Første Mosebog 39 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Josef var blevet bragt ned til Egypten, blev han af ismaelitterne, der havde bragt ham med derned, solgt til Faraos hofmand, egypteren Potifar; chefen for livvagten. | 1 Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos hofmand Potifar, livvagtens øverste, en ægypter. | 1 Josef var blitt tatt med ned til Egypt, og Potifar kjøpte ham fra ismaelittene som hadde tatt ham med ned dit. Potifar var Faraos hoffmann, en egypter. Han var også øverstkommanderende for livvakten. |
| 2 Herren var med Josef, så han havde lykken med sig. Han var i sin egyptiske herres hus, | 2 Men Herren var med Josef, så lykken fulgte ham. Han var i sin herre ægypterens hus; | 2 Herren var med Josef, og han ble en mann som hadde framgang. Han var i huset til sin herre egypteren. |
| 3 og da hans herre så, at Herren var med ham, og at Herren lod alt, hvad han gjorde, lykkes, | 3 og hans herre så, at Herren var med ham, og at Herren lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham. | 3 Hans herre så at Herren var med ham, og at Herren lot det lykkes, alt det han hadde hånd om. |
| 4 fattede han velvilje for Josef, og Josef kom i hans tjeneste. Han satte ham til at styre sit hus og gav ham ansvar for alt, hvad han ejede. | 4 Således fandt Josef nåde for hans øjne og kom til at gå ham til hånde; og han satte ham over sit hus og gav alt, hvad han ejede, i hans hånd; | 4 Derfor fant Josef velvilje i hans øyne, og han gikk ham til hånde. Så gjorde han Josef til tilsynsmann over hele sitt hus. Alt han eide, lot han ham få hånd om. |
| 5 Fra det øjeblik han satte ham til at styre sit hus og alt, hvad han ejede, velsignede Herren egypterens hus for Josefs skyld. Herrens velsignelse kom over alt, hvad han ejede indeog ude. | 5 og fra det øjeblik han satte ham over sit hus og alt, hvadhan ejede, velsignede Herren ægypterens hus for Josefs skyld, og Herrens velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude; | 5 Slik ble det at fra den tiden han gjorde ham til tilsynsmann over hele sitt hus og alt han eide, velsignet Herren egypterens hus for Josefs skyld. Herrens velsignelse hvilte over alt han hadde i huset og på marken. |
| 6 Han overlod Josef alt, hvad han ejede, og bekymrede sig ikke om noget som helst, undtagen den mad, han skulle spise. Josef var smuk og så godt ud. | 6 og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den mad, han spiste. Men Josef havde en smuk skikkelse og så godt ud. | 6 Slik overlot han alt han eide i Josefs hånd. Selv fulgte han ikke med på noe, bortsett fra brødet han spiste. Josef var vakker av skikkelse og utseende. |
| 7 Engang skete det, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!" | 7 Nu hændte det nogen tid derefter, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: »Kom og lig hos mig!« | 7 Etter alt dette skjedde det at hans herres hustru rettet sine øyne mot Josef, og hun sa: "Ligg med meg!" |
| 8 Men han vægrede sig og sagde til hende: "Min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men har givet mig ansvaret for alt, hvad han ejer. | 8 Men han vægrede sig og sagde til sin herres hustru: »Se, min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min hånd; | 8 Men han avslo og sa til sin herres hustru: "Se, min herre følger ikke med på noe i huset, og alt han eier har han latt meg ta hånd om. |
| 9 Han har ikke mere at skulle have sagt i dette hus end jeg, og han har ikke nægtet mig noget undtagen dig, og det er, fordi du er hans hustru. Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?" | 9 han har ikke større magt i huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans hustru hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!« | 9 Det er ingen som er større enn meg i dette huset. Han har ikke forbeholdt noe for seg selv, bortsett fra deg, for du er hans hustru. Hvordan kan jeg da gjøre en så stor ondskap og synde mot Gud?" |
| 10 Selv om hun dag efter dag søgte at overtale Josef, ville han ikke opfylde hendes ønske om at ligge hos hende og have omgang med hende. | 10 Og skønt hun dag efter dag talte Josef til, ville han dog ikke føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre. | 10 Og slik gikk det til at hun talte til Josef dag etter dag, men han lydde henne ikke, så han lå med henne eller var sammen med henne. |
