Første Mosebog 34 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Engang gik Dina, den datter Lea havde født Jakob, ud for at besøge kvinderne der på egnen. | 1 Da Dina, den datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge landets døtre, | 1 Dina, den datteren Lea hadde født til Jakob, gikk ut for å se til døtrene i landet. |
| 2 Sikem, der var søn af fyrsten i landet, hivvitten Hamor, så hende; og han greb hende, lå med hende og voldtog hende. | 2 så Sikem, en søn af egnens høvding, hivviten hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende; | 2 Da Sikem, hevitten Hamors sønn, høvdingen i landet, fikk se henne, tok han henne, lå med henne og krenket henne. |
| 3 Han blev indtaget i Jakobs datter Dina; han blev forelsket i pigen og talte kærligt til hende. | 3 men hans hjerte hang ved Jakobs datter Dina, og han elskede pigen og talte godt for hende; | 3 Hans sjel var knyttet til Dina, Jakobs datter, og han elsket den unge kvinnen og talte vennlig til den unge kvinnen. |
| 4 Derfor sagde han til sin far Hamor, at han skulle skaffe ham pigen til kone. | 4 og Sikem sagde til sin fader hamor: »Skaf mig den pige til hustru!« | 4 Så talte Sikem til sin far Hamor og sa: "Ta denne unge kvinnen til hustru for meg!" |
| 5 Jakob hørte, at Sikemhavde skændet hans datter Dina; men da hans Sønner var ude på marken hos kvæget, sagde han ingenting om det, før de kom hjem. | 5 Jakob hørte, at han havde skændet hans datter Dina; men da hans sønner dengang var med hans kvæg på marken, tav han, til de kom hjem.« | 5 Jakob hørte at han hadde skjendet hans datter Dina. Sønnene hans var ute på marken med buskapen. Derfor sa ikke Jakob noe før de kom. |
| 6 Sikems far Hamor var gået hen til Jakob for at tale med ham. | 6 Sikems fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham. | 6 Da gikk Hamor, Sikems far, ut til Jakob for å tale med ham. |
| 7 Da Jakobs sønner kom hjem fra marken og hørte om det, følte de sig krænket, og de blev meget vrede, fordi Sikem havde begået den nedrighed i Israel ligge med Jakobs datter. Den slags bør ikke ske! | 7 Men da Jakobs sønner hørte det, kom de hjem fra marken; og mændene græmmede sig og var ,såre opbragte, fordi han havde øvet skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs datter; thi sligt bør ikke ske. | 7 Da Jakobs sønner hørte det, kom de inn fra marken. Mennene ble sorgfulle og meget harme, for han hadde gjort en skammelig handling i Israel ved å ligge med Jakobs datter. Dette burde ikke vært gjort. |
| 8 Hamor talte med dem og sagde: "Min søn Sikem har tabt sit hjerte til jeres søster. Lad ham få hende til kone, | 8 Og hamor talte med dem og sagde: »Min søn Sikems hjerte hænger ved eders datter; giv ham hende til hustru. | 8 Men Hamor talte med dem og sa: "Min sønn Sikems sjel henger ved datteren din. Jeg ber deg, gi ham henne til hustru! |
| 9 så vi bringer os i familie med hinanden; giv os jeres døtre, og gift jer med vores døtre. | 9 Og indgå svogerskab med os; giv os eders døtre og gift eder med vore døtre; | 9 Og inngå ekteskap med oss! Gi dine døtre til oss og ta våre døtre til dere! |
| 10 Bliv hos os! Landet ligger åbent for jer; slå jer ned, drag frit omkring, og bliv bofaste her." | 10 tag ophold hos os, og landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder ejendom der!« | 10 Så kan dere slå dere ned sammen med oss, og landet skal ligge åpent foran dere. Bo og driv handel der, og skaff dere eiendommer der!" |
| 11 Sikem sagde til hendes far og hendes brødre: "Måtte jeg vinde jeres velvilje! Alt, hvad I kræver, vil jeg give jer. | 11 Og Sikem sagde til hendes fader og brødre: »Måtte jeg finde nåde for eders øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give | 11 Da sa Sikem til hennes far og hennes brødre: "La meg finne nåde i deres øyne, og det dere ber meg om, skal jeg gi dere. |
