Første Mosebog 37 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jakob blev boende i Kana'an, hvor hans far havde boet som fremmed. | 1 Men Jakob blev boende i sin faders udlændigheds land, i Kana'ans land | 1 Jakob bodde i det landet der hans far hadde levd som fremmed, i Kanaans land. |
| 2 Dette er Jakobs slægtshistorie. Josef var sytten år, og han vogtede får sammen med sine brødre. Han tjente hos de sønner, hans far havde med sine koner Bilha og Zilpa. Og Josef fortalte deres far det onde, han hørte om dem. | 2 dette er Jakobs slægtebog. Da Josef var sytten år gammel, vogtede han småkvæget sammen med sine brødre; som dreng var han hos sin faders hustruer Bilhas og Zilpas sønner, og han bragte ondt rygte om dem til deres fader. | 2 Dette er Jakobs slektsbok. Da Josef var sytten år gammel, gjette han småfeet sammen med brødrene sine. Gutten var sammen med sønnene til Bilha og sønnene til Silpa, sin fars hustruer. Josef talte ondt om dem til sin far. |
| 3 Israel elskede Josef mest af alle sine sønner, for han havde fået ham i sin alderdom. Han lod en lang ærmekjortel lave til ham. | 3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre sønner, fordi han var hans alderdoms søn, og han lod gøre en fodsid kjortel med ærmer til ham. | 3 Israel elsket Josef mer enn alle sine barn, for han var sønnen han hadde fått i sin alderdom. Til ham fikk han laget en fargerik kjortel. |
| 4 Da hans brødre så, at deres far elskede ham mest af alle brødrene, kom de til at hade ham og kunne ikke tale venligt til ham. | 4 Men da hans brødre så, at deres fader foretrak ham for alle sine andre sønner, fattede de nag til ham og kunne ikke tale venligt til ham. | 4 Men da hans brødre så at faren elsket ham mer enn alle brødrene, hatet de ham, og de kunne ikke tale med fred til ham. |
| 5 Engang havde Josef en drøm, som han fortalte sine brødre, og de kom til at hade ham endnu mere. | 5 Men Josef havde en drøm, som han fortalte sine brødre, og som yderligere øgede deres had til ham. | 5 Josef hadde en drøm, og han fortalte den til sine brødre. Da hatet de ham enda mer. |
| 6 Han sagde til dem: "Nu skal I høre, hvad jeg har drømt! | 6 Han sagde til dem: »Hør dog, hvad jeg har drømt! | 6 Så sa han til dem: "Dere må høre på denne drømmen jeg har hatt: |
| 7 Vi var ved at binde neg ude på marken; mit neg rejste sig og blev stående, mens jeres neg slog kreds om mit neg og bøjede sig for det." | 7 Se, vi bandt neg ude på marken, og se, mit neg rejste sig op og blev stående, medens eders neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!« | 7 Se, vi holdt på å binde kornbånd på åkeren. Og se, kornbåndet mitt reiste seg og ble stående. Kornbåndene deres stod i ring rundt og falt ned for kornbåndet mitt." |
| 8 Da sagde brødrene til ham: "Skal du maske Være konge og hersker over os?" Og de hadede ham endnu mere på grund af de drømme, han fortalte dem. | 8 da sagde hans brødre til ham: »Vil du måske være vor konge eller herske over os?« Og de hadede ham endnu mere for hans drømme og hans ord. | 8 Hans brødre sa til ham: "Skal du virkelig være konge over oss? Skal du virkelig herske over oss?" Så hatet de ham enda mer for drømmene hans og for det han sa. |
| 9 Så havde han igen en drøm, som han fortalte sine brødre; han sagde: "Nu har jeg igen haft en drøm: Jeg så solen, månen og elleve stjerner bøje sig for mig." | 9 Men han havde igen en drøm, som han fortalte sine brødre; han sagde: »Jeg har haft en ny drøm, og se, sol og måne og elleve stjerner bøjede sig for mig!« | 9 Så hadde han enda en drøm, og han fortalte den til sine brødre. Han sa: "Se, jeg har hatt enda en drøm. Og se, solen, månen og elleve stjerner falt ned for meg." |
