Første Mosebog 32 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 mens Jakob fortsatte sin rejse. Han mødte Guds engle, | 1 men Jakob fortsatte sin rejse. Og Guds engle mødte ham; | 1 Så drog Jakob sin vei, og Guds engler møtte ham. |
| 2 og da han så dem, sagde han: "Her er Guds lejr." Derfor kaldte han stedet Mahanajim. | 2 og da Jakob så dem, sagde han: »Her er Guds lejr!« Derfor kaldte han stedet mahanajim. | 2 Da Jakob så dem, sa han: "Dette er Guds leir." Han kalte dette stedet med navnet Mahanajim. |
| 3 Jakob sendte nogle folk i forvejen til sin bror Esau i landet Se'ir, Edoms land. | 3 Derpå sendte Jakob sendebud i forvejen til sin broder Esau i se'irs land på Edoms højslette, | 3 Så sendte Jakob budbærere foran seg til sin bror Esau i Se'ir-landet, landet Edom. |
| 4 Han gav sendebudene den besked: "I skal sige til min herre Esau: Dette siger din tjener Jakob: Jeg har boet som fremmed hos Laban og opholdt mig der indtil nu, | 4 og han bød dem: »Sig til min herre Esau: din træl Jakob lader dig vide, at jeghar levet som gæst hos Laban og boet der indtil nu; | 4 Han bød dem og sa: "Tal til min herre Esau på denne måten: Så sier din tjener Jakob: Jeg har bodd hos Laban og vært der helt til nå. |
| 5 og jeg har fået okser, æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder. Nu sender jeg bud for at lade dig det vide, herre, i håb om at finde nåde for dine øjne." | 5 jeg har samlet mig okser,æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder; og nu sender jeg bud til min herre med efterretning herom i håb om at finde nåde for dine øjne!« | 5 Jeg har okser, esler, småfe, tjenere og tjenestepiker, og jeg har sendt bud for å be min herre om at jeg må finne nåde for dine øyne." |
| 6 Sendebudene vendte tilbage til Jakob og sagde: "Vi kom til din bror Esau; han er nu på vej imod dig med fire hundrede mand." | 6 Men sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: »Vi kom til din broder Esau, og nu drager han dig i møde med 400 Mand!« | 6 Så kom budbærerne tilbake til Jakob og sa: "Vi kom til din bror Esau, og han kommer også for å møte deg, og fire hundre menn er med ham." |
| 7 Jakob blev meget bange, og i sin angst delte han sine folk, fårene, køerne og kamelerne i to lejre. | 7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin angst delte han sine folk, småkvæget, hornkvæget og kamelerne i to lejre, | 7 Da ble Jakob meget redd og grepet av angst. Han delte folket som var med ham og småfeet, storfeet og kamelene i to flokker. |
| 8 Han tænkte: "Støder Esau på den ene lejr og slår den, kan den anden lejr slippe væk." | 8 idet han tænkte: »Hvis Esau møder den ene lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort.« | 8 Han sa: "Hvis Esau kommer til den ene flokken og overfaller den, da kan den flokken som er igjen, slippe unna." |
| 9 Og Jakob bad: "Min fader Abrahams Gud og min fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: 'Vend tilbage til dit land og til din slægt; jeg vil vise dig godhed.' | 9 Derpå bad Jakob: »Min fader Abrahams og min fader Isaks Gud, herre, du, som sagde til mig: vend tilbage til dit land og din hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! | 9 Så sa Jakob: "Å, min far Abrahams Gud og min far Isaks Gud, Herren som sa til meg: Vend tilbake til ditt land og din slekt, og Jeg skal gjøre vel mot deg. |
| 10 Jeg er for ringe til al den godhed og trofasthed, du har vist din tjener. Jeg havde kun min stav, da jeg gik over Jordan her, og nu er jeg blevet til to lejre. | 10 jeg er for ringe til al den miskundhed og trofasthed, du har udvist mod din tjener; thi med min stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to lejre; | 10 Jeg er ikke verdig til all Din barmhjertighet og all den sannhet som Du har vist Din tjener. For bare med min stav krysset jeg denne Jordan-elven, og nå er jeg blitt til to flokker. |