| 12 I kan forlange en stor brudekøbssum og gave af mig. Jeg vil give jer, hvad I kræver, hvis I bare vil lade mig få pigen til kone." | 12 Forlang så høj en brudesum og gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig pigen til hustru!« | 12 Forlang så høy medgift og gave dere vil, og jeg skal gi dere det dere ber meg om. Men gi meg den unge kvinnen til hustru!" |
| 13 Jakobs sønner gav Sikem og hans far Hamor et listigt svar, fordi han havde skændet deres søster Dina. | 13 Da gav Jakobs sønner Sikem og hans fader hamor et listigt svar, fordi. han havde skændet deres søster Dina, | 13 Men Jakobs sønner svarte Sikem og hans far Hamor svikefullt da de talte med ham, for han hadde skjendet deres søster Dina. |
| 14 De sagde til dem: "Det kan vi ikke gøre! Vi kan ikke give vores søster til en uomskåret mand, for det anser vi for en skændsel. | 14 og sagde til dem: »Vi er ikke i stand til at give vor søster til en uomskåren mand, thi det holder vi for en skændsel. | 14 De sa til dem: "Dette kan vi ikke gjøre, for å gi vår søster til en mann som er uomskåret, vil være en skam for oss. |
| 15 Vi kan kun gå ind på jeres forslag, hvis I bliver som vi og lader alle af mandkøn hos jer omskære. | 15 Kun på det vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af mandkøn iblandt eder omskære; | 15 Bare på denne betingelsen vil vi gå med på det: Hvis dere vil bli som oss, hvis alle av hankjønn hos dere blir omskåret, |
| 16 Så vil vi give jer vores døtre, og vi kan gifte os med jeres døtre og blive boende hos jer, så vi bliver ét folk. | 16 i så fald vil vi give eder vore døtre og ægte eders døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet folk; | 16 da vil vi gi våre døtre til dere, og da vil vi ta deres døtre til oss. Vi skal slå oss ned sammen med dere, og vi skal bli ett folk. |
| 17 Men hvis I ikke retter jer efter os og lader jer omskære, tager vi vores søster og går vores vej." | 17 men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor datter og drager bort« | 17 Men hvis ikke dere vil lyde oss og bli omskåret, vil vi ta vår datter og dra bort." |
| 18 Det svar var Hamor og hans søn Sikem godt tilfreds med, | 18 deres tale tyktes Hamor og Sikem, hamors søn, god; | 18 Hamor og Sikem, Hamors sønn, syntes godt om det de sa. |
| 19 og den unge mand tøvede ikke med at gøre, hvad de havde sagt, for han holdt meget af Jakobs datter, og han var den mest ansete i sin fars hus. | 19 og den unge mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs datter, og han var den, der havde mest at sige i sin faders hus. | 19 Den unge mannen ventet ikke med å gjøre dette, for han hadde sin lyst i Jakobs datter. Han ble vist mer ære enn alle andre i sin fars hus. |
| 20 Så gik Hamor og hans søn Sikem til porten i deres by og sagde til byens mænd: | 20 Og harnor og hans søn siken gik til deres bys port og sagde til, mændene i deres by: | 20 Hamor og hans sønn Sikem kom til byporten, og de talte med mennene i byen og sa: |
| 21 "Disse mænd er os venligt stemt. Lad dem blive her i landet og drage frit omkring. Der er jo plads nok til dem i landet. Vi kan gifte os med deres døtre og give dem vores døtre. | 21 »Disse mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i landet, der er jo plads nok til dem i landet; deres døtre vil vi tage til hustruer og give dem vore døtre til hustruer! | 21 "Disse mennene står i et fredsforhold til oss. La dem derfor slå seg ned i landet og drive handel der. For landet er sannelig vidt nok for dem til alle kanter. La oss ta døtrene deres til våre hustruer, og la oss gi dem døtrene våre! |
