Første Mosebog 41 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 To år senere havde Farao en drøm: Han stod ved Nilen, | 1 To år senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han Drømte, at han stod ved Nilen; | 1 Da to hele år var til ende, skjedde det at Farao hadde en drøm. Og se, han stod ved elven. |
| 2 og op af Nilen steg syv smukke og velnærede køer. De gav sig til at græsse mellem sivene. | 2 og se, op af floden steg der syv smukke og fede køer, som gav sig til at græsse i engen; | 2 Og se, det kom sju kuer opp fra elven. De så fine ut og var fete. De beitet i sivet. |
| 3 Efter dem steg syv andre køer op af Nilen, grimme og magre. De stillede sig på Nilens bred ved siden af de første køer. | 3 efter dem steg der syv andre køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved siden af de første køer på Nilens bred; | 3 Og se, sju andre kuer kom etter dem opp fra elven. De var stygge å se til og magre, og de stod ved siden av de andre kuene på elvebredden. |
| 4 De grimme og magre køer åd de syv smukke og velnærede køer. Så vågnede Farao. | 4 og de usle og magre køer åd de syv smukke og fede køer. Så vågnede Farao. | 4 De stygge og magre kuene åt opp de sju fine og fete kuene. Så våknet Farao. |
| 5 Han faldt i søvn igen og drømte: | 5 Men han sov ind og havde en drøm og så syv tykke og gode aks skyde frem på et og samme strå; | 5 Han sovnet igjen og drømte for andre gang. Og se, sju kornaks kom opp fra samme strå, tykke og fine. |
| 6 Syv tykke og gode aks voksede frem på ét strå. | 6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne aks frem; | 6 Og se, sju tynne aks, som var svidd av østavinden, skjøt opp etter dem. |
| 7 Efter dem spirede syv aks frem, tynde og afsvedet af østenvinden. | 7 og de golde aks slugte de syv tykke og fulde aks. Så vågnede Farao, og se, det var en drøm. | 7 De sju tynne aksene slukte de sju tykke og fulle aksene. Så våknet Farao, og se, det var en drøm. |
| 8 De tynde aks slugte de syv tykke og fulde aks. Så vågnede Farao og blev klar over, at det var en drøm. | 8 Men om morgenen var hans sind uroligt; og han sendte bud efter alle Ægyptens tegnsudlæggere og vismænd og fortalte dem sin drøm, men ingen kunne tyde den for Farao. | 8 Det skjedde neste morgen at han ble urolig i sin ånd, og han sendte bud og kalte til seg alle spåmennene og vismennene i Egypt. Farao fortalte dem drømmene sine, men det var ingen som kunne tyde dem for Farao. |
| 9 Om morgenen var han fuld af uro og sendte bud efter alle Egyptens mirakelmagere og vismænd; han fortalte dem sin drøm, men ingen kunne tyde den for Farao. Da sagde hofmundskænken til Farao: "Nu må jeg minde om mine forsyndelser. | 9 Da sagde overmundskænken til Farao: »Jeg må i dag minde om mine synder. | 9 Da talte den øverste hovmesteren til Farao og sa: "I dag må jeg minne om mine synder. |
| 10 Farao var blevet vred på sine tjenere hofbageren og mig og havde sat os i forvaring hos chefen for livvagten. | 10 Den gang Farao vrededes på sine tjenere og lod dem sætte i forvaring i livvagtens øverstes hus, mig og overbageren, | 10 En gang ble Farao vred på tjenerne sine og satte meg i forvaring i huset til øverstkommanderende for livvakten, både meg og den øverste bakeren. |
| 11 Én ogsamme nat havde han og jeg en drøm; vores drømme havde hver sin betydning. | 11 Da drømte vi engang samme nat hver en drøm med sin særlige betydning. | 11 En natt hadde vi begge en drøm, både han og jeg. Hver av oss hadde drømmer som hadde sin egen tydning. |
| 12 Nu var der hos os en ung hebræer, der var i tjeneste hos chefen for livvagten. Da vi fortalte ham vores drømme, tydede han dem for os; han gav drømmene hver sin tydning, | 12 Sammen med os var der en hebraisk yngling, som var træl hos livvagtens øverste, og da vi fortalte ham vore drømme, tydede han dem for os, hver på sin måde; | 12 Der sammen med oss var det en ung hebreer, en tjener hos øverstkommanderende for livvakten. Vi fortalte det til ham, og han tydet drømmene våre for oss. For hver av oss tydet han det som var meningen med drømmen. |