| 10 Da han fortalte sin far og sine brødre den, skældte hans far ham ud og sagde til ham: "Hvad er det for en drøm, du har haft? Skulle jeg og din mor og dine brødre virkelig komme og bøje os for dig?" | 10 Da han fortalte sin fader og sine brødre det, skændte hans fader på ham og sagde: »Hvad er det for en drøm, du der har haft skal virkelig jeg, din moder og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?« | 10 Han fortalte det til sin far og sine brødre. Men hans far skjente på ham og sa til ham: "Hva er det for en drøm du har hatt? Skal din mor og jeg og dine brødre virkelig komme og bøye oss til jorden for deg?" |
| 11 Hans brødre blev skinsyge på ham, men hans far glemte ikke drømmen. | 11 Og hans brødre fattede avind til ham, men hans fader gemte det i sit minde. | 11 Hans brødre var misunnelige på ham, men hans far la seg dette ordet på sinne. |
| 12 Engang var hans brødre taget ud for at vogte deres fars far ved Sikem. | 12 Da hans brødre engang var gået hen for at vogte deres faders småkvæg ved Sikem, | 12 Så drog hans brødre av sted for å gjete farens småfe i Sikem. |
| 13 Israel sagde til Josef: "Dine brødre vogter far ved Sikem. Nu vil jeg sende dig til dem!" Han svarede: "Ja, far!" | 13 sagde Israel til Josef: »Dine brødre vogter jo kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!« Han svarede: »Her er jeg!« | 13 Israel sa til Josef: "Gjeter ikke dine brødre småfeet i Sikem? Kom, jeg vil sende deg til dem." Og han sa til ham: "Her er jeg." |
| 14 Så sagde han: "Tag af sted og se, hvordan dine brødre har det, og hvordan det går med fårene; bring mig så besked tilbage." Så sendte han ham af sted fra Hebrons-dal, og han kom til Sikem. | 14 Så sagde Israel til ham: »Gå hen og se, hvorledes det står til med dine brødre og kvæget, og bring mig bud tilbage!« Israel sendte ham så af sted fra Hebrons dal, og han kom til Sikem. | 14 Så sa han til ham: "Gå og se om det står godt til med dine brødre og med småfeet, og kom så tilbake til meg med beskjed!" Så sendte han ham ut fra Hebron-dalen, og han drog til Sikem. |
| 15 Da han flakkede om på marken, mødte han en mand, som spurgte ham: "Hvad leder du efter?" | 15 Som han nu flakkede om på marken, var der en mand, som traf ham og spurgte: »Hvad søger du efter?« | 15 En mann fant ham mens han flakket omkring på marken. Mannen spurte ham og sa: "Hva er det du leter etter?" |
| 16 Han svarede: "Jeg leder efter mine brødre; fortæl mig, hvor de vogter får." | 16 Han svarede: »Efter mine brødre; sig mig, hvor de vogter deres kvæg!« | 16 Da sa han: "Jeg leter etter mine brødre. Jeg ber deg, si meg hvor de gjeter!" |
| 17 Så sagde manden: "De er taget herfra. Jeg hørte dem sige, at de ville til Dotan." | 17 Da sagde manden: »De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!« Så gik Josef efter sine brødre og fandt dem i Dotan. | 17 Mannen sa: "De har brutt opp herfra, for jeg hørte dem si: La oss dra til Dotan!" Så drog Josef etter sine brødre og fant dem i Dotan. |
| 18 Så gik Josef efter sine brødre og fandt dem i Dotan. De så ham i det fjerne, og før han nåede hen til dem, lagde de planer om at dræbe ham. | 18 Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de råd op om at dræbe ham | 18 Da de fikk se ham på lang avstand, før han hadde kommet bort til dem, ble de enige om å drepe ham med list. |