| 11 Red mig nu fra min bror Esau, for jeg er bange for ham; han kan komme og slå mig ihjel sammen med mødre og børn. | 11 frels mig fra min broder Esaus hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både moder og børn! | 11 Jeg ber Deg, utfri meg fra min brors hånd, fra Esaus hånd! For jeg frykter for ham, at han skal komme og overfalle meg, mor og barn. |
| 12 Du har selv sagt, at du vil vise mig godhed og gøre mine efterkommere så talrige så talrige som havets sand, der ikke kan tælles." | 12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit afkom som havets sand, der ikke kan tælles for mængde!« | 12 Men Du har Selv sagt: Jeg skal sannelig gjøre vel mot deg, og gjøre dine etterkommere som havets sand, så mange at de ikke kan telles." |
| 13 Og han blev dér om natten. Han tog en gave af det, han ejede, til sin bror Esau: | 13 Og han blev der om natten. Af hvad han havde, udtog han så en gave til sin broder Esau, | 13 Så ble han der den natten, og av det han hadde fått tak i, tok han som en gave til sin bror Esau: |
| 14 to hundrede geder og tyve bukke, to hundrede får og tyve væddere, | 14 200 geder og 20 bukke, 200 får og 20 vædre, | 14 to hundre geiter og tjue bukker, to hundre sauer og tjue værer, |
| 15 tredive diegivende kameler med deres føl, fyrre køer og ti tyre, tyve æselhopper og ti æsler. | 15 34 diegivende kamelhopper med deres føl, 40 køer og 10 tyre, 20 aseninder og l0 æselhingste; | 15 tretti melkekameler med føllene sine, førti kuer og ti okser, tjue eselhopper og ti esler. |
| 16 Dem overlod han til sine folk i adskilte hjorde, og han sagde til dem: "Gå i forvejen, og hold god afstand mellem hjordene." | 16 han delte dem i flere hjorde og overlod sine trælle dem, idet han sagde til dem: »Gå i forvejen og lad en plads åben mellem hjordene!« | 16 Så overlot han dem i hendene på tjenerne sine, hver flokk for seg, og sa til tjenerne sine: "Gå i forveien for meg, og la det være litt avstand mellom flokkene!" |
| 17 Til den første gav han den besked: "Når du møder min bror Esau, og han spørger dig, hvem din herre er, hvor du skal hen, og hvem der ejer den hjord, du driver, | 17 Og han bød den første: »Når min broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din drift tilhører, | 17 Han bød den første og sa: "Når min bror Esau møter deg og spør deg: Hvem tilhører du, og hvor skal du? Hvem tilhører disse som går foran deg?, |
| 18 skal du svare: Detilhører din tjener Jakob. Det er en gave, han sender til dig, min herre Esau. Han kommer selv bagefter." | 18 skal du svare: Den tilhører din træl Jakob; det er en gave. han sender min herre Esau; selv kommer han bagefter!« | 18 da skal du si: De tilhører din tjener Jakob. Dette er en gave som er sendt til min herre Esau. Og se, også han kommer bak oss." |
| 19 Også den anden og den tredje og alle de andre, der drev hjordene, gav han besked om at sige sådan til Esau, når de mødte ham; | 19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham: | 19 Så bød han også den andre, den tredje og alle som fulgte etter flokkene, og sa: "På denne måten skal dere tale til Esau når dere finner ham. |
| 20 de skulle sige: "Din tjener Jakob kommer selv bagefter." Han tænkte nemlig: "Jeg vil forsone ham ved hjælp af den gave, der går i forvejen. Bagefter vil jeg selv træde frem for ham; måske vil han så tage venligt imod mig." | 20 »Din træl Jakob kommer selv bagefter!« Thi han tænkte: »Jeg vil søge at forsone ham ved den gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!« | 20 Si også: Se, din tjener Jakob er bak oss." For han sa: "Jeg vil forsone ham med gaven som kommer foran meg, og etterpå vil jeg se ansiktet hans. Kanskje han vil ta imot meg." |
