere og kameler og esler. |