| 19 De sagde til hinanden: "Dér kommer den drømmemester! | 19 Og sagde til hverandre: »Se, der kommer den drømmem Ester! | 19 Så sa de til hverandre: "Se, der kommer denne drømmenes herre. |
| 20 Lad os slå ham ihjel og kaste ham i en af cisternerne og sige, at et rovdyr har ædt ham. Lad os så se, hvad der kommer ud af hans drømme!" | 20 Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en cisterne og sige, at et vildt dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans drømme!« | 20 Så kom nå, la oss slå ham i hjel og kaste ham i en brønn! Så kan vi si: Et vilt dyr har fortært ham. Så kan vi se hva det blir av drømmene hans." |
| 21 Da Ruben hørte det, ville han redde ham fra dem og sagde: "Lad os ikke slå ham ihjel! | 21 Men da Ruben hørte det, ville han redde ham af deres hånd og sagde: »Lad os ikke tage hans liv!« | 21 Men Ruben hørte det, og han fridde ham fra hendene deres og sa: "La oss ikke ta livet av ham!" |
| 22 I må ikke udgyde blod," sagde Ruben til dem; "kast ham i cisternen her på marken, men læg ikke hånd på ham!" Han ville nemlig redde ham fra dem og bringe ham tilbage til faderen. | 22 Og Ruben sagde til dem: »Udgyd dog ikke blod! Kast ham i cisternen her på marken, men læg ikke hånd på ham!« Han ville nemlig redde ham af deres hånd og bringe ham tilbage til faderen. | 22 Ruben sa til dem: "Dere må ikke utøse blod, men kast ham i denne brønnen her i ødemarken, og legg ikke hånd på ham!" Han ville nemlig fri ham ut av hendene deres og føre ham tilbake til sin far. |
| 23 Da Josef kom hen til sine brødre, rev de kjortlen af ham; den lange ærmekjortel. | 23 Da Josef nu kom hen til sine brødre, rev de hans kjortel af ham, ærmekjortelen, han havde på, | 23 Da Josef kom til sine brødre, skjedde det: De tok av ham kjortelen, den fargerike kjortelen som han hadde på seg. |
| 24 Så tog de ham og kastede ham i cisternen; den var tom, der var ikke vand i den. | 24 tog ham og kastede ham i citernen; men cisternen var tom, der var intet vand i den. | 24 Så tok de ham og kastet ham i brønnen. Brønnen var tom. Det var ikke vann i den. |
| 25 Så satte de sig ned og spiste. Da de så op, fik de øje på en ismaelitisk karavane, der kom fra Gilead; kamelerne var læsset med tragakant-gummi, storax-balsam og ladanum-harpiks, som de skulle ned til Egypten med. | 25 Derpå satte de sig til at holde måltid. Og da de så op, fik de øje på en karavane af ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres kameler var belæssede med tragakantgummi, mastiksbalsam og cistusharpiks, som de var på vej til Ægypten med. | 25 Så satte de seg ned for å holde måltid. Da løftet de blikket og så, og se, der var det en flokk ismaelitter. De kom fra Gilead, og de hadde lastet kamelene sine med krydder, balsam og myrra, og var på vei ned til Egypt. |
| 26 Da sagde Juda til sine brødre: "Hvilken fordel har vi af at slå vores bror ihjel og skjule drabet? | 26 Så sagde Juda til sine brødre: »Hvad vinder vi ved at slå vor broder ihjel og skjule mordet? | 26 Da sa Juda til sine brødre: "Hvilket utbytte har vi av å slå vår bror i hjel og skjule blodet hans? |
| 27 Kom, lad os sælge ham til ismaelitterne. Vi vil ikke lægge hånd på ham; han er jo vores kødelige bror." Det gik brødrene med til. | 27 Lad os hellere sælge ham til ismaeliterne og ikke lægge hånd på ham; han er jo dog vor broder, vort kød og blod!« Og hans brødre gik ind på forslaget. | 27 Kom, la oss selge ham til ismaelittene, og la oss ikke legge hånd på ham! Han er jo vår bror, og han er av vårt eget kjøtt." Brødrene hørte på ham. |