| 13 og som han tydede dem, sådan gik det: Jeg blev genindsat i min stilling, men den anden blev hængt på et træ." | 13 og som han tydede dem for os, således gik det: jeg blev indsat i mit embede, og bageren blev hængt.« | 13 Og slik han tydet den for oss, slik gikk det. Jeg ble gjeninnsatt i mitt embete, men den andre ble hengt." |
| 14 Da sendte Farao bud efter Josef, og han blev straks lukket ud af fangehullet. Han blev klippet, skiftede tøj og trådte frem for Farao. | 14 Da sendte Farao bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet klæder fremstillede han sig for Farao. | 14 Da sendte Farao bud og kalte til seg Josef, og de skyndte seg og førte ham opp fra fangehullet. Han barberte seg, skiftet klær og kom til Farao. |
| 15 Farao sagde til Josef: "Jeg har haft en drøm, som ingen kan tyde, men jeg har hørt om dig, at du kan tyde en drøm, så snart du hører den." | 15 Så sagde Farao til Josef: »Jeg har haft en drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en drøm, så kan du tyde den.« | 15 Farao sa til Josef: "Jeg har hatt en drøm, og det er ingen som kan tyde den. Men jeg har hørt det er blitt sagt om deg at du kan forstå en drøm, slik at du kan tyde den." |
| 16 Josef svarede Farao: "Det er ikke mig, der kan. Gud vil give Farao et gunstigt svar." | 16 Josef svarede Farao: »Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt svar!« | 16 Da svarte Josef Farao og sa: "Det ligger ikke i min makt; Gud skal svare Farao med fred." |
| 17 Så sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens bred, | 17 Da sagde Farao til Josef: »Jeg drømte, at jeg stod på Nilens bred; | 17 Da sa Farao til Josef: "Se, i drømmen stod jeg ved elvebredden. |
| 18 og op af Nilen steg syv velnærede og smukke køer. De gav sig til at græsse mellem sivene. | 18 og se, op af floden steg der syv fede og smukke køer, som gav sig til at græsse i engen; | 18 Og se, sju kuer kom opp av elven, fete og fine. De beitet i sivet. |
| 19 Efter dem steg syv andre køer op, tynde og meget grimme og magre. Jeg har aldrig set så grimme køer i hele Egypten. | 19 efter dem steg der syv andre køer op, ringe, såre usle og magre, så usle dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten; | 19 Og se, sju andre kuer kom opp etter dem, svake og veldig stygge og magre. Noe så stygt har jeg aldri sett i hele landet Egypt. |
| 20 De magre og grimme køer åd de første syv velnærede køer. | 20 og de magre og usle køer åd de syv første, fede køer; | 20 De magre og stygge kuene åt opp de første sju, de fete kuene. |
| 21 Men da de havde sat dem til livs, var det ikke til at se på dem, for de var lige så grimme som før. Så vågnede jeg. | 21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg. | 21 Etter at de hadde satt dem til livs, kunne ingen ha visst at de hadde satt dem til livs, for de var like stygge som de hadde vært til å begynne med. Så våknet jeg. |
| 22 I en drøm så derpå syv fulde og gode aks vokse frem på ét strå; | 22 Men jeg sov atter ind og så i drømme syv fulde og gode aks skyde frem på et og samme strå; | 22 Og se, i drømmen så jeg også at sju aks kom opp på ett strå, fulle og gode. |
| 23 og efter dem spirede syv aks frem, hårde, tynde og afsvedet af østenvinden. | 23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne aks frem, | 23 Og se, sju aks, inntørket, tynne og svidd av østavinden, skjøt opp etter dem. |
| 24 Og de tynde aks slugte de syv gode aks. Jeg fortalte det til mirakelmagerne, men ingen kunne forklare mig det." | 24 og de golde aks slugte de syv gode aks. Det fortalte jeg mine tegnsudlæggere, men ingen kunne forklare mig det.« | 24 De tynne aksene slukte de sju gode aksene. Jeg fortalte dette til spåmennene, men det var ingen som kunne forklare det for meg." |