| 11 En dag da han kom ind i huset for at gøre sit arbejde, og der ikke var nogen af husets folk til stede, | 11 Men en dag han kom ind i huset for at gøre sin gerning, og ingen af husfolkene var til stede i huset, | 11 Men så skjedde det en gang at Josef gikk inn i huset for å gjøre arbeidet sitt, og ingen av mennene i huset var inne. |
| 12 greb hun fat i hans kjortel og sagde: "Kom og lig hos mig!" Men han lod hende beholde kjortlen og flygtede ud. | 12 greb hun fat i hans kappe og sagde: »Kom og lig hos mig!« Men han lod kappen blive i hendes hånd og flygtede ud af huset. | 12 Da grep hun tak i kappen hans og sa: "Ligg med meg!" Men han lot kappen sin bli igjen i hånden hennes, flyktet av sted og for ut. |
| 13 Da hun så, at han var flygtet ud og havde ladet hende beholde kjortlen, | 13 Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde kappen og var flygtet ud af huset, | 13 Da hun så at han hadde latt kappen sin bli igjen i hånden hennes og flyktet ut, |
| 14 råbte hun på husets folk og sagde til dem: "Se, han er kommet med en hebræer, som går og gør tilnærmelser til os. Han kom ind til mig og ville ligge hos mig, men så råbte og skreg jeg. | 14 kaldte hun på sine husfolk og sagde til dem: »Her kan I se! Han har bragt os en hebræer til at drive spot med os! Han kom ind til mig og ville ligge hos mig, men jeg råbte af alle kræfter, | 14 ropte hun på mennene i huset, og hun talte til dem og sa: "Se, han har ført til oss en hebreer for å vanære oss. Han kom inn for å ligge med meg, og jeg ropte med høy røst. |
| 15 Da han hørte, at jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud." | 15 og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin kappe blive hos mig og flygtede ud af huset!« | 15 Det skjedde da han hørte at jeg hevet røsten og ropte, at han lot kappen sin være igjen hos meg, og så flyktet han av sted og for ut av huset." |
| 16 Hun lod hans kjortel ligge, til hans herre kom hjem. | 16 Så lod hun kappen blive liggende hos sig, indtil hans herre kom hjem, | 16 Så tok hun vare på kappen hans til hans herre kom hjem. |
| 17 Så fortalte hun ham den samme historie: "Den hebraiske træl, du kom med, kom ind og gjorde tilnærmelser til mig. | 17 og sagde så det samme til ham: »Den hebraiske træl, du bragte os til at drive spot med os, kom ind til mig; | 17 Så talte hun med de samme ordene til ham, og sa: "Den hebraiske tjeneren som du har ført til oss, kom inn til meg for å vanære meg. |
| 18 Men da jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud." | 18 men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin kappe blive hos mig og flygtede ud af huset.« | 18 Det skjedde da jeg hevet røsten og ropte, at han lot kappen sin bli igjen hos meg og flyktet ut av huset." |
| 19 Da hans herre hørte sin kone fortælle, at hans træl havde båret sig sådan ad mod hende, flammede hans vrede op; | 19 da hans herre hørte sin hustrus ord: »Således har din træl behandlet mig!« blussede vreden op i ham; | 19 Slik gikk det til at hans herre fikk høre hva hans hustru fortalte ham da hun sa: "Dette gjorde din tjener med meg." Da ble hans vrede opptent, |
| 20 han satte Josef i fængsel, det sted, hvor kongens fanger sad indespærret, og så sad han der i fængslet. | 20 og Josefs herre tog ham og kastede ham i fængsel der, hvor kongens fanger sad fængslet. Således kom Josef i fængsel. | 20 og Josefs herre grep Josef og satte ham i fengslet, et sted der kongens fanger ble holdt fanget. Og han ble der i fengslet. |
| 21 Men Herren var med Josef og viste ham godhed og lod ham finde yndest i arrestforvarerens øjne. | 21 Men Herren var med Josef og skaffede ham yndest og lod ham finde nåde hos fængselets overopsynsmand, | 21 Men Herren var med Josef og viste ham barmhjertighet. Han lot ham finne velvilje i fangevokterens øyne. |
| 22 Arrestforvareren gav Josef ansvaret for alle fangerne i fængslet, så det var ham, der gjorde alt, hvad der skulle gøres. | 22 så at han gav ham opsyn over alle fangerne i fængselet, og han sørgede for alt, hvad der skulle gøres der. | 22 Fangevokteren lot Josef ta hånd om alle fangene som var i fengslet. Uansett hva de gjorde der, så ble det gjort under hans ansvar. |
| 23 Arrestforvareren tog sig ikke af noget af det, Josef havde fået ansvaret for; det var, fordi Herren var med Josef, og det, han gjorde, lod Herren lykkes. | 23 fængselets overopsynsmand førte ikke tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Josefs hånd, eftersom Herren var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes. | 23 Fangevokteren så ikke etter noe som Josef hadde fått hånd om, for Herren var med ham. Uansett hva han gjorde, lot Herren det lykkes. |