Første Mosebog 31 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jakob hørte Labans sønner sige: "Jakob har taget alt det, vores far ejede, og af det har han skabt sig hele denne rigdom." | 1 Men Jakob hørte Labans sønner sige: »Jakob har taget al vor faders ejendom, og deraf har han skabt sig al den velstand.« | 1 Jakob hørte Labans sønners ord da de sa: "Jakob har tatt alt det som tilhørte vår far, og av det som tilhørte vår far, har han skaffet seg all denne rikdommen." |
| 2 Jakob kunne også se på Laban, at han ikke var stemt mod ham som tidligere. | 2 Og Jakob læste i Labans ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere. | 2 Jakob så Labans ansikt, og se, han var annerledes stemt mot ham enn før. |
| 3 Herren sagde til ham: "Vend tilbage til dine fædres land og til din slægt; jeg vil være med dig." | 3 Da sagde Herren til Jakob: »Vend tilbage til dine fædres land og din hjemstavn, så vil jeg være med dig!« | 3 Da sa Herren til Jakob: "Vend tilbake til dine fedres land og til din slekt, og Jeg skal være med deg." |
| 4 Så sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ud på marken til småkvæget, | 4 så sendte Jakob bud og lod Rakel og Lea kalde ud på marken til sin hjord; | 4 Så sendte Jakob bud og kalte Rakel og Lea ut på marken til småfeet sitt. |
| 5 og han sagde til dem: "Jeg kan se på jeres far, at han ikke er stemt mod mig som tidligere. Men min fars Gud har været med mig. | 5 og han sagde til dem: »Jeg læser i eders faders ansigt, at han ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min faders Gud har været med mig; | 5 Han sa til dem: "Jeg ser ansiktet til deres far, at han er annerledes stemt mot meg enn før. Men min fars Gud har vært med meg. |
| 6 I ved selv, at jeg har tjent jeres far af al min kraft, | 6 og I ved jo selv, at jeg har tjent eders fader af al min kraft, | 6 Dere vet at jeg har brukt all min kraft i tjenesten for deres far. |
| 7 skønt han har bedraget mig og ændret min løn ti gange. Men Gud har ikke givet ham lov til at skade mig. | 7 medens eders fader har bedraget mig og forandret min løn ti gange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig skade; | 7 Likevel har deres far narret meg og forandret lønnen min ti ganger, men Gud lot ham ikke skade meg. |
| 8 Når han sagde, at jeg skulle få de spættede dyr i løn, så fik alle dyrene spættet afkom; og nar han sagde, at jeg skulle få de stribede dyr i løn, så fik alle dyrene stribet afkom. | 8 sagde han, at de spættede dyr skulle være min løn, så fødte hele hjorden spættet afkom, og sagde han, at de stribede skulle være min løn, så fødte hele hjorden stribet afkom. | 8 Når han sa: "Alt det spraglete skal være lønnen du får", så fikk alt småfeet spraglet avkom. Og når han sa: "Det stripete skal være lønnen du får", så fikk alt småfeet stripet avkom. |
| 9 Sådan tog Gud hjorden fra jeres far og gav den til mig. | 9 Således tog Gud hjordene fra eders fader og gav mig dem. | 9 Så Gud har tatt buskapen fra deres far og gitt den til meg. |
| 10 Ved den tid dyrene parrede sig, så jeg i drømme, at hannerne, der sprang påhunnerne, var stribede og spættede og blakkede. | 10 Og ved den tid dyrene parrede sig, så jeg i drømme, at bukkene, der sprang, var stribede, spættede og brogede | 10 Det skjedde på den tiden da småfeet ble drektig, at jeg løftet blikket og så i en drøm, og se, værene som sprang på småfeet, var stripet, spraglet og gråflekket. |