| 25 Josef sagde da til Farao: "Faraos drømme betyder det samme. Dét, Gud vil gøre, har han fortalt Farao. | 25 Da sagde Josef til Farao: »Faraos drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre. | 25 Da sa Josef til Farao: "Det er én drøm Farao har hatt. Gud har forklart Farao hva Han kommer til å gjøre. |
| 26 De syv smukke køer er syv år, og de syv gode aks er syv år. Drømmene betyder det samme. | 26 De syv gode køer betyder syv år; de syv gode aks betyder ligeledes syv år; det er en og samme drøm. | 26 De sju gode kuene er sju år, og de sju gode aksene er sju år. Det er én drøm. |
| 27 De syv magre og grimme køer, der steg op efter dem, er syv år, og de syv aks, der var tynde og afsvedet af østenvinden, er syv hungerår. | 27 Og de syv magre og usle køer, der steg op efter dem, betyder syv år, og de syv golde og vindsvedne aks betyder syv hungersnødsår. | 27 De sju magre og stygge kuene som kom etter dem, er sju år, og de sju tomme aksene, som var svidd av østavinden, er sju år med hungersnød. |
| 28 Det er det, jeg sagde til Farao: Det, Gud vil gøre, har han ladet Farao se. | 28 Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue! | 28 Dette er det jeg har talt til Farao. Gud har vist Farao hva Han kommer til å gjøre. |
| 29 Der vil komme syv år med stor overflod i hele Egypten. | 29 Se, der kommer syv år med stor overflod i hele Ægypten; | 29 Se, sju år med stor overflod skal komme over hele landet Egypt. |
| 30 Efter dem kommer syv hungerår, så al overfloden bliver glemt i Egypten, for hungersnøden vil gøre det af med landet. | 30 men efter dem kommer der syv hungersnødsår, og man skal gemme al overfloden i Ægypten; og hungersnøden skal hærge jorden, | 30 Men etter dem skal det komme sju år med hungersnød, og all overfloden skal bli glemt i landet Egypt. Hungersnøden skal utarme landet. |
| 31 Man vil ikke længere mærke noget til overfloden i landet på grund af denhungersnød, der følger efter, for den bliver meget knugende. | 31 Så man intet mærker til overfloden på jorden på grund af den påfølgende hungersnød; thi den bliver såre hård. | 31 Ingen vil minnes overfloden i landet, på grunn av hungersnøden som kommer etter, for den skal bli meget hard. |
| 32 Og når Farao fik drømmen to gange, betyder det, at Gud er fast besluttet på det og hurtigt vil sætte det i værk. | 32 Men at drømmen gentog sig to gange for Farao, betyder, at sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske. | 32 Drømmen ble gjentatt og kom to ganger for Farao fordi dette er fast besluttet av Gud, og Gud skal snart gjøre det. |
| 33 Farao skulle derfor udse sig en forstandig og klog mand og sætte ham over Egypten. | 33 Men nu skulle Farao udse sig en indsigtsfuld og klog mand og sætte ham over Ægypten, | 33 La derfor Farao nå se seg ut en forstandig og vis mann, og sette ham over landet Egypt. |
| 34 Og Farao skulle udpege folk i landet med den opgave at opkræve en femtedel af afgrøden i Egypten i de syv overflodsår. | 34 og Farao skuldetage og indsætte tilsynsmænd over landet og opkræve femtedelen af Ægyptens afgrøde i overflodens syv år; | 34 La Farao gjøre dette, og la ham utpeke oppsynsmenn over landet. Han skal kreve inn en femtedel av avkastningen i landet Egypt i de sju årene med overflod. |
| 35 De skal indsamle alt kornet i de gode år, der kommer, og i byerne skal de under Faraos myndighed oplagre korn til føde og bevogte det. | 35 og de skal samle al afgrøden fra de gode år, der kommer, og oplagre høsten som Faraos eje og bringe afgrøden under lås og lukke i byerne, | 35 La dem samle all føde i disse gode årene som kommer, og lagre kornet under Faraos myndighet, og la dem ta vare på føden i byene. |