| 21 Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten. | 21 Så drog gaven i forvejen, medens han selv blev i lejren om natten. | 21 Så sendte han gaven foran seg, men selv ble han i leiren den natten. |
| 22 Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; | 22 Samme nat tog han sine to hustruer, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jakobs vadested; | 22 Samme natt stod han opp og tok de to hustruene sine, de to tjenestepikene sine og de elleve sønnene sine, og så gikk han over ved Jabboks vadested. |
| 23 han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. | 23 han tog dem og bragte dem over bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over. | 23 Han tok og sendte dem over elven, og så sendte han over alt det han eide. |
| 24 Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. | 24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til morgengry; | 24 Så var Jakob igjen alene, og en Mann kom og brøt med ham helt til morgenen grydde. |
| 25 Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. | 25 og da han så, at han ikke kunne få bugt med ham, gav han ham et slag på hofteskålen; og Jakobs hofteskål gik af led, da han brødes med ham. | 25 Da Mannen så at Han ikke fikk overmakten over ham, rørte Han ved hofteleddet hans. Hoften til Jakob gikk av ledd da Han kjempet med ham. |
| 26 "Slip mig!" sagde han, "det er ved at blive lyst." Men Jakob svarede: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig." | 26 Da sagde han: »Slip mig, thi morgenen gryr!« Men han svarede: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« | 26 Han sa: "La Meg gå, for dagen gryr." Men han sa: "Jeg lar Deg ikke gå uten at Du velsigner meg!" |
| 27 Manden spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Jakob." | 27 Så spurgte han: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob!« | 27 Så sa Han til ham: "Hva er ditt navn?" Han sa: "Jakob." |
| 28 Så sagde han: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret". | 28 Men han sagde: »Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!« | 28 Og Han sa: "Jakob skal ikke lenger være ditt navn, men Israel. For du har kjempet med Gud og med mennesker, og vunnet." |
| 29 Jakob sagde: "Sig mig dit navn!" Han spurgte: "Hvorfor spørger du om mit navn?" Så velsignede han ham dér. | 29 Da sagde Jakob: »sig mig dit navn!« Men han svarede: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Og han velsignede ham der. | 29 Jakob spurte og sa: "Jeg ber Deg, si meg Ditt navn!" Han sa: "Hvorfor spør du Meg om Mitt navn?" Og Han velsignet ham der. |
| 30 Jakob kaldte stedet Penuel, "for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet." | 30 Og Jakob kaldte stedet peniel, idet han sagde: »Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og har mit liv frelst.« | 30 Jakob kalte stedet med navnet Peniel: "For jeg har sett Gud åsyn til åsyn, og enda er min sjel fridd ut." |
| 31 Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften. | 31 Og solen stod op, da han drog forbi penuel, og da haltede han på hoften. | 31 Med det samme han krysset Penuel, gikk solen opp over ham, og han haltet på grunn av hoften. |
| 32 Derfor undlader israelitterne den dag i dag at spise hoftenerven, som ligger over hofteskålen. For Jakob havde fået et slag på hofteskålen lige på hoftenerven. | 32 Derfor undlader israeliterne endnu den dag i dag at spise hoftenerven, der ligger over hofteskålen, thi han gav Jakob et slag på hofteskålen, på hoftenerven. | 32 Derfor er det slik til denne dag at Israels barn ikke spiser nerven, som er ved hofteleddet, fordi Han berørte hofteleddet til Jakob ved nerven. |