| 11 I drømmen sagde Guds engel til mig: Jakob! Jeg svarede ja, | 11 Og Guds engel sagde til mig i drømme: Jakob! Jeg svarede: se, her er jeg! | 11 Så talte Guds Engel til meg i en drøm og sa: "Jakob." Og jeg sa: "Her er jeg." |
| 12 og han sagde: Løft dine øjne og se, hvordan alle hannerne, der springer på hunnerne, er stribede, spættede og blakkede. Jeg har set alt, hvad Laban har gjort mod dig. | 12 Da sagde han: løft dit blik og se, hvorledes alle bukkene, der springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig. | 12 Han sa: "Løft nå blikket og se! Alle værene som springer på småfeet, er stripete, spraglete og gråflekkete. For Jeg har sett alt det Laban gjør mot deg. |
| 13 Jeg er Betels Gud, dér hvor du salvede en stenstøtte og aflagde løfte til mig. Forlad nu dette land, og vend tilbage til dit fædreland." | 13 Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en stenstøtte og aflagde mig et løfte; bryd op og forlad dette land og vend tilbage til din hjemstavn!« | 13 Jeg er Betels Gud, der hvor du salvet minnestøtten, og der du avla løfte for Meg. Bryt nå opp, dra ut fra dette landet, og vend tilbake til landet til din slekt!" |
| 14 Rakel og Lea svarede ham: "Vi har ikke længere lod og del i vores fars hus. | 14 Så svarede Rakel og Lea ham: »Har vi vel mere lod og del i vor faders hus? | 14 Da svarte Rakel og Lea og sa til ham: "Har vi ennå noen del eller arv i vår fars hus? |
| 15 Har han ikke regnet os for fremmede? Han har jo solgt os, og han har brugt hele den sum, han fik for os. | 15 har han ikke regnet os for fremmede kvinder, siden han solgte os og selv brugte de penge, han fik for os? | 15 Regnes vi ikke som fremmede av ham? For han har solgt oss, og han har jo brukt opp alle pengene våre. |
| 16 Hele den rigdom, Gud har taget fra vores far, tilhører os og vores børn. Gør blot alt, hvad Gud har sagt til dig." | 16 al den rigdom, Gud har taget fra vor fader, tilhører os og vore børn gør du kun alt, hvad Gud sagde til dig!« | 16 For alle disse rikdommene som Gud har tatt fra vår far, tilhører egentlig oss og våre barn. Så nå skal du gjøre alt det Gud har talt til deg." |
| 17 Så satte Jakob sine børn og sine koner op på kamelerne, | 17 Så satte Jakob sine børn og sine hustruer på kamelerne | 17 Da stod Jakob opp og satte sønnene og hustruene opp på kamelene. |
| 18 og han tog hele sin hjord med sig og al den rigdom og heleden ejendom, han havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin far Isak i Kana'an. | 18 Og tog alt sit kvæg med sig, og al den ejendom, han havde samlet sig, det kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin fader Isak i Kana'ans, land. | 18 Han førte med seg hele buskapen sin og alle eiendelene han hadde skaffet seg, den buskapen han hadde skaffet seg i Mesopotamia, for å dra til sin far Isak i Kanaans land. |
| 19 Mens Laban var ude for at klippe sine får, stjal Rakel sin fars husguder. | 19 Medens Laban var borte og klippede sine får, stjal Rakel sin faders husgud. | 19 Laban hadde dratt for å klippe småfeet sitt, og Rakel hadde stjålet husgudene som tilhørte hennes far. |
| 20 Jakob narrede aramæeren Laban og fortalte ham ikke, at han ville flygte. | 20 Og Jakob narrede aramæeren Laban, idet han ikke lod ham mærke, at han ville flygte; | 20 Jakob lurte seg unna, uten at arameeren Laban visste det, for han fortalte ham ikke at han hadde tenkt å flykte. |
| 21 Så flygtede han med alt, hvad han ejede; han gik over Eufratfloden og satte kursen mod Gileads-bjergland. | 21 og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brød op og satte over floden og vandrede ad Gileads bjerge til. | 21 Så flyktet han med alt han eide. Han brøt opp og krysset elven, og så satte han kursen mot fjellene i Gilead. |