| 22 De vil gå ind på vores forslag om at blive boende hos os, så vi bliver et folk, men kun hvis alle af mandkøn hos os lader sig omskære, ligesom de selv er omskårne. | 22 Men kun på det vilkår vil mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet folk, at alle af mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne. | 22 Bare på denne betingelsen vil mennene gå med på å slå seg ned sammen med oss og være ett folk: Hvis alle av hankjønn blant oss blir omskåret på samme måte som de selv er omskåret. |
| 23 Deres hjorde, deres ejendom og alt deres kvæg bliver jo vores. Lad os bare gå ind på deres forslag, så de bliver boende hos os." | 23 Deres hjorde og deres gods og alt deres kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!« | 23 Vil ikke da både buskapen deres, det de eier og alle dyrene de har, tilhøre oss? La oss bare gå med på det, så vil de slå seg ned sammen med oss." |
| 24 Alle byens mænd var enige med Hamor og hans søn Sikem, og alle af mandkøn i byen lod sig omskære. | 24 Så adlød de Hamor og hans søn Sikem, så mange som færdedes i hans bys port, og alle af mandkøn, alle, som færdedes i hans bys port, lod sig omskære. | 24 Alle som gikk ut av porten i byen hans, hørte på Hamor og hans sønn Sikem. Alt av hankjønn ble omskåret, alle som gikk ut av porten i byen hans. |
| 25 Da de to dage efter lå med feber, greb Jakobs to sønner Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sit sværd og træ mænd ihjel. | 25 Men tredjedagen, da de havde sårfeber, tog Jakobs to sønner Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sit sværd, trængte ind i byen, uden at nogen anede uråd, og slog alle mændene ihjel | 25 Det skjedde på den tredje dagen, mens de ennå led av smertene, at to av sønnene til Jakob, Simeon og Levi, Dinas brødre, tok hvert sitt sverd og kom uventet over byen og drepte alle av hankjønn. |
| 26 Hamor og hans søn Sikem dræbte de med sværd, og så hentede de Dina i Sikems hus og drog bort. | 26 Og dræbte hamor og hans søn Sikem med sværdet, tog Dina ud af Sikems hus og drog bort. | 26 De drepte Hamor og hans sønn Sikem med sverdets egg, og de tok Dina ut av Sikems hus og drog bort. |
| 27 Jakobs sønner kastede sig over de dræbte og plyndrede byen, som havde skændet deres søster. | 27 Så kastede Jakobs sønner sigover de faldne og plyndrede byen, fordi de havde skændet deres søster; | 27 Jakobs sønner kom over de falne og plyndret byen, der deres søster var blitt skjendet. |
| 28 De tog får, køer og æsler, alt hvad der var i byen og på marken. | 28 deres småkvæg, hornkvæg og æsler, både hvad der var i byen og på markerne, tog de med sig, | 28 De tok småfeet, storfeet og eslene deres, det som var i byen, og det som var på marken, |
| 29 Alle deres rigdomme, alle kvinder og børn førte de bort, og de plyndrede husene for alt, hvad der var. | 29 og al deres ejendom og alle deres børn og kvinder førte de bort som bytte, og de udplyndrede byen for alt, hvad der var der. | 29 og alt som var av verdi. Alle barna deres og alle hustruene deres tok de til fange. De plyndret til og med alt som var i husene. |
| 30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere, kana'anæerne og perizzitterne. Vi er jo kun få.Samler de sig mod mig, slår de mig, så både jeg og mit hus bliver udryddet." | 30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: »I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere, Kana'anæerne og perizziterne; thi jeg råder kun over få folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit hus!« | 30 Da sa Jakob til Simeon og Levi: "Dere har ført ulykke over meg ved å gjøre meg til en vemmelse blant dem som bor i landet, blant kanaaneerne og perisittene. Siden vi er få i tallet, vil de samle seg mot meg og slå meg i hjel. Både jeg og mitt hus kommer til å gå til grunne." |
| 31 Men de svarede: "Skulle han have lov til at behandle vores søster som en skøge?" | 31 Men de svarede: »Skal han behandle vor søster som en skøge!« | 31 Men de sa: "Skulle han få behandle vår søster som en skjøge?" |