| 28 Nogle midjanitiske handelsmænd kom forbi. De trak Josef op af cisternen og solgte ham for tyve sekel sølv til ismaelitterne, som tog ham med til Egypten. | 28 Da nu midjanitiske købmænd kom der forbi, trak de Josef op af cisternen. Og de solgte Josef til ismaeliterne for tyve sekel sølv, og disse bragte ham så til Ægypten. | 28 Så kom handelsmennene fra Midjan forbi. Brødrene drog Josef opp og løftet ham ut av brønnen, og så solgte de ham til ismaelittene for tjue sekel sølv. De tok Josef med til Egypt. |
| 29 Da Ruben vendte tilbage til cisternen og så, at Josef ikke var der, flængede han sine klæder | 29 Da Ruben nu kom tilbage til cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine klæder | 29 Ruben gikk tilbake til brønnen, og se, Josef var ikke i brønnen. Da flerret han i stykker klærne sine. |
| 30 og gik tilbageog sagde til sine brødre: "Drengen er der ikke! Hvad skal jeg dog gøre?" | 30 Og gik tilbage til sine brødre og sagde: »Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!« | 30 Han gikk tilbake til brødrene og sa: "Gutten er ikke der lenger, og jeg, hvor skal jeg gå?" |
| 31 Så tog de Josefs kjortel, slagtede en gedebuk og dyppede kjortlen i blodet. | 31 Så tog de Josefs kjortel og dyppede den i blodet af en gedebuk, som de slagtede; | 31 Så tok de kjortelen til Josef, slaktet en geitekilling og dyppet kjortelen i blodet. |
| 32 De sendte den lange ærmekjortel hjem til deres far med den besked: "Vi har fundet denne her. Se nøje efter, om ikke det er din søns kjortel!" | 32 og de sendte ærmekjortelen hjem til deres fader med det bud: »Den har vi fundet se efter, om det ikke er din søns kjortel!« | 32 Den fargerike kjortelen tok de med til sin far og sa: "Vi har funnet denne. Kjenner du den igjen, om det er din sønns kjortel eller ikke?" |
| 33 Han genkendte den og udbrød: "Det er min søns kjortel! Et rovdyr har ædt ham! | 33 Da så han efter og udbrød: »Det er min søns kjortel! Et vildt dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!« | 33 Han kjente den igjen og sa: "Det er kjortelen til min sønn. Et vilt dyr har fortært ham. Josef har helt sikkert blitt revet i stykker." |
| 34 Josef er blevet sønderrevet!" Så flængede Jakob sine klæder og lagde sæk om lænderne, og han sørgede over sin søn i lang tid. | 34 Så sønderrev Jakob sine klæder og bandt sæk om sine lænder, og han sørgede over sin søn i mange dage. | 34 Så flerret Jakob klærne sine, bandt sekkestrie rundt livet og sørget over sin sønn i mange dager. |
| 35 Alle hans sønner og døtre kom for at trøste ham, men han ville ikke lade sig trøste og sagde: "I sorg vil jeg gå ned i dødsriget til min søn." Og hans far græd over ham." | 35 Og skønt alle hans sønner og døtre kom til ham for at trøste ham, ville han ikke lade sig trøste, men sagde: »Nej, i min sørgedragt vil jeg stige ned til min søn i dødsriget!« Og hans fader begræd ham. | 35 Alle hans sønner og døtre kom for å trøste ham, men han nektet å la seg trøste. Han sa: "For sørgende må jeg fare ned i dødsriket til min sønn." Slik gråt hans far over ham. |
| 36 Midjanitterne solgte ham i Egypten til Faraos hofmand Potifar, chefen for livvagten. | 36 Men midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos hofmand Potifar, livvagtens øverste. | 36 I Egypt solgte midjanittene ham til Potifar, en hoffmann hos Farao og øverstkommanderende for livvakten. |