| 22 Da Laban to dage efter fik at vide, at Jakob var flygtet, | 22 Tredjedagen fik Laban melding om, at Jakob var flygtet; | 22 Den tredje dagen ble det fortalt til Laban at Jakob hadde flyktet. |
| 23 tog han sine slægtninge med sig og satte efter ham, og efter syv dagsrejser indhentede han ham i Gileads-bjergland. | 23 han tog da sine frænder med sig, satte efter ham så langt som syv dagsrejser og indhentede ham: i Gileads bjerge | 23 Da tok han brødrene med seg og fulgte ham i sju dagsreiser og nådde ham igjen i Gilead-fjellene. |
| 24 Men om natten kom Gud i en drøm til aramæeren Laban og sagde til ham: "Tag dig i agt for at sige noget til Jakob!" | 24 Men Gud kom til aramæeren Laban i en drøm om natten og sagde til ham: »Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt ord til Jakob!« | 24 Men Gud hadde kommet til arameeren Laban i en drøm om natten og sagt til ham: "Vokt deg, så du ikke taler verken godt eller ondt til Jakob." |
| 25 Da Laban indhentede Jakob, havde Jakob slået sit telt op på-bjerget, og Laban og hans slægtninge slog lejr i Gileads-bjergland. | 25 Da Laban traf Jakob havde han opslået sit telt på bjerget. Laban med sine frænder sit i Gileads bjerge | 25 Så tok Laban Jakob igjen. Jakob hadde slått opp teltet sitt i fjellene, og Laban og hans brødre slo opp teltene i Gilead-fjellene. |
| 26 Laban sagde til Jakob: "Hvad er det, du har gjort? Du har narret mig og ført mine døtre bort, som om de var krigsfanger. | 26 sagde Laban til Jakob: »Hvad har du gjort! Mig har du narret, og mine døtre har du ført bort. som var de krigsfanger! | 26 Laban sa til Jakob: "Hva har du gjort, siden du har lurt deg unna uten at jeg visste det, og du har tatt med deg mine døtre, som om de var fanget med sverd? |
| 27 Hvorfor narrede du mig og holdt din flugt hemmelig? Hvorfor fortalte du det ikke, så jeg kunne tage afsked med dig med glædesråb og sang til pauke og citer. | 27 Hvorfor har du holdt din flugt hemmelig og narret mig og ikke meddelt mig det; så jeg kunne tage afsked med dig med lystighed og sang, med håndpauker og harper? | 27 Hvorfor flyktet du i hemmelighet og lurte deg unna meg uten å si det til meg? Jeg kunne ha sendt deg av gårde med glede og sang, med tamburiner og lyrer. |
| 28 Hvorfor gav du mig ikke mulighed for at kysse mine børnebørn og mine døtre? Hvor har du dog båret dig tåbeligt ad! | 28 Du lod mig ikke kysse mine sønner og døtre - sandelig, det var dårligt gjort af dig! | 28 Du lot meg ikke få kysse mine sønner og mine døtre. Du handlet som en dåre da du nå gjorde dette. |
| 29 Det står i min magt at handle ondt mod jer; men jeres faders Gud sagde til mig i nat: Tag dig i agt for at sige noget til Jakob! | 29 Det stod nu i min magt, at handle ilde med dig; men din faders Gud sagde til mig i nat: vogt dig vel for at sige så meget som et ondt ord til Jakob! | 29 Det står i min makt å skade deg, men din fars Gud talte til meg i går natt og sa: Vokt deg, så du ikke taler verken godt eller ondt til Jakob. |
| 30 Du er altså taget af sted, fordi du længtes efter din fars hus. Men hvorfor har du stjålet mine guder?" | 30 nu vel, så drog du altså bort fordi du længtes så meget efter din faders hus men hvorfor stjal du min Gud?« | 30 Nå har du sikkert reist fordi du lengter så inderlig etter din fars hus, men hvorfor har du stjålet gudene mine?" |
