Første Mosebog 33 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jakob fik øje på Esau, og da han så, at han kom med fire hundrede mand, fordelte han børnene på Lea og Rakel og de to trælkvinder; | 1 Da Jakob så op, fik han øje på Esau, der kom fulgt af 400 Mand. Så delte han børnene mellem Lea, Rakel og de to trælkvinder, | 1 Jakob løftet blikket, og se, der kom Esau, og fire hundre mann sammen med ham. Så delte han barna mellom Lea, Rakel og de to tjenestepikene. |
| 2 han stillede trælkvinderne og deres børn forrest, Lea og hendes børn længere tilbage og Rakel og Josef bagest. | 2 idet han stillede trælkvinderne med deres børn forrest, Lea med hendes børn længere tilbage og bagest Rakel med Josef; | 2 Han stilte tjenestepikene og deres barn fremst, Lea og hennes barn bak dem, og Rakel og Josef sist. |
| 3 Selv gik han foran dem, og han kastede sig til jorden syv gange, mens han nærmede sig sin bror. | 3 selv gik han frem foran dem og kastede sig syv gange til jorden, før han nærmede sig sin broder. | 3 Så gikk han over foran dem og bøyde seg til jorden sju ganger, helt til han kom bort til sin bror. |
| 4 Esau løb ham i møde, omfavnede ham, faldt ham om halsen og kyssede ham, og de græd | 4 Men Esau løb ham i møde og omfavnede ham, faldt ham om halsen og kyssede ham, og de græd; | 4 Men Esau sprang ham i møte, og han omfavnet ham. Han falt ham om halsen og kysset ham, og de gråt. |
| 5 Da Esau fik øje på kvinderne og børnene, sagde han: "Hvem er det, du har med?" Jakob svarede: "Det er de børn, Gud i sin nåde har givet din tjener." | 5 og da han så op og fik øje på kvinderne og børnene, sagde han: »Hvem er det, du har der?« Han svarede: »Det er de børn, Gud nådig har givet din træl.« | 5 Han løftet blikket og så kvinnene og barna, og sa: "Hvem er disse som er sammen med deg?" Da sa han: "De barna som Gud i Sin nåde har gitt din tjener." |
| 6 Nu kom trælkvinderne og deres børn og kastede sig ned. | 6 Så nærmede trælkvinderne sig med deres børn og kastede sig til jorden, | 6 Så kom tjenestepikene fram, de og barna deres, og de falt på kne. |
| 7 Derefter kom Lea og hendes børn og kastede sig ned, og til sidst kom Josef og Rakel og kastede sig ned. | 7 derefter nærmede Lea sig med sine børn og kastede sig til jorden, og til sidst nærmede Josef og Rakel sig og kastede sig til jorden. | 7 Også Lea kom med barna sine, og de bøyde seg. Så kom Josef og Rakel fram, og de falt på kne. |
| 8 Esau spurgte: "Hvad ville du med hele den lejr, jeg mødte?" Jakob svarede: "Jeg ville finde nåde for dine øjne, herre." | 8 Nu spurgte han: »Hvad ville du med hele den lejr, jeg traf på?« Han svarede: »Finde nåde for min herres øjne!« | 8 Da sa Esau: "Hva ville du med den store flokken jeg møtte?" Han sa: "Jeg ville finne nåde for min herres øyne." |
| 9 Men Esau sagde: "Jeg har rigeligt, bror. Behold du, hvad der er dit." | 9 Men Esau sagde: »Jeg har nok, broder; behold du, hvad dit er!« | 9 Men Esau sa: "Jeg har rikelig, min bror. Behold det du har for deg selv." |
| 10 "Nej ," sagde Jakob, "hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så tag imod min gave, nu da jeg selv er trådt frem for dig, som man træder frem for Gud, og du har taget venligt imod mig. | 10 Da svarede Jakob: »Nej, hvis jeghar fundet nåde for dine øjne, så tag imod min gave! Da jeg så dit åsyn, var det jo som Guds åsyn, og du har taget venligt imod mig! | 10 Jakob sa: "Nei, jeg ber deg, hvis jeg nå har funnet nåde for dine øyne, så ta imot gaven fra min hånd. For jeg har sett ditt ansikt som om jeg hadde sett Guds åsyn, og du hadde behag i meg. |