| 36 Kornet skal opbevares i landet til de syv hungerår, der skal komme over Egypten, så landet ikke går til grunde under hungersnøden." | 36 For at afgrøden kan tjene til forråd for landet i hungersnødens syv år, som skal komme over Ægypten, at ikke landet skal gå til grunde ved hungersnøden.« | 36 Så skal matlageret være som forråd for landet i de sju årene med hungersnød som skal komme over landet Egypt. På den måten vil ikke landet bli lagt øde under hungersnøden." |
| 37 Dette forslag syntes Farao og alle hans folk godt om, | 37 Både Farao og alle hans tjenere syntes godt om den tale, | 37 Dette rådet var godt i Faraos øyne, og i alle hans tjeneres øyne. |
| 38 og Farao spurgte sine folk: "Findes der nogen, der har Guds and som han?" | 38 og Farao sagde til sine tjenere: »Hvor finder vi en mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?« | 38 Farao sa til tjenerne sine: "Kan vi finne en mann som denne, en som Guds Ånd bor i?" |
| 39 Så sagde Farao til Josef: "Siden Gud har ladet dig vide alt dette, kan der ikke være nogen så forstandig og klog som du. | 39 Og Farao sagde til Josef: »Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i indsigt og kløgt; | 39 Så sa Farao til Josef: "Ettersom Gud har gjort alt dette kjent for deg, så finnes det ingen som er så forstandig og vis som du. |
| 40 Du skal styre mit hus, og hele mit folk skal adlyde dig. Kun tronen vil jeg have frem for dig." | 40 du skal forestå mit hus, og efter dit ord skal alt mit folk rette sig; kun tronen vil jeg have forud for dig.« | 40 Du skal settes over mitt hus, og alt folket mitt skal styres etter ditt ord. Bare når det gjelder tronen, skal jeg være større enn deg." |
| 41 Farao sagde til Josef: "Hermed sætter jeg dig over hele Egypten!" | 41 Og Farao sagde til Josef: »Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!« | 41 Farao sa til Josef: "Se, jeg har satt deg over hele landet Egypt." |
| 42 Og han tog sin signetring af og satte den på Josefs hånd; han gav ham en fin linneddragt på og hængte en guldkæde om hans hals. | 42 Og Farao tog seglringen af sin hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine linnedklæder og hængte guldkæden om hans hals: | 42 Så tok Farao signetringen sin av hånden og satte den på hånden til Josef. Han kledde ham i klær av fint lin og hengte et gullkjede rundt halsen hans. |
| 43 Han lod ham køre i sin næstfornemste vogn, og foran ham råbte man abrek. Sådan satte han ham over hele Egypten. | 43 Han lod ham køre i sin næstbedste vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten. | 43 Han lot ham kjøre i den første vognen etter sin egen. De ropte ut foran ham: "Bøy kne!" Slik satte han Josef over hele landet Egypt. |
| 44 Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao! Ingen i hele Egypten skal uden din tilladelse løfte hånd eller fod!" | 44 Og Farao sagde til Josef: »Jeg er Farao, men uden dit minde skal ingen røre hånd eller fod nogensteds i Ægypten!« | 44 Farao sa også til Josef: "Jeg er Farao, og uten ditt samtykke får ingen mann løfte en hånd eller fot i hele landet Egypt." |
| 45 Så gav Farao Josef navnet Safenat?Panea, og han gav ham Asenat til hustru; hun var datter af Potifera, præsten i On. Så drog Josef ud over hele Egypten. | 45 Derpå gav Farao Josef navnet Zafenat panea, og han lod ham ægte Asenat, en datter af præsten Potifera i On; og, Josef drog omkring i Ægypten. | 45 Farao kalte Josef Safenat-Panea. Han gav ham Asenat til hustru, datter av Potifera, presten i On. Så drog Josef ut i hele landet Egypt. |
| 46 Josef var tredive år, da han trådte i egypterkongen Faraos tjeneste. Josef forlod nu Farao og rejste rundt i hele Egypten. | 46 Josef var tredive år gammel. Da han stededes for Farao, Ægyptens konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten. | 46 Josef var tretti år gammel da han stod for Faraos ansikt, kongen i Egypt. Josef drog bort fra Faraos ansikt og reiste så omkring i hele landet Egypt. |