| 31 Jakob svarede Laban: "Jeg var bange, for jeg tænkte, at du ville røve dine døtre fra mig. | 31 Da svarede Jakob Laban: »Jeg var bange; thi jeg tænkte, du ville rive dine døtre fra mig! | 31 Da svarte Jakob og sa til Laban: "Fordi jeg var redd, for jeg sa: Kanskje du ville ta dine døtre fra meg med makt. |
| 32 Men den, du finder dine guder hos, skal miste livet. Gennemsøg, hvad jeg har, med vores slægtninge som vidner, og tag, hvad der tilhører dig." Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjålet dem. | 32 Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit liv! Gennemsøg i vore frænders påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!« Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjålet den. | 32 Men den du finner gudene dine hos, skal ikke få leve. I nærvær av våre brødre skal du se hva du kjenner igjen av det jeg har som er ditt, og ta det med deg." Jakob visste ikke at Rakel hadde stjålet dem. |
| 33 Så gik Laban ind i Jakobs telt og ind i Leas telt og ind i de to træLkvinders telt, men fandt dem ikke. Da han var kommet ud af Leas telt, gik han ind i Rakels telt. | 33 Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to tjenestekvinders telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til Rakels, telt. | 33 Laban gikk inn i teltet til Jakob, inn i teltet til Lea og inn i teltet til de to trellkvinnene, men han fant dem ikke. Så gikk han ut av teltet til Lea og inn i teltet til Rakel. |
| 34 Men Rakel havde taget husguderne og lagt dem i kamelsadeltasken og sat sig oven på dem. Laban gennemsøgte nu hele teltet uden at finde dem. | 34 Men Rakel havde taget husguden og lagt den i kamelsadlen og sat sig på den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele teltet og intet fundet, | 34 Men Rakel hadde tatt husgudene, lagt dem i kamelsalen og satt seg på dem. Laban lette over hele teltet, men han fant dem ikke. |
| 35 Rakel sagde til sin far: "Du må ikke tage det ilde op, at jeg ikke rejser mig for dig, herre, men jeg har det altså på kvinders vis!" Og Laban ledte og ledte, men fandt ikke husguderne. | 35 sagde hun til sin fader: »Min herre tage mig ikke ilde op, at jeg ikke kan rejse mig for dig, da det går mig på kvinders vis!« Således ledte han efter husguden uden at finde den. | 35 Hun sa til sin far: "Må ikke min herre bli vred fordi jeg ikke kan reise meg for deg, for det er på kvinners vis med meg." Og han lette, men fant ikke husgudene. |
| 36 Da blev Jakob vred; han gik i rette med Laban og sagde til ham: "Hvad er min forbrydelse, og hvad er min synd, siden du forfølger mig? | 36 Da blussede vreden op i Jakob, og han gik i rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: »Hvad er min brøde, og hvad er min synd, at du satte efter mig! | 36 Da ble Jakob harm og gikk i rette med Laban, og Jakob svarte og sa til Laban: "Hvilken overtredelse har jeg gjort? Hvilken synd har jeg gjort, siden du jager meg? |
| 37 Nu har du gennemsøgt alle mine ting. Hvad har du fundet af ting, som stammer fra dit hus? Læg det frem her for mine og dine slægtninge, så de kan dømme os imellem. | 37 Du har jo nu gennemsøgt alle mine ting! Hvad har du fundet af alle dine sager? Læg det frem for mine frænder og dine frænder, at de kan dømme os to imellem! | 37 Du har lett blant alt jeg eier, og hva har du funnet som tilhører ditt hus? Sett det her foran mine brødre og dine brødre, så de kan dømme mellom oss begge! |