| 11 Tag imod den gave, jeg bringer dig, for Gud har været nådig mod mig, og jeg har alt, hvad jeg har brug for." Han blev ved at nøde ham, og så tog han imod den. | 11 Tag dog den velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har været mig nådig, og jeg har fuldt op!« Således nødte han ham, til han tog det. | 11 Jeg ber deg, ta imot min velsignelse som er sendt til deg. For Gud har sett i nåde til meg, og jeg har alt jeg trenger." Så bad han ham inntrengende, og han tok imot den. |
| 12 Derpå sagde Esau: "Lad os nu bryde op og drage videre; jeg vil gå foran dig." | 12 Derpå sagde Esau: »Lad os nu bryde op og drage af sted, og jeg vil drage foran dig!« | 12 Da sa Esau: "La oss legge ut på reise! La oss dra, så skal jeg dra foran deg." |
| 13 Men Jakob svarede: "Du ved, herre, at jeg må tage hensyn til, at børnene er små, og at fårene og køerne er diegivende. Hvis man blot én dag driver dem for hårdt frem, vil alle fårene dø. | 13 Men Jakob svarede: »Min herre ved jo, at jeg må tage hensyn til de spæde børn og de får og køer, som giver die; overanstrenger jeg dem blot en eneste dag, dør alt småkvæget. | 13 Men Jakob sa til ham: "Min herre vet at barna er svake, og jeg må sørge for småfeet og storfeet som har ungdyr. Hvis mennene skulle drive dem for hardt bare én dag, vil alt småfeet dø. |
| 14 Gå du i forvejen, herre, så vil jeg drage videre i ro og mag med den fart, som passer kvæget og børnene, indtil jeg når frem til dig i Se'ir, herre." | 14 Vil min herre drage forud for sin træl, kommer jeg efter i ro og mag, som det passer sig for kvæget, jeg har med, og for børnene, til jeg kommer til min herre i seir.« | 14 Jeg ber min herre dra videre i forveien for sin tjener. Jeg vil dra langsomt og forsiktig videre med en fart som passer for buskapen som går foran meg, og for barna, helt til jeg kommer til min herre i Se'ir." |
| 15 Esau sagde: "Jeg vil i det mindste lade nogle af mine folk blive tilbage hos dig." Men han sagde: "Hvorfor dog det? Måtte jeg blot finde nåde for dine øjne, herre." | 15 Da sagde Esau: »Så vil jeg i alt fald lade nogle af mine folk ledsage dig!« Men han svarede: »Hvorfor dog det måtte jeg blot finde nåde for min herres øjne!« | 15 Esau sa: "Jeg ber deg om å få la noen av dem som er med meg, være igjen hos deg." Men han sa: "Hvorfor det? La meg bare finne nåde i min herres øyne." |
| 16 Samme dag begav Esau sig dapå vej tilbage til Se'ir. | 16 Så drog Esau samme dag tilbage til seir. | 16 Samme dag vendte Esau tilbake på veien til Se'ir. |
| 17 Men Jakob brød op og drog til Sukkot. Der byggede han sig et hus og lavede hytter til sit kvæg. Derfor hedder stedet Sukkot. | 17 Men Jakob brød op og drog til sukkot, hvor han byggede sig et hus og indrettede hytter til sit kvæg; derfor gav han stedet navnet sukkot. | 17 Jakob la på vei til Sukkot, bygde et hus for seg selv og laget hytter til buskapen sin. Derfor blir stedet kalt med navnet Sukkot. |
| 18 På sin rejse fra Paddan?Aram kom Jakob i god behold til byen Sikem i Kana'an og slog lejr uden for byen. | 18 Og Jakob kom på sin vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems by i Kana'ans land og slog lejr uden for byen; | 18 Så kom Jakob trygt fram til byen Sikem, som er i Kanaans land. Han kom fra Mesopotamia, og han slo leir utenfor byen. |
| 19 Han købte det stykke jord, hvor han slog sit telt op, af Sikems far Hamors sønner for hundrede kesita. | 19 og han købte det stykke jord, hvor han havde rejst sit telt, af Sikems Pader Hamors sønner for 100 Kesita | 19 Jordstykket der han hadde slått opp teltet sitt, kjøpte han for hundre pengestykker av barna til Hamor, Sikems far. |
| 20 Dér rejste han et alter og kaldte det "Gud, Israels Gud". | 20 Og byggede der et alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud. | 20 Så reiste han et alter der og kalte det El-Elohe-Israel. |