| 47 Landet bugnede i de syv overflodsår. | 47 Og landet bar i bugnende fylde i overflodens syv år; | 47 I de sju årene med overflod bar jorden rikelig. |
| 48 I de syv år, der kom i Egypten, samlede han alt korn og lagde det i byerne. Kornet fra de omkringliggende marker lagde han inde i byerne. | 48 og Josef samlede al afgrøden i de syv år, i hvilke der var overflod i Ægypten, og bragte den til byerne; i hver by samlede han afgrøden fra markerne der omkring. | 48 I disse sju årene samlet han all føden som var i landet Egypt, og han la den i byene. I hver by la han føden som kom fra markene rundt dem. |
| 49 Josefoplagrede så meget korn som havets sand, så han måtte holde op med at tælle det, for det kunne ikke tælles. | 49 således ophobede Josef korn i vældig mængde, som havets sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle. | 49 Josef lagret korn i store mengder, ja, som havets sand. Til slutt holdt han ikke regnskap lenger, for det kunne ikke regnes. |
| 50 Endnu før hungerårene kom, fik Josef to sønner med Asenat, datter af Potifera, præsten i On. | 50 Før hungersnødens år kom. fik Josef to sønner med Asenat, præsten i on Potiferas datter; | 50 Før årene med hungersnød kom, fikk Josef to sønner, som Asenat fødte ham, hun som var datter av Potifera, presten i On. |
| 51 Josef gav den førstefødte navnet Manasse. "For Gud har fået mig til at glemme al min ulykke og hele min fars hus." | 51 og Josef gav den førstefødte navnet Manasse, thi han sagde: »Gud har ladet mig glemme al min møje og hele min faders hus.« | 51 Josef kalte den førstefødte med navnet Manasse. "For Gud har fått meg til å glemme alt mitt strev og hele min fars hus." |
| 52 Den anden gav han navnet Efraim. "For Gud har gjort mig frugtbar i min lidelses land." | 52 Og den anden gav han navnet Efraim, thi han sagde: »Gud har givet mig livsfrugt i min elendigheds land.« | 52 Den andre kalte han med navnet Efraim. "For Gud har gjort meg fruktbar i det landet jeg ble plaget." |
| 53 Da de syv overflodsår i Egypten var forbi, | 53 Da overflodens syv år, som kom over Ægypten, var omme, | 53 Så var det slutt på de sju årene med overflod i landet Egypt. |
| 54 begyndte de syv hungerår, sådan som Josef havde sagt. Der kom hungersnød i alle lande, men i hele Egypten var der brød. | 54 begyndte hungersnødens syv år, som Josef havde sagt; og der opstod hungersnød i alle lande, men i hele Ægypten var der brød. | 54 De sju årene med hungersnød begynte å komme, slik Josef hadde sagt. Det var hungersnød i alle land, men i hele landet Egypt var det brød. |
| 55 Hele Egypten sultede, og folket råbte til Farao om brød; men Farao sagde til alle egypterne: "Gå til Josef, og gør, hvad han siger til jer!" | 55 så hungrede hele Ægypten; og folket råbte til Farao om brød; men Farao sagde til alle ægypterne: »Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!« | 55 Da hele landet Egypt hadde hungersnød, ropte folket til Farao om brød. Da sa Farao til alle egypterne: "Gå til Josef! Det han sier dere, skal dere gjøre." |
| 56 Hungersnøden lå over hele landet, og Josef åbnede for alle lagrene og solgte korn til egypterne. Hungersnøden blev hård i Egypten. | 56 Og der var hungersnød over hele jorden. Da åbnede Josef for alle kornlagrene og solgte korn til ægypterne; men hungersnøden tog til i Ægypten; | 56 Hungersnøden kom over hele jordens overflate, og Josef åpnet alle lagerhusene og solgte til egypterne. Hungersnøden ble hard i landet Egypt. |
| 57 Fra hele jorden kom folk til Egypten for at købe korn hos Josef, for hungersnøden var hård på hele jorden. | 57 og alverden kom til Ægypten for at købe korn hos Josef; thi hungersnøden tog til over hele jorden. | 57 Fra alle land kom folk til Egypt for å kjøpe av Josef, for hungersnøden var hard i alle land. |