| 38 Nu har jeg været hos dig i tyve år. Dine får og geder har ikke født i utide. Vædderne i din hjord har jeg ikke fortæret. | 38 I de tyve år, jeg har været hos dig, fødte dine får og geder ikke i utide, din hjords vædre fortærede jeg ikke, | 38 I disse tjue årene har jeg vært hos deg. Sauene og geitene dine har aldri født i utide, og jeg har ikke spist av værene fra småfeet ditt. |
| 39 Jeg kom ikke til dig med sønderrevne dyr, men erstattede dem selv. Både det, der blev stjålet om dagen, og det, der blev stjålet om natten, krævede du erstatning for. | 39 det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om dagen og om natten; | 39 Det som ble revet i hjel, tok jeg ikke med til deg. Jeg bar tapet selv. Du krevde det av min hånd, enten det ble stjålet om dagen eller om natten. |
| 40 Om dagen blev jeg fortæret af heden, om natten af kulden, og søvnen flygtede fra mine øjne. | 40 om dagen fortærede heden mig, om natten kulden, og mine øjne kendte ikke til søvn. | 40 Slik hadde jeg det. Om dagen ble jeg fortært av tørke, og om natten av kulde, og søvnen forlot meg. |
| 41 Nu har jeg været i dit hus i tyve år; fjorten år har jeg tjent hos dig for dine to døtre og seks år for dit småkvæg, og du har ændret min løn ti gange. | 41 I tyve år har jeg tjent dig i dit hus, fjorten år for dine to døtre og seks år for dit småkvæg, og ti gange har du forandret min løn. | 41 Slik har jeg vært i ditt hus i tjue år. Jeg tjente deg i fjorten år for dine to døtre, og i seks år for småfeet ditt, og du har forandret lønnen min ti ganger. |
| 42 Hvis ikke min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, havde væretmed mig, havde du nu sendt mig tomhændet bort. Men Gud har set min lidelse og mit slid, og i nat fældede han sin dom." | 42 Havde ikke min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks rædsel, stået mig bi, så havde du ladet mig gå med tomme hænder; men Gud så min elendighed og mine hænders møje, og i nat afsagde han sin kendelse!« | 42 Hvis ikke min fars Gud, Abrahams Gud og Isaks Frykt hadde vært med meg, hadde du sikkert sendt meg tomhendt av sted nå. Gud har sett min nød og mine henders strev, og Han talte deg til rette i går kveld." |
| 43 Laban svarede Jakob: "Døtrene er mine, børnene er mine, småkvæget er mit; alt hvad du ser, er mit. Men hvad kan jeg i dag gøre for mine døtre eller for de børn, de har født? | 43 Da sagde Laban til Jakob: »Døtrene er mine døtre, sønnerne er mine sønner, hjordene er mine hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulle jeg i dag kunne gøre imod mine døtre eller de sønner, de har født? | 43 Laban svarte og sa til Jakob: "Disse døtrene er mine døtre, og disse barna er mine barn, og dette småfeet er mitt småfe. Alt du ser er mitt. Men hva kan jeg i dag gjøre for disse døtrene mine og barna de har født? |
| 44 Lad os to nu slutte pagt. Den skal være vidne mellem dig og mig." | 44 Lad os to slutte et forlig, og det skal tjene til vidne mellem os.« | 44 Kom nå, la oss slutte en pakt, du og jeg, så den kan være et vitnesbyrd mellom deg og meg." |
| 45 Så tog Jakob en sten og rejste den som stenstøtte, | 45 Så tog Jakob en sten og rejste den som en støtte; | 45 Så tok Jakob en stein og reiste den opp som en minnestøtte. |
| 46 og han gav sine slægtninge besked om at samle sten sammen. De tog nogle sten og lavede en stendynge, og derefter holdt de måltid ved stendyngen. | 46 og Jakob sagde til sine frænder: »Sank sten sammen!« Og de tog sten og byggede en dysse og holdt måltid derpå. | 46 Jakob sa til sine brødre: "Samle sammen steiner!" Og de tok steiner og laget en røys, og på denne røysen åt de. |
| 47 Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, men Jakob kaldte den Gal'ed. | 47 Laban kaldte den Jegar-sahaduta, og Jakob kaldte den Galed. | 47 Laban kalte den Jegar-Sahaduta, men Jakob kalte den Gal-Ed. |
| 48 Laban sagde: "Denne stendynge skal i dag være vidne mellem dig og mig." Derfor fik den navnet Gal'ed. | 48 Da sagde Laban: »Denne dysse skal i dag være vidne mellem os to!« Derfor kaldte han den galed | 48 Laban sa: "Denne røysen er et vitnesbyrd mellom deg og meg på denne dag." Derfor ble den kalt med navnene Gal-Ed |
| 49 Den kaldes også Mispa, for Laban sagde: "Måtte Herren holde øje med dig og mig, når vi ikke længere kan se hinanden. | 49 Og Mizpa; thi han sagde: »Herren skal stå vagt mellem mig og dig, når vi skilles. | 49 og Mispa, for han sa: "Må Herren holde vakt mellom deg og meg når vi er borte fra hverandre. |
| 50 Hvis du behandler mine døtre dårligt, og hvis du tager dig andre koner ved siden af dem, da skal du vide, at selv om intet menneske er til stede, er Gud vidne mellem dig og mig." | 50 Hvis du handler ilde med mine døtre eller tager andre hustruer ved siden af dem, da vid, at selv om intet menneske er til stede, er dog Gud vidne mellem mig og dig!« | 50 Hvis du plager mine døtre, eller om du tar andre hustruer i tillegg til mine døtre, se, da er Gud vitne mellom deg og meg, selv om det ikke er noen mann sammen med oss." |
| 51 Og Laban sagde til Jakob: "Her er denne stendynge, og her står den stenstøtte, jeg har rejst mellem dig og mig. | 51 Og Laban sagde til Jakob: »Se denne stendysse og se denne stenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig! | 51 Så sa Laban til Jakob: "Her er denne røysen, og her er minnestøtten som jeg har lagt mellom deg og meg. |
| 52 Både stendyngen og stenstøtten skal være vidne på, at jeg ikke i fjendtlig hensigt går ind på dit område forbi stendyngen, og at du heller ikke i fjendtlig hensigt går ind på mit område forbi stendyngen og stenstøtten. | 52 Vidne er denne dysse, og vidne er denne støtte på, at jeg ikke i fjendtlig hensigt vil gå forbi denne dysse ind til dig, og at du heller ikke vil gå forbi den ind til mig; | 52 Denne røysen er et vitnesbyrd, og denne minnestøtten er et vitnesbyrd om at jeg ikke skal gå forbi denne røysen mot deg. Og du skal ikke gå forbi denne røysen og denne minnestøtten mot meg, for å gjøre noe ondt. |
| 53 Abrahams Gud og Nakors Gud skal dømme os imellem." Det er deres faders Gud. Så svor Jakob ved sin far Isaks Rædsel. | 53 Abrahams Gud og Nakors Gud, deres faders Gud, være dommer imellem os!« Så svor Jakob ved sin fader Isaks rædsel, | 53 Abrahams Gud, Nakors Gud og deres fars Gud skal dømme mellom oss." Jakob sverget ved sin far Isaks Frykt. |
| 54 Jakob bragte et slagtoffer på-bjerget og indbød sine slægtninge til måltid; og de holdt måltid og blev natten over på-bjerget. | 54 og derpå holdt Jakob offerslagtning på bjerget og indbød sine frænder til måltid; og de holdt måltid og blev på bjerget natten over. | 54 Så ofret Jakob et slaktoffer på fjellet og innbød sine brødre til å holde måltid. De åt brød og ble på fjellet over natten. |
| 55 Om morgenen kyssede Laban sine børnebørn og sine døtre og tog afsked med dem. Derefter vendte han hjem, | 55 Tidligt næste morgen kyssede Laban sine sønner og døtre, velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin hjemstavn, | 55 Tidlig om morgenen stod Laban opp og kysset sine sønner og døtre, og velsignet dem. Så drog Laban bort og vendte tilbake til sitt sted. |